FSD’s årsmøde den 2.11.10 ”Nye krav til velfærd giver nye krav til forskning”

1. FSD’s årsmøde den 2.11.10 ”Nye krav til velfærd giver nye krav til forskning” Direktør Mette Wier, AKF – Anvendt KommunalForskning

2. Skattefinansierede nettodriftsudgifters fordeling på udgiftsområder, regnskab 2007-2009 (pct.)

3. Hvad ligger bag de overskredne budgetter? • 3 ud af 4 kommuner er hårdt pressede på økonomien • Fattige kommuner er bedst til at styre økonomien. Det gælder en række kommuner i Vestjylland og i andre yderområder   • Det er sværere for en kommune at blive fattig end at være fattig. Hvis de økonomiske vilkår ændres, fører det ofte til økonomiske problemer – også for velhavende kommuner • Generelt er det ikke svigtende indtægter og forværrede økonomiske betingelser, der slår bunden ud af kommunernes økonomi. Men derimod stigende udgifter • Undersøgelsen viser, at det er muligt for kommunerne at styre sig ud af de økonomiske problemer, mange af dem står i lige nu, uanset om grundvilkårene er vanskelige eller ej

4. Udsatte børn og unge

6. AKF’s budgetfordelingsmodel Model for udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Socialt belastningsindex: 150 variabler for socioøkonomiske forhold, demografi og helbred fra registerdata Bruges som budgetfordelingsmodel i Københavns Kommune (ca. 1 mia.kr. fordeles hvert år på bydelenes børnefamilie-enheder). Analyse for 2007 indikerede fx, at Brønshøj-Husum skulle have øget sit budget med 20%, mens Østerbro skulle have sit reduceret med 20%, hvis fordelingen skal være ’socialt fair’. Ny analyse for 2009 er snart afsluttet. Udvidet model, som også bruges i 5 andre kommuner: Århus, Aalborg, Odense, Randers og Køge.

8. Gennemsnitlige udgifter pr. barn i Københavns kommune som funktion af alder

9. Tidlig opsporing • 4,5 mio.kr. fra Servicestyrelsen frem mod 2012 • Samarbejde med 6 kommuner (Haderslev, Kerteminde, Viborg, Assens, Norddjurs, Vordingborg) • Udvikling og afprøvning af redskaber til tidlig opsporing af børn i en udsat position • Fælles kommunikation på tværs, så den viden, der findes, kommer frem og bruges • Kommunernes selvevaluering af metode og implementeringen • Ekstern evaluering • Vidensformidling til landets øvrige kommuner

10. Det specialiserede socialområde Basistakster steget 5%, tillægstakster 11%, særligt lønomkostninger steget (vikarer)

11. ADHD: Samfundsmæssige strategier og praktiske løsninger • 3,7 mio.kr. til AKF og AAU fra Servicestyrelsen • Hvordan påvirke ADHD-relationer til arbejds-marked og samfund? • Hvilke indsatser kan forbedre disse relationer? • Håndtering institutionelt og individuelt (familie, socialforvaltning, skole, jobcentre, kriminal-forsorg)

12. Ældreområdet

15. Beskæftigelsesområdet – stigende ledighed • De svageste grupper kom aldrig med, heller ikke da ledigheden ramte bunden • Nu vokser ledigheden

19. Samfundsøkonomiske gevinster af beskæftigelsesindsatsen (2005 kr)

20. Hvor mange deltagere?

21. Helt ny undersøgelse: Private løntilskud er den mest effektive måde til at få langtidsledige i arbejde • 40 procent af de firmaer, der har ansat en medarbejder i løntilskud, ansætter medarbejderen i en fast stilling bagefter • Der er tale om nye stillinger, som ikke ville være blevet oprettet ellers • De ledige, som er ansat i løntilskud, har typisk været ledige længe, og de har svært ved at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet

22. Aktivering over for de svageste kontanthjælpsmodtagere uden effekt • Der kan ikke måles nogen positiv effekt og i nogle tilfælde er den endda negativ • For både aktiverede og ikke-aktiverede er mellem 85 og 90% fortsat afhæng af off. forsørgelse efter 3 år • Heller ikke de virksomhedsrettede indsatser virker (AKF-analyse for Rigsrevisionen)

23. Forklaringer på den ringe effekt • En stor del af de ledige består bl.a. af psykisk syge, misbrugere og andre, der har problemer ud over ledighed. • Der er ingen motivations-/skræmmeeffekt for de svageste ifølge andre studier. Udsigten til aktivering hjælper ikke på deres problemer.

