klinisk kompetencevurdering i specialuddannelsen n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen PowerPoint Presentation
Download Presentation
Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 40

Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen - PowerPoint PPT Presentation


  • 270 Views
  • Uploaded on

Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen. Udvikling af kompetencevurdering på operationafdelingen Onsdag den 3. februar 2010. Vision.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen' - alder


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
klinisk kompetencevurdering i specialuddannelsen

Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen

Udvikling af kompetencevurdering

på operationafdelingen

Onsdag den 3. februar 2010

vision
Vision

At skabe et styringsredskab i planlægningen af den kliniske uddannelse der fremmer læring - med henblik på at opnå en ensartet, høj kvalitet i anæstesisygeplejen

form l
Formål
  • Konkretisere indholdet i mål for uddannelsesperioderne
  • Kvalificere og konkretisere kursistens evalueringer
  • Dokumentere kompetencer
  • Kvalificere praktikvejlederen og vejlederfunktionen
  • Forberede til akkreditering af specialuddannelsen
  • Styrke patientsikkerheden
kompetencevurdering og patientsikkerhed
Kompetencevurdering og patientsikkerhed

ULTILSTRÆK. VIDEN

RI-

SICI

MGL FEEDBACK

MGL SUPERVISION

PATI-

ENT

MGL KOMPETENCE-

VURDERING

REASON BMJ 2000 (DAVIES 2005)

organisering af arbejdet
Organisering af arbejdet

Østdansk specialuddannelsesråd

Styregruppe

Arbejdsgruppe

v rdigrundlaget i an stesisygeplejen
Værdigrundlaget i anæstesisygeplejen

Den humanistiske tilgang er

ligeværdig med den

naturvidenskabelige orientering

og kan konkretiseres ved:

  • Høj faglighed
  • Tværfaglighed og samarbejde
  • Ansvarlighed overfor organisationen og overfor egen uddannelse
  • Anerkendelse og respekt
l ringsomr der
Læringsområder

19 læringsområder er valgt som indikatorer for

den samlede kliniske uddannelse

Udvælgelsen af disse er foretaget ud fra:

  • At læringsområdet udgør en kernekompetence
  • At læringsområdet indebærer en risiko for alvorlige komplikationer ved fejl
  • At læringsområdet er strategisk og/eller symbolsk vigtigt for anæstesisygeplejen
de 19 l ringsomr der
Modtagelse af patienten

Apparatur og klargøring til anæstesi

Lejring af patienten

Luftvejshåndtering

Intravenøs anæstesi

Perioperativ sygepleje

Akut indledning

Inhalationsanæstesi

Regional anæstesi

Anæstesi til laparaskopisk kirurgi

Anæstesi til adipøse

Anæstesi til børn

Anæstesi til pt. i ASA gruppe III – IV

Anæstesi til gamle

Klargøring af pt. til transport

Dokumentation

Postoperativ obs. og behandling

Patientforløb

Den vanskelige luftvej

De 19 læringsområder
tv rg ende kompetencer
Tværgående kompetencer

Væsentlige kompetencer der går på tværs

af kompetencekortene:

  • Kommunikation
  • Omsorg
  • Samarbejde
  • Etik
  • Hygiejne
l ringsmetoder
Læringsmetoder
  • Udøvelse i praksis
  • Instruktion
  • Vejledning
  • Undervisning
  • Refleksion over praksis
  • Patientforløbsbeskrivelse
  • Selvstudie
evalueringsmetoder
Evalueringsmetoder
  • Struktureret observation
  • Vurdering af refleksion over praksis
  • Vurdering af patientforløbsbeskrivelsen
  • Audit på anæstesijournal
  • Vurdering af patientforløb
bologna deklarationen
Bologna-deklarationen

De tre kompetencer:

  • Praksiskompetencer
  • Faglige kompetencer
  • Intellektuelle kompetencer
sp rgsm l til summegrupper
Spørgsmål til summegrupper
  • Hvilke læringsområder ser I som basiskompetencer for operationssygeplejersken når det gælder:

- Naturfaglige / tekniske arbejdsområder

- ”Bløde værdier” / personlige

kompetencer

selvst ndighedsbevis
Selvstændighedsbevis

Der hvor udøvelsen af praksis er risikofyldt

med alvorlige komplikationer ved fejl, skal

kompetencekortet sikre, at den enkelte er i

besiddelse af de specifikke kompetencer før

vedkommende praktiserer på egen hånd

  • Anæstesi til børn
  • Akut indledning
  • Transport af patienten
  • Perioperativ sygepleje
kompetencekort uden selvst ndighedsbevis
Kompetencekort uden selvstændighedsbevis

