horsens hotel opus inklusion og lp n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP PowerPoint Presentation
Download Presentation
Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 22

Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP - PowerPoint PPT Presentation


  • 102 Views
  • Uploaded on

Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP. Dagsorden . Fælles forståelse af inklusion sprog skaber mennesker, hvorfor falder vi tilbage? Elevens oplevelse af at høre til i et fællesskab med tydelige rammer Det ressourceorienterede syn. Nysgerrig på eleven som aktør – lytte og inddrage

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP' - rianne


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
horsens hotel opus inklusion og lp

Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP

8. maj 2014 Carsten Westfal Bruun Søndergaard

dagsorden
Dagsorden
  • Fælles forståelse af inklusion
  • sprog skaber mennesker, hvorfor falder vi tilbage?
  • Elevens oplevelse af at høre til i et fællesskab med tydelige rammer
  • Det ressourceorienterede syn. Nysgerrig på eleven som aktør – lytte og inddrage
  • Den gode klasse, en metode til at arbejde med forældrenes holdninger på
  • Udvikling af et inklusionsberedskab
grundbegreber
Grundbegreber
  • Susan Tetler:
    • Opgør med integrationsbegrebet
    • Systemisk og organisatorisk perspektiv
  • Rasmus Alenkær, 3 områder for inklusion
    • Fysisk
    • Akademisk (faglig)
    • Social
  • Lars Qvortrup, Dansk Clearingshouse
    • Psykologisk – at eleverne udvikler ‘positive selvbilleder’

Skabe muligheder for deltagelse

en f lles definition af inklusion
En fælles definition af inklusion
  • Alle børn skal føle sig som ligeværdige deltagere
ord skaber mennesker
Ord skaber mennesker

Sproget er som en lygte.

Det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se

(Wittgenstein)

  • ”Det er da klart, at Peter

er på den måde,

sådan var hans far

og onkel også i skolen” – vi falder af og til i…

den tilbagevendende udfordring med sproget
Den tilbagevendende udfordring med sproget
  • Eleven er med problemer (individteorier)
  • Eksperter tog børnene med ud af klassen
  • Eleven der starter i skole, skal tilpasses
  • Henvisning og visitation
  • Specialklasser, ’klinikker’ - eksklusion
den tilbagevendende udfordring med sproget1
Den tilbagevendende udfordring med sproget
  • Eleven iproblemer (systemteori)
  • Undervisning foregår ud fra valg
  • Eleven (og forældre) inddrages
  • Blandede fællesskaber - inklusion
  • Specialundervisning og den almene undervisning smelter sammen
elevens kvalitative oplevelse af at tilh re et f llesskab
Elevens kvalitative oplevelse af at tilhøre et fællesskab
  • Anerkendelse
  • Relationer
  • Lærere og pædagoger er ’samhørighedsskabende selvobjekter’ og rollemodeller
  • Venner, gode elev-elev relationer
  • Kommunikation
  • Et aflæseligt rum
    • Tydelige regler, struktur, genkendelighed og forudsigelighed
    • Begribelighed – håndtérbarhed - meningsfuldhed
det ressourceorienterede syn
Det ressourceorienterede syn
  • Hav ‘beskyttende faktorer’ med, når man går til handleniveauet i LP-platformen
    • Undtagelserne, hvornår går det godt?
    • Hvilke styrker kan man bygge på? (hos individet og i gruppen)

