velkommen n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Velkommen PowerPoint Presentation
Download Presentation
Velkommen

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 135

Velkommen - PowerPoint PPT Presentation


  • 791 Views
  • Uploaded on

Velkommen. Jeg hedde Helle Thorsted Erfaring med døden fra: Lungemedicinsk afdeling Akut hjertemedicinsk afdeling Intensiv afdeling Neurorehabilitering – svært hjerneskadede Hjemmeplejen Hospice Dødsfald i min familie. Sang. Livstræet Tekst af Erik Lindenberg.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Velkommen' - chaney


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
velkommen
Velkommen

Jeg hedde Helle Thorsted

Erfaring med døden fra:

Lungemedicinsk afdeling

Akut hjertemedicinsk afdeling

Intensiv afdeling

Neurorehabilitering – svært hjerneskadede

Hjemmeplejen

Hospice

Dødsfald i min familie

slide2
Sang

Livstræet

Tekst af Erik Lindenberg

who s definition af palliativ indsats
WHO´s definition af palliativ indsats

Den palliative indsats har til formål at fremmelivskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livtruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. (World Health Organization, 2002)

who pr ciserer at den palliative indsats
WHO præciserer at den palliative indsats

Bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces

Tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden.

Tilbyder en støttefunktiontil familien under pt´s sygdom og i sorgen over tabet

Anvender tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier

Kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet.

krav til f rdigheder
Krav til færdigheder

At behandle svært syge og døende pt. er en stor udfordring

Det kræver både generelle menneskelige og specifikke faglige færdigheder

Det kræver en god koordineret indsats fra mange sider.

Pt. og pårørende stiller, forståeligt og med rette, høje krav om kvalitet, når det drejer sig om behandling af sig selv og deres nære i den sidste livsfase.

summe tid
” Summe” tid

4 og 4 ”summer” sammen i 10 min over:

3 ting i finder nemt i plejen af den døende patient

3 ting i finder svært i plejen af den døende patient.

palliative symptomer fysiske
Palliative symptomerfysiske

appetitløshed synkebesvær åndenød

kvalme/opkast obstipation diarré

træthed vandladning smerter

øget svedtendens blødning hikke

hudproblemer kramper lugt

mundtørhed tørst acites

sekretophobning lymfødem

mundbetændelse tværsnitssyndrom

dårlig ernæringstilstand

palliative symptomer psykiske 1
Palliative symptomerpsykiske 1

Angst: Kan fylde hele kroppen og ens tankevirksomhed.

Fysiske symptomer: kropslig uro, diarré, svedudbrud, dyspnøe, søvnforstyrrelser, hjertebanken og hænderrysten.

Psykiske symptomer: Koncentrationsbesvær, irritabilitet/rastløshed. Panikangst

Depression: forsænket stemningsleje, negativ tankeindhold, motorisk hæmning og fysiske symptomer.

Delir-konfusion: bevidsthedsplumring, desorientering, vrangforestillinger og hallucinationer.

palliative symptomer sociale
Palliative symptomersociale

Økonomi

Familie

Bolig

Arbejde

Isolation

Ensomhed

Ændringer i den døendes rolle

Arv og skrifte

Begravelse

Børns tab af en far eller mor

Samfundets og omgivelsernes reaktion

palliative symptomer eksistentielle og ndelige
Palliative symptomerEksistentielle og åndelige

Skyld, skam

angsten for at forsvinde

Afmagt

Manglende mening (meningsløshed) og håb (håbløshed)

Tanker om livet og døden

Disse type problemer kan give en næsten uudholdelig smerter for den døende.

Nøglebegreber som aldrig og altid (miste/vigtig at opretholde – nu kan vi aldrig mere…. det har ellers altid betydet…, men det har vi nu for resten ikke gjort så tit.

palliative symptomer de hyppige
Palliative symptomer de hyppige

Træthed 77 - 90%

Delir 90% i de sidste leveuger

Manglende appetit 65%

Depression 61 %

Smerter 52%

Angst/uro 51%

Forstoppelse 49%

Mundtørhed 61%

Åndenød 40%

Synkebesvær 28%

Hoste 28%

Kvalme/opkastning 26%

opkastning 28%

behandling af symptomer
Behandling af symptomer

Tag hensyn til balancen mellem omkostningerne for pt (tid og kræfter) og udbyttet eller nytten af undersøgelsen.

Fokus rettes mod den bedst mulige livskvalitet og mindst mulige belastning for pt. i den sidste levetid.

Kun pt kender balancen mellem virkning og bivirkning – fx hvor meget morfinbetinget sedering der kan accepteres til gengæld for smertelindring.

fatigue tr thed
Fatigue/træthed

Summetid:

4 og 4 summe i 5 min over:

Hvad er svært i forhold til fatigue?

tr thed fatigue 3 hovedsymptomer
Træthed/fatigue3 hovedsymptomer

1. Let trætbarhed med nedsat kapacitet til at kunne opretholde ydeevnen.

2. initiativløshed

3. Mentalt træthed med nedsat koncentrationsevne, hukommelsesproblemer/svigt og følelsesmæssig labilitet.

tr thed fatigue symptomer 1
Træthed/fatiguesymptomer 1

Besvær med at klare selv de mindste gøremål

Besvær med at tænke klart, tale eller træffe beslutninger

Besvær med at koncentrere sig – selv læsning og tv kan være svært

Små ting som at spise, drikke eller vaske sig kan let være uoverkommelige

Utålmodighed over for familie og venner

Pt. holder sig tilbage fra socialt samvær

Påvirkning af humør, mere ked af det og irritabel.

tr thed fatique rsager 1
Træthed/fatiqueårsager 1

Grundsygdommen

Kirurgi, kemoterapi, strålebehandling mm (kurativ behandling)

Palliativ behandling (opioider, antidepressiva, strålebehandling m.m.)

Utilstrækkelig smertebehandling

Infektion, feber

tr thed fatique rsager 2
Træthed/fatiqueårsager 2

Ophobning af affaldsprodukter fra cellerne

Ændringer i væske og elektrolytbalancen.

Ændringer i aktivitetsmønster

Ændringer i søvn og hvilemønster

Træthed pga. fysiske symptomer fx smerte, kvalme, opkast, åndenød, forstoppelse osv.

tr thed fatique rsager 3
Træthed/fatiqueårsager 3

Psykologiske forhold fx: angst, frygt, depression, stress, tab, sorg, nedsat koncentration, ændret kropsopfattelse, manglende information om sygdomsstatus, årsager til energitab, og muligheder og forventninger til fremtiden.

