slide1 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Beskatning Afskrivninger Kjeld Tyllesen PEØ, CBS PowerPoint Presentation
Download Presentation
Beskatning Afskrivninger Kjeld Tyllesen PEØ, CBS

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 25

Beskatning Afskrivninger Kjeld Tyllesen PEØ, CBS - PowerPoint PPT Presentation


  • 120 Views
  • Uploaded on

Erhvervsøkonomi / Managerial Economics. Beskatning Afskrivninger Kjeld Tyllesen PEØ, CBS. Det er formålet med denne gennemgang, at vi for ”Afskrivninger” vil se på. Grundlag for afskrivninger M etoder Den likviditetsmæssige påvirkning af kalkuler.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Beskatning Afskrivninger Kjeld Tyllesen PEØ, CBS' - chinue


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Erhvervsøkonomi / ManagerialEconomics

Beskatning

Afskrivninger

Kjeld Tyllesen

PEØ, CBS

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide2

Det er formålet med denne gennemgang, at vi for ”Afskrivninger” vil se på

Grundlag for afskrivninger

Metoder

Den likviditetsmæssige påvirkning af kalkuler

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide3

Når vi fremstiller produkter og serviceydelser, benytter vi som input hertil en række materielle og immaterielle produktionsfaktorer rettigheder og værdier, som vi kalder aktiver

Aktiver kan defineres som de fysiske aktiver og immaterielle rettigheder og værdier, hvis anvendelse også vil tjene som grundlag for at generere indtjening til ejeren i den næste kalkule-periode

Så populært sagt kan vi altså anvende disse produktionsfaktorer i flere kalkuleperioder, så disse aktivers indtjeningsmæssige potentiale er altså ikke udtømt ved udløbet af den kalkule-periode, i hvilken de er anskaffet

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide4

Et sådant aktiv kan være

Fysisk, eks.

Bygninger, biler, maskiner, kontorinventar, IT-udstyr, grunde

Immaterielt

Patenter, varemærker, transfersummen for en sportsstjerne, goodwill

Vi fokuserer her på aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt. Det vil altså betyde, at det økonomiske afkast, som kommer ud af at anvende aktivet, vil blive genstand for indkomstmæssig beskatning

Det er som grundlæggende antagelse accepteret, at når et aktiv anvendes, bliver det som en følge heraf også som oftest mindre værd

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide5

F.eks. bliver fysiske aktiver slidt af brug, og de kan også blive teknisk og/eller økonomisk forældede

Mange immaterielle aktiver har således en begrænset levetid

Patenters maksimale levetid er lovreguleret,

Det samme kan gælde varemærker, som heller ikke i sig selv er garanteret et evigt liv,

Transfersummen for en sportsstjerne gælder kun en begrænset periode, hvorefter han/hun er fri på markedet

Goodwill har også en begrænset levetid

Grundstykker udsættes derimod ikke for slid – med mindre det er en grusgrav!

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide6

Så når anvendelsen af et aktiv resulterer i en indtægt, som indgår i en kalkule, skal den af anvendelsen følgende værdiforringelse også indgå i den samme kalkule

Kun derved får man et fuldstændigt overblik og resultat af at gennemføre et givet handlingsalternativ

Så selve aktivet og dets værdiforringelse medtages i en kalkule ved beregning af K0 ved først at inkludere

- anskaffelsen af aktivet på tidspunkt(erne) for udbetaling

og dernæst

- indbetaling(erne) ved salg af det brugte aktiv

(= scrapværdien)

i kalkulen

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide7

Forskellen mellem anskaffelsespris og netto scrapværdi ved udløbet af kalkulen udtrykker den stedfundne værdiforringelse

Denne værdiforringelse kaldes afskrivninger

t = N

Så ∑ Afskrivningert = Anskaffelsessum0 – Netto-scrapværdiN

t = 0

Hvor t = 0 = kalkulens start

Hvor t = N = kalkulens slut

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide8

Det kan illustreres således

Netto scrapværdi

0

6

4

3

5

1

2

Tid

t = N

∑ Afskrivningert = netto værditab

t = 0

Anskaffelsespris

Det skal understreges, at Afskrivningerne ikke er udtryk for likvide udbetalinger, men et i praksis skønnet omkostningsforløb

Hvis den periodevise værdiforringelse – udtrykt i form af afskrivninger – vedrører dit private aktiv (hus, bil, støvsuger etc.), er det kun dit eget problem

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide9

Men her fokuserer vi på erhvervsmæssige aktiver

Og afskrivninger er udtryk for omkostninger, der er medgået til at frembringe den erhvervsmæssige indtægt,

og afskrivningerne kan derfor i den enkelte periode fratrækkes i den erhvervsmæssige indtægt, på linje med de øvrige omkostninger, hvis afholdelse har til formål at indbringe en erhvervsmæssig indtægt

Så for hver indkomstperiode trækkes de beregnede afskrivninger derfor fra det skattemæssige resultat af den erhvervsmæssige aktivitet

