slide1 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Uge 41 2009 PowerPoint Presentation
Download Presentation
Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Uge 41 2009

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 42

Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Uge 41 2009 - PowerPoint PPT Presentation


  • 140 Views
  • Uploaded on

Kvalitativ metode og interview. Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Uge 41 2009. Dataindsamlingsteknikker - jeps, det er den samme slides som fra uge 39!. Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 25. Andre eksempler på kvalitative metoder.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Uge 41 2009' - bette


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Kvalitativ metode og interview

Henriette Lungholt

www.lungholtkommunikation.dk

Uge 41 2009

dataindsamlingsteknikker jeps det er den samme slides som fra uge 39
Dataindsamlingsteknikker- jeps, det er den samme slides som fra uge 39!

Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 25

andre eksempler p kvalitative metoder
Andre eksempler på kvalitative metoder
  • Etnografiske tilgange (feltforskning)
  • Interview – enkelt>< gruppe (fokus)
  • Tænke højt-test (webtest)
  • Quick and dirty (god til en hurtig meningsmåling – eksplorativt)
hvorfor kvalitative metoder
Hvorfor kvalitative metoder?
  • Omhandler den interviewedes livsverden
  • Skal forstå meningen med det, der siges
  • Skal få kvalitative og nuancerede beskrivelser frem
  • Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det tilstræbes at være åben
  • Det kan være flertydigt
  • Der kan ske en forandring under interviewet, nye erkendelser m.m.

(Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt”)

hvad kan man bruge kvalitative metoder til
Hvad kan man bruge kvalitative metoder til?
  • Målgruppeanalyse
  • Konceptudvikling
  • Prætestning
  • Produktafprøvning
  • Evaluering
  • Teoriudvikling
  • Vidensindsamling
  • (Spå om fremtiden)
slide6

Interviews

Enkelt Interviews

Fokus gruppe interviews

  • Enkelt Interviews
  • Fuldt struktureret
  • Semi-struktureret
  • Åbent / Dynamisk

Fuldt struktureret

Spørgeskemaet som det ekstreme tilfælde.

Små datamængder

Meget målrettet

Semi-struktureret

Det klassiske interview.

Store datamængder.

Kræver erfaring.

Dynamisk

Samtalen som det ekstreme tilfælde.

Enorme datamængder

Kræver stor erfaring.

slide7

Interviews

Enkelt Interviews

Fokus gruppe interviews

  • Fokus gruppe interviews
  • Uhyre populære; kan være problematiske
  • Bør kun bruges når det undersøgte fænomen eller problem netop inddrager gruppedynamiske mekanismer
  • Svært at håndtere
  • Enorme datamængder
  • Interaktion
  • Mellem 3-10 personer
definition
Definition

"En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne.”

(Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)

fokusgrupper
Fokusgrupper

Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe-interviewet er udbyttet af respondenternes interaktion, der er væsentligt:

”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt” (Morgan, 1997:2)

(Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)

moderaterrollen
Moderaterrollen
  • Moderator >< Interviewer
  • Forskellen er bl.a. den sociale interaktion, lytte-rolle, man skal for deltagerne til at tale sammen og håndtere de sociale dynamikker
        • Bente Halkier: Om fokusgrupper, side 49
  • Husk på alle de uforudsete problemer: folk glemmer det, har deres børn med, troede det varede en time og ikke to osv. osv.
forberedelse til kvalitativ unders gelse 1
Forberedelse til kvalitativ undersøgelse, 1

Valg af metoder

Tid og sted

Interviewformer – stramt/løst

Hvor mange interviewpersoner og hvilke?

Hvor meget skal de ligne hinanden?

Hvor mange interview?