Åndelige og eksistentielle forhold fx: skyld, skam, afmagt, manglende mening og håb. Tanker om livet og døden

tr thed fatique rsager 4
Træthed/fatiqueårsager 4

Sociale forhold fx: økonomi, familie, bolig, arbejde, isolation, ensomhed, ændringer i pt´s rolle. Samfundets og omgivelsernes reaktion.

Miljømæssige/kulturelle forhold fx: hospitalsindlæggelse med deraf følgende ændringer i pt´s vilkår, relateret til fysiske rammer osv.

tr thed fatigue behandling af underliggende rsager
Træthed/Fatiguebehandling af underliggende årsager

Reducere eller eliminer ikke essentiel medicin

Behandle infektion

Korriger hyperkalcæmi

Korriger skæve elektrolytter og dehydrering

Behandle smerte og depression

Behandle søvnforstyrrelser – søvnhygiejne og omhyggelig anvendelse af hypnotika

Behandle anæmi

tr thed fatigue ikke farmakologisk behandling
Træthed/fatigueikke-farmakologisk behandling

Tilrettelæggelse af døgnrytmen, så den er tilpasset patientens døgnrytme

Ro og hvile uden forstyrrelser, fx af for lange og hyppige besøg af familie og andre

Sørge for mad og væske - ønskekost

Evt. blodtransfusion

tr thed fatique ikke farmakologisk behandling
Træthed/fatiqueikke-farmakologisk behandling

God information til patienter og pårørende om årsager til træthed

Tilbud om afspænding/massage, musikterapi

Gennemgang af medicin og interaktioner med mulig betydning for træthed

Motion

Information til både pt. og pårørende om fatigue.

Brug af musicure cd-serien

Præst

Evt. iltbehandling

t thed fatigue medicinsk behandling
Tæthed/fatiguemedicinsk behandling

Tbl. Prednisolon 25 – 75 mg hver morgen i en uge. Ved god virkning reduceres derefter ugentligt med 12,5 – 25 mg. Såfremt virkningen ophører under nedtrapning, trappes et til to trin op igen. Hvis der efter den første uge ikke er opnået den ønskede effekt, seponeres behandlingen.

Eller

Tbl. Prednisolon 25 mg hver morgen. Effekten indsætter langsommere end ved ovennævnte. Behandlingen kan eventuelt fortsætte, indtil effekten forsvinder.

Tbl. Ritalin. Startdosis 5-10 mg om morgenen. Umiddelbar effekt vil hyppigt opleves. Virkningsvarigheden efter enkeltdosis er 3-4 timer. Præparatet kan doseres flere gange i løbet af dagen, ligesom dosis skal individualiseres. Tilbageholdenhed anbefales om aftenen for ikke at hindre nattesøvnen. Der kan gives max. 60 mg/døgn.

appetitl shed1
Appetitløshed

Problemet fylder ofte meget i familien

”hvis man ikke spiser så dør man”

At lave mad udtrykker kærlighed og omsorg, af den grund kan pårørende føle sig afvist

Parenteral ernæring (givet direkte i blodet) er meget sjældent indiceret.

Proteinberiget ernæring – afvej for og imod ”det almindelige måltid”- synet, duften, spisning er lystbetonet.

appetitl shed rsager
Appetitløshedårsager

Kvalme og opkastning

Obstipation

Dehydrering

Almen svækkelse, træthed

Smerter

Mundsvamp/tør mund

Mavekatar

Medicin

Sår, svulster i mund og svælg

Psykosociale faktorer

appetitl shed ikke farmakologisk behandling
Appetitløshedikke-farmakologisk behandling

Fjerne ubehagelige lugte

God mundhygiejne

Små delikate måltider

Friske, kolde drikkevarer

Selskab ved bordet

Patienten er med til at vælge menu

Informere patient og pårørende om, at det ikke er manglende vilje hos patienten, der gør, at man ikke spiser.

Informere pårørende, evt. udlevere pjece, om døden uden mad og drikke.

appetitl shed farmakologisk behandling
AppetitløshedFarmakologisk behandling

Prednisolon – start med 25 mg

Ritalin 5 – 20 mg 1 x 3 dgl, stimulerer appetit, reducerer apati og opioidsedering

Lindring af andre symptomer, som forstærker appetitløshed.

obstipation
Obstipation

Summetid:

4 og 4 summe over:

Hvad er problematisk i forhold til at forebygge/behandle pt. for obstipation?

obstipation rsager
Obstipationårsager

Grundsygdommen

Stop som forhindre normal funktion af tarmen (fx tumor inflammation)

Medicin (fx opioider, NSAID)

Neurologisk (fx tværsnitssyndrom og indvækst i sakralrødder)

Nedsat aktivitetsniveau

Træthed

Depression, træthed/fatigue

Nedsat muskeltonus (bl.a abdominal muskler)

Væskemangel

obstipation1
obstipation

Kombiner perisalitikfremmende og blødgørende laksantia

Fokus på væskeindtag og fiberrig kost.

opmærksomhed på fysisk aktivitet i det omfang patientens tilstand tillader det

Støt patienten i at have en aktiv rolle i forebyggelse

Ved tynd afføring kan en dosis udelades eller dosis reduceres. Bør normalt ikke seponeres.

Laksantia skal doseres ud fra patientens response.

Diarre kan være udtryk for obstipation.

obstipation2
Obstipation

Midler med primæreffekt på tarmindhold:

Laktulose

Magnesia

Movicol

Midler med primæreffekt på motorik:

Toilax

Laxoberal

Ved behov for rektallaxantia:

Olie og phosfat Klysma

Opioidbetinget:

Inj. relistor

prim r effekt p tarmindhold bl dg rende
Primær effekt på tarmindholdblødgørende

Laktulose – osmotisk – forudsætter væskeindtag/døgn > 1 liter – 5-30 ml x 1-3 dgl.

Magnesia – osmotisk – forudsætter væskeindtag/døgn > 1 liter – 500-1500 mg x 1-2 dgl.

Movicol – indholdsstoffet macrogol binder sig til væsken, som transporteres direkte ned i tarmen – 1-8 breve dgl. – 1 brev opløses i 125 ml. væske

sm rende
smørende

Paraffinolie – 10 til 30 ml morgen og aften – relevant ved subileus og meget sparsomt væskeindtagelse.

prim r effekt p peristalitikken
Primær effekt på peristalitikken

Picolon/laxoberal(dråber) – stimulerende effekt på tarmmotorikken – 5-25 dråber vesp. Kan evt. øges til x 2 dgl. – effekt efter 8-12 timer.

