Virale G astroenteritter

1. ViraleGastroenteritter IMMI Anné Møller-Larsen

2. Årsager til diarré

3. Alder og alvorlige gastroenteritter • Akutte virale gastroenteritter forekommer gennem hele livet. • Alvorlige tilfælde ses hos små børn og ældre mennesker • Årsagerne varierer med alderen • Hos børn : oftest Rotavirus • Hos voksne: oftest Norovirus

4. Virus der giver gastroenterit • ROTAVIRUS • NOROVIRUS • Astrovirus • Adenovirus • Picornavirus

5. Rotavirus

6. Rotavirus • Årsag til 30-50 % af alle tilfælde af alvorlig diarré. • Runde, nøgne viruspartikler på 70 nm. • RNA-virus med 11 segmenter ds RNA. • Dobbelt proteinskal. VP 6 (virus protein 6) i den indre skal definerer hovedgrupperne (5-7 grupper A,B.C,…). • Gruppe A er vigtigste human-patogene gruppe. (B og C er også humanpatogene). • Grupperne inddeles i undertyper, (evt. kaldt serotyper) på basis af proteiner (VP4 og VP7) i den ydre skal. • NSP4 protein, der ikke findes i viruspartiklen, men produceres i inficerede celler, virker som et diarré-fremkaldendtoxin.

7. Rotavirus overfladeproteiner • Proteinerne i den ydre skal kaldes G og P proteiner. • G= glycoproteiner (VP7). 1,2,3,------15 P = proteasefølsomme proteiner (VP4), [1,2,---26] • Antistoffer i serum mod disse proteiner kan neutralisere virus. • Derfor findes de hyppigst forekommende af disse proteiner i de virus, der er inkluderet i vaccinerne.

8. Rotavirus

9. Hvem får Rotavirus diarré

10. Diarré hos børn • Væsentlig dødsårsag blandt mindre børn 0 – 4 år. • Specielt i Asien, Afrika og Latin Amerika.

11. Smitteveje • Fæcal-oral • Direkte smitte, eller gennem madvarer og vand. • Rotavirus forekommer i store mængder i fæces • Smitterisiko størst de første 4 dage af sygdommen. • --------------------------- • Dårlige sanitære forhold • Smitte fra forurenet drikkevand

12. Rotavirus • Virus er hårdføre • Kan overleve i spildevand, også i kloreret vand, • hvis der er protein til stede. • Virus er svære at dyrke. • Trypsin i dyrkningsmediet øger infektion i en cellekultur

13. Forløbet af en Rotavirus infektion • Inkubationstid: 1-3-dage • Symptomer: Pludselig indsættende vandig diarré evt. ledsaget af opkastninger og feber; - skyldes bl.a. • NSP4 : non-strukturelt protein med virkning som enterotoxin >> diarré, før der er histologiske tarmlæsioner. • Varighed: Op til 6 dage. Selvlimiterende. • Komplikationer: Dehydrering, som kan være alvorlig og livstruende hos mindre børn.

14. Årstidsvariation for rotavirus

15. Syge/raske tarmvilli ved Rotavirusinfektion

16. Rotavirusvirus overvågning

17. Global overvågning af Rotavirus • Globalt er der ca. 700.000 årlige dødsfald forårsaget af Rotavirus diarré. • 80 % forekommer i fattige lande. • Et meget større antal bliver dehydrerede af infektionen og behøver behandling og/eller indlæggelse på hospital. • Stort behov for rotavacciner.

18. Diagnostik ved Rotavirus-infektion • Påvisning af virus-antigen i fæces ved immuno-assays:.Latex agglutination, ELISA, (1011 virus-partikler pr. gram fæces i den akutte situation), • Påvisning ved PCR. • Påvisning af viruspartikler i fæces ved elektronmikroskopi • I klinisk praksis bliver ætiologiske agens sjældent identificeret.

