1 / 17

Afdelingschef Lars Mortensen Handlingsplaner for øget gennemførelse – status og fremtid

Afdelingschef Lars Mortensen Handlingsplaner for øget gennemførelse – status og fremtid. Konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2014 onsdag den 11. december 2013. Handlingsplaner for øget gennemførelse: Status og fremtid. Hvorfor handlingsplaner?

Download Presentation

Afdelingschef Lars Mortensen Handlingsplaner for øget gennemførelse – status og fremtid

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Afdelingschef Lars MortensenHandlingsplaner for øget gennemførelse – status og fremtid Konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2014 onsdag den 11. december 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  2. Handlingsplaner for øget gennemførelse: Status og fremtid • Hvorfor handlingsplaner? • Handlingsplaner som styringsredskab • Status • Udvikling i frafald • Kvalitetsinitiativer • Fremtid • Politisk kontekst: Fagligt løft af folkeskolen, reform af EUD, FL 2014 • HP – ‘fra pligt til arbejdsredskab’ Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  3. Hvorfor handlingsplaner? HBK §7, stk. 4: • ”Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. • I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. • Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten af de anvendte metoder. • Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. • Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og indsendes senest den 1. marts til Undervisningsministeriet i en form, der anvises af ministeriet.” Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  4. Aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti • 433,4 mio. kr. til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne • Kompetenceløft – lærere og ledere • Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag • Styrket differentiering • Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel • Bedre skolemiljø, herunder lektieværksteder • Særlige grundforløb og mere praksisnært grundforløb • Mentorordning, kontaktlærerordning, styrket social og psykologisk rådgivning • Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde • Etablering af praktikpladscentre Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  5. Økonomi • Flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 2007-2009: 1,5 mia. kr til EUD, heraf 50 mio. kr til HP • Flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 2010-2012: 1,4 mia. kr til EUD, heraf 57 mio. kr til HP • FL 2013: 433,4 mio. kr. til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne, ikke midler til indsatsområder med finansiering i HP 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  6. Hvorfor handlingsplaner? • Styringsredskab for skolerne • Ledelsesværktøj • Kvalitetssikring og –udvikling • Skolernes eget redskab - skal ikke blot udarbejdes af hensyn til UVM • Også vigtigt styringsredskab for UVM – basis for dialog med skolerne Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  7. Handlingsplaner som styringsredskab • Formål med HP: At sætte fokus og opmærksomhed på årsager til frafaldet og metoder til at nedbringe det. Et redskab til at styre og udvikle skolernes indsats. HP i sig selv kan ikke reducere frafaldet. • HP er en vigtig del af skolernes samlede kvalitetsarbejde og skal ikke ses isoleret. Derfor indgår ‘sammenhæng til skolens sml. kvalitetsarbejde’ i HP skabelon 2013. • EVAs evaluering ’Handlingsplaner som styringsredskab’ 2013 viser bl.a.: • Hovedparten af lederne på erhvervsskolerne vurderer, at HP fungerer som et redskab for ledelsen, der forstærker og målretter indsatsen for at reducere frafaldet. • Men der er også skepsis over for HP: • 53 % synes, at HP i ringe grad eller slet ikke bidrager til at reducere frafaldet. • Halvdelen af lederne synes, at ressourcer brugt på at udforme HP i ringe grad/slet ikke står mål med udbytte. • EVA gennemgår evalueringen senere i programmet. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  8. Status: Udvikling i frafald Grundforløb: Afbrud uden omvalg seks måneder efter tilgang er stagneret på 21-22 % i perioden 2008/09 – 2012/13 (foreløbige tal for 2012/13). Hovedforløb: Afbrud uden omvalg seks måneder efter tilgang er steget fra 8 % i 2008/09 til 9 % i perioden 2010/11 – 2012/13 (foreløbige tal for 2012/13). Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  9. Status: Kvalitetsinitiativer • HP 2013: Obligatoriske indsatsområder, som skal beskrives og dokumenteres i HP • Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, herunder også • Styrket differentiering • Bedre kobling mellem skole- og praktikdel • Praktikpladsopsøgende arbejde • Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag: • Ramme for besvarelse åben i HP-skabelon, jf. workshop på HP-konference dec. 2012. • Stor variation i besvarelse. Generelt mere beskrivende end konkrete initiativer. • Melding fra skolerne: En del i tvivl om omfang og metode ved besvarelse. • Mange måder at svare på – men vigtigt at være konkret med fokus på mulighed for dokumentation og evaluering. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  10. Status: Kvalitetsinitiativer • Det praktikpladsopsøgende arbejde: • Mere fast ramme for besvarelse (tabeller) • Flere skoler i dialog med UVM om opgørelsesmetoder for tal • Ca. 25 % svarer på ‘uacceptabelt niveau’ (fx manglende svar eller bagudrettede planer) • Vigtigt med dialog mellem UVM og skolerne • Bliver lettere fremadrettet, da opgørelserne nu indgår i det opsøgende arbejde. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  11. UVMs behandling • Tilbagemelding fra UVM på HP 2013: • Dialog og brev • Ingen skoler er bedt om at revidere HP 2013 • Til gengæld mere håndfast tilbagemelding: • Generelt behov for at styrke arbejdet med kvalitetsinitiativerne, især • beskrivelsen af konkrete initiativer, • ledelsens iværksættelse • konkret dokumentation af initiativernes effekter. • Skolerne skal løbende arbejde med og dokumentere disse initiativer. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  12. Fremtid: Politisk kontekst Et fagligt løft af folkeskolen • Den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen (juni 2013) styrker det faglige niveau for alle børn: • En længere og mere varieret skoledag • Kompetenceudvikling – efteruddannelsesindsats • Få, klare mål for folkeskolen • Regelforenklinger • Fokus på udvikling af undervisningen • Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  13. Fremtid: Politisk kontekst Reform af EUD • 4 klare mål: • Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. • Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. • Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige, som de kan. • Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. • Ambitiøse måltal: • Mindst 25 % i 2020, 30 % i 2025 skal vælge erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10.kl.. • Fuldførelsen skal stige fra 52 % i 2012 til 60 % i 2020 og 67 % i 2025). • a) Andelen af de dygtigste elever – målt med andel af elever med ekspertniveauer og/eller EUX-forløb skal øges år for år b) Den høje beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede skal opretholdes • Tilliden til erhvervsskolerne og elevernes trivsel skal øges: Der indføres et fælles resultatmål om øget trivsel, og der udvikles en fælles metode for trivselsmålinger Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  14. Fremtid: Politisk kontekst • Reformens hovedelementer: • Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø • Brede og mere overskuelige indgange for de unge • Bedre muligheder for videre uddannelse • Klare adgangskrav • Målrettede tilbud, så alle unge får en uddannelse • Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte • Fortsat indsats for praktikpladser • Ny attraktiv vej fra ufaglært til faglært for voksne på 25 år og derover. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  15. Fremtid: Politisk kontekst • Reformudspil og HP: • Fortsat fokus på at reducere frafald • Fokus på • Undervisningsdifferentiering • Niveaudeling • Talentspor • Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik • Øget fokus på implementering og styring • det statslige kvalitetstilsyn • ændrede krav til HP • læringskonsulenter • årlig statusredegørelse Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  16. Fremtid: Politisk kontekst FL 2014 • På FL14 er der afsat en reserve på ca. 980 mio. kr. i 2014-2017. Midlerne udmøntes ifm. de politiske forhandlinger om regeringens udspil til en reform af EUD mv. • Hertil kommer videreførelse af midlertidige takstforhøjelser til øget kvalitet på 867 mio. kr. i 2014-2016 (allerede udmøntet på FL13). • Indsatsområderne for kvalitetsmidlerne i 2014 vil blive fastlagt, så de understøtter reformen af EUD. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

  17. Fremtid:HP - ’fra pligt til arbejdsredskab’ • Stort fokus på implementering af reformer fra og med fagligt løft af folkeskolen og den næste reform af EUD. • Derfor får HP en ganske særlig og central rolle, som et efterhånden gennemprøvet koncept. Form kan ændres efter behov. • Derfor vigtigt med løbende justering og tilpasning. • Kræver input fra - og løbende dialog med – skolerne. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

More Related