Dulcolax – stimulerende på tarmmotorikken – 5-20 mg. Vesp. Kan evt. øges til x 2 dgl – effekt efter 8-12 minutter.

rektale laksantia
Rektalelaksantia

Microlax – gives ved lettere obstipation med afføring i ampullen

Bisacodyl – supp. Dulcolax/toilax/perilax– effekt efter 15-30 min.

Olieklyx – gives på rektalrør over ½ time

Fosfatklyx – 12 timer efter olieindhældning gives fosfatklyx

opioid antagonist
Opioid antagonist

Relistor – perifer opioid antagonist

må kun gives efter lægetilsyn

kun til femskreden opioid obstipation

0,15 mg/kg subkutant hver 2. dag i 2 uger

Effekt efter ca. 4 timer hos 48-60 %

Virker ved at blokere de receptorer, som morfin normalt binder sig til i mave-tarmkanalen og som udløser den stoppende virkning.

obstipation behandlingsm l for pt i opioidbehandling
Obstipation behandlingsmål for pti opioidbehandling

Afføring af blød konsistens og let at kvittere dagligt eller hver 2. dag.

Opioidordination bør altid følges af laksantiaordination, som justeres ved ændring i opioiddosis.

obstipation ikke farmakologisk behandling
Obstipationikke- farmakologisk behandling

HUSK FOREBYGGELSE

Information til patient og pårørende

Tilstræb normal afføringsmønster

Gode toiletforhold

Kost og væske hvis det er muligt

Fiberrig kost i det omfang pt. kan klare det

Spørg til problemet

kvalme og opkastning rsager
Kvalme og opkastningårsager

Forhindringer i den normale transport af tarmindhold = (tarmobstruktion)

Væske i bughulen = (ascites)

Hjerne eller levermetastaser

Lever og Nyresvigt

Øget kalcium ophobning i blodet

Obstipation

Væskemangel

Mavekatar (betændelse) = (gastritis)

kvalme og opkastning rsager1
Kvalme og opkastning årsager

Medicin (kemiske)

Bevægelse (Vestibulære)

Infektion

Blodmangel

Kemo og Stråleterapi

Angst, spænding, depression

Smerter

mundsvamp

kvalme og opkastning ikke farmakologisk behandling
Kvalme og opkastningikke-farmakologisk behandling

Små hyppige, selskabelige spise og drikkesituationer

Afslapningsteknikker

Medicin gives efter måltiderne

Mundhygiejne

Udluftning

Behandling af forstoppelse

Tryghed, ro og hvile

God lejring

Akupunktur og massage

kvalme og opkastning farmakologisk behandling
Kvalme og opkastningfarmakologisk behandling

Primperan 10 mg x 3-4 dgl + 10 mg pn.

Serenase 0,5 -2 mg x 2 dgl + 0,5 mg pn

Zofran 8-16 mg x 2 dgl + pn

Prednisolon 25 – 100 mg x 1 dgl

Buscopan 60 – 200 mg dgl + 20 mg sc. Pn

Cannabisderivater kan have effekt.

smerter1
Smerter

Summetid:

4 og 4 summe i 10 min over

1. nemt i forhold til smertebehandling

2. svært i forhold til smertebehandling

smerter2
smerter

Forventningen til smerter er anledning til megen frygt både hos pt og pårørende

Smerter kan lindres i betydelig grad, men man bør ikke love total smertefrihed.

Man bør kunne love kontinuerlig behandling og støtte med alle i dag til rådighed stående midler.

Smertebehandling er en mindre del af den samlede palliative indsats, men nok den vigtigste enkelte indsats, der gør det muligt at opbygge et meningsfyldt forløb for pt. og familie.

smerter smertebehandlingens 10 bud
Smertersmertebehandlingens 10 bud

Lyt til patienten

Udred smerteårsagen bedst muligt

Sørg for hurtig intervention ved bivirkninger

Forudse og forebyg komplikationer

Kontroller og juster behandlingen hyppigt

Vær ikke stædig og fasthold gamle principper

Husk, at det ikke er smerter, du behandler, det er et menneske med smerter

Forsøg at skabe tryghed

Sørg for kontinuitet

Oprethold en varm linje, hvis patienten har brug for det

den totale smerte
Den ”totale” smerte

Psykisk smerte

Angst/frygt

Depression

Lidelse

opmærksomhed

Fysisk smerte

Funktionsevne

Styrke/træthed

Søvn og hvile

Palliative symptomer

Åndelig/eksistentiel smerte

Hvorfor

Mening

Tro/håb

Social smerte

Roller og venskaber

Seksuallivet

Tilstedeværelse

Børn/forældre/ægtefælle

forst rker oplevelsen af smerten
Forstærker oplevelsen af smerten

Angst/frygt modstridende info.

Utryghed/uvished utilstrækkelig pleje

åndenød træthed/afkræftethed

Ensomhed isolation

Skyldfølelse nedsat bevægelse

Søvnmangel forstoppelse

Kvalme/opkastning manglende bevægelse/motion

Konflikter tidligere erfaring med smerte

Vrede blodmangel

Depression/sorg kemo

mindsker oplevelsen af smerter
Mindsker oplevelsen afsmerter

At tale om smerterne

Grundig oplysning om smerter og smertebehandling

At have medansvar for behandlingen

Tilstrækkelig søvn

Tidligere erfaringer med smerte

At hvile sig Tillid

God lejring At føle håb

Berøring/massage Nærhed af familie

Forståelse og medfølelse Effektiv smertebehandling

den totale smerteoplevelse bestemmes af
Den totale smerteoplevelse bestemmes af

De sygdoms og behandlingsrelaterede vævskader

pt´s personlighed og psyke, tidligere erfaringer og livsfase

Pt´s viden om tilstanden, egenkontrol, angst og forventninger

Pt´s sociale situation og støtte fra omgivelserne.

Pt´s egen evne til at lade sig hjælpe

Coping strategier

Livssyn, kultur og holdninger

Behandlernes evner og muligheder for at yde fornøden behandling og omsorg.

sociale aspekter
Sociale aspekter

Netværket

Familien – hvor er familien henne/identitet, tør de være sammen med den smerteplagede.

Økonomien – hvordan går det med den/sygemelding.

Frygt for at miste arbejde og identitet

Myter og barriere i forhold til medicin – bliver jeg afhængig, kan jeg tåle den bliver jeg sløv/mister kontrollen, morfin er kun noget man får i den sidste del af livet.

kulturelle religi se forhold
Kulturelle/religiøse forhold

Man opnår den højeste opmærksomhed og sympati når smerteadfærden er overensstemmende med det pågældende samfunds syn på, hvordan smertepåvirkede personer skal gøre opmærksom på deres lidelse.