19. Forebyggelse og behandling af Rotavirus infektion • God håndhygiejene: Håndvask før madlavning og efter toilet besøg kan reducere antallet af diarrétilfælde i børneinstitutioner med op mod 30%. • Effektiv vaccine. Ikke bredt anbefalet. Egenbetaling. • Behandling: Diarréen er selvlimiterende. • Evt. behandle dehydrering

20. 2 nye Rotavirus vacciner • Rotarix: 1 human, levende, svækket stamme. (2 doser) gives oralt v. 2 og 4 mdr. alder • Rota Teq: 5 levende, svækkede human-bovine reassortanter.(3doser) oralt v. 2, 4 og 6 mdr. • Der er ingen anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vedr. anvendelse i Danmark. Vaccination kan overvejes til spædbørn <6 mdr., hvor familien skal udstationeres i lande med dårlig hospitalsstandard.

21. Rotavirusvaccine. • I Danmark er der overvejelser om indførelse af vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. • I USA, hvor der er mere udbredt anvendelse af vaccinen, er indlæggelser p.g.a. rotavirus infektion faldet med 84 % på 3 år for børn under 3 år. • I Danmark bliver årligt ca. 1000 børn under 5 år indlagt med rotavirusinfektion. Dødeligheden er meget lav.

22. A: Calicivirus (Norwalk) - Norovirus B: Astrovirus

23. Smitteveje for Norovirus • Direkte fæco-oral smitte • Smitte via mad (skaldyr, frosne bær, vand) • Luftbåren smitte (aerosol fra opkast). Sandsynligvis den dominerende smittemåde ved udbrud i institutioner. • Generelt: • Dårlig hygiejne.

24. Norovirus infektion = Roskildesyge eller Winter VomitingDisease • 10 – 100 partikler kan medføre sygdom. • Der udskilles 1- 100 million partikler pr. g fæces. • Person-person smitte hyppigst i vinterhalvåret. Vand- og fødevarebårne udbrud fordelt over året. • Virus er meget modstandsdygtige i vores omgivelser; men de er varmefølsomme, -ødelægges ved kogning.

26. Norovirus infektion • På et krydstogtskib blev >8% af passagerer og besætning smittet med Norovirus. • Skibet blev efterfølgende holdt i karantæne i 1 uge og intensivt rengjort. • På de efterfølgende 5 togter fortsatte udbruddet med mange smittede personer over en periode på 1½ måned.

27. Mave-tarm infektion forårsaget af virus, overført med fødevarer.

28. Forløbet af en Norovirus infektion • Inkubationstid: 12 – 48 timer • Symptomer alm.: kvalme, diarré, opkast, mavekneb. • Sjældnere sympt. Let feber, hovedpine, muskel/ ledsmerter. • Symptomers varighed: 24-60 timer.(evt. 1 uge) • Virus udskilles med opkast og afføring – varighed op til 3 uger.

29. Mave-tarminfektion hos forsøgspersoner

30. Diagnostik ved Norovirus infektion • Afføringsprøve eller evt. opkast til påvisning af virus med PCR. • Bør tages inden 48-72 timer efter sygdomsdebut. • Virus kan ikke dyrkes. • Evt. elektronmikroskopi (ikke alm.tilgængeligt)

31. Norovirusprøver gennem 1 år

32. Norovirusudbrud i personalekantinen på Køge sygehus. Januar 2011 • 12.januar : 15 tilfælde af opkast/diarré • blandt personale bl. a køkkenpersonale. • Efterfølgende uddeles spørgeskemaer til 150 personer. • 97 har været syge – alle blandt køkkenpersonale eller medarbejdere, der har spist i personalekantinen. • 95% havde spist rødkålssalat med appelsin og rå hindbær. • Norovirus blev fundet i en åben pose hindbær i køkkenet og i 13 af 14 afføringsprøver. • Hindbær fra samme parti havde i samme uge givet anledning til udbrud i en virksomhed i Herlev.

