1 / 47

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel. Opbygning af statistisk model. Eksplorativ data-analyse. Specificer model Ligninger og antagelser. Estimer parametre. Nej. Modelkontrol Er modellen passende?. Ja.

azra
Download Presentation

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Statistik II Lektion 5Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

  2. Opbygning af statistisk model Eksplorativ data-analyse Specificer model Ligninger og antagelser Estimer parametre Nej Modelkontrol Er modellen passende? Ja Herunder test, modelsøgning, prædiktioner og fortolkninger. Anvend modellen

  3. Generel Lineær Model • Y afhængig skala variabel • x1,…,xk forklarende variable, skala eller binære • Model: hvor fejlleddet eer normalfordelt med middelværdi 0 og varians s2, e ~N(0, s2). • Middelværdien for Y givet x = (x1,…,xk) er • Dvs. regressions-”linjen” angiver middelværdien.

  4. Generel Lineær Model • Mere præcist: i’te observation yiud af n er givet ved • xj,ier j’te forklarende variabel for den i’te observation. • e1,…,en er uafhængige og identisk fordelt ei ~ N(0,s2) Systematisk del Tilfældig del Idependent and Identically Distributed - IID

  5. Estimater og prædiktion • Lad a være et estimat af a • Lad b1 være et estimat af b1, osv… • Definer den prædikterede værdi som • Dvs. er et estimat af middelværdien

  6. Residual • I den sande model har vi • Det kan vi skrive om til • Residualet, ei, er derfor et estimat af fejlleddet: • Daei’erne er normalfordelte bør ei’erne også være det (hvis modellen da ellers er korrekt).

  7. Estimation • Vores estimater,a, b1, b2,…, bk, er fundet ved at minimere summen af de kvadrerede residualer: • Metoden kaldes mindste kvadraters metode • SSE står for Sum of SquaredErrors • SSE angiver også størrelsen af den uforklarede variation i data.

  8. Modelkontrol • For at kunne stole på test og estimater skal vi sikre os, at modellens antagelser er overholdt! • Antagelse:Middelværdi-strukturen i modellen er • Kan være svært at checke direkte, hvis vi har mange forklarende variable. • Hvis middelværdi-strukturen i modellen er korrekt, så bør middelværdien af ei’erne være ca. nul uanset værdien af . ’erne eller x’erne. • Grafisk check: plot af afei mod .

  9. Modelkontrol • Antagelse: Fejlleddenee1,…, enuafhænige? • Der må ikke vær nogen systematisk sammenhæng mellem ei’erne og ’erne eller x’erne. • Grafisk check: Et plot at ei mod eller x. • Antagelse: Fejlleddenee1,…, en ~N(0,s2)? • Hvis sandt regner vi med atei’erneer cirka normalfordelte. • Et plot at ei mod kan afsløre om variansen er konstant (homoskedatiskefejlled). • Et histogram eller QQ-plot kan afsløre omei’erne er normalfordelte

  10. Residualplot Residualer Residualer √ ٪ 0 0 Homoskedastisk: Residualerne ser udtil at variereufahængigtafhinandenogx (eller ). Heteroskedastisk: Variansen for residualerne ændrer sig når x ændrer sig. ٪ Residualer Residualer ٪ 0 0 Tid Residualerneudviserlineær trend med tiden (eller en andenvariabel vi ikkeharbrugt). Detteindikerer at tidskulleinkluderesimodellen. Det buede mønster indikerer en underlæggende ikke-lineær sammenhæng.

  11. Eksempel: Salg og Reklame • Data: n = 30par af observationer (xi,yi) • yi= Ugentlige salg • xi= Ugentlige reklame-budget • Model: • Hvor ei ~N(0,s2)

  12. Residualer i SPSS • I ’Linear Regression’ vinduet vælges ’Save…’ • I ’Save’ vinduet vælges ’Unstandardized’ både under • ’Reresiduals’ (ei’erne) og • ’Predicted Values’ ( ’erne) .

  13. Efter endt regression skaber SPSS to nye søjler i ’Data Editor’, der indeholder • residualer (’RES_1’) • prædiktioner (’PRE_1’) . • Derefter kan man fx lave scatter plots.

  14. Scatter plot af • residualer (ei’erne) mod ’højde’ (xi’erne) (øverst) • residualer (ei’erne) mod prædiktionerne ( ’erne) (nederst). • Ser jo ganske usystematisk ud!

