Den eksistentielle psykologi

1. Den eksistentielle psykologi Hvad ber tilværelsen dig om for øjeblikket? Hvad kalder dit liv på?

2. Oversigt over foredraget Den eksistentielle psykologis fokus De menneskelige vilkår: Ontologisk og ontisk De betydningsfulde filosoffer: Heidegger , Sartre og Kierkegaard Coachens rolle: Forskellen på”MED” og ”FOR”

3. Mening og selvrealisering

4. ”Det er den eksistentielle fænomenologis opgave at formulere, hvad den andens ”verden” er, og hvordan han lever i den.” Ronald D. Laing

5. Den eksistentielle psykologi ”Vi er i en verden af: • Frihed og valg • Tvivl og håb • Mening og afmagt • Det ontologiske og det ontogenetiske • Den fænomenologiske verden • De store spørgsmål: • Hvad beder tilværelsen dig om?

6. Citat fra Haruki Murakami: 1Q84 • ”År 1Q84” sagde Aomame.”Mener du, at det år, jeg befinder mig i, og som jeg har kaldt for 1Q84, ikke er det rigtige 1984?” • ”Det er svært at sige, hvad der er den rigtige verden”, sagde manden, som blev kaldt lederen….”Det er i bund og grund et metafysisk spørgsmål. Men det her er den rigtige verden, det er der ingen tvivl om. Den smerte, man føler her, er rigtig smerte… • “Vi er altså trængt ind i en anden tidslighed? • “Ja, det er vi. Eller også er den trængt ind i os. Og så vidt jeg kan forstå, åbner døren kun den ene vej. Der er ingen vej tilbage” • Haruki Murakami 2009: 1Q84

7. Fænomenologien og eksistentialismen er to sammenhængende filosofier • 1. Alt hvad vi kan vide, er hvad vi oplever • Fænomenologi : Begrebet stammer fra det græske ord phainomenon som betyder det, der viser sig og logos der betyder lære • Fænomenologien præsenterer os for det standpunkt, at den verden, som fremtæder for os er den virkelige verden. At der ikke bag ved denne verden er en anden verden.

8. Håbets filosofi: ”Håbet opstår kun, hvor muligheden for fortvivlelse kan finde indpas. Selve eksistensen eller erfaringen af håbet afslører menneskets omfang af frihed. Gennem friheden er jeg i stand til at unddrage mig håbet, men håbet er også den akt hvor igennem fortvivlelsen overvindes”Gabriel Marcel

9. Den eksistentielle psykologi Introduktion • Polerne i den eksistentielle psykologi • Ontogeneserne og det ontiske • De førende filosoffer: Heidegger, Sartre, Kierkegaard, Buber • Coachens positioner

10. Polerne i den eksistentielle psykologi Yalom Kierkegaard, Marcel, Buber Nietzsche, Camus, Sartre Spinelli, Deurzen

11. Det Ontologiske - Byggestenene i den eksistentielle psykologi • De forskellige eksistentielle psykologer og filosoffer vægter forskellige ontologiske kategorier • De ontologiske kategorier udgør det fundament, som er den erkendelsesmæssige dimension af den eksistentielle filosofi: De altid tilstedeværende vilkår, som vi mennesker altid lever i, og som vi deler, fordi vi er mennesker • Alle mennesker reagerer på og lever med disse vilkår i samtlige fassetter af deres tilværelse

12. Det ontiske • Når de ontologiske vilkår betragtes fra et enkelt menneskes særlige ståsted, betegnes de som ontiske vilkår. • De ontiske vilkår afspejler den aktuelle, kropsliggjorte variation, der kommer til udtryk hos det enkelte menneske • Ethvert menneskes måde at være på afdækker de ontologiske vilkår for menneskelivet via distinktive ontiske udtryk

13. De ontologiske kategorier Adskilthed Forgængelighed Frihed Mening Valg Rum Tid Kastethed

14. De eksistentielle filosoffer Martin Heidegger (1889 – 1976) Jean-Paul Sartre (1905 –1980) Søren Kierkegaard(1813-1855) Martin Buber (1878-1965)