Geografiske forskelle, Alder, Køn, Livssyn, Religion

Fremmed kulturer - smerteadfærd

eksistentielle forhold
Eksistentielle forhold

Hvorfor lige mig?

Jeg har da altid…

Hvorfor skal jeg straffes?

Præsten – kan hjælpe pt. med at formulerer nogle af de svære eksistentielle, personlige og måske religiøse spørgsmål. Kan hjælpe med at tale til gud, give lov til at være sur på gud, evt. skælde ham ud. Har religiøse ritualer, som kan hjælpe mennesker til at lindre deres lidelse og magtesløshed.

Psykologen

sygehistorie
Sygehistorie

45 årig kvinde i terminalstadiet af en ovariecaner. Hun var forpint og hendes morfika forbrug var steget voldsomt den sidste uge, og hun udtrykte stadigvæk ulidelige smerter. Under en samtale med hende kom vi ind på psykiske, sociale og eksistentielle problemer. Jeg spurgte hende om hun havde nogle ønsker inden hun afsluttede livet. Der var tavshed i ca. 3 min, hvorefter hun sagde, at hendes største ønske var at dø som ”en rigtig frue”. Hun havde levet i et papirløst forhold i ca. 20 år. Manden havde aldrig ville giftes, og hun turde ikke spørge ham nu. Vi blev sat til at fri til manden på hendes vegne. De blev gift dagen efter, og hun døde fire dage senere uden behov for mere smertestillende medicin.

smertetyper nociceptive s omatiske
SmertetyperNociceptive somatiske

I hud, knogler, glatte muskler og støttevæv

Smertekvalitet: borende, murrende, strammende, snurrende, pulserende, pressende, stikkende

Er let lokaliserbare.

Er ofte aktivitets- og belastningsudløste.

Fx: ødemsvulst, øget vævstryk, komprimering af blodkar.

Behandles mest med non-opioider.

smertetyper n ociceptive viscerale
SmertetyperNociceptive Viscerale

Fra indre organer

Turvise

De er mere diffuse og svære at lokalisere, evt. med projektion til andet anatomisk område fx: skulder/ryg

Fx metastase mellem lever og diagphragma kan give smerter i højre skulder.

Dybe, trykkende, diffuse, kolikagtige, dunkende.

Er hyppigt ledsaget af kvalme, sved-udbrud og evt. opkastning.

Fx: stræk af glat muskulatur, stræk af organkapsel, afklemning, passagestop i indre organer.

grundprincipper i behandling af somatiske nociceptive smerter
Grundprincipper i behandling afsomatiske nociceptive smerter

Paracetamol og/eller

NSAID – hvis ikke tilstrækkeligt da supplere med

Opioider

Strålebehandling, prednisolon.

grundprincipper i behandling af viscerale nociceptive smerter
Grundprincipper i behandling afvisceralenociceptive smerter

Paracetamol og/eller

NSAID – hvis ikke tilstrækkeligt suppleres med

Opioider

Buscopan mod koliksmerter

NSAID kun i kortere perioder pga bivirkninger.

smertetyper neurogene
SmertetyperNeurogene

Ødelæggelse af nervevæv ved overrivning eller ved at en svulst vokser ind i nerver, stråler, kemo

Brændende, svidende, prikkende og stikkende (dysæstesier)

Pludseligt indsættende smertejag, udstrålende, elektriske stød (neuralgier)

sensibilitetsforstyrrelser, (hyperæstesi, hyperalgesi, allodyni for let berøring og/eller kulde)

behandlingsprincipper neurogene smerter
BehandlingsprincipperNeurogene smerter

Responderer ofte dårligt på opioider.

Disse behandles med antidepressiva – primært tricykliske antidepressiva (TCA) eller SNRI- præparater

metadon

Amitriptylin, sederende

Noritren, aktiverende

Imipramin, aktiverende

Klomipramin

behandlingsprincipper neurogene smerter1
BehandlingsprincipperNeurogene smerter

TCA: 10 – 25 mg. Sjældent at der opnås en yderlig effekt på en dosis over 75 mg.

Effekt af amitriptylin 3 – 5 dage. Fuld effekt efter 2 – 4 uger – altså langsom optrapning.

Hvis der er effekt af saroten/noritren, men store bivirkninger – skift til Imipramin.

Gabapentin eller pregabalin har gunstig effekt på neurogene smerter, men de har store bivirkninger.

Får pt. bezodiazepiner, som beroligende/angstdæmpende, kan man med fordel konvertere til rivotril, som har en specifik effekt på neurogene smerter. Dosis 0,5 – 1 mg x 3 dgl.

smerter metadon
SmerterMetadon

Sygeplejerske opgave

Virker 2 – 10 gange så stærkt som morfin

Lang halveringstid 5 – 150 timer

Knoglesmerter

Neurogene smerter

Billigt!!!

smerter bivirkninger opioider
Smerterbivirkninger opioider

Sedation (3-4 dg)ca. 20% mindskes

Kvalme (5-7 dg)ca. 20-25% mindskes

Mundtørhed ca. 40% mindskes ikke

Urinretention ca. 5 % mindskes

Mareridt/halluncinationerca. 1 %

Svimmel mindskes

Svedtendens (catapresan)mindskes ikke

Hudkløe

Hæmning af hosterefleks

smerter principper ved smertebehandling
Smerterprincipper ved smertebehandling

Peroral behandling så længe som muligt

Døgndækkende og forebyggende smertebehandling

Faste tider for dosering

Depotpræparater

Jævnlig justering af behandling

Laksantia ved morfinbehandling

P.n. opioid dosis skal være 1/6 af døgndosis af depotopioidet. Ingen max. grænse.

smerter behandlingsm l
Smerterbehandlingsmål

Bedst mulig smertelindring – ikke nødvendigvis smertefrihed

Færrest mulige bivirkninger

Tilfredsstillende og smertefri nattesøvn

Smertefrihed i hvile

Klar og vågen patient

Handlemulighed ved gennembrudssmerter

smerter gennembruds
Smertergennembruds

Fastholde doseringstidspunkt for depotmedicin

Pn dosis selvom der er kort tidsafstand til fast dosering tidspunkt

Når patienten har ondt er der behov for ekstra smertestillende

Her skal ikke eksperimenteres, her skal handles.

tv rsnitssyndrom
tværsnitssyndrom

Udefrakommende kompression af medulla spinalis

Årsag: knoglemetastaser eller indvækst.