  15. Histogram af residualer Histogrammet burde ligne en normalfordeling. Det gør det også sådan cirka – så ingen problemer her

  16. Normalfordelingsplot (Q-Q plot) • Konstruer et ”kunstige” data u1,u2,…,unsom følger en normalfordeling. • I et Q-Q plot plotter man ui. mod ei. • Bemærk at både ui’erneog ei’erneer sorterede. • Hvis residualerne er normalfordelte, vil vi have ei≈ ui. • Dvs (ei,ui) ligge usystematisk omkring en linje med hældning 1 og skæring 0.

  17. Normalfordelingsplot (Q-Q plot) • Det kunstige data (ui’erne) opnås ved at inddele normalfordelingen i n+1 lige store stykker. Areal = 1/(n+1) u5

  18. Vælg ’Analyze → Descriptive Statistics → Q-Q plots’ • Ser helt fint ud – snor sig ikke alt for systematisk omkring linjen. • Punkterne ligger rimlig usystematisk omkring linjen: Altså ca. normalfordelt

  19. Determinations-koefficienten R2 • Definition • Fordel: Nem at fortolke: Andel af den totale variation der er forklaret af modellen. • Ulempe: R2vokser når vi tilføjer flere forklarende variable. Dvs. ved at tilføje flere og flere forklarende variable kan vi få et vilkårligt stort R2. • Mål: Vi jagter den simplest mulige model, der forklarer data tilfredsstillende.

  20. Justeret R2 • Definition: • Trade-off mellem forklaringsgrad, R2, og antallet af parametre, k. • Fordel: Vokser kun, hvis ekstra forklarende variabels forklaringsgrad er stor i forhold til antal ekstra parametre. • Ulempe: Ikke samme simple fortolkning som R2.

  21. Hypotese-test • Generelt vil vi teste om en eller flere bi’er kan sættes lig nul. Det svarer til at fjerne de tilsvarende led fra modellen. • Formelle hypoteser • H0: b1 = … = bq= 0 • H1: bi≠ 0 for mindst et af de qparametre • Testes vha. af et F-test. • Teststørrelsen F ≥ 0 og følger en F-fordeling • Jo større F er jo mere kritisk for H0. • Vi konkluderer som sædvanligt på baggrund af p-værdi. qb ’er efter eget valg

  22. F-test detaljer for de nysgerrige • Teststørrelsen er • SSE er summen af de kvadrerede fejl i en model, hvor når b1,…, bqer med (den oprindelige model) • SSE* er summen af de kvadrede fejl når b1,…, bqikke er med. • Der gælder SSE* ≥ SSE. • Intuition: Jo større forskel (SSE*-SSE) jo mere betyder b1,…, bqfor modellen og jo mindre tror vi på F.

  23. F-fordelingen F-fordeling 0 . 7 0 . 6 0 . 5 0 . 4 ) F ( f 0 . 3 Areal = p-værdi 0 . 2 0 . 1 0 . 0 F 0 1 2 3 4 5 F

  24. Modelform • Sidst så vi på en model for forbruget af gas (Gas) forklaret ved temperatur (Temp) og om huset var isoleret (Insulate) • Her er xFør dummy variabel • At skrive formlen op kan hurtigt blive uoverskueligt. • Modellens modelform kan skrives som Gas = Temp + Insulate + Temp*Insulate • I forbindelse med analyse eller fortolkning af modellen er det stadig nyttigt at skrive den matematiske formel op.

  25. Modelsøgning • Formål: Find den simplest mulig model, der beskriver data tilfredsstillende. • Kandidater: Vi vil kun bruge modeller der overholder det hierarkiske princip: Hvis en model indeholder en interaktion, så skal hovedeffekterne også være med. • Fx. Hvis modellen indeholder interaktionen A*B, så skal den også indeholde A og B. Hvis modellen indeholder A*B*C, så skal A*B, A*C, B*C, A, B og C være med. Osv… • Naiv søgning: Gennemgå alle modeller og vælg den der er bedst efter et eller andet kriterie, fx R2. • Backwards søgning: Start med en kompliceret model og fjern derefter en efter en led, der ikke er signifikante.

  26. Backwards søgning • Backwards-søgning: • Startmodel: Vælg til at starte med en model, der indeholder alle variable og vekselvirkninger, der menes at være (fagligt) interessante som forklaring den afhængige variabel. Undgå at specificere en model der er vanskelig at fortolke. • Test hvilke led i modellen, der kan fjernes. Mindst signifikante led fjernes, dvs F-test med højest p-værdi, dog så • Det hierarkiske princip er overholdt • p-værdien > a (typisk a = 0.05) • Reduceret model: Når et led er fjernet udføres en ny analyse på den nye og mindre model. • Slutmodel: Når ikke flere led kan fjernes har vi vores slutmodel. • Forbehold: Før hver ”test-runde” skal man afklare om modellens antagelser er opfyldt – ellers kan man ikke stole på p-værdierne.