33. Kommentarer til Norovirus infektionen. • Importerede frosne hindbær har tidligere givet anledning til mave/tarminfektioner. • Udbrud på sygehuse kan have alvorlige konsekvenser for i forvejen svækkede patienter. • Det aktuelle udbrud blev hurtigt standset p.gr.a. • 1) god hygiejne blandt personalet, • 2) hurtig indsats fra sygehuset med oplysninger til • 3) fødevareregionen, som kortlagde smittevejen.

34. Forebyggelse ved Norovirus infektion • Ved Udbrud: • Ekstra god hygiejne • Rengøring med klorholdige rengøringsmidler(hypoklorit) • Undgå ”risiko”-fødeemner • Nedsætte køkkentrafik • Smittet personale skal være symptomfri i 48 timer. • Alt tøj skiftes.

35. Behandling • Der findes ingen specifik behandling. • Oftest er infektionen selvlimiterende og kræver ingen behandling • Symptomatisk behandling af alvorlig dehydrering.

36. Adenovirus • Icosahedrisk, nøgent, DNA virus. • 47 ( 51 ) humanpatogene typer • Formeres i luftvejs- og tarmepitel • Latent eller persisterende infektion i lymfoidt væv. • Hyppigst hos børn i ½ - 6 års alderen Tonsillitis eller pharyngoconjunctivitis (svømmebade) er hyppigste infektioner for disse virus. • Akut respiratorisk sygdom hos militære rekrutter ( Vaccine mod type 4 og 7) • Gastroenteritis hos børn (næsthyppigste årsag efter Rotavirus) • Pneumoni og hepatitis hos immundefekte. • Epidemisk keratoconjuntivitis • Akut hæmorragiskcystitis.

37. Adenovirus Nøgent DNA virus med fibre, der radierer ud fra kapsidet og benyttes ved tilhæftning til muko-epitheliale celler Flere end 47 serotyper, der bestemmer tropisme, dvs. hvilke celler, der inficeres, og hvorfra symptomerne kommer

38. Adenovirus

39. Adenovirus og tarminfektioner • Serotyperne 40 og 41 findes hos et stort antal børn med diarré. • Hos børn næsthyppigste årsag til tarminfektion. • Længere inkubationstid end øvrige”tarmvirus” • Varig immunitet. • Spiller måske en rolle ved mesenterialadenitis og invagination. • Respiratoriske serotyper (1-7) kan hyppigt findes i fæces, men giver oftest ingen tarmsymptomer.

40. Diagnostik af adenovirus i fæces • Påvisning af antigen ved ELISA, - påvises bedst tidligt i forløbet. • Negativ test sent i forløbet er ikke konklusivt. • -------------------------------------------------------------------- • Diagnostik ved andre lokalisationer • Påvisning ved PCR. Anvendes især ved infektioner i luftveje, øjne, systemiske infektioner eller meningitis. • Prøvemateriale: sekret fra symptomgivende lokalitet eller blod.

41. Astrovirus • Calicivirus • Små (ca. 35 nm) runde virus. • Lighed med stjerne >>> astro- • Årsag til mave-tarminfektioner ( ikke så hyppig som Noro-virus infektion)

42. Astrovirus

43. Enterovirus • Coxsackie- , echo- og enterovirus 68-71 giver sommetider symptomer fra mave-tarm; men symptomer fra andre organsystemer er langt hyppigere.

44. Mave-tarm infektioner med virus -generelt • Norovirus • Rotavirus • Hepatitis A • Enterovirus • Adenovirus • Astrovirus • Disse virus kan alle spredes via vand og fødevarer, eller de kan smitte direkte fra menneske til menneske.

45. Oplysning om infektioner • Letlæst og god information om forskellige infektionssygdomme: www. ssi.dk- Statens Seruminstituts hjemmeside. • Her findes også Epi-nyt, som ”udkommer” en gang om ugen med information om aktuelle infektioner.