Mikroprocesser - Den konkrete faglige praksis i jobcentrene

1. Mikroprocesser -Den konkrete faglige praksis i jobcentrene Oplæg på CARMA-konference, fredag den 13. januar 2012: Jobcenterpraksis og kvalificering til arbejdet med ikke-arbejdsmarkedsparate ledige og sygemeldte v. Lektor Søren Peter Olesen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet (spo@socsci.aau.dk)

2. Beskæftigelsesindsatsens udgangspunkt • Den enkeltes ønsker og forudsætninger • De mulige tilbud, og hvad de indebærer i forhold til vedkommende • ’Oversættelse’ af, hvad arbejdsmarkedets behov går ud på for ham/hende samt • Forhandling om afbalancering af de individuelle og samfundsmæssige hensyn

3. Nye signaler • bedre hjælp til at løse de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres forskelligartede problemer samt om at skabe flere frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen, så den bliver mere jobnær og tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov

4. Socialfaglighed – beskæftigelsesfaglighed • Den faglighed / professionelle tilgang, der er relevant i jobcentersammenhæng og bredere taget i den beskæftigelsespolitiske frontlinje, er det rimeligt at opfatte som en delmængde af socialfaglighed i bred forstand • Selv om den bl.a. kan trække på klassisk revalideringsfaglighed, så rummer socialt arbejde ikke et entydigt bud på, hvad en beskæftigelsesfaglighed kan / skal gå ud på • Området er kendetegnet ved stor kompleksitet  • Grænser for standardisering

5. Professionsperspektiver og arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde • Socialfaglig vurdering - bindeleddet mellem problemidentifikation og intervention: • Indledende visitation; socialfaglig vurdering; aktiveringsrettet visitation; beskæftigelsesmål • Forskelle i praksis: • Forskelle i sagsbehandleres måde at foretage vurderingen på • Forskellige grader af standardisering mht. målgruppeinddeling, arbejdsmetoder og aktiveringsinstrumenter • Forskelle mellem sagsbehandlere mht. strategier (tilgange og fremgangsmåder)

6. Medborgerskabsperspektiver og arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde. • Forskellige medborgerroller i forhold til ’systemet’: • Borgeren som undersåt • Borgeren som borger over for en kongemagt • Borgere som universelle klienter og embedsmænd (bureaukrati) i en retsstat • Socialt medborgerskab i velfærdsstat (ekspertise) • Refleksiv relation (forhandling) mellem borgere som specifikke enkeltindivider og velfærdssystemet som serviceleverandør • Mødet med en skærm / brugerflade • (Olesen, S.P. (2006): Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk. Århus: Den Sociale Højskole)

7. Typer af møder mellem system og klient • Samarbejde • ’Hjælp’ • Kamp • Resignation / underkastelse

8. En case: 55-årig tømrer med nedslidt ryg - 1 S: Så prøver vi det <raskmelding på 10 timer> … Men et eller andet sted sidder jeg og tænker, altså der skal noget behandling i gang. Jeg kan godt høre, du går til kiropraktor, og jeg kan godt høre, du får noget smertestillende medicin også, men jeg tror da, at jeg vil prøve at rette henvendelse til lægen … Fordi, hvad så <navn>? Sætter kiropraktoren så det her på plads, og så er du raskmeldt om x antal uger, og så arbejder du, indtil den knækker igen? Jeg tænker, vi skal have fundet en situation, der er holdbar for dig fremover, ikke også? B: Ja, vi skal have fundet noget, der er holdbart, det er da helt sikkert. S: Ja. B: Fordi det er jo… S: Hvad tænker du sådan jobmæssigt i forhold til din situation? … B: Nej, men altså det er svært at sige. Når man prøver at komme i gang med de ti timer der, jeg håber i hvert fald, at jeg kan komme op på…, at jeg kan arbejde halv tid, ikke også. Fordi det er – jeg bliver sgu slået ihjel, hvis jeg går hjemme.

9. En case: 55-årig tømrer med nedslidt ryg - 2 • Dette uddrag kan høres som to initiativer fra sagsbehandleren og borgerens respons herpå, adskilt af en mulig afbrydelse af borgeren samt sagsbehandlerens reformulering af sit initiativ: • Første initiativ vedrører afsøgning af behandlingsmuligheder, primært gennem borgerens læge, begrundet med, at ’vi skal have fundet en situation, der er holdbar for dig fremover, ikke også?’ • Borgerens respons herpå er bekræftende (’det er da helt sikkert’). • Borgeren afbrydes imidlertid i sin begrundelse heraf med sagsbehandlerens andet initiativ, et spørgsmål om, hvad han tænker i forhold til sin situation jobmæssigt. • Borgerens respons, at dette er ’svært at sige’ forlænges med en forhåbning om i det mindste at kunne arbejde på halv tid, for han bliver ’slået ihjel’, hvis han skal gå hjemme. • Sagsbehandleren svarer, at det ’sandelig heller ikke’ er tanken, og reformulerer sit spørgsmål til, om borgeren har nogle ’ønsker og drømme’ om andet arbejde inden for fagområdet, der kunne være mere skånsomt for ryggen.

10. En case: 55-årig tømrer med nedslidt ryg - 3 • På baggrund af samtaleuddragene og et efterfølgende interview kan denne sygedagpengesamtale som praksistype beskrives som en forhandling • Der er asymmetri og myndighedsmagt til stede, men hverken magtfuld eller stereotyp behandling af borgeren. • Casen er analyseret som et eksempel på store og eventuelt langvarige problemer ud over den umiddelbare uarbejdsdygtighed. • Casen er et eksempel på, at medarbejderens kvalifikationer og kompetencer kommer i spil i form af viden og handlekompetencer i forhold til lovgivning og procedurer (såvel på det specifikke som på tilgrænsende områder), helbredsindikatorer og sundhedsvæsen, konkrete arbejdsmarkedsforhold og eksterne samarbejdsrelationer samt afvejning af, hvor vidtgående drøftelser, der er plads til at gå ind i omkring borgerens situation i en førstegangs samtale med denne. • De iagttagne krav og udfordringer omfatter såvel hele bredden i denne vifte af kvalifikationer og kompetencer som de situationelt tilspidsede kommunikative kompetencer i forhold til at lytte til og indleve sig i borgerens verden. Også selv om samtalen udvikler sig udramatisk, kan disse på sigt vise sig at være afgørende.

11. KONKLUSION • Når man kikker indenfor i ’maskinrummet’, i mødelokalet, på processerne der, viser det sig, at selv det stramt styrede beskæftigelsessystem, vi gennem en periode har haft, ikke uden videre fremtræder som et entydigt maskinbureaukrati • Processerne bæres af mennesker med forskellige positioner og positioneringer. Der pågår komplekse forhandlinger, som det giver mening at forstå som udslag af, at medarbejderen søger at inddrage borgeren, og borgeren søger at medvirke • Hvis man skal uddrage en lære heraf, kunne det være at udnytte potentialerne heri ved at investere en portion tillid i aktørerne frem for ensidigt at søge at styre og disciplinere feltet ovenfra.