Paradigmer og videnskabelige fremskridt

1. Paradigmer og videnskabelige fremskridt

2. forelæsningeri Videnskabsteori for Biologer februar 2014 JakobGivskudog Claus Emmeche BiologiskInstitutog Center for NaturfilosofiogVidenskabsstudier KøbenhavnsUniversitet www.nbi.dk/~natphil/

3. Dagens program 1. forelæsning (JG) • Måder at kigge på videnskaben • Kuhn’s Paradigmeteori • Mini-case: Det neo-kreaplinske paradigme i psykiatrien Mindboggling + Pause 2. Forelæsning (CE) • Neodarwinismen som paradigme • Introduktion af case: Punktueredeligevægte vs. gradualismen

4. Gadelampeeffekten (the streetlight effekt)

5. Det gamle spørgsmål:Hvordan opnår vi sand viden? • Epistemologiskspørgsmål • Rene descarte ( 1596 -1650): cogito ergo sum • Starter moderneepistemologiskskepticisme, kansiges at værebegyndelsenpåmodernevidenskabeligtankegang. • Skepsisover for egenerkendelsesprocess.

6. Det gamle spørgsmål:Hvordan opnår vi sand viden? Positivismen (og Popper) • Den filosofiske epistemologiske tradition • Rationalitet og logik • Slutningsformer, induktion deduktion, jvf. hypotetisk deduktive metode. • Deskriptiv og normativ

7. Det gamle spørgsmål:Hvordan opnår vi sand viden? Positivismen (og Popper) Merton Videnskab kan kun eksistere i et socialt rum Sociale processer Det videnskabelige etos vs. Social virkelighed CUDOS-normer Deskriptiv og normativ • Den filosofiske epistemologiske tradition • Rationalitet og logik • Slutningsformer, induktion deduktion, jvf. hypotetisk deduktive metode. • Deskriptiv og normativ

8. Nyttige videnskabsteoretiske distinktioner Deskriptiv – Normativ (beskrivende – foreskrivende) Epistemologisk (læren om erkendelse) Ontologisk (læren om det værende)

9. Hvad er (god) videnskab?

10. Hvad er (god) videnskab? Merton Det sociale system CUDOS-normer Det videnskabelige etos Positivisterne Universel rationalitet Erkendelsesteoretisk

11. Hvad er (god) videnskab? Merton Det sociale system CUDOS-normer Det videnskabelige etos Positivisterne Universel rationalitet Erkendelsesteoretisk Kuhn’s Paradigmeteori Den historiske udvikling ”Neutral” ift. erkendelse

12. Den ”revolutionerende” videnskabsteoretiker…

13. Thomas S. Kuhn (1922 – 1996) • Studeredefysikogfilosofi v. Harvard, ph.d.ifysik 1949, senerevirkesomfysikhistoriker. • The Structure of Scientific Revolutions, 1962. • Megetbetydningsfuldtværk, harskabtstorsplittelse. • Paradigme-begrebeteraldrigpræciserettil Kuhn’s egenfortrydelse.

14. Det nye spørgsmål:Hvordan er vidensudvikling historisk set? • Viden er ikke kumulativt over tid • Videnskabelige praksisser skifter • Værdier og normer ændres også eller også bliver de omfortolket • Rationalitet er ikke universelt, men kontekstbestemt • Vi opdrages til at se verden på en bestemt måde • Videnskaben har intet særligt demarkationskriterium

15. Paradigmeteorien

16. Paradigmeteorien • Førvidenskab • Uenighed om grundlæggende antagelser, intet samlet begrebsapparat, ingen fælles metode • Optik og teorier om lys før Newton • Kemi og Alkymi før Lavoisier • Normalvidenskab • Indbefatter det positivisterne og Mertonopfattede som videnskab. Altså en fælles gradvis fremadskridende løsning af gåder. • Ikke alting kan forklares, anomalier, men det ses som fejl eller som problemer der vil løse sig med tiden. • Indeholder den disciplinære matriks.

17. Paradigmeteorien • Videnskabelig kriser • Ophobning af anomalier • Tydelige forklaringsproblemer • Videnskabelig revolution • Uenighed og nye ideer råder • Epistemologisk og ontologisk kaos • Ny normalvidenskab (the new normal) • En ny orden indfinder sig • Videnskab og verdensopfattelser har ændret sig • Historien omskrives så den passer til den nye opfattelse

18. Normalvidenskabens disciplinære matriks • Symbolskegeneralisationer • FxNewtons 2. lov, F = m · a • Harskematiskkarakter (i sig selv ret tomme) • Metafysiskeforudsætninger: Grundlæggendeopfattelserafhvordannaturenerindrettet • Fx”allesanseligefænomenerskyldesvekselvirkningenmellemfelter” (eller ”stofogkraft”) • Værdier • Generellemålsætninger for paradigmet • Specifikkeværdier, fxnøjagtighed, simpelhed, konsistens • Eksemplarer- ”forbilleder”, ”skoleeksempler” • Fxilærebøger, iforskeruddannelsensom ’mesterlære’. Standardmetoder. Mønstre for problemløsning.

19. Et eksempel på et eksemplar…

20. Lidt kritik af Kuhn • Opfører videnskaber sig virkelig i sådanne paradigme-cyklusser? • Hvordan skulle vi kunne vide det? • Opfører alle videnskaber sig på samme måde? • Hvor stor skal uenigheden være før man kan tale om videnskabelig krise og paradigmeskift? • Hvor forblindede mener Kuhn vi er af vores eget paradigme?

21. Den disciplinære matriks som analyseredskab I skal kunne bruge de 4 kategorier til at analysere videnskabelige kontroverser. De er et rigtig godt udgangspunkt når man skal forsøge at forstå hvad det er videnskabelige kontroverser drejer sig om. Man kan skelne mellem præcisionen af teorien og brugbarheden af begreberne. dog… …videnskaben (og videnskabsteorien) har bevæget sig siden Kuhn. Derfor føles kategorierne måske lidt ”støvede”.

22. En lille tilføjelse… Det fremstilles ofte som om Kuhn punkterede den naive positivistiske opfattelse af videnskab. Det er måske også delvist rigtigt, men… Har Kuhn mere ret end positivisterne og Merton når det kommer til stykket? Savner vi noget fra de andre? Ideer om den gode videnskab? Er de tre ”teorier” overhovedet kommensurable?

23. Perspektiver på videnskab • Positivisme • Videnskabssociologi og socialpsykologi • Paradigmer og videnskabelige kriser

24. Opfattelser af videnskab • ca 1920erne – idealistisk videnskabssyn • Oplysning • Frigørelse • Beskyttelse mod facisme • Ca 1960erne – politisk-kritisk videnskabssyn • Paradigmer – historisk begrænsning • Våbenkapløb • Ca 1990erne – instrumental/industrielt v-syn • Videnskab som økonomisk motor • International konkurrence

25. Mini-case: Det neo-kreaplinske paradigme i psykiatrien

26. Psykiatrien i krise i sidste halvdel af det 20. århundrede • Ingen enighed om: • Hvad psykiske sygdomme var for noget • Hvordan de opstod • Hvordan de skulle behandles • Eller hvordan man klassificerede dem! • Endvidere var der en stigende kritik af inhumane forhold…

27. Freudiansk psykologi var dominerende i USA, men det var ikke så egnet til sammenlignelig videnskab. • Nogle studier viste tydeligt at den diagnostiske praksis ikke var særlig pålidelig. • The Rosenhan experiment • The Transatlanticschizophreniastudy • Psykiatrien blev anset for en pseudovidenskab. • Det var særligt diagnosernes pålidelighed der blev genstand for opmærksomhed. • Netop pålideligheden er en af de få ting i psykiatrien der er relativ nem at måle.

28. DSM-III og det neo-kreaplinske paradigme • I 1980 blev The Diagnostic and Statistical Manual for mental disorders 3. udgave udgivet af The American Psychiatric Association (APA). • Dette var et massivt stykke arbejde der ikke alene fungerede som klassifikationssystem, men også gav detaljeret vejledning i hvordan den denne diagnose skulle nås. • Den diagnostiske procedure var blevet operationaliseret. • Det var et diagnostisk værktøj og undgik spekulationer om psykiske sygdommes natur. • Dette faldt sammen med fremskridt i den neuro- og kognitive videnskab. • Og desuden også med omstruktureringer så man gik fra at internering til ambulant behandling af patienter.

29. Resultat • Psykiatriske diagnoser blev standardiseret og gjort sammenlignelige. • Dermed kunne man koncentrere sig om den spirende hjerneforskning i håbet om at den kunne give de årsagsforklaringer man manglede. • Psykiatrien kunne begynde at genvinde sit ry som en rigtig medicinsk videnskab. • Der kom gang i udviklingen af psykofarmika.

30. Problem • Diagnostiske klassificering har ingen teoretisk begrundelse. • Den øvrige psykiatriske videnskab forlader sig på diagnosernes pålidelighed (reliabilitet) og på deres rigtighed (validitet). Uden disse er det meste moderne psykiatrisk videnskab virkelig problematisk. • Klassificeringssystemerne bliver opdateret med nogle års mellemrum. DSM-5 er lige udkommet. Men de nye udgivelser er nødt til at skæve meget til tidligere udgaver for ikke at give både en masse mennesker og tidligere videnskab en masse problemer. • Siden den biologiske ”revolution” har man ikke gjort fremskridt i forståelsen af psykiske sygdomme eller i behandlingen!

31. Den humanistiske anklage • I den psykiatriske ensretningsprocess har man glemt patienten • Da videnskabelige studier ofte er tidsbegrænset har man kun fokuseret på kortsigtet symptombehandling • Det svarer til at somatisk lægevidenskab kun forskede i smertelindring • Et af de første større langtidsstudier, foretaget WHO i 1992, viste at schizofrene patienter havde betydeligt dårligere prognose i udviklede lande end i udviklingslande • Overdrevet fokus på medicinering og meget mistænkelig forskning inden for dette område.

32. Paradigme eller ej…? • Det er først for nylig at disse problemer er begyndt at blive taget alvorligt og det er stadig hovedsageligt i progressive miljøer. • Recovery-bevægelsen • ”Nothingaboutuswithoutus” • Håb, autonomi, ansvar, meningsfuldhed • Men kan vi overhovedet forestille os en psykiatri der ikke er baseret på medicinsk-biologisk videnskab?

33. Pause