1 / 24

Dialogdag, socialt netværk Livshistorie

Dialogdag, socialt netværk Livshistorie. Min fortid, nutid og fremtid Er min historie vigtig, og hvad betyder den for mig og mine omgivelser. Hvem kan hjælpe mig med min historie?. Hvem er vi ?. Heidi Windum Hedelund, pædagog i Bramdrupdam Bofællesskaber, hus 7.

brenna
Download Presentation

Dialogdag, socialt netværk Livshistorie

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Dialogdag, socialt netværkLivshistorie Min fortid, nutid og fremtid Er min historie vigtig, og hvad betyder den for mig og mine omgivelser. Hvem kan hjælpe mig med min historie?

  2. Hvem er vi ? • Heidi Windum Hedelund, pædagog i Bramdrupdam Bofællesskaber, hus 7. • Maria Mailand Hansen, pædagog i Bramdrupdam Bofællesskaber, hus 7 • Merete Hrenczuk, pædagog i Bramdrupdam Bofællesskaber

  3. Livshistorie? • Min fortid, nutid og fremtid • Er min historie vigtig, og hvad betyder den for mig og mine omgivelser. • Hvem kan hjælpe mig med min historie?

  4. Livshistorie, definition • En livshistorie er en beretning om vigtige begivenheder i en persons liv. Til forskel fra den objektivt beskrivende biografi er en livshistorie en subjektivt fortolkning. Det kan være personens egen, tilbageskuende fortolkning af, hvad der var formende for vedkommendes karakter. Eller det kan være andres fremhævelse af en sammenhængende skæbne, som har ligget bag personens tilværelse, valg, fejl og gode gerninger.

  5. Livets faser og oplevelser

  6. Livets faser og oplevelser

  7. Hvorfor Livshistorie? • En metode til at finde frem til borgerens ønsker og præferencer og en metode til at: • Fastholde det levede liv og identitet • Udgøre grundlaget for samværsaktivtet • Kvalificere hjælpen via en større viden og forståelse for borgeren

  8. Samtykke? • Borgeren! • Borgeren kan evt. vælge tillidspersoner som skal hjælpe med at få skrevet /refereret livshistorien

  9. Produkter • Kasse med fysiske ting • Bog • Plakater • Kun fantasien sætter grænser • VIGTIGT: Produkt skal kunne ændre indhold, udseende osv.

  10. Indhold • Billeder • Legetøj • Billetter fra fx. Biograf, cirkus osv. • Gode historier • Den første hårlok • Diverse attester • Overskuelighed • Alt hvad borgeren ønsker

  11. Stamtræer

  12. Betydningsfulde personer • Pædagoger • Lærere • Venner • Bofæller

  13. Familien • Kan inddrages på mange niveauer • Husk det er borgerens valg • Tage på besøg, undersøge hvor borgeren evt. har boet før. • Tankevækkende historie

  14. Pædagogens rolle • Tovholder • Logbog, det giver overblik og giver mulighed for at videregive ”opgaven” • Koordinator ift. Familien og andre kontakter • Holde fokus med respekt for individet

  15. Det pædagogiske arbejde • Kasse, bog eller andet produkt bliver signal til borgeren, om at nu er det livshistorie vi skal arbejde med. • Tage på ture og tage billeder • Husk at livshistorie ikke stopper

  16. OBS • Pårørende samarbejdet, nye perspektiver, de kan dele deres viden = kan bidrage med specifik viden, • I forskningen taler man om ”Child-hood amnesia” eller på dansk: Barndomshukommelsestabet, der antages til normalt at omfatte de første 3 ½ til 4 leveår. Flere undersøgelser har imidlertid vist, at en af de væsentligste faktorer for hvor langt vi er i stand til at huske tilbage i barndommen er intelligenskvotienten (IQ). Jo lavere IQ, desto senere vil erindringerne om barndommen starte

  17. Det vil sige: • Det er derfor forventeligt, at mange udviklingshæmmede ikke kan erindre deres barndom så langt tilbage som andre. • Hvis en udviklingshæmmet ikke kan huske længere tilbage en til 6-7 års alderen, er det ikke nødvendigvis udtryk for psykisk fortrængning eller lignende, men kan være en naturlig følge af intelligens-handicappet.

  18. GODE RÅD • Sæt realistiske mål • Udfyld aftale ark – og synlig kopi på opslagstavle • Vær flere kollegaer sammen i processen • Arbejd meget målrettet i en periode, Hold fokus, opmærksom på borgerens evne til at holde koncentrationen og fokusering • Sæt tid af hver uge til arbejdet sammen med borgeren, for at borgeren kan føle kontinuitet • Tænk arbejdet med livshistorier ind i forhold til det årlige samarbejdsmøde.

  19. Fremtid • Hvordan kan personalet hjælpe borgeren med at fortsætte processen. Det skal ikke være et projekt men en proces. • Evt. indkøb af IT udstyr, fx computer, kamera osv. • Mail • Facebook • Faste aftaler om besøg ift. ajorføring • Tage billeder, skrive dagbog, notere sjove historier osv. • Personalets ansvar • Prioritering / nærvær

  20. Din egen historie • Uddeling af ark • 10 min. Hvor du udfylder/overvejer vigtige elementer i jeres egen livshistorie. • Evaluering med sidemand/kvinde (TID ? ), en taler og den anden lytter !

  21. Tak fordi I lyttede

More Related