1 / 13

Situationelle Metoder til Digitale Studier

Situationelle Metoder til Digitale Studier. Det gode undersøgelsesspørgsmål og adgang Brit Winthereik ITU Efterår 2011. I dag. 8.00-8.45 Oplæg og diskussion af dagens tekster 8.45-9.00 Pause 9.00-9.45 Forelæsning 9.45-10.30 Samle op på Smart Grid temaer og gruppedannelse

aletha
Download Presentation

Situationelle Metoder til Digitale Studier

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. SituationelleMetodertilDigitale Studier Detgodeundersøgelsesspørgsmålogadgang Brit Winthereik ITU Efterår 2011

  2. I dag • 8.00-8.45 Oplægogdiskussionafdagenstekster • 8.45-9.00 Pause • 9.00-9.45 Forelæsning • 9.45-10.30 Samle op på Smart Grid temaeroggruppedannelse • 10.30-11.30 Gruppearbejde: Lave etnografiskstrategi • 11.30-12.00 Plenum: Præsentereundersøgelsesspøgsmål

  3. Arbejdsspørgsmålfrasidste gang 1. Hvadbør man iflg Christine Hine tageibetragtningnår man udføreretnografiske studier afInternettet?
2. Hvadgjordehunselv for at ‘finde sin felt’ i sin undersøgelseafbiologersbrugafinternettet?
3. Hvorvarhendes felt?
4. Hvordanudfordrer Lori Kendall Hines reflektioner over feltetsgrænser?
5. Hvadhentyderdanaboydtilnårhuntalerom “blind researchers looking for the elephant’s trunk or ear” (s. 28)?
6. Hvilketafboyds guidelines for et etnografiskstudieoverraskede dig mest?
7. Hvaderifølge Daniel Neyland en etnografiskstrategioghvorforskal man have en?

  4. Arbjedsspørgsmåltili dag 1. Neylandindlederkapitlet med en rækkespørgsmålvedretnografiskviden. Forklarforskellenmellemontologiogepistemologi? Hvordankandenneskelnenvære relevant for jer?
2. Etnografienerblevetkritiseret for at hvile for megetpåsubjektivitet. Hvilkeforslagpræsentererkapitletsomløsningerpådette problem?
3. HvorformenerNeyland at problemer med at fåadgangskalskrivesned?
4. HvordanbrugerNeylandhistorienom Geertz, der ikkekankommeindpålivetaflandsbyboerne. Genfortæleksempletogreflekter over hvadpointen med historiener.
5. Hvader multi-sited etnografi? Hvornårkan multi-sited etnografivære en god strategi?
6. Hvader en gatekeeper oghvilkefordele/ulemperer der ved en indflydelsesriggatekeepter?

  5. Spørgsmåletomviden Epistemologi: Basis for hvad vi mener vi kan vide omverden Ontologi: Hvordan vi ‘er’ iverden. Hvad vi menerverdenbeståraf Hvorforerdenneskelnenvigtig? Hvadgør den osi stand til?

  6. At reflektere over egenpraksis • Den moderne ‘grammatik’: Metodesombegrundelse/korrespondens/neutral • Hvordankanvi sikreos at der er tale omrigtig, videnskabeligviden? • Den postmoderne ‘grammatik’: Metodesomfremgangsmåde/relevans/situeret • Hovedsspørgsmåletændrettil: Hvordankanetnografiskvidensproduktionbidragetil den aktuellekontekstog mere generelt? • ‘Good faith ethnography’

  7. Etnografiogviden Forskelleiteorieromviden (hvordanvidenskabes, hvilkekravtilobjektivitetmv) giver forskelligetilgangetilmetode (hvadhensigten med metoderer, hvadderergodemetoder) Teori – metodehængersammeni ‘pakker’ I etnografier den viden, der skabeser et resultatafkonkreterelationer Redegørelse for metode - 66 timers observation vssnapshops, vignetterogfortællinger

  8. Hvordankommer man i gang? • Et godtspørgsmål • Kantageudgangspunkti: • Observationerafpraksis • Forventninger (egneellerandrestil en bestemtpraksis) • Pointer fra relevant litteratur • Muligesvarogkonklusioner (sociological imagination)

  9. Hvader et godtspørgsmål? Problemstilling – en samlingafproblematikker, kanrumme mange spørgsmål Problemformulering – et ellerfleresammenhængendespørgsmål, man vilbesvare, men behøverikkeværeformuleretsom et spørgsmål (“en argumentation for…), kanudspringeaf en anomali, et videnshul (Rienecker) Forskningsspørgsmål – skalværeformuleretsom et spørgsmål, børændresundervejs, reflektionen over ændringerer en del afbesvarelsen, udspringerafsamspilmellemeksisterendeviden, “feltets” viden/lokaleteorierogindsigterfra relevant litteratur

  10. Kendetegnveddetgodespørgsmål • Ermeningsfyldt for flereparter (dig selv, underviser/vejlederogpotentieltmeningsfyldt for evtinteressenter) • Derernoget at løse/undersøge • Dethjælper med at fokusere • Detersprogligtpræcist • Giver kvalitetiundersøgelsen (ogdermedogsåiafrapporteringen) • DET ER INTERESSANT FORDI SVARET INTERESSERER DEM HVIS PRAKSIS DU UNDERSØGER OG DEN FORSKNINGSTRADITION DU TRÆKKER PÅ!

  11. Eksempelpåupræcistspørgsmål • Med udgangspunkt i forskellige teorier om kroppen foretages en analyse og diskussion af den sociale konstruktion af forskellige opfattelser af fysisk invaliditet • Hvilke forskellige teorier? • Hvad er spørgsmålet(ene)? • Den sociale konstruktion? Hvis? • Hvilke forskellige opfattelser?

  12. Eksempelpågodespørgsmål Hvordanpåvirkededetvoresundersøgelseafantropologerne, at vi beskæftedeos med ‘etnografiaf’ såvelsom ‘etnografi for’ organisationen? Påhvilkenbaggrundudvælgerradioprogrammet ‘profetenoglillebror’ dereslyttereoggennemhvilkedigitalemedierskerudvælgelsen?

  13. Indholdietnografiskstrategi/feltarbejdsplan Baggrund – problematikkenoverordnet set Arbejdsspørgsmål Metodologi – hvilketontologiskstandpunkt/ indgangsvinkeltildet at skabevidenomdennekonkreteproblemstilling Steder, aktiviteter, teknologier Hvordanplanlæggesadgang? Dataindsamlingsmetoder Exit Tidsplan Strategienpåbegyndesi dag. Gøresfærdignæste gang.

More Related