Afhænger af, hvad der undersøges, og hvordan man bruger svarene

Interview så mange, som det er nødvendigt for at finde ud af det, du har brug for at vide (Kvale)

Skal der suppleres med brug af andre metoder - triangulering?

forberedelse til kvalitativ unders gelse 2
Forberedelse til kvalitativ undersøgelse, 2
  • Pilotafprøvning
  • Valg af emner (hvad vil man undersøge) – vær opmærksom på selve indholdsanalysen (eks. pjece om rygning/analyse af it-problemer i virksomheden etc. – evt. hypoteser)
  • Praktiske overvejelser: Tid, sted, båndoptager etc.
  • Interviewguide
forberedelse til kvalitativ unders gelse 3
Forberedelse til kvalitativ undersøgelse, 3
  • Forforståelse for målgruppen
    • Børge er ikke bare Børge
udv lgelseskriterier
Udvælgelseskriterier

Vigtige karakteristika

Bente Halkier skriver, at en god udvælgelses-metode er at være analytisk selektiv:

"Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget."

(Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.30)

tilf ldig udv lgelse
Tilfældig udvælgelse

”Den ikke-repræsentative stikprøve er defineret ved, at udvælgelsen er tilfældig, og at sandsynligheden for, at et medlem af populationen udvælges, ikke kendes.”

(Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 27)

Helt tilfældig udvælgelse: Fx hver 10. person, der går forbi dig, hver 10. person på en liste

Stratificeret udvælgelse: Hvis du kender nogle karakteristika ved populationen, kan du opdele dem i strata (grupper). Fx kønsfordeling.

Klyngeudvælgelse

ikke tilf ldig udv lgelse
Ikke-tilfældig udvælgelse

Skønsmæssige udvælgelse

Selvselektion: Fx frivillig tilmelding, kan give skævhed

Slumpmæssig udvælgelse: En kombi af de to; du har valgt. Typisk i markedsundersøgelser (eks. gågade-undersøgelser). Du har gjort dig nogle skøn, men du ved ikke, om folk vil svare.

selve interviewsituationen
Selve interviewsituationen
  • Intervieweren skal lede mod bestemte emner, ikke meninger
  • Ny viden/ny erkendelse
  • Entydig – flertydig
  • Interaktion (påvirkning)
  • Forudsætningsløs (kan være svært eks. i fht. emnevalg – hypoteser)
  • Hvad bliver der sagt mellem linjerne
  • Det fysiske (tøj, udseende etc.)
slide19

We never stop investigating. We are never satisfied that we know enough to get by. Every question we answer leads on to another question. This has become the greatest survival trick of our spies.

        • Desmond Morris
tragten
Tragten

Indenfor kommunikationsforskning er tragtmodellen den mest almindelige.

Først åben diskussion, så mere stramt forløb

Socialkonstruktivistisk: Man ”ser” også interaktionen, og hvilke emner der diskuteres – UDEN at man som interviewer har kridtet banen op.

Eks: Analyse af tv-program

magtbalance og symmetri
Magtbalance og symmetri

Dominans

Forhøret

Skænderiet

Assymmetri

Symmetri

Interviewet

Samtalen

Ligeværd

  • Stahlschmidt & Christensen: Spørgeteknik, Børsen Basic, 2007, s. 63
begynderfejl 1
Begynderfejl, 1

SP: Hvor gammel er du?

SV: 54

SP: Hvad arbejder du med?

SV: Svejser

SP: Hvor mange år har du været svejser?

SV: 30

SP: Hvad lavede du før?

SV: Jeg var jord- og betonarbejder

Osv.

begynderfejl 2
Begynderfejl, 2

SP: Hvad får du at spise, når du kommer hjem fra skole?

(Får ikke noget...)

SP: Hvad spiser du, når du kommer hjem fra skole?

(Tager selv noget at spise)

  • ”Er du glad for at bo i dit boligområde?”
  • ” Er du glad for at bo, hvor du bor?