Symptomer: rygsmerter med eller uden udstråling, sensoriske udfald, nedsat følelse i benene, lammelse i af benene, ingen føling for vandladning eller afføring.

Kan opereres hvis det opdages

Strålebehandling som forebyggelse af smerter

Forebyggende fysioterapi

smerter relateret til sv kket almen tilstand
Smerterrelateret til svækket almen tilstand

Svamp i mund og spiserør

Forstoppelse

Decubitus

Motorisk uro pga. fyldt mavesæk/urinblære

Blodpropper

Smerter fra bevægeapparatet

Helvedesild- som genopblusser pga. nedsat immunforsvar.

smerteanamnese
Smerteanamnese

Hvor? Den nøjagtige lokalisation på et bodycard. Flere forskellige smerter vises med forskellig farve.

Hvornår? Begyndelses tidspunkt, akut/snigende, konstant/anfalds vis, formindsker/forstærker, i hvile/aktivitet, kort/lang tid.

Hvordan? Smertens kvalitet, hvordan vil du beskrive dine smerter.

Hvor meget? Kraftig/intens, VAS, hvad er acceptabelt for patienten, er pt. smertefri?

Hvorfor? Spørge til pt´s oplevelse af smerten, kortlægge pt´s informations- og erkendelsesniveau og psykiske tilstand.

smerteobservation1
smerteobservation1

Patienten rynker brynene

Patienten er urolig

Patienten klager sig ved vending

Patienten sveder og har høj puls

Vejrtrækning

Stemningsleje

Smertekvalitet

Er søvnen påvirket

Udløst i aktivitet/hvile

smerter ikke medikamentel behandling
Smerterikke-medikamentel behandling

God kommunikation/information

Skabe tryghed og rolige omgivelser for den døende

Afspænding eller visualisering

Selskab

God søvn

Afklaring af konflikter

Omsorgsfuld pleje

Massage, zoneterapi, lymfødem behandling.

Varmt bad

God lejring

smerter hvorfor lykkes det ikke altid
Smerter hvorfor lykkes det ikke altid

Manglende accept af smerte

Frygt for afhængighed af medicin hos patient/pårørende/behandlere

Behandlerens undervurdering af smerte, og deraf følgende underdosering

Manglende viden hos patienter og behandlere

tak fra bo skrevet i vores g stebog lige f r han d de
Tak fra Boskrevet i vores gæstebog lige før han døde

Til Personale og frivillige

Jeg Bo vil gerne sige et stort tak, til alle jer som har været så gode ved mig. I mit lange liv, har jeg ikke været vant til, at mennesker har behandlet mig særligt pænt, så det er ligesom en ny verden at komme her, og blive passet og plejet som en ny lille baby. Jeg vil gerne sige tak og vise en taknemmelighed. Tak for at jeg har nået at opleve det.

Kærlig hilsen Bo (tidligere misbruger)

dyspn e
Dyspnøe

Summetid:

4 og 4 summer i 5 min over:

Problematikker i forhold til dyspnøe både hos pt. og pårørende.

dyspn e rsager
Dyspnøeårsager

Direkte påvirkning af tumor og lungemetastaser

Som følge af behandling – strålebehandling, operation og kemoterapi

Luftvejsinfektion, blodmangel, hjerteinsufficiens, KOL, lungeemboli, pneumathorax, pleuraexudat, ALS og astma.

Angst, indre uro, rastløshed, ensomhed, vrede, røg, stram beklædning, uforløste eksistentielle spørgsmål, fysisk aktivitet, smerter

dyspn e mestringsstrategier
Dyspnøemestringsstrategier

At patienten i så høj grad som muligt kan være selvhjulpet og velbefindende. Hvad vil patienten bruge sin energi til? Hvordan økonomisere patienten bedst muligt med sin energi? Hvordan tilrettelægges dagen bedst muligt?

At hjælpe patienten til at finde ud af, hvad der er godt at gøre når åndenøden kommer. At de pårørende også ved, hvad der er godt og kan/tør være sammen med patienten med åndende.

dyspn e ikke farmakologisk behandling
Dyspnøeikke-farmakologisk behandling

Frisk luft / ventilation

Kold klud i ansigtet for at afkøle nervus trigeminus

God lejring, afspænding, massage

Pep fløjte, vejrtrækningsøvelser, c-pap, lungefysioterapi

Sikre frie luftveje, god mundpleje

At turde være hos pt., udvise ro og myndig adfærd

Mestringsstrategier – hjælpe pt. og fam. Med at mestre åndenøden.

Sætte ord på åndenøden og angsten

Rolig tilstedeværelse/faglig autoritet

Blive hos pt. til denne er tryg eller anden hjælp er kommet.

dyspn e farmakologisk behandling
Dyspnøefarmakologisk behandling

morfin 2 - 5/10 mg pn

Røde dråber 8-12 dråber pn

Beroligende medicin

Prednisolon 100 mg som reduceres efter få dage til 25-50 mg

Vanddrivende (furix)

Evt. ilttilskud

Evt. blodtilskud

mundt rhed rsager
Mundtørhedårsager

Mangelfuld spytsekretion

Kirurgi

Medicin

Infektion

Andre sygdomme

Skadet mundslimhinde

Grundsygdommen

Stråle/kemoterapi

Væskemangel

Angst og depression

mundt rhed ikke farmakologisk behandling
Mundtørhedikke-farmakologisk behandling

Optimer mundhygiejne

Blød tandbørste

”swabs” eller glycerinblanding som spray

Rensning med danskvand

Rengøring af protese

Sørg for væske/knuste isterninger

Frisk/frosset ananas, syrlige drops

Kunstigt spyt

mundt rhed medicinsk behandling
Mundtørhedmedicinsk behandling

Midler mod svamp:

Mycostatin 1 ml x 4 dgl

Fluconazol (diflcan) 50 mg x 1 i 7 – 14 dage. Evt. 150 mg x 1 ugt.

