Samarbejde på trafik/klimafronten frem mod klimamødet 2009 Trekanten 11. september 2008

1. Samarbejde på trafik/klimafronten frem mod klimamødet 2009Trekanten 11. september 2008 Forslag til samarbejdsområder: Fælles henvendelser til politiske instanser Offentlige arrangementer med inviterede kapaciteter Demonstrationsprægede opbud

2. Indledende bidrag • RBT’s manual til kommunerne - Kjeld A. Larsen, RBT • Frerikssundsmotorvejen – Bjørn Bauer, Grøn trafik i Bycirklen • Luftforurening og EU-dom – Erik Jørgensen, Agenda 21 Center, Indre Nørrebro • Jernbanesituationen på Sjælland – Ole Iskov, RBT • Fingerplan og byfortætning – Peder Boas Jensen, Amager Vest Lokaludvalg

3. Ligningens ubekendte: hvordan nedbringe drivhusgasudslippet?

4. Mobilitetsudviklingen er eksplosiv

5. Forudsætningen for trafikudvikling på et bæredygtigt grundlag Bæredygtig udvikling kan defineres som en nødvendig treenighed mellem håb (visioner), politisk vilje og kritisk tænkning (bæredygtige alternativer) politisk vilje politiske partier håb, visioner kritisk tænkning, befolkningsundersøgelser bæredygtige alternativer Trafik- & Miljøplan eksperter, NGO’er Problemet er, at der ikke ses en dialektik mellem de tre elementer, treenigheden fungerer ikke: den politiske vilje mangler.

6. Billobbyen: en magtfuld faktorsamlet til møde i Middelfart20. feb. 2008 Transportminister Carina Christensen indkalder til stort møde med transportbranchen Billobbyen er talrigt til stede • Erhvervsliv: DI, DTL, ITD, Danske Havne • Bilbrugerne: FDM • Staten: Vejdirektoratet Der fremsættes mange og dyre ønsker om udvidet vejkapacitet Ritt Bjerregaard omtales som den store skurk: ”hovsaløsninger” (betalingsring, miljøzoner, nej til modulvogntog)

7. Infrastrukturkommissionen: Business as usual: predict and provide, flere veje

8. RBTs opfordring til transportministeren: Et Direktoratet for Bæredygtig Trafik • For at sikre, at det ikke kun er mandlige normer, værdier og identitet, der sætter sig igennem inden for trafikpolitikken, bør det mandsdominerede Vejdirektorat erstattes af et mere bredt favnende ’Direktoratet for Bæredygtig Trafik’, hvor alle trafikformer samtænkes, med hovedvægten lagt på en opprioritering og opgradering af den kollektive trafik. • Vi kommer ikke uden om kollektiviteten i fremtidens trafikløsninger. Derfor kunne man arbejde bevidst på at sikre, at ’Direktoratet for Bæredygtig Trafik’ selv har en kultur og ansættelsespolitik, der tilgodeser kvinder, ældre og handicappede i håb om, at deres trafikvalg vil have en afsmittende effekt væk fra nutidens gale vej.

9. Brug trafikpyramiden Stat/kommuner bør have trafik-pyramiden for øje, Dvs. prioritere trafikmidlerne efter deres grad af bæredygtighed, specielt deres bidrag til reduktion af drivhusgasser.

10. Brug Trafikpyramiden

11. Regeringens pejlemærke • VK-regeringen fastsatte i 2002 et ”pejlemærke” om at reducere transport-sektorens CO2-udslip med 25% i 2030 sammenlignet med 1988. • Eftersom CO2-udslippet fra trafikken siden 1988 er steget med 40%, skal den samlede reduktion ifølge den vedtagne målsætning således i alt være på ca. 50% i 2030 sammenlignet med situationen i dag.

13. EU’s reduktionsmål • Danmarks reduktionsmål inden for de ikke kvotebelagte sektorer transport, landbrug og husholdninger er samlet sat til 20% i 2020 sammenlignet med 2005. • Så nu må myndighederne og befolkningen oppe sig: selv om transportsektoren individuelt ikke har fået pålagt en reduktionsforpligtelse, så må transporten i gang med at yde sit bidrag, for ellers skal landbruget og/eller husholdningerne bære en meget betydelig byrde. • Så klart har Jacqueline McGlade, direktør for EU’s Miljøagentur sagt det for nyligt: “Europa kan ikke vinde kampen mod klimaændring, medmindre vi afslutter vor kærlighedsaffære med biler og fly”.