Børn er konkrete i deres opfattelser.

sp rgsm lsformulering
Spørgsmålsformulering
  • Målgruppens referencer, sprog, normer, livsstil – diskurs
  • Eks: Opfattelse af død
  • Eks: Opfattelse af arbejdsmiljø
  • Eksempler med emner:
    • ”Er du meget religiøs?
  • (Hansen, Niels-Henrik M. et al: Spørgeskemaer i virkeligheden, Samfundslitteratur, 2008)
uklare og sv re sp rgsm l
Uklare og svære spørgsmål
  • Hvordan opfatter du mekanismerne bag et betalingsunderskud?
  • Hvis du vidste, hvad du skulle, hvad ville det så betyde for dig?
  • Hvilke ideer ville dine kolleger have til, hvad du kunne foretage dig for at gøre en positiv forskel og give den motivation til at ændre på væsentlige forhold i samarbejdet?
    • Stahlschmidt og Christensen: Spørgeteknik, s. 112-113
eksempler p forforst else eller politisk korrekthed
Eksempler på forforståelse eller politisk korrekthed?
  • Ryger du?
  • Nej
  • Jeg er festryger
  • Jeg ryger 1-5 cigaretter om dagen
  • Jeg ryger 5-15 cigaretter om dagen
  • Jeg er storryger (over 15 cigaretter om dagen)
eksempel p interviewguide ramme
Eksempel på interviewguide/ramme
  • Du skal interviewe en pensioneret oberst:
  • Forslag til temaer:
  • - forsvaret og krigsførsel (Afghanistan, Irak etc.)
  • - NATO's betydning før og nu
  • - Aktiv – passiv deltagelse i konflikter
  • - Balkan-konflikten
  • - Kuwait-konflikten
  • - forsvarets fjendebilleder før Murens fald og efter
sp rgsm lstyper i interview
Spørgsmålstyper i interview
  • Åbne og lukkede spørgsmål
  • Ekstremt åbent:
  • - Hvad skal vi tale om i dag
  • Ekstremt lukket:
  • - Hvor blev du født?
  • Eks. på udvikling og indsnævring på åbne spørgsmål
  • - Fortæl noget?
  • - Fortæl om dit liv?
  • - Fortæl om din barndom?
  • - Fortæl om din skoletid?
  • - Fortæl om første klasse?
  • - Fortæl om første skoledag?
sp rgsm lstyper i interview1
Spørgsmålstyper i interview
  • Er du en bedrager eller bare ualmindelig inkompetent?
  • Pas på med sammenfattede spørgsmål:
  • - Når du fortæller om dine oplevelser i Tunesien i 1961, så lyder det som om, de har haft stor betydning for den politiske overbevisning, som du har i dag?
  • "Ja, de var helt afgørende".
  • Pausen
  • - Kan bruges som en slags spørgsmål
  • - Tænke-pause for begge parter
  • - Kan vise dynamik eller usikkerhed
  • (eks. ...hmm.....øhhh... tjaa....)
    • Taget fra: Jan Krag Jacobsen: ”Interview. Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag, 2. oplag, 1996
skalasp rgsm l
Skalaspørgsmål
  • Hvad mener du om afdelingens psykiske arbejdsmiljø?
    • På en skala fra 1-10 (10 er det bedste), hvor vil du placere arbejdsmiljøet i dag?
    • Hvor på skalaen skal du være, for at du synes, at arbejdsmiljøet fungerer godt nok?
    • Hvor højt tror du, det er realistisk at nå?
      • Stahlschmidt & Christsensen: Spørgeteknik, s. 110
andre m der at sp rge p
Andre måder at spørge på

Der er mange måder at spørge på, ex:

