Download
spiseforstyrrelser n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Spiseforstyrrelser PowerPoint Presentation
Download Presentation
Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser

400 Views Download Presentation
Download Presentation

Spiseforstyrrelser

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Spiseforstyrrelser v. Mette Waaddegaard, overlæge,ph.d. PC Stolpegård

  2. Indhold • Hvad er spiseforstyrrelser? • Hvem, hvornår, hvor mange? • Konsekvenser • Psykiske • Fysiske • Social funktionsevne • Årsager/ætiologi • Relationen/adfærden • Forebyggelse/tidlig opsporing • Screening • Behandlingssteder

  3. Hvad er spiseforstyrrelser? Alvorlige psykiatriske sygdomme Fællestræk Intenst ønske om vægttab Frygt for fedme, føle sig tyk Negativ kropsopfattelse Fanatisk optagethed af mad Frygt for at miste kontrollen over spisningen Tre typer (Skårderud 2008, 2011) Nægteren: spiser kun ”pinde og blade”, bange for mad i maven, oplever sig for tyk, regler og ritualer for tilladt og forbudt mad. Stolt, men mest angst Overspiseren: mister kontrollen over mad, kan planlægge med ritualer eller mere impulspræget. Skam og selvforagt Renseren: Opkastning, faste, træning, afføringsmidler, vanddrivende medicin. Ofte lettelse, men også skam

  4. Hvad er spiseforstyrrelser? Forstyrret affektregulering - angst og depression Forstyrret perception og kognition kropsopfattelse, tvangsprægede tankemønstre, lav selvfølelse og skamfølelse Kontrol/kontroltab symptomernes nytteværdi eller funktion for patienten symptomer som beskyttelse, mestre angst, uro mm. at føle sig kompetent, effektiv Ambivalens Forandringsmotivation Dobbelthed og paradokser Konsekvenser af adfærden - Alvorlige fysiologiske, psykologiske og sociale

  5. ICD 10: F50 Spiseforstyrrelser F50.0 Nervøs Spisevægring Klin. Kriterier for anoreksi F50.2 Nervøs spiseanfaldstilbøjelighed Forskn. Kriterier for bulimi Selvinduceret Vægttab vægt < 85% af forventet normalvægt, BMI≤17,5) Fedtfobi undgåelse af fedende føde. Evt. også overmotionering, overspisning, udrensning, appetithæmmende midler Forvrænget kropsopfattelse Følelse af og frygt for at være for tyk Påtvinge sig en lav vægttærskel Endokrine forstyrrelser Amenorré(mindst 3 mdr.) Nedsat libido og potens hos mænd Præpubertal debut: Forsinket eller standset pubertetsudvikling (væksthæmning, manglende brystudvikling/udvikling af genitalia, primær amennoré) Overspisningsanfald (bingeeating) mindst 2 gange/uge i 3 måneder Craving–og kontroltab Uimodståelig trang til mad Systematisk Vægtregulering Opkastning Laksation Faste Afmagringspiller, diuretika, thyreoideahormon (motion) Forstyrret kropsopfattelse

  6. DSM-IV: BingeEatingDisorder (BED) F50.8 Anden specifik spiseforstyrrelse Klin. Kriterier for Tvangsoverspisning Gentagne overspisningsanfald (BingeEatingDisorder, BED) Man indtager stor madmængde i afgrænset tidsrum En følelse af kontroltab Mere end 3 karakteristika Spiser hurtigere end normalt Spiser til ubehagelig mæthedsfølelse Spiser store madmængder uden at være sulten Spiser alene (skam) Føler væmmelse, tristhed, skyld efter overspisning Overspisningsepisoderne forbundet med betydeligt ubehag Gennemsnitligt mindst 2 dage/uge i 6 måneder Ej regelmæssig kompenserende adfærd Forekommer ikke i forløbet af AN eller BN

  7. Hvem, hvornår og hvor mange? Spiseforstyrrelser har oftest debut mellem 14 og 25 års alderen Af alle spiseforstyrrede er ca. 90 % piger, unge kvinder og 10% er drenge, unge mænd MEN for tvangsoverspisning er der 2-3 kvinder for hver mand. Ca. 0,7-1 % af alle piger/kvinder mellem 14-25 år er ramt af anoreksi, debutalder er typisk tidlig pubertets-år Ca. 2% af alle piger/kvinder mellem 14-25 år er ramt af bulimi, debutalder er typisk lidt senere, 16-17 år Ca. 2-3 % af alle kvinder mellem 15-45 år er ramt af tvangsoverspisning, debutalder endnu senere, 18 år • 8% af overvægtige, 33% af de i fedmebehandling Ca. 20 % af alle unge kvinder 14-19 år har risikoadfærd: udtalt kropsutilfredshed, vægtregulering, uregelmæssige/kaotiske spisevaner, dårligt selvværd Ca. 20 % af unge kvinder 20-29 år har risikoadfærd

