Små børn anbragt uden for hjemmet

1. Små børn anbragt uden for hjemmet Forløbsundesøgelsen af anbragte børn. 1. Dataindsamling Egelund, Hestbæk & Andersen

2. Forskningsspørgsmål • Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer er børnene udsat for på hvilke tidspunkter i deres opvækst? • Hvilke foranstaltninger modtager børnene hvornår? • Hvordan udvikler børnene sig (fx ift. til social integration, psykisk og fysisk helbred, skole m.v.). • Hvordan kan forskellige udviklingsveje forklares i lyset af forskellige opvækstforhold og indsatser? Hvad udgør hhv. risiko og beskyttelse el. styrker barnets modstandskraft (resiliens)? • Hvad karakteriserer resiliente/modstandsdygtige børn? Socialforskningsinstituttet

3. To sammenligningsgrupper • Samtlige knap 6.000 børn født i 1995 i SFI’s Børne-forløbsundersøgelse • Børn i socialt udsatte familier i SFI’s Børne-forløbsundersøgelse, dvs. familier som har mindst 2 ud af 3 karakteristika: • Forældrene hører til restgruppen (har ikke uddannelse ud over 10. klasse) • Forældrene er marginaliseret fra arbejdsmarkedet • Forældre lever ikke sammen længere Socialforskningsinstituttet

4. Datakilder & opnåelse • Interview med de anbragte børns forældre (mødre) – 57 pct. • Postspørgeskema til kommunale sagsbehandlere - 86 pct. • Postspørgeskema til anbringelsesstederne - 83 pct. Socialforskningsinstituttet

5. Foredraget i dag • En karakteristik af forældrenes situation • En karakteristik af børnenes situation • En karakteristik af sagsbehandlingen Socialforskningsinstituttet

6. Barnets påvirkninger iflg. Bronfenbrenner • Mikrosystemet: Det direkte samspil med andre: forældre, familie i.ø., kammerater, pædagoger, lærere m.v. • Mesosystemet: Samspillet mellem de personer, som barnet direkte selv har kontakt med, fx forældres samspil med slægten, med skolen osv. • Exosystemet: De nære omgivelser, lokalmiljøets udformning og serviceforsyning, institutioner m.v. • Makrosystemet: Bredere samfundsmæssige forhold, der har indvirkning på familien og dens liv, fx graden af ulighed og social eksklusion mv. Socialforskningsinstituttet

7. Demografi I • Over halvdelen af graviditeterne var ikke planlagt • Godt en fjerdedel fødte første barn i teenageårene • 14 pct. af børnene kommer fra kernefamilier - 33 pct. fra sammenbragte familier • 52 pct. kommer fra hjem med eneforsørgere (mest enlige mødre) Socialforskningsinstituttet

8. Demografi II • En mindre gruppe har familiemæssigt turbulente liv. Barnet har levet i mindst tre forskellige familie-konstellationer, og/eller barnet har boet mere end fire forskellige steder • Stor sandsynlighed for, at barnet helt mister kontakten med den forælder, der er flyttet fra hjemmet Socialforskningsinstituttet

9. Demografiske faktorer Socialforskningsinstituttet

10. Sociale forhold • Halvdelen af de anbragte børns forældre har højst 9. klasse. Ca. hver femte er gået ud af 7. eller 8. klasse • Under en tredjedel af de anbragte børns forældre har en erhvervsuddannelse • Dvs. at syv ud af ti har ikke uddannelse ud over folkeskolen • Tre ud af fire forældre har ikke tilknytning til arbejds-markedet • Godt en fjerdedel er reelt udstødt som førtidspensionister eller langtidsledige Socialforskningsinstituttet

11. Sociale forhold Socialforskningsinstituttet

12. Forældrene var selv anbragt som børn • 44 pct. af de anbragte børn har mindst en forælder, der selv har været anbragt uden for hjemmet under barndommen • Ca. 5-7 pct. af en fødselsårgang vil opleve at blive anbragt uden for hjemmet, flere drenge end piger Socialforskningsinstituttet

13. Helbred • 44 pct. af forældrene har en langvarig sygdom/handicap • Hyppigst forekommende er psykiatriske lidelser • For over en fjerdedel påvirker sygdommen altid eller ofte dagligdagen med barnet • 21 pct. til læge inden for det seneste år for fx angst/dårlige nerver, depression, træthed, søvnproblemer eller følelse af ikke at kunne klare dagligdagens problemer Socialforskningsinstituttet

14. Helbredsmæssige problemer Socialforskningsinstituttet

15. Alvorlige sociale problemer • 44 pct. har/har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/bero­ligende medicin • For en tredjedel påvirker det store forbrug altid eller ofte deres hverdag med barnet (15 pct. af alle de anbragte) • Misbrug årsag til samlivsophør for dobbelt så mange (45 pct.) forældre til anbragte børn som forældre til jævnaldrende • Hos 40 pct. var vold medvirkende årsag til samlivsophør • Hos 10 pct. var kriminalitet medvirkende årsag Socialforskningsinstituttet

16. Tunge sociale problemer Socialforskningsinstituttet

17. Fysisk og psykisk helbred • 28 pct. af anbragte børn har diagnose på en langvarig sygdom/handicap. • Markant overhyppighed hvad angår psykisk udviklingshæmning, hyperaktive tilstande (DAMP/ADHD) og børnepsykiatriske lidelser. • 53 pct. har en samlet problembelastning af en sådan grad, at det falder uden for normalområdet (adfærds-vanskeligheder, emotionelle/mere indadvendte psykiske problemer, hyperaktivitet og problemer i kammeratskabsrelationer). Socialforskningsinstituttet