Midler mod bakterier:

Klorhexidin 0,1 – 0,2 % x 2 – 3 dgl.

angst uro og s vnbesv r rsager
Angst, uro og søvnbesværårsager

Grundsygdommen

Bekymring for fremtid, familie, økonomi

Kriser i sygdommen

Frygt for behandling

Infektioner

Depression, psykisk sygdom

Smerter, dyspnøe

Medicin

Forestående død

abstinenser

angst og uro ikke farmakologisk behandling
Angstog uroikke-farmakologisk behandling

En åben kommunikation med patienten, så han kan tale om sin ængstelse

Hvis smerteangst, give tilsagn om en effektiv lindring af smerter gennem forløbet

Sørge for at miljøet omkring patienten præges af ro og hvile

Sørge for adspredelse for patienten, musik

Visualisering eller afspænding

Massage eller nursing touch

angst uro og s vnl shed medicinsk behandling
Angst, uro og søvnløshedmedicinsk behandling

Sovemedicin fx stillnoct/zolpidem

Benzodiazepiner

Antidepressiva

antipsykotik

delir who s definition
DelirWHO´s definition:

En psykisk reaktion på fysiske ændringer i kroppen. Kan opstå pludselig eller gradvis over timer eller dage.

delir symptomer
Delirsymptomer

Hyperaktivitet: Disse patienter er ofte agiterede, desorienterede, forvirrede og kan have hallucinationer. Sygdomsbilledet kan forveksles med skizofreni, agiteret demens eller en psykose.

Hypoaktivitet: Disse patienter kan være stilfærdige, men alligevel forvirrede, desorienterede og apatiske. Denne type delir kan let overses eller forveksles med depression.

En blandet form.

delir udl sende faktorer
Delirudløsende faktorer

Drugs (medicin)

Emotionelle faktorer (ændret adfærd)

Lavt hæmoglobin, ilt

Infektion (UVI, pneumoni)

Retention (tarm, blære, ventrikel)

Interkranielsygdom (hjernemetastaser, tumorer)

Underhydrering

Metabolisk derangering (forhøjet kalk)

delir tidlige tegn 1
Delirtidlige tegn 1

Forstyrret nattesøvn – søvnløshed

Urolige drømme og mareridt

Forstyrret døgnrytme – aften og nattetimer

Kognitive forstyrrelser

Tankemylder

Rådvildhed/besvær med at tage beslutninger

Indre uro (stresslignende tilstand)

Øget reaktionstid

Øget eller nedsat talestrøm

delir tidlige tegn 2
Delir tidlige tegn 2

Nedsat opmærksomhed/bliver fjern

Forbigående desorientering aften og nat

Motorisk uro/rastløshed, handletrang – ”piller” har ofte gang i hænder/fingre

Apati (stille delir)

Ændret adfærd – (spørg de pårørende)

Angst, vred, tristhed (ændret psyke)

Kontakt med andre mennesker præget af utryghed, fjendtlighed eller negativisme. Ligger måske med fast tillukkede øjne.

fuldt udviklet delir 1
Fuldt udviklet delir1

Svækket korttidshukommelse

Koncentrationsforstyrrelser/let at distrahere

Manglende sammenhæng mellem tale og handling

Springende i sin tankegang og tale

Desorientering i tid, sted og egne data

Psykomotoriske forstyrrelser

vrede/irritabilitet

fuldt udviklet delir 2
Fuldt udviklet delir2

Angst, tristhed

Depressiv / manisk

Kontakt til andre, inklusiv ens nærmeste, kan være præget af utryghed, mistænksomhed, fjendtlighed

Gør usædvanlige ting / piller ved slanger og lign.

Manglende initiativ

Motorisk uro / rastløshed.

fuldt udviklet delir 3
Fuldt udviklet delir3

Tendens til sammenfaren

Agitation / støjende adfærd

Hypoaktivitet, især i terminalfasen

Bevidshedsuklarhed

Synshallucinationer

Paranoide fortolkninger af indtryk (slanger fx)

s ymptomer p forv rring hvor tilstanden kan blive livstruende
Symptomer på forværring, hvor tilstanden kan blive livstruende.

Blodtryksstigning

Temperaturstigning

Klamtsvedende

Shocksymptomer (bleg eller rød og varm hud, svag uregelmæssig puls, øget vejrtrækning, klamtsvedende, hjertebanken og sløret bevidsthed)

Psykomotorisk hyperaktivitet øges

Udtalt søvnløshed

delir1
delir

Delir variere i intensitet over døgnet

Kaldes populært solnedgangssyndromet

Obs!!! Hvis vagterne er uenig om patientens opførsel har patienten sandsynligvis delir!

Prøv noget og hvis det ikke lykkes – så prøv noget andet…

Delir udvikles over timer/dage – demens over måneder/år.

Enkel test – lad pt. skrive navn og adresse. Det bliver ofte meget rodet og ulæseligt, hvis pt. er i delir.

delir milj og st tte
Delirmiljø og støtte

Trygge rammer med færrest mulig stimuli

Kendte genstande placeres på stuen, f.eks. Billeder af pårørende

Markering af døgnrytme

Kontakt foregår i korte enkle og direkte sætninger

Rolig adfærd, ledende spørgsmål

Undgå valgsituationer og diskussion

Benægt ikke pt´s oplevelser

delir milj og st tte1
DelirMiljø og støtte.

Tilstræbe stabil personalekontakt / få personer

Vurdere behov for fast vagt

Prøv ikke at køre pt. træt – det er ikke fysisk der er aktivitet.

Omsorg til pårørende / pjece udleveres om delir

Bearbejdelse af oplevelser – mange husker episoden bagefter

delir milj og st tte2
Delirmiljø og støtte

Undgå konfrontation - evt. mild korrektion (”hvad er det der gør, at du tror at vi er på et skib?”) – observer effekt

Rum deres konfusion (”jeg tror du har svært ved at holde styr på tankerne lige nu…”)

Giv tryghed (”jeg skal nok passe på dig/se efter dine gæster/spørge til hunden”)

Giv håb (”det går over”) – delirium fortsætter ikke evigt (men det er ikke sikkert de bliver helt sig selv)

Undgår brug af ord der kan misforstås (fx ”slanger” i sengen)

Inddrag pårørende.

delir medicinsk behandling
Delirmedicinsk behandling

Pr. os 2 mg serenase 2-4 x dgl. Kan øges hvis ingen effekt. Evt. supplere med midazolam til nattetid - og hvis det skønnes nødvendigt i dagtimerne, men som pn – så kort tid som muligt.

Ved mere akut situation:

Ved subcutan indgift gives 2,5 mg serenase hver 15. min til effekt – op til 20-25 mg/døgn

Efter hver dosis af 2,5 mg serenase gives 2 mg Midazolam s.c.

altid ifølge aftale med læge.

Informer og tal med de pårørende

Der kan gives risperdal og zyprexa, hvis ikke der er nogen effekt af serenase.

de sidste d gn d den uden mad og drikke hvad sker der 1
De sidste døgndøden uden mad og drikke, hvad sker der 1

Når man ikke får tilført næring og væske sker der en gradvis en ophobning af natrium og kalk i blodet sammen med en øget mængde affaldsstoffer, som nyrerne ikke længere udskiller.