15. Martin Heidegger (1889 – 1976)

16. Bibliografi • Heidegger interesserede sig hele livet for ”Værens mening” som er en af hovedhjørnestenen i eksistentialismen. • Heidegger er svær at læse , med en yderst særegen og særpræget sproglig diskurs, hvori der introduceres adskillige selvopfundne begreber. • Han er en af de mest betydningsfulde europæiske filosoffer i det 20. århundrede

17. Heidegger fødtes i 1889 i Messkirch i Tyskland i en katolsk familie. En lokal præst fik Heidegger til at læse Franz Brentanos af handling om det værendes mangfoldige betydning ifølge Aristoteles. • Under 1 verdenskrig sendes Heidegger grundet helbredsmæssige problemer ikke til fronten men fungerer som postovervåger. I 1927 udkommer hans hovedværk: Tid og Væren

18. Heideggers forelæsninger bliver et tilløbsstykke for blandt andet Hanna Arendt. • I 1933 indtrådte Heidegger i det tyske nazistparti og bliver umiddelbart herefter udnævnt til rektor på universitetet i Freiburg. • Fratræder jobbet i 1934 men forbliver medlem af det tyske Nazi parti under hele krigen • I 1950erne og 6oerne er en gruppe eksistentielle psykiatere Boss og Binswanger blandt andet initiativtager til en række forelæsninger Zollikon seminarerne

19. 1. Forfalden til andre Da -Sein • Mennesket er privilegeret fordi dets væren manifesterer sig på en bestemt måde. Mennesket er vogtere af væren og mennesket er værens hyrde. • Da – Sein: Til – stede – væren. • Den menneskelige eksistens må altid ses som en væren i en verden og i en relation og aldrig isoleret. Den verden, vi lever i, er en verden, hvor vi er forbundet med andre: Forfalden til andre

20. 2. Kastethed og valg og frihed • Kastethed: I vores eksistens er vi lige fra starten kastet ind i forhold, vi ikke selv har valgt: Vores forældre, tid og sted. • De valg, vi måtte have, er derfor altid situeret i en gruppering af kastede vilkår, hvis vi tilstedeværelse hverken kan vælges eller kontrolleres fuldt ud. • Vores kastethed er det ikke-valgte grundlag for vores valgfrihed

21. 3. Eksistensen som bevægelse og som mulighed • Eksistensen er en bevægelse, siger Heidegger. • Og en mulighed. Når eksistensen er en bevægelse, er mennesket altid i gang med at eksistere i en af sine muligheder

22. Jean-Paul Sartre (1905 –1980)

23. Bibliografi • En af de mest indflydelsesrige filosoffer i det 20. århundrede • Inspireret af Nietzsche, Heidegger, Kierkegaard, Husserl • Af Freud og Merleau- Ponty • Af Marx og Mao • Tæt knyttet hele sit liv til Simone de Beauvoir

24. De eksistentielle principper a la Sartre

25. Sartres forfatterskab spænder fra filosofi, teaterstykker, romaner, noveller og til politiske essays • Han var en engageret politisk aktivist og foredragsholder ofte på kant med det etablerede • Han bliver tildelt Nobelprisen i 1964, men nægter at modtage den • Han bevarede gennem hele sit liv og forfatterskab en tæt relation til forfatterinden Simone De Beauvoir

26. Sartre ser sine teorier som et opgør med teorier, der forsøger at gøre menneskets natur til noget forudbestemt og givet. • Er gennem hele sit liv politisk aktiv, men hans absolutte frihedsbegreb bringer ham i opposition til både marxismen og strukturalismen med deres stærke deterministiske tænkning. • Da Sartre i 1968 bliver arresteret i studenteroprøret for ”civil ulydighed” intervenerer De Gaulle og undskylder ham med en bemærkning om, at man ikke arresterer Voltaire.

27. 1. Mennesket er, hvad det gør sig til • Mennesket er ikke andet, end hvad vi gør os til. Da der ingen Gud er til at udtænke den menneskelige natur, er vi fra først af intet. • ”Mennesket er fra først af en plan, som oplever sig selv subjektivt, i stedet for at være noget mos, noget råddenskab eller et blomkålshoved. Der eksisterer ikke noget som helst forud for dette projekt. Og den første opgave for eksistentialismen må være at sætte ethvert menneske i besiddelse af det, det er, og lade det hvile på dets fulde ansvar for dets eksistens” 1946

28. 2. Mennesket er fordømt til at være frit • Dersom eksistensen går forud for essensen, kan man aldrig forklare noget ved at henholde sig til en given og fastlagt natur. Der er ingen determinisme, mennesket er frit. • Mennesket er fordømt til at være frit. Dømt, fordi han ikke har skabt sig selv, og frit, fordi han, når han nu engang er kastet ind i verden, er ansvarlig for alt det, han gør!