Andre kompetencekort

kan tages med glidende

overgang mellem udførelse

under vejledning til

selvstændig udførelse, eks:

  • Anæstesi til gamle
  • Dokumentation
  • Anæstesi til patienter i ASA III og IV
anvendelse i praksis i dagligdagen
Anvendelse i praksis-i dagligdagen

Arbejdsredskab i vejledningsforløbene:

  • Rettesnor for kursist og vejleder – hvad skal læres
  • Øge koblingen mellem teori og praksis
  • Skabe struktur i oplæring og vejledning
anvendelse i praksis n r kompetencekortet tages
Anvendelse i praksis – når kompetencekortet tages

Afvikles over en arbejdsdag

  • Praksiskompetencen vurderes under en anæstesi – vejlederen foretager en struktureret observation
  • De faglige kompetencer vurderes under dialog væk fra praksis – ex. sidst på dagen – max. 30 min.
  • Hvis kompetenceniveauet er tilfredsstillende dokumenterer vejleder på kortet
vurdering af kompetenceniveau
Vurdering af kompetenceniveau

Hvordan vurderer praktikvejlederen

hvorvidt kompetenceniveauet er

tilstrækkeligt?

  • Vurderingen er et skøn over om kursisten er i besiddelse af et minimum af kompetencer
  • Det er væsentligt, at summative evalueringer foretages med omhyggelighed og seriøsitet
hvis kompetenceniveauet findes utilstr kkeligt
Hvis kompetenceniveauet findes utilstrækkeligt?

Kursisten skal vejledes i forhold til:

  • Hvori består den manglende kompetence
  • Hvorledes kan denne tilegnes

I princippet er der ingen øvre grænse for hvor

mange gange kursisten må indstille sig til det

samme kompetencekort

forberedelse til kompetencevurderingen
Forberedelse til kompetencevurderingen

Kursisten:

  • Skal forud for kompetencemålingen have arbejdet målrettet med kompetencekortet i vejledningsforløbene og i registrering af kvantiteten
  • Have forberedt sig ud fra de angivne referencer
  • Opfylde de angivne forudsætninger
  • Tage initiativet til kompetencevurderingen
forberedelse til kompetencevurdering
Forberedelse til kompetencevurdering

Praktikvejlederen:

  • Være opdateret i forhold til det enkelte korts indhold - mappe i de enkelte afdelinger
  • Være bevidst om rolleskift – nu ikke vejleder, men ”eksaminator”
  • Gennem faglige diskussioner skabe konsensus i praktikvejledergruppen og sammen med den uddannelsesansvarlige, om hvad et tilstrækkeligt niveau af kompetencer indebærer
forberedelse til kompetencevurderingen1
Forberedelse til kompetencevurderingen

Den uddannelsesansvarlige:

  • Planlægge afviklingen af de enkelte kompetencekort i forhold til de kliniske perioder
  • Sikre at samtlige kompetencekort er afviklet inden uddannelsens afslutning
  • Ansvarlig for at skabe fora hvor praktikvejledergruppen kan arbejde med fastsættelse af kompetenceniveauet
opl g til film summegrupper
Oplæg til film / summegrupper
  • Film 1 : Struktureret observation af praksiskompetencer
  • Film 2: Dialog om de faglige kompetencer
  • Summegruppe: På hvilken måde forandres vejleders rolle i forhold til nuværende praksis
kursisternes erfaringer
Kursisternes erfaringer
  • Spørgeskema - 15 besvarelser
  • Resumé af fokusgruppeinterview feb. 2008 -
  • 8 kursister
  • Hvad har fyldt mest hos jer i forbindelse med kompetencevurdering?
  • Fordelene ved kompetencevurdering?
  • Ulemperne ved kompetencevurdering?
  • Gode råd til afdelinger, som skal eller er i gang?
hvad har fyldt mest hos kursisterne
Hvad har fyldt mest hos kursisterne?