  8. Opdages spiseforstyrrelser? Langt de fleste, der rammes af spiseforstyrrelser, er ”usynlige” normalvægtige med bulimi (din nabos datter), bare ”modelslanke” eller overvægtige. De behøver oftest ambulant hjælp Mange venter i mindst 5 år før de søger hjælp Kun 30% med anoreksi og 6% med bulimi tilbydes hjælp (Norges helstetjeneste 2000) Spiseforstyrrelser mere synlige siden 1980-erne Flere er kommet i behandling Flere tilfælde i befolkningen og større opmærksomhed Fra meget sjældne ekstreme tilfælde til et ungdoms-folkesundhedsproblem

  9. Samtal i 5 min. med sidemand om, hvad du kender til spiseforstyrrelser • Har du kendskab til personer med spiseforstyrrelser? • Hvad har det betydet i dit professionelle arbejde?

  10. Konsekvenser af spiseforstyrrelser

  11. Spiseforstyrrelsen som snylter Den æder sig ind på alle livets arenaer tanker/ følelser tanker/ følelser tanker/ følelser fritid fritid fritid udsultning spisning opkastning træning vejning mad slankning sundhed sundhed sundhed mad familie mad familie mad familie arbejde/ skole arbejde/ skole arbejde/ skole venner venner venner Mette Waaddegaard

  12. Relationen / adfærden • Spiseforstyrrelsen er tit en skamfuld hemmelighed som ikke deles med andre • Man kan udadtil virke ”cool” og umiddelbart selvsikker, kontrolleret. • … eller stille, ”pleasende”, pligtopfyldende • … eller kaotisk, forpint, angst • Man kan have tvangspræget træk og adfærd - optaget af orden, systematik, være overordentlig perfektionistisk også omkring andet end spisning og krop • Ofte social tilbagetrækning – ritualer, systemer vedr. spisning og motion hæmmer social interesse og udfoldelse • I de alvorligste tilfælde: socialt, fysisk og psykisk invaliderede

  13. Relationen / adfærden • Kan pga. under-eller fejlernæring, opkastning mm. generes af koncentrationsbesvær, irritabilitet, træthed • Tendens til isolation, depression og tristhed i forskellige grad • Øget risiko for/forekomst af komorbiditet (andre psykiatriske lidelser) • Angst • Depression • OCD • Personlighedsforstyrrelser

  14. Den selvforstærkende virkning

  15. Nogle af de legemlige symptomer Anoreksi Bulimi BED • Overvægt • Hjerte/kar sygdomme • Muskel/ledsmerter • Type 2 Diabetes • Undervægt • Udeblivende menstruation, (forsinket pubertet.) • Knogleskørhed • Fald i stofskifte – lav temperatur, langsom puls, tør hud, forstoppelse • Generel muskelsvækkelse og hæmmet vækst • Ødemer og hævelser • Psykiske symptomer pga. underernæring • Kognition • Angst • Depression • Længerevarende lav vægt påvirker funktionen af alle organer i kroppen inkl. Hjerne, hjerte, lever, nyrer Sår i mundvige, ætsninger af tandemalje .. Sår på fingre og håndryg efter opkast Vægtsvingninger Forstyrret tarmfunktion, oppustet, træg mave Væskeophobninger/dehydrering Forstyrret saltbalance (muskelkramper, hjerterytmeforstyrrelser)

  16. Social funktionsevne • Moderate spiseforstyrrelser: • Langt de fleste ptt. er i ambulant behandling • Anbefales at have en tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet samtidig med et behandlingsforløb • Samarbejde med jobcenter eller uddannelsessteder essentielt for at skånevilkår eller rehabiliteringsindsats kan starte under behandlingen • F.eks. aftalte skånevilkår, mentorordning, praktikplads, handicaptillæg, revalideringsydelse, bostøtter • Svære spiseforstyrrelser • Er i intensiv behandling med længerevarende sygemelding • Samarbejde med jobcenter eller uddannelsessteder essentielt for at rehabiliteringsindsats kan starte under indlæggelsen • Med aftalte skånevilkår, mentorordning, praktikplads, handicaptillæg, revalideringsydelse • Støtte-kontaktpersoner/bostøtter med specialviden er ofte nødvendige

  17. Spørgsmål?

  18. Årsager: diatese-stress modelDiatese (græsk) er medfødte eller erhvervede anlæg til visse sygdomme, enten gennem en forøget modtagelighed eller en nedsat modstandskraft • Omgivelsernes reaktion • Egne negative tankemønstre • Affektregulering • Fysiologisk effekt af sult Individuelle Slankekure og vægttab • Stressorer • Belastende livsomstændigheder Familierelaterede Arv/miljø Sociologiske Kulturelle Disponerende sårbarheds-faktorer Udløsende faktorer Vedligeholdende faktorer

