UU-Vestegnen , onsdag den 6. april Park Hotel, Glostrup Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF

1. ”Unges fastholdelse i ungdoms- uddannelserne” og diskussionen af ”uddannelsesparate unge”- med fokus på unge med anden etnisk baggrund UU-Vestegnen, onsdag den 6. april Park Hotel, Glostrup Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF

2. Hovedpunkter: • Gruppen af unge er sammensat – er unge med anden etnisk baggrund en særlig gruppe? • Færdigheder og læringsmiljø • Ungdomsuddannelserne og de sociale og personlige færdigheder • Faglige, personlige og sociale forudsætninger • En helhedsvurdering med fokus på læringsmiljø og læringspotentialer

3. En sammensat gruppe • De opgivende er kendetegnet ved massivt dårlige erfaringer med folkeskolen, herunder mobning • De praktiske har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige • De vedholdende er stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig igennem på flid • De flakkende har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres

5. Gennemsnitlig læsescore for elever med og uden indvandrerbaggrund i Danmark og Sverige

6. Andel af ungdomsårgangene 2000 – 2009, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse

7. Færdigheder og læringsmiljø • Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder • Ikke alle grundskoler tilbyder den praktisk orienterede unge optimale læringsmuligheder • En praktisk tilgang til læring kunne for nogle unge have ført til andre og bedre færdigheder – både faglige, personlige og sociale

8. SKOLENS REJSEHOLD STØRRE LOKAL FRIHED ANBEFALING 9: FLERE VALG OG MERE IT • Anbefalinger • Udskoling med valg mellem linjer med (meget forskellig tilgang til undervisningen)fx musik, design, bygge, naturfag, samfundsfag, elektronik, sprog, it … • Alle linjer har de basale obligatoriske fag fælles • Kommunen sikrer et varieret udbud • Afgangsprøven skal moderniseres, så den fremover vurderer elevers uddannelsesparathed • Afgangsprøven afgør optagelse på ungdomsuddannelserne • Konsekvent brug af it i undervisningen – alle elever skal have en bærbar

9. Der er brug for.. • praktisk, håndværksorienteret indhold og ikke kun fornyelse af de boglige fag. Projektarbejde, problemorientering og tværfaglighed i de boglige fag ændrer ikke grundlæggende de praktisk orienterede unges forhold til disse fag • orientering mod arbejdsliv og erhvervs-uddannelse, snarere end mod den alment dannende tradition i sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. De fleste af de praktisk orienterede elever er drenge, og de føler sig ikke mere på hjemmebane i håndarbejde og hjemmekundskab, end de gør i engelsk og historie

11. Differentieret vejledning og uddannelsesparathed • Uddannelsesparathed diskuteres med unge og deres forældre i 8. og 9. klasse • Behov for en mere praksisnær vejledning • Målrettet brobygning - uddannelsesplanen duer ikke for mange unge • Erhvervspraktik betyder meget for de unge, der vælger EUD • 10. klasse i samarbejde med EUD • Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte

13. Gymnasial uddannelse (stx) De personlige kompetencer: • ”..vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. ..lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden.. og til deres egen udvikling” De sociale kompetencer: • ”evne til at fungere i et studiemiljø med krav til selvstændighed og samarbejde”, ”forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”

14. Erhvervsuddannelserne De personlige kompetencer: • ”motivere unge til uddannelse” og ”bidrage til deres personlige udvikling” De sociale kompetencer: • ”bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”

15. Grundlæggende skolefaglige færdigheder i • at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster (læsefærdigheder) • at forstå, anvende og reflektere over naturfaglige resultater (færdigheder i naturfag) • at forstå, anvende og reflektere matematiske procedurer (færdigheder i matematik)

16. Grundlæggende teknisk-faglige færdigheder omfatter bl.a.: • opgaveforståelse (forstå arbejdsopgavernes karakter og meningen med dem) • at kunne vælge hensigtsmæssig nøjagtighed • metodiske kompetencer (planlægge, systematisere, analysere) • organisatorisk kompetence (at kunne se sig selv i den organisatoriske helhed og finde råd og hjælp, når man er i tvivl)

17. Personlige færdigheder omfatter bl.a.: • Selvtillid: evne til at sætte sig mål og vilje til at fastholde og nå sine mål • Evne til at vælge og træffe beslutninger, at reflektere over egne og andres handlinger i en given sammenhæng • Selvkompetence: at have god kontakt til egne følelser og stemninger. At kunne skelne mellem, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt for en selv. • Handlekompetence: at handle og følge op på beslutninger, at virkeliggøre sine beslutninger, bl.a. ved at møde til tiden, aflevere opgaver, opføre sig ordentligt

18. Sociale færdigheder omfatter bl.a.: • Relationskompetencer • Evne til at indgå i forpligtende fællesskaber • Evne til at indgå i demokratisk funderede fællesskaber • Empati • Lede og tage følgeskab • Konflikthåndtering

19. Tidlig identifikation af de ikke-uddannelsesparate, hvorfor? • Vigtig for prioritering af indsatsen og dermed for en tidlig og målrettet indsats • Kan give klarhed om hvilke tilbud, der skal til for hvilke unge • Styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling • og dermed for et godt samarbejde i vurderingen af uddannelsesparathed og den nødvendige indsats

21. Praksis på ”Den Gode erhvervsskole” • Målrettede grundforløb med afsæt i de unges forudsætninger for læring • Lærerne giver løbende personlig tilbagemelding på elevernes arbejde • Læring gennem elev-elev-relationer og organisering, der udvikler socialt faglige fællesskaber • Stabil klassetilknytning, mindre individualisering og ansvar for egen læring • Veldefinerede mål og delmål for undervisningen • Praktisk tilgang til læring. Almene fag integreres i værkstedsundervisningen, evt. kombineret med virksomhedspraktik

22. En helhedsorienteret indsats: ”Synsättet, vi utgår från, bygger på, att individen sätts i centrum, och att en helhestsyn skapas kring personen, i stället för at sätta organisationen eller professionen och dess intressen i centrum.” • Nilsson og Wadeskog (2008): ”Det är bättre att stämma i bäcken än i ån”