Før de gik i gang:

  • Umiddelbar forskrækkelse – en forventet megabelastning
  • Det virkede umiddelbart uoverskueligt
  • Frygten for at skulle til eksamen 19 gange

Da de var i gang:

  • Diskussioner omkring praktisk afvikling
  • Dilemmaer omkring drift og uddannelse
  • Fantastisk struktur i oplæringen
fordele ved kompetencevurdering
Fordele ved kompetencevurdering
  • Det ensarter ens uddannelse i forhold til resten af Regionen
  • Det giver en klar struktur i udd.
  • Synliggør hvad man skal læse på og koncentrere sig om
  • Man bliver hjulpet til at ”holde sig selv i ørerne”
  • Hjælper til at prioritere hvad der skal arbejdes med, eks. apparatur
fordele ved kompetencevurdering1
Fordele ved kompetencevurdering
  • Tydeliggør ens kompetenceniveau overfor ny vejleder eller afdeling
  • De faglige kompetencer stimulerer til faglig, teoretisk refleksion
  • Fastholder ens læring, når man ”sidder alene”
  • Bidrager til en teoretisk opdatering af vejlederne
ulemperne ved kompetencevurdering
Ulemperne ved kompetencevurdering
  • Afviklingen af kompetencekortene lidt eksamensagtig
  • Det er en lidt af en stressfaktor i hverdagen
  • Været meget at læse på
  • Vejlederforskellighed mht. teoretisk niveau
  • Uklarhed omkring afviklingens omfang og længde (faglige kompetencer)
  • Kollision med forberedelse til teorikurset
  • Kræver yderligere planlægning i hverdagen
gode r d til afdelinger som skal eller er i gang
Gode råd til afdelinger, som skal eller er i gang
  • Man skal synliggøre overfor alle, specielt ledere om den rigtige afvikling af kortet
  • Gennemgang af de faglige kompetencer ikke et nyt teorikursus og tiden skal overholdes
  • Kortene skal med på stuen dagligt og praktiske og faglige kompetencer skal være gennemgået inden afviklingen af kortet
  • Planlæg datoer for afvikling af kortene og overhold dem så vidt muligt
  • FULD FART FREMAD FRA FØRSTE FÆRD!!!!!!
de uddannelsesansvarliges erfaringer
De uddannelsesansvarliges erfaringer

Resumé af 17 spørgeskemaer fra 13 østdanske anæstesiafdelinger

Hvad fylder mest i forbindelse med afvikling af kompetencekort?

Hvad er fordelene ved kompetencevurdering?

Hvad er ulemperne ved kompetencevurdering?

Nogle gode råd til afdelingerne

hvad fylder mest i forbindelse med afvikling af kompetencekort
Hvad fylder mest i forbindelse med afvikling af kompetencekort?

Tid til planlægning og afvikling af kortene

Tid til at få vejlederne forberedt

Facitlister efterlyses

Niveau for bedømmelse

Overholde aftaler omkring afvikling af kort

Jagten på relevante patienter

hvad er fordelene ved kompetence vurdering
Hvad er fordelene ved kompetence-vurdering?

Større grad af struktur

Tydelige krav og klare mål

Større kendskab til forudsætninger ved afdelingsskift

Mere præcis evaluering og tættere monitering af kursisten

Ensartet niveau lokalt og regionalt

Kobling af teori og praksis

Forbedret vejledning, især i 2. uddannelsesår

hvad er ulemperne ved kompetence vurdering
Hvad er ulemperne ved kompetence-vurdering?

Stress for kursisten

Fokus bliver på kompetencekort, andre områder glemmes

Svært at skabe tid til afvikling

Svært at få tid til at få fælles forståelse af niveau

Enkelte kort svære at opfylde kvantitativt

Uklare sanktioner i forbindelse med ikke –færdiggjorte kort ved uddannelsens afslutning

nogle gode r d til afdelingerne
Nogle gode råd til afdelingerne
  • Ledelsesforankring
  • Give tid til udarbejdelse af lokale facitlister
  • Vejleder og kursister skal undervises i redskabet og kende værdier samt generelle anbefalinger
  • Hele afdelingen med i opstartsfasen
implementering vores tiltag
Implementering – vores tiltag
  • Beslutning i det Østdanske råd 2004
  • Arbejdet opstartes oktober 2005
  • Løbende orientering lokalt og i rådssammenhænge
  • Møde med ledere fra Østdanmark i oktober 2006
  • Indledende aftenmøde med praktikvejledere i november 2006
  • Dokumentet går i trykken april 2007
  • Seks 1-dags kurser for praktikvejledere afholdt løbende fra marts 2007 til marts 2008
  • Lokale tiltag – temadag-/møder for vejledere
tak for jeres opm rksomhed
Tak for jeres opmærksomhed

Rekvisition af materialet hos

jakob.vedtofte@rh.regionh.dk eller andy@heh.regionh.dk