Ellers

  • Ofte langsigtet arbejde
    • Opbygge relationer
    • Opbygge selvværd og selvagtelse via succesoplevelser
  • Men også kortsigtet nu og her
    • Hvordan taler vi om og til eleverne? Eleven som aktør
    • Mød (også) eleven på sine ressourcer
    • ‘at komme først’ – med en positiv kontakt (før man tvinges ind i en negativ)
det hele barn gode r d mht b rn med adhd
Det hele barn, gode råd mht. børn med ADHD
  • De 9 H’er (Jenny Bohr)
  • Hvad skal jeg lave? (indhold)
  • Hvordan skal jeg lave det? (metode)
  • Hvorfor skal jeg lave det? (mening)
  • Hvor skal jeg lave det? (placering)
  • Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
  • Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
  • Hvem skal jeg lave det med? (personer)
  • Hvor meget skal jeg lave? (mængde)
  • Hvad skal jeg bagefter? (næste)
  • Lad ikke medicinering skygge for evt. forstærkende faktorer for ADHD-børnenes problemadfærd
    • udvidet skole-hjemsamarbejde?
  • Identificér ’mennesket bag diagnosen’ – disse børn har samme eksistentielle behov som enhver anden! (gode relationer x 10...)
  • Vær opmærksom på ’invitationer’ måske har noget andet bag – arbejde med de gode relationer i ’fredstid’
  • Udnyt alle pædagogiske muligheder for fysisk aktiverende pædagogik
  • Tydelighed i mål og forventninger er (især) vigtigt for disse børn (De 9 H’er)
for ldre som akt rer i inklusionsprocessen
Forældre som aktører i inklusionsprocessen
  • Inklusion er en kontinuerlig proces
  • Forældre i flere roller:
    • Som aktiv deltager i klassens inklusionsproces
    • Som støtte for egne børn
  • Forældre og elever centrale aktører
    • Deltagelse afstedkommer ejerskab og mening
    • empowerment
  • Elevens hjemmemiljø som analysefaktor – et vigtigt socialt system
en metode til at arbejde med for ldrenes holdninger p
En metode til at arbejde med forældrenes holdninger på

DEN GODE KLASSE

  • Skolebestyrelsen på Gandrup skole prioriterer ”Den gode klasse” som
  • obligatoriske møder på alle klassetrin!

Hvordan afholdes mødeformen Den gode klasse? - Inspirationsnotat!

VED SKOLEÅRETS BEGYNDELSE:

  • Planlæg mødedatoer på det første møde i trivselsudvalget.
  • Meld datoer ud til hele klassen, gældende for hele året.
  • Skolebestyrelsens kontaktperson står til rådighed som mødeleder, ved at trække han/hun ind, kan hele klassen deltage i mødet på lige vilkår.
  • Beslut om trivselsrådet på skift skal være referent, eller om det skal være en af de øvrige forældre.
forberedelse til m det
Forberedelse til mødet

PLANLÆGNING OP TIL MØDEDATO:

  • Trivselsrådet sender i god tid en besked til hele klassen, hvor der efterspørges punkter til dagsordenen.
  • Efter en given frist sendes endelig dagsorden. Er der ingen indmeldte punkter, kan hver forælder på skift sige noget om barnets trivsel i klassen/hverdagen. Klassens spilleregler kan evalueres.
spilleregler i den gode klasse
Spilleregler i den gode klasse
  • Spilleregler kan f.eks. være: Beløb til fødselsdagsgaver, antal arrangementer om året, hvornår
  • inviterer man til overnatning, kagelister, klassekassen (vil man lave opsparing eller ej),
  • legegrupper, handel i boden, indhold i drikkedunke, hvornår i svømmehal uden forældre, fester –
  • hvornår skal de slutte? + rygning/alkohol.
  • - Book eventuelt mødelokale 2, hvor der er god mulighed for at alle kan sidde ved et bord og samtidig se
  • hinanden.
  • Sørg for at næste forælder fra kagelisten har kage og kaffe med.
m dets struktur og forl b
Mødets struktur og forløb
  • Udvælg referent og påpeg at referatet den pågældende aften er et beslutningsreferat, der sendes ud på ForældreIntra.
  • Giv en kort introduktion eller lad skolebestyrelsens kontaktperson gøre det (alt efter hvem der afholder
  • mødet). Mødet holdes med det formål:
  • At styrke skole-hjem samarbejdet
  • At blive gode til at snakke om svære ting, der kan dukke op i løbet af et skoleår
  • At vi løbende kan tilpasse klassens spilleregler
  • At blive gode/endnu bedre rollemodeller.
m dets struktur og forl b1
Mødets struktur og forløb
  • Inden mødet går i gang gennemgås grundprincipperne for mødet:
  • Alle markerer ved håndsoprækning og taler for sig selv: ”jeg” og ikke ”man”
  • Alt kan siges, gør det på en ordentlig måde
  • Tal TIL hinanden og ikke OM hinanden
  • Bevar en god umiddelbar og ligefrem tone, så ingen skal gætte sig til hvad der bliver sagt.
  • Afslutning på mødet:
  • Referent læser op hvad der er ført til referat
  • Ordstyrer runder mødet af (repeterer aftaler, fokus på at alle går fra mødet med samme opfattelse
udviklingsforl b ift inklusionsberedskab
Udviklingsforløb ift. inklusionsberedskab

