Dn skovtr f 2009
Download
1 / 26

- PowerPoint PPT Presentation


  • 76 Views
  • Uploaded on

DN- skovtræf 2009. Fåborg Fjord Nora Skjernaa Hansen. Fotograf Ole Malling. Velkommen. Program Sang Præsentationsrunde. Program lørdag. 11.00-11.20 Velkomst ved Nora Skjernaa Hansen, DN’s sekretariat 11.20-13.00 Session 1: DN og skoven samt Livet i skovbrugerrådene

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about '' - acton


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Dn skovtr f 2009
DN-skovtræf 2009

Fåborg Fjord

Nora Skjernaa Hansen

Fotograf Ole Malling


Velkommen
Velkommen

  • Program

  • Sang

  • Præsentationsrunde


Program l rdag
Program lørdag

11.00-11.20 Velkomst ved Nora Skjernaa Hansen, DN’s sekretariat

11.20-13.00 Session 1: DN og skoven samt Livet i skovbrugerrådene

13.00-14.00 Frokost

14.00-15.30 Session 2: Gruppediskussioner om konkrete skovpolitiske problemstillinger og DN’s holdninger

Kaffe og kage i grupperne

15.30-16.30 Session 3: Handling for fremtiden: Netværkssamarbejde om skovene

16.30-18.30 Skovtur til Pipstorn Skov (vi går fra hotellet, totallængde ca. 4 km)

18.30-20.30 Middag og aftenkaffe

20.30-? Frit socialt samvær


Septembers himmel 1 del
Septembers himmel 1. del

  • Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som før ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande for med sol på sine vinger. Der er en søndagsstille ro imellem træ'r og tage, en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs med saften om sin mule, mens bonden kører hjem med læs der lyser solskinsgule.


Septembers himmel 2 del
Septembers himmel 2. del

  • At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø, kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.

  • Hver stubbet mark, vi stirrer på, står brun og gul og gylden, og røn står rød og slåen blå, og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, så rig er årets sidste flor: oktobers offergave. De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste, Snart lysner kronens bladenet, og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder, om årets sidste røde frugt den tungt og mildt os minder.


Dn og skovene
DN og skovene

Fotograf Ole Malling


Dn engagerer sig i skovene
DN engagerer sig i skovene

  • Hvorfor?

    • biodiversitet - halvdelen af rødlistede arter

    • friluftsliv - mest besøgte fritidstilbud

    • drikkevand - her sprøjtes stort set ikke

    • klima – lagring af kulstof og træ som vedvarende energi

    • bæredygtighed - her kan mange interesser kombineres

  • Hvem?

    • DN’s lokale aktive

    • Skovbrugerrådsrepræsentanterne

    • Forretningsudvalget & Naturfagligt Udvalg

    • Sekretariatet - Nora Skjernaa Hansen


Dn skovtr f 2009

Status:12 % skov,det mest temmelig ensformigt

Fotograf Ole Malling


Dn skovtr f 2009

Knap halvdelen af skovarealet ejes af private

84 % af de private skovejere er landbrugere


Co 2 binding i tr er ved skovrejsning
CO2 binding i træer ved skovrejsning

2008-2012:

0.3 mio. t CO2/år

~2.3% af reduktion

Skovrådet


Nuv rende produktion af vedvarende energi
Nuværende produktion af vedvarende energi

4. Træ er en miljøvenlig og fornybar ressource, og Danmark har en stor træ- og møbelindustri

med en omsætning på ca. 40 milliarder kr./år

Skovrådet


Dn skovtr f 2009

Skovenes betydning for biodiversiteten

Siden 1850 er 155 arter, der er knyttet til skov forsvundet

Dødt ved væsentligt for mange truede arter

Rødlistede arter tilknyttet skov 1997

Kilde: Danmarks Statistik et al. 2002.

Skovrådet


Dn skovtr f 2009

Skovenes betydning for friluftslivet

  • Mindst 75 mio. besøg i skovene om året af mere end 90 % af befolkningen.