Det medfører et øget velbefindende i forbindelse med nedsat udskillelse af urin og afføring, nedsat dannelse af slim og dermed mindre hoste.

Kroppen går over til fedtforbrænding hvilket medfører en stigende surhedsgrad (ketose) i kroppen, som igen medfører nedsat smertefornemmelse og øgende eufori, der er en kunstig tilstand af velvære.

de sidste d gn d den uden mad og drikke hvad sker der 2
De sidste døgndøden uden mad og drikke hvad sker der 2

Giver man modsat sukkervand ind i blodet, standser forureningen af kroppen, og der kommer smerter og dårlig tilpashed, både legemlig og psykisk.

Kunstig væsketilførsel kan påføre lungeødem, ascites og sekret i lungerne og åndenød.

Væsketilførsel bedre ikke bevidsthedsniveau, træthed, hovedpine, konfusion.

Skal altid skønnes individuelt.

de sidste d gn symptomer
De sidste døgnsymptomer

Smerter

Uro/angst

åndenød

Sekretproblemer (rallelyde)

Urinretention

Svedture

Kvalme og opkastning

Ryk og trækninger

Delir

de sidste d gn akutte symptomer
De sidste døgnakutte symptomer

Respiratorisk panik (kvælningsfornemmelse, voldsom lufthunger)

Hæmoptyse (ophost af blod)

Hæmatemese (kaffegrums lignende opkast)

større blødninger fra tumorer elle lign

krampeanfald

de sidste d gn
De sidste døgn

Kroppen kan ikke længere udnytte maden og derfor bliver behovet for mad og drikke bliver mindre.

Læber og slimhinder bliver af den grund tørre.

Er man umiddelbart døende, er der ofte nedsat smertefornemmelse af kroppen.

Ændret bevidshedsniveau – svinger mellem klar, uklar, usammenhængende.

Tidsfornemmelse og bevidsthedsniveau aftager.

Blodcirkulationen nedsættes – huden bliver bleg, kølig og fugtig

Muskler og fedtvæv svinder ind

Urin/faces produktionen mindskes

Kroppen mister sin evne til at regulere puls, blodtryk og temperatur – nogen får feber andre bliver kolde.

Social tilbagetrækning – beskeden eller manglende samtale – korte svar.

Ændret vejrtrækning – påskyndet eller præget af pauser

de sidste d gn medicinsk behandling
De sidste døgnmedicinsk behandling

Al unødig medicin skal være seponeret

Kun smertestillende, beroligende og evt. kvalmestillende.

Morfin ved smerter – afhængig af tidligere opioiddosis

Morfin ved åndenød 5 – 10 mg (afhængig af tidligere opioiddosis) Røde morfindråber ved åndenød 6 – 8 dråber

Dormicum ved uro, angst og åndenød 1 - 3 mg

Serenase/Dormicum ved delir 2 – 5 mg, evt. mere

Serenase ved kvalme og opkastning 1 – 2 mg

Robinul ved sekretproblemer 0,2 mg x 6 dgl

Prednisolon ved hjernetumorer

de sidste d gn medicinsk behandling akut
De sidste døgnmedicinsk behandling akut

Dormicum ved respiratorisk panik, kvælningsfornemmelser og voldsom lufthunger 5 – 10 mg sc.

Dormicum ved hæmoptyse, hæmatemese eller større blødning fra tumor eller lign 5 – 10 mg sc. Kan øges til den ønskede grad af sedering.

Stesolid ved krampeanfald 10 – 30 mg. rektalt eller sc.

p r rende unders gelser viser
Pårørendeundersøgelser viser:

De savner kontinuitet

De savner støtte

De savner information ift sygdomsforløbet

De føler umødte følelsesmæssige behov

De føler forringet livskvalitet

De er i risiko for at udvikler depression og angst.

p r rende1
pårørende

Uhelbredelig sygdom rammer ikke kun kroppen, men også relationen.

En god familie er tit den syges vigtigste ressource i kampen for at mestre den nye situation.

Gennem sygdomsforløbet foregår en løsrivningsproces mellem den syge og familien, samtidig med at den knytter dem mere sammen

p r rende2
Pårørende

Deres sorgproces starter inden patienten dør.

De har brug for at tale om det liv de har haft sammen med den døende patient – får ofte tingene sat på plads herigennem.

Oplever en forventning om, at de skal være stærke, støtte og trøste og udføre praktiske opgaver, samtidig med at de skal bearbejde deres egen frygt og sorg og hele tiden svinger mellem fortvivlelse og håb.

p r rende3
Pårørende

Den svære følelsesmæssige situation, kan gøre, at de har en lav tolerancetærskel over for selv de mindste problemer.

Der kan komme følelsesmæssige reaktioner som vrede, sorg, angst og fornægtelse af døden.

Dagene op til døden er den sværeste, da pårørende føler at den døendes livskvalitet er meget lav og at lidelsen overskygger livet.

p r rende hyppigst forekommende problemer
Pårørendehyppigst forekommende problemer

1. Uvisheden og angsten for patientens død

2. Fysiske krav om at skulle overkomme en hel række praktiske gøremål

3. Ændringer i rollefordelingen i familien og økonomiske problemer

4. Forventer det umulige af sig selv og er så påvirket af situationen, at de ikke formår at drage omsorg for egne basale behov

p r rende hyppigst forekommende problemer1
Pårørendehyppigst forekommende problemer

5. svært ved at foretage sig noget, der kan opfattes som lystbetonet, fx besøge venner, da de føler, at de svigter patienten.

p r rende hvad kan vi g re
Pårørendehvad kan vi gøre?

Gennem hele forløbet skal vi være:

Lyttende, empatiske, åbne, ærlige og støttende.

Afsætte den fornødne tid.

Informere pårørende gennem hele forløbet, under hensyn til den døendes ønsker.

Den svære følelsesmæssige situation, kan gøre, at de har en lav tolerancetærskel over for selv de mindste problemer.

VI skal i kommunikationen med de pårørende, kunne forstå og rumme de følelsesmæssige situationer der kan komme til udtryk.

Tag aldrig håbet fra den pårørende eller den døende.

p r rende hvad kan vi g re 1 i uvisheden og angsten for patientens d d
Pårørendehvad kan vi gøre? 1. i Uvisheden og angsten for patientens død

Tage udgangspunkt i de pårørendes behov.

Høre om de før har været hos et menneske der skal dø.

Afmystificer – fortæl om dødsprocessen, så de ved hvad de ”går” ind til.