Vi mangler et brugbart arbejdsredskab.

  • Vi tager ideen op i trivselsforum og laver udkast.
  • Der arbejdes tværfagligt på trivselsforummødet med de hæmmende faktorer.(bud er allerede nedfældet på bilag)
  • Præsenteret i pædagogisk udvalg.
  • Model præsenteres. Der arbejdes afdelingsopdelt med de hæmmende faktorer på pæd. råd.
  • Udkastet revideres

Det er nu fra politisk side besluttet, at alle skoler

skal lave et inklusionsberedskab (Aalborg)

nyt redskab hvad savnes
Nyt redskab – hvad savnes?
  • Være et vedkommende og overskueligt arbejdsredskab, der tager udgangspunkt i vores lokalsamfund og muligheder
  • Svært at have overblik over alle elevers muligheder samt opfylde de formelle krav, der kræves fra forskellige forvaltninger
  • Brugbart redskab på teammøder og klassekonferencer
  • Hurtigt overblik over klassen – rigtige indsats
  • Indsigt i muligheder for indsats – hvem I skal kontakte
hvorfra f r vi vores viden
Hvorfra får vi vores viden?
  • På tværs (håndbog ml. skole. og Familie- og Beskæftigel-ses-forvaltningen/socialforvaltningen)
  • Børnelinealen (Lis Hillgaard)
  • ABC intervention (se Aalborg PPR’s hjemmeside)
  • Trivselsforum/SSP
  • Åben rådgivning
  • Familie-beskæftigelsesforvaltningen
  • Skoleforvaltningen
  • Profylaktiske kurser
  • VAKS – CHIPS – WISC - KABU
  • Underretning
  • Skoleudtalelse
et inklusionsberedskab

.

Et inklusionsberedskab

Kræver øjeblikkelig indgribende indsats

  • Kræver ingen inddragelse. Hjemlige forhold kan gøre børnelineal aktuel.
  • SKOLEFORVALTNINGEN
  • Faglige vanskeligheder:
  • ABC intervention
  • A- niveau
  • Lp, team
  • AB- niveau
  • Lp, team, individuelle test – kc og PPR inddrages.
  • C- niveau
  • Indstilling laves
  • Vejledning af KC
  • Åben rådgivning (KC, PPR - psykolog og spc.konsulent)
  • Samarbejdspartnere:
  • Ledelsen, KC, PPR, UU-vejleder
  • FAMILIE-BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN (socialforvaltningen)
  • Sociale vanskeligheder:
  • Teamet laver LP.
  • Inddrages af ledelse, trivselsperson, AKT-lærer
  • Åben rådgivning (Trivselsperson/AKT, PPR AKT konsulent, psykolog)
  • Trivselsforum
  • Ugemøde (team, ledelse, trivsel-/Aktlærer)
  • Samarbejdspartnere:
  • Trivsel- og AKT-lærer, DUS, Ungdomsklub, PPR, UU-vejleder, Rådgiver, Politi og Sundhedsplejen