  • Betalingsvillighedsstudier:

    • Danske skove: 128 DKK/voksen person pr. år (Dubgaard 1998)

    • 2-10 % husprisstigninger ved bynære skovrejsningsprojekter + skattestigninger.

  • Friluftsliv gavner sundheden.

  • Særlige muligheder for friluftsliv fremmer oplevelsesøkonomien.

Skovrådet


Dn skovtr f 2009

Skovenes betydning for beskyttelsen af grundvandet

  • Skov udgør 20 pct af arealer med særlige drikkevandsinteresser

  • Pesticid- og kvælstof-udvaskning fra juletræer og pyntegrønt kunne mindskes yderligere via forskning og konsulentformidling

  • Næsten 1/3 af alle boringer er lukket eller på vej mod lukning siden 1991

  • Vandpriser er stigende

Skovrådet


Udfordringer og muligheder
Udfordringer og muligheder

  • Skovrejsning – hvor og hvordan

  • Klimatilpasning – robusthed og variation

  • Bioenergi – potentiale men med risici

  • Naturnær skovdrift – vejen frem?

  • Benyttelse vs beskyttelse


Det vil dn opn ogs i skovene
Det vil DN opnå – også i skovene

  • Mere natur - skovrejsning

  • Bedre natur – dødt ved, variation, vand

  • Sammenhængende natur

  • Adgang til naturen

Fotograf Ole Malling


Mere variation i skovene skovgr sning tilladt igen
Mere variation i skovene –skovgræsning tilladt igen

Fotograf Ole Malling


Gamle tr er og d dt ved bedre skovnatur
Gamle træer og dødt ved->bedre skovnatur

Fotograf Ole Malling


Dn skovtr f 2009

Noget rod eller et plus for skoven?

Fotograf Michael Stoltze


Dn s indflydelse
DN’s indflydelse

  • Skovrådet og skovpolitisk kommission

  • Skovbrugerråd

  • Påvirke skovejere

    (også kommuner og kirker)

  • Påvirke forskning

  • Sprede viden

  • Naturens vagthund - klagesager

  • Nationalt og lokalt lobbyarbejde

Fotograf Ole Malling



Kram et tr

Sætter fokus på de store, gamle træer

Naturværdier, gode historier og naturoplevelser

Alle kan være med – sæt dit ynglingstræ på kortet

Kram et træ


Livet i skovbrugerr dene
Livet i skovbrugerrådene

  • 19 lokale enheder af Skov- og Naturstyrelsen

  • 24 skovbrugerråd med interessenter

  • DN repræsenteret i alle

  • Udpeges typisk regionalt af samrådene

  • Ikke lovpligtigt


S dan er det t nkt
Sådan er det tænkt

  • Formålet med brugerrådene er den enkle, at de der bruger skoven også skal have indflydelse - ikke blot på friluftslivets muligheder, men også på driften af statsskovene.

  • Brugerrådene kan fremsætte forslag, spørgsmål og kritik.

  • Skov- og Naturstyrelsens enheder informerer brugerrådene om den daglige drift af skove og naturområder, og det er brugerrådets opgave at fungere som rådgivende forsamling for Skov- og Naturstyrelsen. Brugerrådet har dog ingen beslutningsmyndighed.


I praksis
I praksis?

  • Emner der diskuteres?

  • Bliver der lyttet til forslag og kritik?

  • DN’s rolle?

  • Hvad har man brug for som repræsentant? Og hvad kan man bringe tilbage til DN?

  • Kontakt mellem DN-repræsentanter, jer imellem og med andre dele af DN?


Skovnetv rk i dn
Skovnetværk i DN?

  • Nu: Formelt set et netværk af DN’s repræsentanter i skovbrugerrådene

    • netværket er hvilende

  • Fremover: Et skovnetværk for alle interesserede DN-aktive?

    • med brugerrådsrep. som vigtige deltagere

    • sætte skovnatur højere på dagsordenen lokalt og centralt ved at inspirere og motivere

    • virker kun hvis deltagerne yder og nyder