18. Barnets helbred Socialforskningsinstituttet

19. Skolegang • 45 pct. er allerede bagud som 7-8-årige ift. normalt skoleforløb • de klarer sig dårligere i de små klassers fag, • de har flere problemer i begyndelsen af skoletiden • de modtager flere støtteforanstaltninger til afhjælpning af problemerne, • de skilles hyppigere ud til specialundervisning (24 pct.) • 23 pct. forventes ikke at kunne gennemføre et normalt skoleforløb Socialforskningsinstituttet

20. Skolegang Socialforskningsinstituttet

21. Indikatorer på risici – forældre • Hører til restgruppen og har ikke erhvervsuddannelse • Er marginaliserede på arbejdsmarkedet • Har en psykiatrisk diagnose • Har/har haft et misbrug • Har selv været anbragt uden for hjemmet som barn Socialforskningsinstituttet

22. Belastningsgrad - forældre mild belastning = 0-1 indikator middel belastning = 2-3 indikatorer svær belastning = 4-5 indikatorer Socialforskningsinstituttet

23. Risikoindikatorer – børn • barnet har diagnose på en alvorligere sygdom eller et handicap • Barnet er bagud i skolen • Barnet ligger udenfor normalområdet på den samlede SDQ-skala • Barnet dyrker ikke fritidsinteresser Socialforskningsinstituttet

24. Belastningsgrad – børn Mild belastning = Hvis børnene ikke er kende- tegnet af nogen indikatorer Middel belastning = kendetegnet ved 1-2 indikatorer Svær belastning = 3-4 indikatorer Socialforskningsinstituttet

25. Dobbelte belastninger Socialforskningsinstituttet

26. Socialpolitiske perspektiver – børnene • Behov for særlig indsats: • psykiatrisk/psykologisk og medicinsk • skole- og indlæringsmæssigt • etablering af netværk • fritidsaktiviteter Socialforskningsinstituttet

27. Sagsbehandling • I 1/3 af sagerne er der ikke foretaget en undersøgelse jf. § 38 eller § 39. • 9 ud af 10 sager har en handleplan • 1/3 af anbringelsesstederne har ikke modtaget plan for barnets anbringelse • 1/5 har en plan, der vurderes som et godt arbejdsredskab Socialforskningsinstituttet

28. Tidlige indgreb • Over halvdelen af sagerne startet under morens graviditet, eller før barnet var 1 år. • Eksisterende klientskab i forvaltningen har givet anledning til tidlig opmærksomhed • En fjerdedel blev anbragt, da de var 0 eller 1 år gamle. Yderligere godt en femtedel bliver anbragt som 2-3-årige • I langt de fleste familier er grebet ind med foranstaltninger forud for anbringelsen • En fjerdel blev anbragt med tvang Socialforskningsinstituttet

29. Anbringelsesårsager Udvalgte begrundelser for anbringelsen knyttet til barnet Socialforskningsinstituttet

30. Anbringelsesårsager Udvalgte begrundelser for anbringelsen knyttet til forældrene Socialforskningsinstituttet

31. Anbringelsernes stabilitet • Der har været truffet én anbringelsesbeslutning for godt 7 ud af 10 børn. • Knap 3 ud af 10 børn har været anbragt flere gange. • Knapt 1 ud af 10 børn er ”svingdørsbørn” m. tre eller flere anbringelsesbeslutninger • Godt halvdelen har kun været placeret ét sted. • Ca. en tredjedel har været placeret to steder, og 14 pct. har været på tre eller flere anbringelsessteder. Socialforskningsinstituttet

32. 7-8-åriges seneste anbringelsessted. Procent Socialforskningsinstituttet

33. Selve anbringelsen • Første anbringelsessted er for 44 pct. døgninstitution og for 47 pct. familiepleje • 4 pct. anbringes i familiepleje hos slægten som første sted, og 2 pct. på et socialpædagogisk opholdssted • For over 9 ud af 10 børn forventer forvaltningen, at de skal være anbragt i flere år endnu eller gennem hele barndommen, til de fylder 18 år • 38 pct. placeres også på deres andet anbringelsessted under institutionslignende former Socialforskningsinstituttet

34. Etniske minoritetsbørn • I en fjerdedel af familierne udgør sproget til dels eller i høj grad en barriere for samarbejde med forvaltningen • På alle anbringelsessteder tales der dansk med børnene • 6 ud af 10 anbringelsessteder gør ikke noget for, at barnet kan vedligeholde sit modersmål • Godt halvdelen af minoritetsbørnene kan uden problemer tale med deres forældre (resten uvante med at tale deres modersmål; har aldrig fået mulighed for at tilegne sig sproget) • For over 10 pct. af børnene ved forvaltningerne ikke, om de kan kommunikere med forældrene Socialforskningsinstituttet

35. Socialpolitiske perspektiver på sagsbehandlingen I • Forberedelse og styring af anbringelsesforløbet skal styrkes • Behov for udvikling af nye foranstaltninger, ydelser og leverandører, bl.a. døgntilbud i nærmiljøet under familielignende former med langt tidsperspektiv • Mindske turbulensen i anbringelsesforløb • Opmærksomhed på det tværgående samarbejde • Styrke behandlingen af sager med etniske minoritetsfamilier Socialforskningsinstituttet