Fortæl om de muligheder vi har for at smertelindre og berolige.

p r rende hvad kan vi g re 2 i fysiske krav om at skulle overkomme det praktiske
Pårørende hvad kan vi gøre? 2. i fysiske krav om at skulle overkomme det praktiske

Vi skal nænsomt gøre dem opmærksom på problemet.

Hjælp dem til at se andre muligheder, fx rengøringshjælp, gartner, vinduespudser osv.

Afklar, sammen med dem, om der er andre, naboer, venner, børn, børnebørn osv., der kan hjælpe.

Frivillige kan også være en støtte for den familien i forbindelse med praktiske opgaver.

p r rende hvad kan vi g re 3 i ndringer i rollefordelingen i familien og konomiske problemer
Pårørendehvad kan vi gøre? 3. i ændringer i rollefordelingen i familien og økonomiske problemer

Fortæl de pårørende om muligheder for hjælp af socialrådgiver evt. fra kræftens bekæmpelse ift. fx økonomiske spørgsmål, ny bolig, forældremyndighed, pension, testamente osv.

Fortæl dem om mulighed for psykolog hjælp fra kræftens bekæmpelse.

Nogen har måske brug for at tale med en præst.

p r rende hvad kan vi g re 4 i forventer det umulige af sig selv
Pårørendehvad kan vi gøre? 4. i Forventer det umulige af sig selv

Støtte pårørende i det de gerne vil, men på en nænsom måde, guide dem til at være pårørende og ikke plejepersonale.

Undersøgelser viser at pårørende gerne vil være med i plejen af deres nære , men med mulighed for at kunne komme og gå som de vil.

Oplever en forventning om, at de skal være stærke, støtte og trøste og udføre praktiske opgaver, samtidig med at de skal bearbejde deres egen frygt og sorg og hele tiden svinger mellem fortvivlelse og håb.

p r rende hvad kan vi g re 5 i sv rt ved at foretage sig noget
Pårørende. Hvad kan vi gøre? 5. i svært ved at foretage sig noget

Hjælpe dem til at få deres egne behov frem.

Opmuntre og støtte til at ”tage fri” ind imellem for at lade op.

Tilbyde at være hos patienten eller hjælpe med anden aflastning, mens den pårørende ikke er der.

Frivillige kan også være en støtte for den familien i forbindelse med samvær og de pårørendes mulighed for at komme hjemmefra.

forslag til sp rgsm l p r rende
Forslag til spørgsmålpårørende

Den pårørendes oplevelse af situationen:

Hvordan har du det?

Hvor får du hjælp?

Er der overensstemmelse mellem din oplevelse af situationen og din kæres oplevelser?

Er der ting I ikke får talt om og er det i orden eller ikke i orden?

forslag til sp rgsm l 2 p r rende
Forslag til spørgsmål 2pårørende

Beskrivelse af dagligdagen:

Hvad fungerer godt?

Hvad fungerer mindre godt?

Hvad er svært?

Hvad kunne ændres i en positiv retning?

Tanker om fremtiden:

Hvis du tænker 14 dage frem, hvordan forestiller du dig din hverdag ser ud?

Hvilke tanker gør du dig om livet efter din kæres død?

Er der ting, der gør dig bange ved at tænke på fremtiden?

forslag til sp rgsm l 3 p r rende
Forslag til spørgsmål 3pårørende

Styrke den pårørendes handlekompetencer i forhold til konkrete problemstillinger,

og orientering om handlemuligheder i forbindelse med:

Pjecen ”de sidste levedøgn”

Kvalme, smerter

Behovet for mad og drikke

Ændret bevidsthedsniveau – angst - træthed

Åndenød/ændret vejrtrækning

Forstoppelse

At tage endelig afsked, når alt bliver stille

en d ende kvindes svar p hvad der betyder mest for hende i forhold til ndelig omsorg
En døende kvindes svar på, hvad der betyder mest for hende i forhold til åndelig omsorg

Jeg synes, at det, der har allermest betydning, det er måden, personalet gør tingene på. Det er måden at give et bad på. Det er måden at servere et måltid på. Det er måden at håndtere det, at man sidder på et toilet og har så svært ved, at man ikke længere har et privatliv, og man bare har så ondt. Måden at gøre det på, at gøre det med respekt, så man ikke føler, at det er pinligt som patient, men sådan skal det være, at man naturligvis har brug for hjælp på sit toilet. Det bliver gjort med en form for kærlighed og med værdighed og med respekt for en som menneske. Det er det allervigtigste, synes jeg.

samlet set
Samlet set

fremme livskvaliteten

forebygge og lindre symptomer gennem støtte til patient og pårørende, både fysisk, psykisk, psykosocialt og åndeligt.

respekt for pt´s værdier, livsopfattelse, livsforløb, sygehistorie og behov.

Nøgleord: Kommunikation, støtte, symptombehandling, tilgængelighed, empati og respekt.

tak for i dag
Tak for i dag 

Kom godt hjem.

forslag til sp rgsm l d ende
Forslag til spørgsmåldøende

Hvis du skulle sige noget om, hvordan dit liv har været, hvordan ville du så beskrive det? Er der en rød tråd?

Hvad var vigtigt for dig?

Når noget er umuligt… hvad er muligt?

Er der noget, der er vigtigt for dig at nå? Hvad er det vigtigste?

Hvad har fyldt mest i forbindelse med din sygdom? (sorg, vrede, ærgrelse, fortvivlelse, bitterhed, usikkerhed, ensomhed, forladthed, skyldfølelse, selvbebrejdelse, kampånd, glæde, taknemmelighed)

forslag til sp rgsm l 2 d ende
Forslag til spørgsmål 2døende

Er der noget sygdommen ikke har påvirket?

Hvad fylder mest for dig nu?

Hvad giver mening lige nu?

Hvad giver dig glæde/overskud?

Hvad er godt for dig lige nu?

Hvad trøster dig, når du har det svært?

Hvad kan trøste dig lige nu?

Hvordan er denne støtte?

Er der et religiøst eller åndeligt fællesskab, der er vigtig for dig og hvor vi skal hjælpe dig med at komme hen? (kirke, gudstjeneste, moske, anden rituel handling)?

Hvad tror du på?

Hvilken betydning har det for dig at tro?

Har det forandret sig, siden du blev syg?

referencer og godt l sestof
Referencer og godt læsestof 

Eide og Eide, Tom. Kommunikasjon i relasjoner, samhandling, konfliktløsning, etikk. Gyldendal Akademisk 1996

Nielsen, Rita. At være sig selv- at blive sig selv, den åndelige dimension hos døende mennesker. Unitas Forlag 2010.

Falk Bent. At være –der, hvor du er, om samtale med kriseramte. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1996

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for palliation.