29. 3. Den eksistentielle angst • Der er ikke en mening, der ligger udenfor menneskets virkelighed. Mange nægter at se dette frihedens vilkår i øjnene. Angst er hverken angst for gud eller værens grund. Angst er angst for intet, det vil sige angsten for at blive konfronteret med, at vi selv må skabe mening, at vi selv må tage vores frihed, at vi selv må være ansvarlige for vore handlinger.

30. 4. Den onde tro • Ond tro er at reducere vores mange muligheder og indskrænke dem til en virkelighed. Der er et valg vi ikke har nemlig ikke at vælge – fordi det ikke at vælge i sig selv repræsenterer et valg • I bund og grund er ond tro at benægte bestemte kendsgerninger, at lade som noget er tilfældet, når det ikke er det. • At reducere vores mange muligheder til en virkelighed, som vi så foregiver, er det eneste vi kan gøre

31. Søren Kierkegaard 1813 - 1855 • ”Angest kan sammenlignes med svimmelhed. Den, hvis Øie kommer til at skue ned i et svælgende Dyb, han bliver svimmel. Men hvad er Grunden, det er ligesaa meget hans Øie som Afgrunden: thi hvis han ikke havde stirret • ”Angest er frihedens mulighed”

32. Bibliografi • Regnes som den største danske filosof og en af hovedskikkelserne i eksistentialismen og en af den danske guldalders hovedpersoner • Han tilbragte næsten hele sit liv i København. • Udgiver flere af sine værker under pseudonym. • Georg Brandes skrev i sin monogafi fra 1877, at Kierkegaard hører til den sælags forfattere,som har en så tropisk og frugtbar indre natur, at de ikke behøver så mange ydre indtryk for at skabe

33. 1. Livet er en gave, og en opgave Igennem Kierkegaards forfatterskab træder en fordring frem om at træde i karakter som menneske. At blive menneske er ikke noget, man er,men noget man bliver gennem de valg man træffer. Vi er alle givet en gave og en opgave, siger Kierkegaard. Gaven er livet, som vi har fået.Opgaven er at tage det liv. Vi har fået, og gøre det til vores eget. For at gøre livet til sit eget må man forpligtige sig. Man må vælge hvad man vil stå for, og lade sig forpligtige af det.

34. 2. Valgene • Kierkegaard taler om det på den måde, at man må finde sig forpligtigelse gennem sine valg. • Hvis man ikke gør det, vælger man alligevel, nemlig ikke-valget, og så vælges der for os. • Det bliver så bare omstændigheder og tilfældigheder, der vælger for os.

35. 3. Angest • Angestbegrebet hos Kierkegaard er det, hvor noget væsentligt ved vores eksistens kommer til syne. • Vi kan ikke undvige angsten som en grundlæggende faktor. • I denne eksitentielle angest viser intetheden og indholdsløsheden sig, og døden som udtryk for den intethed, eksistensen er. • Men denne angst driver også mennesket til at tage tilværelsen på sig og i frihedens navn give den et indhold. • Frihed og angest bliver derfor to sider af samme sag…

36. 3. Angest • Angestbegrebet hos Kierkegaard er det, hvor noget væsentligt ved vores eksistens kommer til syne. • Vi kan ikke undvige angsten som en grundlæggende faktor. • I denne eksitentielle angest viser intetheden og indholdsløsheden sig, og døden som udtryk for den intethed, eksistensen er. • Men denne angst driver også mennesket til at tage tilværelsen på sig og i frihedens navn give den et indhold. • Frihed og angest bliver derfor to sider af samme sag…

37. Martin Buber (1878-1965) • ”Der findes ikke noget isoleret ”Jeg”: Når som helst jeg siger ”Jeg”, sker det i relation til enten et ”Det” eller et ”Du”. Derfor er Jeg - Det og Jeg - Du grundlæggende begreber.” • ”Der er ikke nogen sand dialog, medmindre jeg tillader mig selv at blive kaldt ud af mig selv af den anden”

38. Jeg – Du og Jeg - Det • Østrigs-Jødisk filosof med fokus på dialogen ud fra en eksistentialistisk tilgang. • Optaget af jødedommen men uenig med zionismen i dens afvisning af dens mere fundamentalistiske sider • I 1925 danner han organisationen ”Brit Shalom” (Convent of Peace) som advokerer for dannelsen af en binational stat i et samarbejde mellem jøder og arabere.

