1 / 44

Arbejde med udviklingsplan og organisering

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011. Præsentation. Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe Lokalråd - medstifter af Fynsland. Præsentation.

Download Presentation

Arbejde med udviklingsplan og organisering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011

  2. Præsentation • Jens Peter Jacobsen • Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune • Ros-Mari Mattsson • Lokalrådsformand Krarup-Espe Lokalråd- medstifter af Fynsland

  3. Præsentation • Lokalråd & paraplyorganisationhvorfor? & hvordan? • UdviklingsplanerSådan!

  4. Etablering af Lokalråd & Fynsland

  5. Etablering af lokalråd &paraplyorganisation • Ingen kan alt, alle kan noget – tilsammen kan vi det hele. • Det er vigtigt at samle, organisere og synliggøre alle gode kræfter, idéer og tilbud – et stærkt fundament • En organisation har mulighed for at få større indflydelse • Manges bidrag giver tilsammen det hele billede • Bekræftende at se ens egne ønsker om forandring i sammenhæng med andres – energi til samarbejde • Jo mere konkret og struktureret - jo nemmere for alle at forstå og deltage i

  6. Etablering af lokalråd &paraplyorganisation • Processen for dannelse af 22 lokalråd • og paraplyorganisationen, Fynsland, i • Faaborg-Midtfyn Kommune • Initiativgruppe dannet af, og med, borgere fra alle • 5 kommuner, december 2004 • Formål for det fælles arbejde: Sikre lokalsamfund i den nye kommune størst mulig indflydelse på egen hverdag og udviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune.

  7. Etablering af lokalråd &paraplyorganisation • Seminar om lokalsamfund, jan 2005 • udspil til opdeling i 22 naturlige og bæredygtige lokalsamfund • forslag til vision og politik for lokalsamfund i den kommende storkommune • fælles henvendelse til de fem kommuners sammenlægningsudvalg om opfodring til dialog • dannelse af arbejdsgrupper • bl.a. ’Beskrivelse af levende lokalsamfund’ spørgeskema til beboerforeninger, bylav mv.

  8. Etablering af lokalråd &paraplyorganisation • Ansøgning hos Sundheds- og Indenrigsministeriet: • ’En ny kommunes landdistrikter – et nyt samspil’. • Debat- & Visionsmøder: ’Nærdemokrati og borgerindflydelse’. • Afholdt i de skitserede lokalrådsområder. Temaer: • hvordan sikrer vi stærke og aktive lokalsamfund • forslag til former for samspil med kommunen • indhold i en fælles vision for lokalsamfundene • organisation af lokalsamfund i lokalråd og en paraplyorganisation

  9. Etablering af lokalråd &paraplyorganisation • Lokalråd dannes løbende • forskellige strukturer afhængig af de lokale forhold • samlende, formidlende, koordinerende og igangsættende • fremme samarbejdet med politikere og myndigheder mv. • Lokalrådenes paraplyorganisation, Fynsland, dannes • repræsentanter fra hvert lokalråds område • bestyrelse på 9, forretningsudvalg • de første opgaver: • understøtte lokalråd i at udarbejde udviklingsplaner • udarbejde Lokalsamfundspolitik i FMK i samarbejde med kommunen • ansættelse af Landdistriktskoordinator i samarbejde med kommunen • initiativ til dannelse af LAG i vor kommune

  10. Etablering af lokalråd &paraplyorganisation

  11. Udviklingsplaner

  12. Udarbejdelse af udviklingsplan • Hvorfor ? • Hvad ? • Hvordan ? • Hvem ? • Hvornår? Hvilke formål ? Hvilket indhold ? Hvilke processer ? Hvilke personer? Hvilken tidsplan?

  13. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? Formål • Det handler meget om • Identitet • Særlige fortrin • Hvad man gerne vil kendes på.

  14. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? Formål På den ene side at give klare signaler til f.eks. kommunen om, hvilken brik i udviklingen af Lolland Kommune, lokalsamfundet ønsker at være, understøttet af diverse planer og sektorpolitikker.

  15. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? På den anden side at afstikke en kurs for de mange lokale aktiviteter, så der opnås en god sammenhæng i alle de gøremål, som måske ellers virker som spredt fægtning. Formål

  16. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? • overblik over lokalsamfundets udviklingsmuligheder • kvalificerer og koordinerer valg af udviklingsretning • sætter ny udvikling på dagsordenen • opstiller handlingsplaner for nye tiltag • koordinering med kommunens planer for lokalsamfundet • indsamling af aktuel viden og information om • lokalsamfundets struktur, ressourcer, udviklingspotentiale m.v. • giver mulighed for en lokal dialog om udviklingstiltag på tværs mellem de forskellige interessenter i lokalsamfundet Formål

  17. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? Hvad skal udviklingsplanen indeholde?