24. De ikke-arbejdsmarkedsparate – undersøgelse af 100.000 på kontanthjælp i 2007 • 70-90% af matchgruppe 4 og 5 • kun folkeskole • ganske få års erhvervserfaring • helbredsproblemer (vurderet) • 10-20% har • fået diagnosticeret en sygdom i nervesystemet (fx en betændelsessygdom) eller i kredsløbsorganerne • fået diagnosticeret en lidelse i knogler eller bindevæv • (AKF-undersøgelse for AMS)

25. De ikke-arbejdsmarkedsparate • 20-30% i matchgruppe 5 • er af ikke-vestlig herkomst • har misbrugsproblemer • halvdelen i matchkategori 5 har på et tidspunkt henvendt sig med en lidelse, der ikke har kunnet klassificeres. For matchkategori 4 drejer det sig om 40 procent • 30 procent i matchkategori 5 og 22 procent i matchkategori 4 har fået diagnosticeret en psykisk lidelse

26. Udfordringer i forhold til de svageste borgere • Har behov for ”én indgang”, skal helst ikke bruge deres (begrænsede) ressourcer på at koordinere og ”finde rundt” • Det administrative arbejde fylder meget og betyder, at tiden, der kan bruges på kontakt til borgeren, indskrænkes. • Det er vigtigt, at arbejdet med borgeren tager udgangs-punkt i borgerens personlige barrierer, motivation og fokus.

27. AKF’sbenchmarkanalyser • Der tages hensyn til forskelle i kommunernes rammebetingelser • Borgerne er mere ressourcestærke i nogle kommuner end i andre • Lettere at finde relevante jobs i nogle kommuner end i andre • Nøgletalssammenligninger uden korrektion for rammebetingelserne kan være mere vild- end vejledende • … Korrektionerne har stor betydning

28. Hvor meget hurtigere kommer nyankomne udlændinge i job? • 17 måneder hurtigere i den mest succesrige kommune i forhold til den mindst succesrige • 7 måneder hurtigere ved sammenligning af den øverste femtedel af kommunerne med den nederste femtedel • I gennemsnit tager det 45 mdr. at komme i beskæftigelse

29. Ventetid for at få et job eller uddannelse for nyankomne udlændinge, rangordning af kommunerne

30. Ventetid for at få et job eller uddannelse for nyankomne udlændinge, rangordning af kommunerne

31. Ventetid for at få et job eller uddannelse for nyankomne udlændinge, rangordning af kommunerne

32. Hvad karakteriserer de mest effektive? • Tæt opfølgning og tæt kontakt med samarbejdspartnere, herunder private virksomheder • Hurtig iværksættelse af praktik • Individuel og systematisk sagsbehandling • Sagsbehandlere og jobkonsulenter med et særligt ansvar for flygtninge og familiesammenførte er fysisk samlet eller arbejder tæt sammen

33. Familieforsørgede indvandrerkvinder • Jobkonsulenter skal være ambitiøse på de familieforsørgede indvandrerkvinders vegne • Fokus på medbragte kompetencer (forringes hurtigt i værdi, formel anerkendelse) • Ikke al beskæftigelse er god beskæftigelse (job under kompetenceniveau fungerer ikke som springbræt) • Stor motivation (båret af identitet, økonomi og sikring af fremtiden i DK)

34. Kommunernes brug af førtidspension og fleksjob • Hvad bestemmer omfanget af tilkendelser af førtidspension/fleksjob 2006/2007? • Karakteristika ved borgerne (individet) • Karakteristika ved kommunen (rammebetingelser) • Kommunernes praksis (?) • Hvis man tager højde for de to første, må den resterende forskel henføres til praksis

35. De anvendte data • Generelle forklarende faktorer • Demografi, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, branchetilhørsforhold • Helbred og medicinforbrug • Sygesikringsregistret, Landspatientregistret og lægemiddelstatistikregistret • Kommunale rammebetingelser • Kommunestørrelse, beskæftigelsesprocent i kommunen, andel job der kræver lave kvalifikationer

36. Væsentlige faktorer for tilkendelser af førtidspension og fleksjob • Flere lægebesøg, flere indlæggelser og højere medicinforbrug • Stigende med alder • Mænd og ikke-samboende • Faldende med uddannelse • Det offentlige – især højtuddannede inden for undervisning

37. Reduktion i tilkendelser