Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU

1. Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU

2. Findes der er en vej ud af EU for Danmark? • Kort om Folkebevægelsen mod EU • Danmarks relation til EU - et halvt EU-land • Usikkert om Lissabon-traktaten gælder i Danmark • To tendenser – mere modstand og mere EU • Angreb på de danske undtagelser • Den politiske udvikling og fremtiden

3. Kort om Folkebevægelsen mod EU • Vi er en tværpolitisk og ikke-racistisk bevægelse, der ønsker at frigøre Danmark fra EU • Vi blev grundlagt i 1972 • Vi har været repræsenteret i EU-parlamentet siden første direkte valg i 1979 (i sidste valg fik vi 7,2% af stemmerne og Søren Søndergaard blev valgt) • Vi har ca. 100 lokalafdelinger, et landssekretariat i København og et sekretariat i Bruxelles. • Vi har en ungdomsorganisation: Ungdom mod EU

4. Folkebevægelsens alternativer til EU • Ved en frigørelse af EU ønsker vi, at Danmark bliver medlem af EFTA og tager initiativ til en styrkelse af det nordiske samarbejde samt Europarådet, OSCE og FN . • Hellere en schweizisk løsning end EØS. • Danske borgere skal kunne rejse, handle, studere, arbejde og bosætte sig på tværs af grænser i Europa og verden. • Vi ønsker, at Danmark skal være et ansvarligt land globalt set

5. Danmark - et halvt EU-land • Både geografisk og politisk har Danmark et en række undtagelser (et skizofrent forhold til EU). • De geografiske undtagelser sikrer at Færøerne og Grønland ikke er med i EU. Grønland stemte sig ud af EF i 1982 (1985) og Færøerne har aldrig været med i EU. • De vigtige politiske undtagelser skyldes det danske folks nej til Unionstraktaten i 1992

6. Politisk er Danmark kun delvist med i EU De vigtigste danske undtagelser: • Danmark har sagt nej til euroen og har bevaret kronen. Dette blev bekræftet igen i år 2000. • Danmark er slet ikke med i EU’s forsvarspolitik – hverken i EU’s kampgrupper eller EU’s forsvarsagentur. Vi betaler slet ikke til EU’s militære dimension. • Danmark samarbejder kun mellemstatsligt med EU på retsområdet, og i takt med at EU’s retspolitik bliver overnational vil Danmark have samme retspolitiske forhold til EU som Norge

7. Uklart om Lissabon-traktaten gælder i Danmark • Et flertal i Danmarks Folketing ratificerede Lissabon-traktaten uden en folkeafstemningpå trods af løftet om en folkeafstemning om den næsten identiske EU-forfatning og på trods af Grundlovens regler om suverænitetsafgivelse. • I januar i år slog den danske Højesteret fast, at der bliver en retssag om Lissabon-traktaten i Danmark • Retssagen betyder, at det ikke længere er sikkert at Lissabon-traktaten gælder i Danmark. • Retssagen vil formentlig tage 2 til 4 år • Resultatet kan få store konsekvenser for Danmarks relation til EU

8. To tendenser – mere modstand og mere EU Der er en voksende folkelig kritik af EU og samtidigt bindes vi mere og mere til EU. • Folkebevægelsen mod EU fik 70.000 flere stemmer i sidste EU-parlamentsvalg i 2009. • Ja-partierne snakker om grænser for EU’s magt • Konservativ Ungdom blev i marts 2011 modstandere af EU-medlemskabet. • Venstre Ungdom er blevet modstandere af euroen. (Kun to danske ungdomsforbund støtter euroen) • Målinger viser klart nej til euroen (den seneste viser 53,7 % nej og 43,8 % ja til euroen, Politiken 23. marts 2011). • Der er en voksende diskussion om et tættere nordisk samarbejde

9. Målinger i Danmark viser, at realistiske alternativer har støtte i befolkningen I en måling fra 2004 fremgik det, at 51 % af danskerne ønskede et tættere nordisk samarbejde i stedet for EU under forudsætning af, at Norden indgår handels- og samarbejdsaftaler med EU, og at Norge og Sverige støtter et tættere nordisk samarbejde. I denne situation valgte kun 36% EU-medlemskab (Gallup for Folkebevægelsen mod EU. I Norge og Sverige viste målinger også støtte til et tættere nordisk samarbejde. I Norge var det Sentio-Norstat (Nationen) som lavet undersøgelsen.

10. To tendenser – mere modstand og mere magt til EU • Danmark tiltrådte Lissabon-traktaten – hvilket var et tigerspring for centralisering af magten i EU • Danmark tiltrådte europagten (S, SF og R havde fået garantier, men før blækket var tørt på aftalen sagde statsministeren, at S-SF’s økonomiske plan må gøres om) • Danmark er med i stabilitetsmekanismen for euroen • Ja-partierne ønsker et opgør med de danske undtagelser – selv om de taler om grænser for EU’s magt.

11. Angreb på euro-undtagelsen Ja-argumenter (fra VK-regeringen, S og R): • Vi skal have indflydelse (men hvem får indflydelse og hvad mister vi?) • Vi er afhængige (og må hjælpe euro-landene) • Trusler - ikke endnu (vi kan henvise til gamle trusler) Ikke realistisk med folkeafstemning i nær fremtid • Eurolande er i krise, EU’s magt vokser • 4 partier, KU, VU og Folkebevægelsen imod euro • Nej-argumenter: Velfærd, folkestyre og nej til EU-stat • Målinger viser klart nej

12. Angreb på retsundtagelsen Ja-argumenter (VK-regeringen, S, SF, R og et passivt LA): • Vi bliver fristed for menneskehandel • Voldramte kvinder bliver ofre • Trafiksikkerheden svækkes • Folketinget vil forsvare danske interesser (opt-in i stedet for op-out) Realistisk med folkeafstemning om svækket retsundtagelse • Udvikling i EU (Danmark må måske træde ud af Europol) • 2 partier, KU og Folkebevægelsen imod ændring og Liberal tænketank kritiserer udviklingen i EU • Nej-argumenter: Retssikkerhed og demokrati vil svækkes uden undtagelsen og vi kan allerede samarbejde • Usikkert resultat

13. Angreb på forsvarsundtagelse Ja-argumenter (VK-regeringen, S, SF, R og et passivt LA): • Vi kan ikke deltage i fredsoperationer, rydde landminer, stoppe pirater o.s.v. (jo hvis det ikke er EU og vi gør det) • Defensive argumenter: EU eksporter ikke våben, EU støtter FN-pagtens principper o.s.v. Realistisk med folkeafstemning om fuld afskaffelse • Permanent FN-styrke nedlagt • 2 partier, KU og Folkebevægelsen imod afskaffelse • Nej-argumenter: EU er verdens største våbeneksportør, ikke et nyt røde kors, ikke krav om FN-mandater, ikke forbud mod masseødelæggelsesvåben, vi hjælper freden bedre gennem FN og vi sparer penge og Lissabon stiller krav om militære kapaciter • Usikkert resultat (men ja-siden virker svage)

14. Hvordan frigøres Danmark fra EU? Vi skal: • vinde afstemninger om undtagelserne (i første omgang rets- og forsvarsundtagelserne) • skabe debat om Lissabon-retssagen (og være klar til at bruge dommen) • skabe debat om udviklingen i EU (europagten, katastrofal udenrigspolitik mv.) • synliggøre alternativer til EU og udvikling i andre lande (ikke mindst Norge og Island • Udviklingen kan føre til at det bliver realistisk og vi giver ikke op. Grønland har vist, at det er muligt!