  18. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? Indhold • Vision for lokalsamfundet • Strategier / målsætninger for lokalsamfundets udvikling • Handlingsplaner for udviklingstiltag – tidshorisont 5 – 10 år • Beskrivelse af konkrete projekter • Analyse af lokalsamfundets strukturer, ressourcer, udviklingspotentiale m.v. (både hårde og bløde data)

  19. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? Hvilke processer?

  20. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? I den første periode er det vigtigt at bruge tiden på, at opnå et godt indblik i de enkelte lokalsamfund med henblik på at finde det særligt interessante ved lokalsamfundet og noget, som kan bruges som platform for den lokale udviklingsplan.

  21. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? Finde ind til hvilke særlige styrker og kendetegn, der findes – og som ønskes sikret og videreudviklet, både i forbindelse med de fysiske, økonomiske og sociale/kulturelle strukturer og relationer i lokalområderne, samt lokalområdernes samspil med omverdenen.

  22. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? Det fører frem til en indkredsning af mottoerne. Herefter kan tages fat på hvilke hovedindsatsområder, der skal fokus på og i nogen udstrækning hvilke konkrete projekter, det kan indbefatte.

  23. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? . Endelig skal der kigges på organisering og en handlingsplan. Regn med at skrive forskellige udkast, som til sidst skal redigeres og sammenfattet til det færdige produkt. Undervejs skal foretages en række fravalg, netop for at få udviklingsplanen til at stille skarpt på det, vi gerne ville fremhæve og udvikle.

  24. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Sammenfatning på procesHvem?Hvornår? Processen kan opdeles i følgende faser / hovedaktiviteter: . • Forberedelsesfase med planlægning af processen • Analysefase med informationsindsamling • og udarbejdelse af ressourcekatalog • 3. Ideformuleringsfase • ideer til strategier / målsætninger og handlingsplaner / projekter • 4. Valg og beskrivelse af konkrete strategier / målsætninger • og handlingsplaner / projekter • 5. Rapportskrivning og publicering af udviklingsplanen • til forskellige interessenter både i og uden for lokalsamfundet

  25. Hvorfor?Hvad?Hvordan?metodeHvem?Hvornår? • Styregruppe tilrettelægger proces i grovskitse • Borgermøde – ejerskab – samle alles ideer – fortælle hinanden hvad vi hver især vil – interesseområder (natur – trafiksikkerhed – byforskønnelse) – tilmelding til arbejdsgrupper (kort arbejdsperiode) også løst formuleteret vision (god dirigent) deffinerer grundlag for udviklingsplan • Arbejdsgrupper arbejder konkretisere indhold i emnet – indsamle data • Styregruppe samler sammen og formulere udkast – hovedretninger – Skærer udkast til i forhold til strategiske overvejelser • (Overveje om borgere igen skal involveres) • Skriver udviklingsplan • Fest og markering af udgivelse – husstandsomdeling af plan. • Præsentation overfor kommune

  26. Hvorfor?Hvad?Hvordan?metodeHvem?Hvornår? Dialog kommune planlæggere Nedsættelse af arbejdsgrupper Borgermøde udviklingsværksted Arbejdsgruppe møder Planværksted (alle arbejdsgrupper) Høringsperiode Borgermøde Kommune/politikere mobilisering Opstartsmøde Ressource profil • Data indsamling • Nøgletal • Plan og lovforhold • Visuel analyse

  27. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Metode - eksempelHvem?Hvornår? • Processen Udviklingsplan for Krarup-Espe området, ’Det hele liv’. • Krarup-Espe Lokalråds bestyrelse udarbejder i store træk: • Formål • Det tænkte forløb • Organisation • Budget • Ansøgning om økonomisk støtte

  28. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Metode - eksempelHvem?Hvornår? • Møder med konsulent • Valg af fokusområder • Procesplan • Invitation husstandsomdeles • Opslag lokale steder • Aviserne informeres • Borgermøde • Konsulenten dirigent og oplægsholder • Erhvervschef indlæg • Debatgrupper i de valgte fokusområder • Opsamling af idéer, forslag, behov og ønsker • Grovskitse til vision

  29. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Metode - eksempelHvem?Hvornår? • Bestyrelsen og konsulenten bearbejder resultatet fra borgermødet • Valg af fokusområder • 5 arbejdsgrupper dannes • - Bestyrelsens medlemmer tovholdere • Idékatalog og præsentation af arbejdsgrupperne ved opslag lokale steder • Arbejdsgrupperne i gang fra februar til marts • Gruppernes resultat fremlægges ved lokalrådets åbne generalforsamling

  30. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Metode - eksempelHvem?Hvornår? • Bestyrelsen sammenstiller arbejdsgruppernes resultat • Oplæg husstandsomdeles med svarmuligheder • Svar indsamles i opslåede ’postkasser’ • Konsulent kommenterer oplæg • Landdistriktskoordinator kommenterer oplæg • Endelig rapport udarbejdes af bestyrelsen alene • Husstandsomdeles • Sendes til vore interessenter • Lægges på hjemmesiden • Byfest med præsentation af planen

  31. Informations- indsamling Hvorfor?Hvad?Hvordan?analyseHvem?Hvornår? Indblik Udsyn

  32. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Analyse - indblikHvem?Hvornår? Spørgsmål om den grundlæggende viden og indbyggere Hvor mange mennesker bor der i landsbyen? Hvordan er aldersfordelingen? Hvilke kompetencer har de forskellige indbyggere? Hvordan tages imod nye i byen

  33. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Analyse - indblikHvem?Hvornår? Spørgsmål om den grundlæggende viden om landsbyens erhverv, servicetilbud og turisme Antallet af virksomheder og fordelingen af fagområder, industri, servicefag, gårdbutikker m.m. Turister – hvad – hvor – hvormange og hvornår?

  34. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Analyse - indblikHvem?Hvornår? Spørgsmål om den grundlæggende viden om foreningsliv Antallet af foreninger i landsby Hvilke foreninger? Hvordan er de organiseret? Hvilket tilbud til borgerne repræsenterer foreningerne? En aktivitetsoversigt for alle foreninger, gerne med angivelse af om det er for børn, unge eller ældre

  35. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Analyse - indblikHvem?Hvornår? Spørgsmål om den grundlæggende viden om foreningsliv Overvejelser • Hvordan samarbejder foreningerne? • Hvordan arbejder foreningerne med lokalbefolkningens involvering i foreningen – rekruttering • Hvordan ledes foreningerne • Stategi / 1-2 års planer / udvikling af aktiviteter / uddannelse / kommunikation

  36. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Analyse - udsynHvem?Hvornår? Spørgsmål om udsyn • Hvad kender vi til nabolandsbyerne? - borgere / foreninger / aktiviteter / planer / projekter • Hvordan samarbejder vi med nabolandsbyerne? • Hvordan samarbejder vi med andre landsbyer i kommunen / Danmark / Østersø regionen? • Hvordan samarbejder vi med kommunen? - Politikere / embedsmænd / kender vi kommunens strategier og planer / projekter / kender kommunens vores planer og projekter?

  37. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Analyse - udsynHvem?Hvornår? Grad af engagement, videns- niveau, befolknings-sammenssætning, alder, familietype, uddan- nelsesniveau Befolkningens ressourcer Bygninger Vedligeholdelse- niveau, antal tomme Bygninger, antal huse til salg, huspriser, byggegrunde Samarbejdsevne/ fællesskab Antal af foreninger, art af aktiviteter, fællesmøder, organisering Lokal infrastruktur Offentlige institutioner og samlingssteder Lokal- samfund Lokal fremkommenlighed Trafiksikkerhed, Kollektive forbindelser, forhold til bløde tra fikanter, varme, vand IT– infrastruktur Antal og art. f.eks. Skole, hal, børnehave, bibliotek, Forsamlingshus; Posthus ect. Regional beliggenhed Nærhed til motorvej, hovedvej, Større by, arbejdsplad ser, større naturom- råder, hav, fjord Ect. Dagligvarebutik, Virksomheder, Gårdbutikker, selv- stændige, Landmand, pendling, arbjeds- pladser lokalt Virksomheder & arbejde Mængde og kvalitet af lokale naturområder, kvalitet af Kulturmiljø og bymiljø Lokal herlighedsværdi

  38. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? Hvilke personer / foreninger

  39. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår?

  40. Erfaringer

  41. Hvorfor?Hvad?Hvordan?Hvem?Hvornår? Lokalrådene har med udarbejdelse af udviklingsplaner fået et godt grundlag i det videre arbejde i de lokale samfund. Men det taget tid, også mere end de fleste forestillede sig, inden de startede. Måske tror nogle, at der er ødslet med tiden, når de lokale udviklingsplaner er så korte og relativt beskedne, som de fremstår. Her tager man så fejl – for det er meget nemmere at skrive op og ned af stolper, end det er at foretage de strategiske overvejelser og valg, som har ført til de foreliggende resultater, og dermed nogle retningslinier, der ikke bliver til spredt fægtning ogtilfældige projekter.

  42. IdeX– antal borgere i landsbyen udstyres med et kamera. De for til opgave at ”indfange ”Landsbyens sjæl”Gruppen kan udpeges ud fra flg. kriterier:NytilflyttereBarnefødteBørnefamilierSeniorUngerhvervsdrivende Idé Billederne kan bruges på Borgermødet, hvor de udvalgte personer som oplæg kan fortælle, hvordan de oplever Landsbyen (De udvalgte mødes forud for borgermødet) Billederne sættes op på A0 plakater

  43. Hent inspiration til udviklingsplaner www.fynsland.com

  44. Hent inspiration til udviklingsplaner • Landsbyforsker A: • ”Skal der være liv i lokalsamfundene, er det beboerne selv, der skal skabe det.” • ”Et lokalsamfund er ikke bare én landsby, men flere.” • Landsbyforsker B: • ”Dem, der vil klare sig bedst er dem, der vil skabe en positiv dagsorden.” • ”Kommer der ikke initiativer fra de personer der bor der, sker der ikke en dyt.”

More Related