Afdelingschef Morten Freil patientoplevelser.dk

1. Patientoplevet kvalitet- Erfaringer fra Danmark Afdelingschef Morten Freil www.patientoplevelser.dk

2. Oplægget • Hvad siger patienters oplevelser om kvaliteten? • Sammenhæng med andre kvalitetsmål • Hvorfor spørge patienter om deres oplevelser? • Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) • Fra målinger til handlinger • Arbejdet med patientoplevet kvalitet på Færøerne

3. Enheden for Brugerundersøgelser • Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken • Landsdækkende undersøgelse (LUP) – Sygehusniveau • Tværregionale undersøgelser – Afdelings- og ambulatorieniveau • Regionale undersøgelser – Afdelings-, ambulatorie- og afsnitsniveau • Lokale undersøgelser på sygehusafdelinger • Forsknings- og udviklingsprojekter • Metodeudvikling • Fokus på særlige temaer • Fokus på særlige patientgrupper • Implementeringsprojekter

4. Udviklingstendenser i sundhedsvæsenet • Øget krav om kvalitet • Skift i patienternes holdning til pleje- og behandlingspersonalets rolle: • Brugere er mindre autoritetstro • Stigende ønske om medinddragelse • Samarbejde mellem fagpersoner og patienten • Kvalitet defineres (også) af brugerne, ikke blot et professionelt anliggende • Større indflydelse og ansvar til brugerne

5. Patientoplevet og faglig kvalitet • Diagnostik • Behandling • Pleje • Genoptræning Teknisk • Kommunikation • Information • Medinddragelse • Omsorg Interpersonel • Kontinuitet • Koordination • Ventetider Organisatorisk Kilde: Pagh T, Andressen AH, Willaing I, Jørgensen T, Freil M, Harling H. Sammenhæng mellem patienters tilfredshed og faglig kvalitet, 2002 (Poster)

6. Sygehusstørrelse

7. Kvalitet Målet at have højst mulig kvalitet på alle områder! Mål for patientoplevet kvalitet, faglig kvalitet og org. kvalitet bør ikke stå alene Patienter, som oplever kvalitet, medvirker mere aktivt i behandlingen

8. Hvorfor spørge patienten? • Patienten den eneste der gennemgår det samlede forløb, og er derfor den eneste, der kan vurdere forløbet i sammenhæng • Personalet er ikke i stand til at vurdere kvaliteten på vegne af patienten Kilde, f.eks. : Idvall et. Al., Journal of Quality and safety in health care 2002 Jung et. Al., Journal of Quality and safety in health care 2002

9. Forskellige perspektiver - Patient og professionelle Ledere på sygehusafdelinger Ca. 1/3 af patienterne oplevede at egen læge var dårligt orienteret om hvad der var sket på sygehuset. Information til anden afdeling Information til amb./afsnit i egen afd. Information til andre sygehuse Information til primær sektor Henvisn. fra alm. praksis/Speciallæge Etablere sikkerhedskultur Forebyggende indsats Mere end 90% af patienterne oplevede, at sygehuset var godt orienteret om deres situation ved indlæggelsen. Læge-patientkontinuitet I høj grad/I nogen grad Kilde: Undersøgelser i Københavns Amt om ledere, medarbejderes og patienters syn på aktuelle kvalitet: Enheden for Brugerundersøgelser 2003/2004

10. Forløb for en rygpatient - som det burde være Sygehus Egen læge

11. Forløb for en rygpatient - i virkeligheden kiropraktor Alternativ beh. sygehus Egen læge Ambulatorium Dagcenter Speciallæge rygskole Fysioterapeut Socialrådgiver Hjemmepleje/ Hjemmesygepleje

12. Patienters vurderinger og prioriteringer Kilde: Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S,Enheden for Brugerundersøgelser, 2004.

13. Afgørende vigtigt /Meget vigtigt Patienters prioriteringer 4000 kirurgiske patienters prioriteringer – spørgeskemaundersøgelse i 5 amter, Enheden for Brugerundersøgelser, 2006.

14. Afgørende vigtigt /Meget vigtigt Patienters prioriteringer 4000 kirurgiske patienters prioriteringer – spørgeskemaundersøgelse i 5 amter, Enheden for Brugerundersøgelser, 2006.

15. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Danmark • Landsdækkende undersøgelse hvert andet år • 2000, 2002, 2004, 2006 • Aftalen mellem regeringen og amterne om amternes økonomi • Tilrettelagt i samarbejde mellem landets 15 amter og Indenrigs- og Sundhedsministeriet • Enheden for Brugerundersøgelser står for gennemførelsen

16. Formål • At sammenligne og identificere forskelle i patienters oplevelser på sygehusniveau i forhold til temaerne: • Kliniske ydelser (Behandling, pleje) • Patientsikkerhed • Ventetider • Information og kommunikation • Medinddragelse (patient, pårørende) • Patient og personale kontinuitet • Overgange mellem sektorer • Udskrivelse • Fysiske rammer • Frit sygehusvalg

17. Metode • Anonym, postomdelt spørgeskemaundersøgelse • Papirbaseret spørgeskema • Mulighed for at svare via internettet • Sygehusenes resultater standardiseret • Placering over (O), under (U) eller ikke forskelligt fra gennemsnit (G) beregnet ved logistisk regressionsanalyse, justeret for: • Alder • Køn • Indlæggelsesform (akut/planlagt)

18. Spørgsmålene • Spørgsmål udvælges med udgangspunkt i: • Litteratur • Kvalitative undersøgelser • Prioriteringsundersøgelser • Forbedringspotentialer • Ekspertvurderinger (face-validity) • Klinikere • Patienter

19. LUP 2006 - De bedst vurderede områder

20. LUP 2006 - De dårligst vurderede områder Information Patient-personale kontinuitet Ventetider Patientsikkerhed

21. Personale med særligt ansvar Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

22. Afsluttende samtale Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

23. Skriftlig information Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

24. Patientoplevede fejl Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

25. LUP- Ændringer fra 2000-2004

26. Formidling

29. Fra måling til handling

30. Eksempel på lokale initiativer- Dialogmøde Patient-perspektiv Sygehus-afdeling Ledere Medarbejdere Primær sektor PLSpeciallægerHjemmesygeplejen

31. Lokale initiativer- Kvartalsvise målinger (eksempel 1) Brugerpanel og handlingsplan

32. Lokale initiativerKvartalsvise målinger (eksempel 2) Projektstart

33. Færøerne • Spørgeskema udsendes i maj • Samme spørgsmål som i den Danske version • I alt cirka 1.000 patienter • Dataindsamling involverer ikke personaleressourcer • Resultater • Sammenligning af sygehusene • Landssygehuset • Klaksvík sygehus • Suðuroy sygehus • Danske sygehuse • Sammenligning med sig selv (bedst/dårligst) • Rapport offentliggøres inden udgangen af 2007

34. Konklusion • Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Danmark har medvirket til: • at sætte fokus på patientperspektivet • at udpege overordnede indsatsområder nationalt og lokalt • De primære indsatsområder vedrører: • Information • Personalekontinuitet • Patientoplevede fejl • Overgange/sammenhæng i patientforløb • Resultaterne er forbedret i perioden 2000-2006 • Målinger skaber ikke forbedringer i sig selv