39. 1. Verden er tvefold for mennesket ifølge dets tvefoldige holdning • ”Verden er tvefoldig for mennesket ifølge dets tvefoldige holdning. Menneskets holdning er tvefoldig ifølge tvefoldigheden af de grundord, det kan sige. • Grundordene er ikke enkeltord, men ordpar. • Det ene grundord er ordparret Jeg – Du • Det andet grundord er ordparret Jeg – Det • Jeget i grundordet Jeg –Du er et andet end Jeg'et i grundordet Jeg - Det

40. 2. Den relationelle tilgang • Man kan som et ”Jeg” nærme sig den Anden på to forskellige måder. • Man kan nærme sig den Anden som en ting • Jeg – Det • Her forholder jeg mig til den Anden som jeg forholder mig til en ting af grænset af tingen både af dens væsen og dens brug • Man kan nærme sig den Anden som et Jeg – Du. • Et Du er uden grænse og i konstant bevægelse eller proces.

41. ”Den, der siger Du, gør ikke noget til genstand. For hvor der er noget, er det altid noget andet, ethvert Det grænser op til andre Det`er. Det er kun til i og med, at det grænser op til andre. • Men hvor der siges Du, er der ikke noget. Du har ikke grænser. • Den, der siger Du, har ikke noget, har intet. Men han står i et forhold” Buber 1997, s.22

42. Ernesto Spinelli

43. De tre principper • 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed • -”Verden og jeg er inden i hinanden” • 2. Princip: Eksistentiel uvished • - ”Alle vore refleksioner er nødvendigvis og uundgåeligt kendetegnet ved uvished eller mangel på fuldkommenhed” • 3. Princip: Eksistentiel angst • - ”Angesten er frihedens mulighed”

44. 1. Position ”MED” • 1.position: Man forholder sig helt fænomenologisk åben til den Anden og den Andens verden. Man lader den Anden føre sig igennem denne verden • Jeg stiller spørgsmål til den Anden, der kan åbne for en detaljerigdom i den fænomenologiske beskrivelse. • Når jeg er MED den anden lader jeg mig invitere ind i den Andens livsverden som om det var en antropologisk rejse

45. ”Det er den eksistentielle fænomenologis opgave at formulere, hvad den andens ”verden” er, og hvordan han lever i den.” Ronald D. Laing

46. 2. Position. ”For” • I den anden position sanser og føler jeg hvordan det det mon er at være den Anden. Her træder jeg frem, som den jeg er med evnen til at kunne forestille mig, hvordan det er at være den Anden. • Her lader jeg mig invitere ind i den Andens verden ved hele tiden at opleve den som den Anden oplever den. • Jeg er som en skuespiller der forsøger at spille den Andens rolle vel vidende at jeg giver den mit personlige særpræg

47. 2. Position. Metapositionen • Jeg bestræber mig på at sætte mig udenfor processen, at konfrontere med verdens krav. • Her er jeg den signifikante Anden ved at sætte mig selv i spil og stille spørgsmål til den Andens ”onde tro” eller sedimenterede forestillinger • Her går jeg fra at være ”trøsteren” og ”spejlet” til at træde frem i en dialog med den Anden.

48. Forskellen mellem fase 1 og 2 • I fase 1 forsøger terapeuten at afstemme sig med klientens verdensbillede • I fase 2 : • Terapeuten må på et eller andet tidspunkt forvandle sig fra at være trøsteren, der tager klientens parti mod verdenen til at blive den person, der konfronterer klientens med Verdens krav

49. I fase 1 blev der lyttet med en ”anden fokuseret” lytning i fase 2 lyttes ved at iværksætte en gensidig udforskning af det, der forbliver implicit eller usagt i klientens narrativ. • I fase 2 har terapeuten tilkæmpet sig rettigheden til at udtrykke en ”Andethed” der kan stride mod klientens verdensbillede

50. Irvin D. Yalom