  19. Sociokulturelle faktorer

  20. Vedligeholdende faktorer Overspisning/sult fjerner fokus fra andre problemer Angst, krise og depression Relationelle vanskeligheder Omdefinerer problemet mad, udseende og vægt i stedet for følelser og relationer Dårligere evne til problemløsning

  21. Spørgsmål?

  22. Forebyggelses strategi • Sundhedsfremmende primær prævention • Selvværd, selvtillid. • Positiv information om krop og fysiologiske behov til børn og unge • Sekundær prævention • Tidlig opsporing • Information om spiseforstyrrelser bør rettes mod de voksne (forældre, professionelle) – ikke til børnene/ de unge Mette Waaddegaard

  23. KONTINUERT SPEKTRUM Kontinuum af sårbarhed Afhængigt af risiko for slankeadfærd og risiko for psykiske forstyrrelser (arv og miljøfaktorer) Bevægelser mellem slankeadfærd og spiseforstyrrelser (Danzyger & Garfinkel1995,Patton et al.1990, 1999,King 1989, Fairburn 1997, 1999, Waaddegard2001, 2002)

  24. Risikogrupper • 20-25% af unge piger mellem 14-24 år har risikoadfærd for spiseforstyrrelser: • Særligt overvægtige unge piger • Særligt unge piger med flere andre former for risikoadfærd • Alkohol • Tobak • Stoffer • Hårdt trænende motionister og elite-idrætsudøvere • Personer, hvis job er forbundet med krav til vægt og udseende (ballet, model, skuespil mm.) • Unge piger med insulin-afhængig diabetes Waaddegaard 2002, 2003, 2009

  25. Man fårikkenoget at vide, med mindreman spørger

  26. tal om det* http://www.tabu.dk/forside/unge/videoer/spiseforstyrrelser.aspx

  27. Screenendestartspørgsmål ESP (Eating Disorder Screen for Primary Care) Cotton et al. 2003 Mindst 2 positive svar: Spiseforstyrrelsesandsynlig • Er du tilfreds med dit spisemønster/dine spisevaner?Nej • Påvirker din vægt, hvordan du har det med dig selv?Ja • Spiser du nogensinde i hemmelighed?Ja • Lider du nu eller har du nogensinde tidligere lidt af en spiseforstyrrelse?Ja 2 første af disse spørgsmål var bedst til helt at udelukke spiseforstyrrelse. Sensitivitet for at finde spiseforstyrrelser var 100 % og specificitet for at udelukke spiseforstyrrelse var 71 % Mette Waaddegaard

  28. Screenende spørgsmål (AN) SCOFF (2 positive svar: anoreksi sandsynlig) Morgan et al 1999 • Kaster du nogensinde op, fordi du føler dig ubehagelig overfyldt? • Er du bekymret for, at du har mistet kontrollen over, hvor meget du spiser? • Har du fornyelig tabt mere end 6-7 kg på 3 mdr.? • Synes du, at du er for tyk, selv om andre siger, at du er tynd? • Vil du sige, at mad dominerer dit liv?

  29. Dernæst • Motiver den ungetil at gåtilhendespraktiserendelæge!! • Undersøgelseaf den spiseforstyrrede patient indbefatter • Fysiskundersøgelse • Psykiatriskundersøgelse • Familie-netværk • Allepatienterhenvises via egenlægetilPsykiatriensCentraleVisitiation

  30. Hvem behandles hvor? Specialiseret Dag/døgn behandling Lukket psykiatrisk afdeling Almen praksis Specialiseret Ambulant behandling 3 4 5 0 1 2 Risikoadfærd Moderat grad Alvorlig grad Livstruende tilstande Grad 1-5 Mette Waaddegaard

  31. Ambulant pakkeforløb for moderat spiseforstyrrelse

  32. Behandlingssteder RHP • Skal behandle de lettere spiseforstyrrelser (grad 1) • Ambulant behandling af alle typer spiseforstyrrelser. BMI over 14 for Anoreksi, BMI over 30 for BED (grad 2-3-4) • Primært Anoreksi (døgnindlæggelse grad 4 - og 5) • Primært Anoreksi (døgnindlæggelse, grad 4 - og 5) • Primært Anoreksi(daghospital, eller ambulant, grad 3-4) Egen læge henviser via Central Visitation Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Psykiatrisk Center København, Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center Ballerup Klinik for spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup (Gentofte)

  33. Spørgsmål…. Og tak for opmærksomheden!