14. Global udligning og CO2-udslip

16. Handlingsanvisninger for bæredygtig trafik 1. Planlægge således at afstande mellem hjem og arbejde, skole, indkøb, fritidsaktiviteter mv. minimeres. Fokus skal lægges på ”tilgængelighed” frem for ”mobilitet”. (Godt eksempel:”Fyrstegsprincipen” – det svenske Vägverket’s principper for beslutningsprocessen i forbindelse med anlæg af infrastruktur). 2. Understøtte og belønne de mest miljøvenlige transportformer samt kræve dækning af alle de eksterne omkostninger ved de mest ressourcekrævende transportformer. 3. Give første prioritet til fremkommeligheden og trafiksikkerheden ved at forbedre forholdene for de mindst pladskrævende, de mindst forurenende, de mindst farlige og de mindst energiforbrugende transportmidler. (Godt eksempel: bystyret i Nottinghams prioriterings-liste). 4. Udforme ethvert transportmiddel under hensyn til minimering af forurening, støj, materialeforbrug og energiforbrug.

17. Trængsel + klimagasser = opprioritering af kollektiv trafik Manual til kommunerne med forslag til nedbringelse af drivhusgasudslippet på trafikområdet via opprioritering af den kollektive trafik Rådet for Bæredygtig Trafik

18. Kommunale planredskaber, generelt • udarbejdelse af plan med bindende mål for reduktion af drivhusgasser inden for transportsektoren tillige med anvisning af konkrete midler til opnåelse af målsætningen • etablering af klimaenhed med repræsentanter fra alle afdelinger i den kommunale administration • håndhævelse af stationsnærhedsprincippet • anvendelse af køretøjer med den mest miljøvenlige teknologi inden for den kommunale administration • udarbejdelse af transportplaner for medarbejderne i den kommunale administration • etablering af omladningscentre i storbyens periferi for udveksling af varer mellem store udefra kommende lastbiler og mindre cirkulerende varebiler til distribution af varer i bycentrene • etablering af bilfri boligområder • kommunalt koordinerede krav til staten om etablering af kørselsafgifter, etablering af sammenhængende bus-, letbane- og øvrige skinnebårne trafiksystemer og opgradering af eksisterende baneforbindelser mellem kommunernes hovedbyer

19. Kommunal strategi over for mellemstore og store virksomheder – offentlige så vel som private • overordnet strategiprincip: fra bil og fly til kollektiv trafik og cykling og gang • udarbejdelse af mulige transportplaner for den enkelte medarbejder og grupper af medarbejdere • ansatte, som cykler til arbejde, får godtgjort fire timer pr. måned, dvs i alt en hel ferieuge i løbet af et år • etablering af samkørselsordninger • cykle-til-arbejde kampagner • personale- og gæstecykler til udlån • faciliteter til rådighed for cyklende medarbejdere: gode parkeringsforhold, cykelservice, omklædnings- og bademuligheder

20. Strategi for gang og byens rum • etablering af gågader og bilfri pladser • etablering af bilfri byområder

21. Cykelstrategi • gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder for cyklister ved det kollektive trafiknet i byernes periferi • etablering og videreudvikling af cykelruter og sammenhængende cykelstisystemer, som er adskilt fra biltrafik • grøn bølge for cyklister • etablering af kommunal ruteplanlægger for cyklister på nettet • forøget vægt på cykelturisme • cykeludlånsordning i kommunalt/privat regi • udlån af cykler fra hoteller

22. Strategi for opgradering af kollektiv trafik • etablering af biltrafikregulerende letbanesystemer på hovedstadsområdets indfaldsveje • etablering af BRT – bus rapid transit, dvs hurtigkørende busser i eget tracé, på indfaldsveje og som fødelinier til skinnebåren trafik • etablering af busbaner og køreplan med korte tidsintervaller • gratis kollektiv trafik eller lave og stabile billetpriser • serviceopgradering på stationer, i tog og i busser • miljøvenlig teknologi • større grad af renholdelse • flot design • forbud mod turistbusser i cityområder

23. Strategi for bilkørsel • bilkørselsreducerende tiltag: kørselsafgifter, bompenge, park and ride faciliteter i byernes omegn • restriktiv parkeringspolitik • renere drivmiddelteknologi: elbiler, hybridbiler, eksplosionsmotor med reduceret CO2-udslip (begyndende målsætning: <120g CO2/km) • samkørselsordninger • kampagne for håndhævelse af tomgangsforbud • forbud mod kørsel med SUV i bycentre • reduktion af hastighedsgrænser, i by (variable) og på land (motorveje og landeveje) • reduktion af køretid uden varer og passagerer

24. Tre forslag til inviterede eksperter

25. Jacqueline McGlade direktør for EU’s Miljøagentur “Europa kan ikke vinde kampen mod klimaændring, medmindre vi afslutter vor kærlighedsaffære med biler og fly”. 3. marts 2008

26. Jan Gehlbyplanarkitekt ”Når der bygges boliger i fremtidens København skal vi klart markere, at så er der ikke plads til biler. Der skal kun være plads til en delebil. Erhverv skal ligge tæt på stationer og metro og skal ikke have p-pladser.” Citat fra Den tænkende storby, Kommuneplanstrategi 2007, s. 11

27. John Whiteleggprofessor i bæredygtig transport “Ved anlæg af nye motorveje får man kun ét usvigeligt resultat - stigende biltrafik, og ti år efter må der derfor anlægges endnu en motorvej”.

28. Hvilke andre forslag?