  • Hvor er din sidemand om 5 år
  • Kunne Anette blive ryger?
  • Rollespil
  • Hvem er du?
forskellige typer af interviewsp rgsm l
Forskellige typer af interviewspørgsmål
  • Indledende spørgsmål
  • Opfølgende spørgsmål
  • Uddybende spørgsmål
  • Specificerende spørgsmål
  • Direkte spørgsmål
  • Indirekte spørgsmål
  • Strukturerende spørgsmål
  • Tavshed
  • Fortolkende spørgsmål
udskrift
Udskrift
  • Båndudskrift
  • Redigeret båndudskrift
  • Referat
  • Komme an på, hvad det er, man skal undersøge, om de interviewede skal se udskriftet, dokumentation
kildekritik efter interviewet
Kildekritik efter interviewet
  • Er der forhold ved
    • Intervieweren
    • Interviewsituationen
    • Valget af informanter
    • Andet
  • - der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn?
  • Denne kildekritik vil ofte indgå i en vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet
    • Er med til at understrege, hvilken kontekst undersøgelsen skal ses og forstås i
  • Gåde råd:
  • Lav et systematisk stykke håndværk
  • Gør det gennemskueligt for andre
  • Fremlæg præmisserne for din bearbejdning
  • Argumenter for resultaterne
slide36
Etik

Fire grundlæggende etiske forhold ved interview:

  • Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes.
  • Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til (lav evt. et brev)
  • Man skal holde, hvad man lover
  • Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt

(Halkier, Bente:"Fokusgrupper, Samfuundslitteratur, 2001)

hvorn r ved man nok
Hvornår ved man nok?

Den gyldne regel

Man skal blive ved med at interviewe, til der ikke dukker yderligere væsentlige svar op.

Når mængden af viden bliver redundant

hvordan kan man vurdere dette
Hvordan kan man vurdere dette?

Er der undersøgt nok til at kunne besvare problemformuleringen?

  • Lav nogle under/forskningsspørgsmåltil problemformuleringen
    • Brug disse som styringsredskaber til at afdække hele problemstillingen.
  • Når man ved 'nok' til at besvare dem - ved man nok!

Og er i stand til at argumentere for det.

validitet
Validitet
  • Har dine undersøgelser givet et svar på det spørgsmål, som du oprindeligt var ude efter at få besvaret? Er der en tilfredsstillende sammenhæng mellem projektets konklusion og den problemformulering som er projektets fundament og udgangspunkt?
  • (Indføring i samfundsvidenskabelig metode: Thomas Harboe, side 87)
reliabilitet
Reliabilitet
  • - Er de indsamlede data pålidelige?
  • - Hvordan er målingerne udført?
  • - Er målingerne nøjagtige?
  • - Er analysen/fortolkningen af de indsamlede data velbegrundet?
  • Stabilitetstesten – hvor stabile er de indsamlede data? Tiden
  • Ækvivalenstesten: Upræcise målinger og analyser – får vi de samme resultater med forskellige måleinstrumenter
  • (Indføring i samfundsvidenskabelig metode: Thomas Harboe, side 90)
reliabilitet1
Reliabilitet
  • Det kan gentages – hvor sikker er man på det, man måler
  • Ikke muligt i interviews, men man kan gøre sig bevidst om usikkerhedsfaktorer
  • Reliabilitet i fht. analyse: ”Et omfattende, komplekst og lidet struktureret interviewmateriale kan læses, som Fanden læser Biblen” (Steinar Kvale)
  • Interviewudskrift og redegørelse for analysemetoder
  • "I dag handler reliabilitet om at gøre sine måder at producere og bearbejde data eksplicitte og gennemskuelige for andre, så andre kan vurdere, om der er lavet et ordentligt stykke håndværk."
  • (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper)
repr sentativitet
Repræsentativitet
  • Dvs., der bliver ”teorien” (ens formodninger og hypoteser), der bestemmer, hvor man skal lede efter materiale. Og det handler ikke om at finde mange, men om at finde gode oplysninger – gode i betydningen: repræsentative og relevante i forhold til problemet”
  • ”Vores generaliseringer bygger på den antagelse, at vi befinder os ”inde i” samme fælles kultur, og at dette fortsat både i og med at vore spørgsmål bliver forstået, og at vi forstår svarene på dem”
  • (Jensen, Leif Becker og Mortensen, Arne Thing: Metodeovervejelser i forbindelse med en kvalitativ undersøgelse af viden og holdninger, kompendium RUC)

Repræsentativt i forhold til de parametre, man har opstillet – og i forhold til, hvilken kontekst de stilles i

.