Da skattevæsenet, for at sikre skatteprovenuet, ønsker at have tæt kontrol med beregning af afskrivninger – og dermed med fradraget i den skattepligtige indkomst – har de fastsat stramme regler for beregning heraf

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide10

Og fordi de skattemæssige afskrivninger således nedsætter skattebetalingen, påvirkes hermed det likviditetsmæssige resultat af den kalkule, hvori indbetalingen fra det pågældende afskrivningsberettigede aktiv indgår

Og det betyder således, at det er ikke afskrivningerne i sig selv, men kun den likvide påvirkning af skattebetalingen, der skal indgå i kalkulen – og som gør det relevant overhovedet at inddrage de skattemæssige afskrivninger i kalkulen

I vores kalkuler medtager vi jo kun likvide betalingsstrømme, og her har regnskabsmæssige afskrivninger i sig selv derfor intet at gøre, da de ikke udtrykker eller påvirker en likviditetsstrøm!

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide11

De er derimod udtryk for et forsøg på at fordele værdiforringelsen af aktivet i overensstemmelse med den korrekte regnskabsmæssige periodisering

Derimod er de eneste likvide bevægelser, der har sit udgangspunkt i afskrivninger, dem der kommer fra de skattemæssige afskrivninger

Dermed er

∆ Skattebetalingt = - s * Afskrivningsbeløbt

hvor s = skatte%

Når man foretager skattemæssige afskrivninger, påvirker dette altså organisationens betaling af skat – og det er denne ”∆Skattebetaling”, som skal medtages i kalkulen, altså ”Skattebetaling = f(Afskrivninger)”

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide12

Man kan som anført foran ikke selv frit fordele den totale værdiforringelse af de erhvervsmæssige aktiver på de enkelte skatteår. Derimod fastsætter Skattelovgivningen meget præcise regler med relativt få frihedsgrader for beregninger heraf

I skattelovgivningen – og dermed i selvangivelsen - er der flere forskellige typer af aktiver, for hvilke der gælder forskelle i afskrivningsmetoder, procenter m.v.

Fremstillingen er her ud over baseret på følgende grundlæggende forudsætninger:

Aktiver som benyttes erhvervsmæssigt, kan afskrives og dermed nedbringe skattebetalingen

Alle skattemæssige gevinster eller tab ved salg af egne aktiver skal beskattes (+/-)

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide13

Den likviditetsmæssige effekt af de skattemæssige afskrivninger – altså ”∆Skattebetaling” eller ”Skat = f(Afskrivninger)” - indtræder på det samme tidspunkt, som de skattemæssige afskrivninger bliver indført i kalkulen

Hvis der er et skattemæssigt underskud, får vi straks udbetalt den skattemæssige værdi heraf fra skattevæsenet

Der er kun 1 indkomstgruppe, så alle indtægter og omkostninger beskattes med den samme skatteprocent

For nemheds skyld anvender vi overalt en beskatningsprocent på 25, så s = skattesats = 0,25

Ovenstående forudsætninger er ikke nødvendigvis helt realistiske og kan selvfølgelig justeres til de faktiske forhold

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide14

Der er i Skattelovgivningen 2 primære fremgangsmåder for beregning af afskrivninger, nemlig

1. lineære metode

2. saldometoden

Begge metoder tager sit udgangspunkt i aktivets anskaffelsessum, incl. omkostninger til transport, montering m.v.

Ad 1: Lineære metode

Der afskrives hvert år en fast afskrivnings% af aktivets skattemæssige anskaffelsesværdi, som består af Købspris + Montering m.v.

Vi ser på et aktiv med en Anskaffelsesværdi på kr. 1.000, på grundlag af hvilket et givet projekt er etableret

Vi vælger først en lineær afskrivningsperiode på f.eks. 5 år, og hermed bliver den årlige lineære afskrivningsprocent på 100% / 5 år = 20% pr. år

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide15

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6

Bogført værdi primo

Afskrivninger

Bogført værdi ult.

1.000

-200

800

800

-200

600

600

-200

400

400

-200

200

200

-200

0

0

0

0

Ved en skatte% på 25 bliver den skattemæssige, likvide værdi af afskrivningerne hvert år = 200 * 0,25 = 50:

Likviditets-effekt +50 +50 +50 +50 +50 0

Bemærk, at der for alle perioder tilsammen ikke kan afskrives et større beløb end den skattemæssige anskaffelsesværdi

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide16

Men afskrivninger kan også omkostningsføres i hver periode efter

2. Saldometoden

Her er idéen, at der i hver periode omkostningsføres en fast % af den bogføringsmæssige værdi (= saldo) ved periodens begyndelse

Typisk anvendes en afskrivningsprocent, ”a”, på 30, men det kan selvfølgelig variere efter typen af afskrivningsberettiget aktiv m.v.

