Download
1 / 15
150 likes | 262 Views
Klasserumskultur, inklusion og fraværsbeskæmpelse Hvordan skal forskning og udvikling spille sammen?. Lektor Camilla Hutters & Phd . stip . Susanne Murning Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet. Samspil mellem forskning og udvikling. Projektet skal:
E N D
Klasserumskultur, inklusion og fraværsbeskæmpelse Hvordan skal forskning og udvikling spille sammen? Lektor Camilla Hutters & Phd. stip. Susanne Murning Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk
Samspil mellem forskning og udvikling Projektet skal: • Understøtte praksisudvikling – ved at afprøve nye initiativer og metoder • Bidrage til kompetenceudvikling – ved at lærere, ledelser (og forskere) får ny viden og lærer nye måder at gøre tingene på. • Medvirke til vidensudvikling – dvs udvikle ny viden om hvordan man kan fremme en god klasserumskultur og derved styrke inklusion, motivation og læringsudbytte, Det kræver et stærkt samspil mellem forskning og udvikling, viden og anvendelse!
Transformativ forskning Dvs forskning som: • er koblet til konkrete forandringsprocesser og som har fokus på at forbedre og forandre konkret praksis • tager afsæt i praktisk problemer – problemer, der problemer for nogle og som mangler løsninger! • inddrager viden til at designe de mest hensigtsmæssige udviklingstiltag • måles på praktiske konsekvenser/effekter – hvad blev forbedret/forandret? Hvad gjorde en forskel? Hvorfor – hvorfor ikke? • Vurderer overførbarhed. Hvad er kontekstbestemt – hvad kan overføres? (Jvfr Ravn 2010)
Forskningsdesign Udfordring: Hvordan inkluderes en stadig mere sammensat elevgruppe? Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Udvikling, afprøvning, dokumentation Viden, værktøjer, analyse Ny viden: Hvordan kan man skabe en inkluderende klasserumskultur? Hvordan pårvirker det elevernes motivation, læring og gennemførelse?
Vidensbasering i projektet • Vidensgrundlag – det står vi på • Praktiske erfaringer (fx fra tidligere udviklingsprojekter) • Teoretiske inspirationer, tidligere forskning • Vidensproduktion – det skaber vi sammen fx • Nye metoder, værktøjer protyper • Erkendelse og refleksioner om hvordan de virker • Data om hvordan de virker • Vidensoutput – her samles og formidles viden, så den kan spredes til andre. • Afsluttende rapport • Afslutningskonference
En udfordring, mange indsatser • Individuelle indsatser (fx frafaldstruede, elever med mistrivsel) versus klasseindsatser (inkluderende arbejdsformer, heldagsskole, aktiverende undervisning). • Forandring af elever (fx nye undervisnings- eller vejledningsformer) versus forandring af lærere (fx nye lærerfunktioner, kompetenceudvikling. • Nyt tiltag, arbejde videre med tiltag, sprede tiltag • Enkeltstående tiltag (fx følge 1.g. klasse, forsøgsklasser) versus vifte af udviklingstiltag
Uddannelseseksperimentets seks faser • Problemformulering. Hvad er udfordringen – hvor er der behov for forandring? • Startbilledet. Hvad ved vi allerede – om metoden ? Om eleverne? • Design. Hvad er det for et eksperiment, vi vil gennemføre. Hvad er det nye? Hvilken hypotese skal eksperimentet teste? • Udførsel af eksperimentet. Hvad sker der? Hvordan kan vi dokumentere, det der sker? • Evaluering. Hvad blev bedre/forandret. Hvorfor/hvorfor ikke • Hvad skal udbredes (til resten af skolen)? Hvad skal korrigeres (næste gang) Hvad skal stoppes?
Fokus på elevernes perspektiv Hvordan inddrages elevernes perspektiver i : - problemidentifikationen?- udviklingsarbejdet? - dokumentationen?- afrapporteringen?
Metoder til at undersøge elevperspektiver • Gruppeinterviews: diskussioner, fortællinger, oplevelser = sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer. Fokuseret socialitet. Indhold og interaktionsformer / forhandlinger. Optages (evt. med iphones) • Mindmaps: i mindre grupper eller på klassevis. Opmærksomhed på deltagelsesmønsteret – ikke hvem, men hvilke positioner / perspektiver. • Netværkskort. Hvem er sammen med hvem – hvornår, om hvad? Lav evt. et start og slutbillede. Har elevernes netværk rykket sig i løbet af projektet • Associationskort / billeder: oplevelser, følelser, før-nu-fremtid. • Observationer: noter, billeder, tegninger, optagelser. • Skriftligt: Dagbøger, non-stopskrivning, mindmaps, plancher mm (anonymt?) • Institutionsdata: Fx tal på fravær. Frafald, karakterer, trivelseundersøgelser, henvendelsesstatistik i studievejledningen.
Opmærksomhed og ressourcer • Elevperspektiver hvornår og hvorfor i projektets forskellige faser? (problemidentifikation, udviklingsarbejdet, dokumentation, afrapportering) • Åbenhed og relation til facilitator (interviewere, deltagere, fortrolighed) • Betydningen af roller og relationer (lærer og bedømmer) • Sammensætning af grupper (interview, diskussioner etc.) • Positioner og perspektiver repræsenteret og ytringsbetingelser • Elever og andre lærere som ressourcepersoner? • Som led i undervisningen? Udviklingsarbejde, fortolkninger, mønstre?
Diskuter i sparringsklynger Udfold efter tur hinandens projekter med afsæt i nedenstående spørgsmål: • Problemformulering. Hvad er udfordringen – hvor er der behov for forandring? • Startbilledet. Hvad ved vi allerede – om metoden ? Om eleverne? • Design og prioritering. Hvad er det for et ’eksperiment’, vi vil gennemføre. Hvad er det nye? Hvad er det mest centrale at få gennemført og dokumenteret? • Elevernes perspektiv. Hvordan kan vi inddrage eleverne – i planlægningen? I udførslen og i dokumentationen? • Hvad kan vi bruge hinanden til i klyngen? • Organisering – hvem er projektkoordinator? Hvem deltager i øvrigt? Hvem indkalder til møder, tager referat osv?