  27. Stort Eksempel: Boligpriser • price: Boligens pris i $ • sqft: Boligens størrelse i kvadrat-fod • bedrooms: Antal soveværelser • baths: Antal badeværelser • garage: Antal biler, der er plads til i garagen.

  28. Eksplorativ analyse

  29. Krydstabel • garage vs bedrooms • Bemærk: Mange ’expected counts’<5, så vi kan ikke bruge en c2-test. • Løsning: Slå kategorier sammen

  30. Omkodning af Garage • Omkodning: garage = 0 til 1 → garage2 = 0 garage≥ 2 → garage2 = 1 • SPSS: Transform→Recode into Different Variables…

  31. Omkodning af Bedrooms • Omkodning: • bedroom = 1 til 2 → bedroom2 = 2 • bedroom = 3 → bedroom2 = 3 • bedroom = 4 til 5 → bedroom2 = 4

  32. Krydstabel • garage2vsbedrooms2 • Hypotese: • H0: Uafhængighed • H1: Afhængighed • Teststørrelse: • c2 • P-værdi < 0.0005 • Konklusion: Vi afviser H0, dvs. der er afhængighed.

  33. Logistisk Regression • Afhængig variabel garage2 • Forklarende variabel price • Output: • Konklusion: Pris har en betydning, hvis modellen er god… men det er modellen ikke…

  34. Variansanalyse • Afhængig: Boligpris • Forklarende: Garage2 og Bedroom2 • Model(formel): • Dummy variable: • xg0 = 1  garage2 = 0 • xb2 = 1  garage2 = 2 • xb3 = 1  garage2 = 3

  35. Modelform • Slipper for detaljerne: Brug modelform • Modelform: • Denne model kaldes mættet, da alle tænkelig vekselvirkninger er medtaget. • Er man ekstra doven, så skriver man kun • De resterende led følger af det hierarkiske princip. Garage2 + Bedroom2 + Garage2*Bedroom2 Garage2*Bedroom2

  36. SPSS: Test af model-led • Vi afviser hypotesen om at vekselvirkningsleddet kan udelades. • Konklusion: Prisen på bolig kan ikke forklares af antal soveværelser og størrelsen på garagen alene. Et vekselvirkningsled mellem antal soveværelser og størrelsen på garagen er nødvendig. • Næste skridt burde være modelkontrol.

  37. Boligpris og Boligareal

  38. Badeværelser og Boligpris

  39. Generel Lineære Model - Startmodel • Afhængig: Boligpris • Forklarende: sqft, baths og bedroom2 • Modelform: sqft + baths + bedroom2 + sqft*bedroom2 + baths*bedroom2 + sqft*baths

  40. Model-formel • Den tilsvarende model-formel er • xb2 og xb3 er dummyvariable kodet som før.

  41. Modelkontrol • Scatterplot af • ei mod ^yi • Godt: Usystematisk • Skidt: Variansen er ikke konstant. • Løsninger? • Indfør price2 = log(price) • Indfør price2 = √price

  42. Normalfordelte Residualer • Fordelingen er lidt for spids til at være normalfordelt. • Men lad det nu ligge…

  43. Test i SPSS • Ingen af interaktionsleddene er signifikante! • Fjerner mindst signifikante led (baths*sqft)

  44. Reduceret Model • Begge tilbageværende vekselvirkningsled er mindre signifikante end før – lidt atypisk. • Vi fjerner bedrooms2*baths

  45. Slutmodel • Nu er bedrooms2*sqrt stærkt signifikant! • Modelsøgningen er slut – pånær modelkontrol.

  46. Estimater • Antal badeværelser har betydning for prisen • Ligeledes har antal soveværelser og boligareal • Prisen for en ekstra sqft afhænger af antal værelser.

  47. Mini-Projekt • Omfang: Ca. 30 sider (ikke noget krav – sådan ender det som regel) • Indhold: • Beskrivelse af data • Opstilling af (kvalitative) hypoteser • Anvend modeller og metoder fra kurset • Aflevering: Senest mandag. d. 26/11 kl. 12. pr. e-mail til kkb@math.aau.dk og en hard-copy til Dorte. • Eksamen: Torsdag 5. November.

More Related