Her anvender vi 30%, og idet ”a” = 0,30 får vi således =>

År 1 År 2 År 3

Bogført værdi primo

1.000

700

490

-

=

* 0,3 =

* 0,3 =

-300

-210

Afskrivninger

O.s.v.

Bogført værdi ult.

700

490

* (1 – 0,3) =

* (1 – 0,3) =

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide17

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6

*(1–0,3)

*(1-0,3)

*(1-0,3)

*(1-0,3)

*(1-0,3)

Bogført værdi primo 1.000 700 490 343 240,1 168,07

Afskrivninger -300 -210 -147 -102,9 -72,03 -50,42

Bogført værdi ult. 700 490 343 240,1 168,07 117,65

Ved en skatte% på 25 bliver den likvide værdi af de skattemæssige afskrivninger = Afskr. * s

Det bliver her:

= 50,42 * 0,25

= 102,9 * 0,25

= 210 * 0,25

Likviditet, saldoafskr. +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 +12,61

= 300 * 0,25

= 147 * 0,25

= 72,03 * 0,25

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide18

3. Sammenligning

Når vi sammenligner udviklingen i årlige afskrivninger og i bogførte værdier, får vi

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6

Afskrivninger/periode:

I alt: 1.000

Lineære afskrivn. -200 -200 -200 -200 -200 0

Saldometoden -300 -210 147 -102,9 -72,03 -50,42

I alt: 882,35

Bogført værdi primo:

Lineære afskrivn. 1.000 800 600 400 200 0

Saldometoden 1.000 700 490 343 240,1 168,07

Bogført værdi ultimo:

Lineære afskrivn. 800 600 400 200 0 0

Saldometoden 700 490 343 240,1 168,07 117,65

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide19

3. Sammenligning

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6

Likviditet, Afskrivn.,

I alt: 250

Lineært +50 +50 +50 +50 +50 0

Saldometoden+75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 12,61

I alt: 220,59

”K0 af afskriv.” År 1 - 5:

Lineært:K0= 202,29 kr. - og rEfter skat = 7,5%

Diff.: 25,70

Saldometoden:K0= 176,59 kr. - og rEfter skat = 7,5%

”K0 af afskriv.” År 1 - 6:

Lineært:K0= 202,29 kr. - og rEfter skat = 7,5%

Diff.: 17,53

Saldometoden:K0= 184,76 kr. - og rEfter skat = 7,5%

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide20

4. Hvad nu, hvis aktivet sælges?

Ja, skattemæssigt skal gevinst/tab så underkastes beskatning

For eksemplets skyld forudsættes det, at maskinens netto-scrapværdi ult. år 6 er 180 kr.

Rent kalkule-teknisk indregnes ovennævnte netto-scrapværdi i kalkulens likviditet ult. år 6

uanset om den rent faktisk sælges eller ej

A. Lineære metode

Den bogførte værdi ultimo udviklede sig således, jf. foran:

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6

Bogført værdi ultimo: 800 600 400 200 0 0

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide21

I de forløbne 6 år har vi i alt afskrevet kr. 1.000, som vi over årene har fratrukket vores skattepligtige resultat og dermed nedsat skattebetalingen

Men når aktivet kan sælges for 180 kr. ult. år 6, har vi afskrevet for meget, for vi kan jo ikke afskrive og fratrække et større beløb i selvangivelsen, end aktivet reelt har tabt i værdi

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide22

B. Saldometoden

Den bogførte værdi ultimo udviklede sig således, jf. foran:

Bogført værdi ultimo: År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6

Saldometoden 700 490 343 240,1 168,07 117,65

I de forløbne 6 år har vi i alt afskrevet kr. 882,35, som vi over årene har fratrukket vores skattepligtige resultat og dermed nedsat skattebetalingen

Men når aktivet kan sælges for 180 kr. ult. år har vi afskrevet for meget

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide23

Så nu skal der i år 6 ske følgende regulering:

Lineært Saldo

Netto salgspris 180,00 180,00

Bogført værdi ult. år 6 0,00 117,65

Skattepligtig gevinst 180,00 62,35

Skattebetaling = 180 * s = 62,35 * s =

180 * 0,25 = 45 62,35 * 0,25 = 15,59

Netto-likviditetseffekten heraf bliver

Lineært Saldo

Netto salgspris 180,00 180,00

Skat - 45,00 - 15,59

Netto likviditet +135,00 +164,41

Og incl. scrapværdien vil likviditets-forløbet så se således ud:

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide24

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6

Likviditet, Afskrivn.,

I alt: 385

Lineært +50 +50 +50 +50 +50 + 135

Saldometoden+75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 177,02

I alt: 385,00

(= 12,61 + 164,41)

Og det gælder at rEfterskat = rFør skat * (1 + s) = 10% * (1 – 0,25) = 7,5%

Lad os opsummere:

K0, Efter skat, efter lineære afskrivninger 289,77

+1,52

K0, Efter skat, efter saldo afskrivninger 291,29

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

slide25

Så derfor vil jeg blot sige

”tak for nu.”

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS