Det Social-lægelige samarbejde

1. Det Social-lægelige samarbejde Janne Sørensen 1.Reservelæge På vej til at blive speciallæge i samfundsmedicin

2. Hvad er Socialmedicin?? ”Klinisk Socialmedicin er den lægelige praksis, som har til formål at bevare eller udvikle optimal social funktionsevne på trods af sygdom eller oplevet sygdom”

3. arbejde familie samfund mig selv Socialmedicinsk forståelse

4. Socialmedicin i din hverdag?? .

5. Eksempler • Tømrerlærlingen, som du møder i skadestuen, da han under sit arbejde har savet yderleddet af ve. pegefinger. • Du rådgiver ham om forbindingsskift, kontrol mv. • Han spørger angående arbejdsskadesag, sygemelding mv.

6. Eksempler.. • Den ældre dame, som du indlægger på medicinsk afdeling, fordi datteren igen har fundet hende hjemme i et syndigt rod og med afføring på benklæder og sengetøj. • Hun fejler ikke noget (i hvert fald ikke noget som står i medicinsk kompendium) • Sygeplejersken foreslår, om en aflastningsplads på det lokale plejehjem kunne være relevant.

7. Eksempler.. • Den yngre, alkoholiserede kvinde, som henvender sig i skadestuen stærkt forslået efter et fald ned af kældertrappen. • Hun ønsker hjælp til at ophøre med sit misbrug og du bruger en halv nat på at arrangere et ophold på et forsorgshjem, hvor de vil tage imod hende næste dag. • Næste morgen er hun gået….

8. Eksempler.. • Du indlægger en 15-årig pige, som har indtaget 20 Panodil og derefter sendt en sms til veninden. • Du følger instruksen: Aspirerer, giver aktivt kul og ordinerer NAC-drop… • …men tænker efterfølgende over, om der var mere du burde gøre for hende…

9. Eksempler… • Som basislæge i praksis får du hurtigt en fast kunde, en yngre mand, som jævnligt henvender sig med forskellige symptomer. • Du undersøger ham flere gange og finder ham sund og rask. • Efter 3 måneder fortæller han, at han nu (igen) har afbrudt sin uddannelse på teknisk skole grundet for meget fravær…

10. Eksempler.. • I praksis møder du også den 30-årige mor til 3, som bryder i gråd i konsultationen mens hun fortæller, at hun har været sygemelde fra sit arbejde gennem 8 uger på grund af stress. • Hun fortæller videre, at det ældste barn er under udredning for AHDH, at manden formentlig har en affære og at de små tvillinger på skift har mellemørebetændelse… • Kommunen har anmodet dig om en statusattest og spørger til diagnosen og prognosen….

11. ”Hvis et problem synes uløseligt, er det måske fordi du ikke er den rette til at løse det” Samarbejde!

12. Formålet med detsocial-lægelige samarbejde • Den sociale lovgivning sigter mod social inklusion – alle har ret (og pligt) til at være en del af samfundet • At undgå social eksklusion som fører til sygdom og tidlig død • Sagsbehandleren er en samarbejdspartnerder kan hjælpe dig og din patient • Det letter arbejdsbyrden at fordele ansvaret rigtig mellem patient, læge, sagsbehandler og pårørende.

13. Kend din samarbejdspartner Sagsbehandleren

14. Kommunen • Opdelt i forskellige områder: Jobcenter, kontanthjælpsafdeling, familieafdeling, ydelseskontor, socialpsykiatri mv. • Dette kan medføre flere og skiftende sagsbehandlere. • Oplysninger bliver ikke automatisk videregivet fra den ene afdeling til den anden!

15. Sagsbehandleren • Kan have forskellige uddannelser – de fleste er uddannede socialrådgivere. • Arbejder efter en stram og ”firkantet” lovgivning. • Kontrolleres. • Ser ikke nødvendigvis borgerne. • Skal både rådgive borgeren og træffe afgørelse om den sociale ydelse.

16. Sagsbehandlere • Har pligt til at sikre at sagen er tilstrækkeligt belyst og opdateret, før der træffes en afgørelse. • Indhenter helbredsdokumentation. • Samarbejder med afprøvnings - og aktiveringssteder. • Har mulighed for at konsultere kommunens lægekonsulent.

17. Arbejdsevnemetoden www.arbejdsevnemetode.dk

18. Samarbejdsformer • Attester – den ene eller anden vej! • Drøftelse over telefon (husk samtykke) • Samarbejdsmøder – ex. socialpsykiatri • Rundbordssamtale

19. Ansvarsfordeling • Lægen udtaler sig om diagnose, prognose, behandlingsmuligheder, skånehensyn og funktionsevne. • Sagsbehandler afdækker yderligere ressourcer (eller mange på samme) og afklarer arbejdsevnen. • Sagsbehandler / kommunen træffer afgørelsen. • Borgeren kan anke afgørelsen.

20. Samarbejde

21. Kort om lovgivningen

22. Sygedagpenge • Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. • Beskæftigelseskrav 240 timer seneste 26 uger. • Arbejdsgiver betaler de første 28 dage, herefter refunderes nogle af lønudgifterne af kommunen (svarende til dagpengetaksten). • Sygedagpengeperioden er max. 52 uger inden for de sidste 18 mdr. !! • Forlængelsesmuligheder.

23. Sygedagpenge - forlængelsesmuligheder 1) Revalidering mhp. tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked er overvejende sandsynligt. 2) Der er behov for afklarende foranstaltninger. 3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger 4) det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension 5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte 6) der er rejst arbejdsskadesag 7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

24. Stop for sygedagpengene • En daglig begivenhed i kommunen • Mulighed for at søge om kontanthjælp (obs. formue) • Mulighed for at anke afgørelsen • Økonomiske vanskeligheder kan være med til at forværre den samlede situation.

25. Sagsbehandlerens værktøjskasse • Tilbage til samme arbejdsplads • Tilbage til andet arbejde • Revalidering • Ressourceforløb • Fleksjob • Førtidspension

26. Muligheder for tilbagevenden til arbejdspladsen • Raskmelding • Omplacering • Hjælpemidler • Personlig assistance • §56-aftale • Mindst muligt princippet

27. Revalidering • Helbredstilstanden varig og stationær og forhindrer tilbagevenden til tidligere arbejdsområde. • Uddannelse / omskoling / oplæring til andet arbejdsområde på den aktuelle ydelse. • Formålet er at gøre borgeren helt eller delvis selvforsørgende til trods for nedsat arbejdsevne.

28. Ressourceforløb • Nyt tiltag fra 2013 til borgere med komplekse problemer og behov for en helhedsorienteret indsats. • 1-5 år på aktuelle ydelse. Mulighed for flere forløb. • Samarbejde mellem kommunens afdelinger i et team – rehabiliteringsteamet - med deltagelse af sundhedskoordinator • Tæt dialog med egen læge – LÆ265 • Forløbet kan indeholde udredning, virksomhedspraktik, støttende samtaler ved psykolog/terapeut/coach, mentor, misbrugsbehandling, motion, kurser i stresshåndtering, hjælp til boligproblemer m.v. • Forløbet koordineres af en gennemgående sagsbehandler – patientens kontaktperson.

29. Fleksjob • Helbredstilstanden er varig og stationær • Kan ikke selv opnå eller fastholde arbejde på ordinære vilkår vha. andre foranstaltninger • Arbejdsevnen er nedsat med mindst halvdelen i alle erhverv. • Specielle hensyn, nedsat arbejdstid eller nedsat effektivitet. • Ledig fra fleksjob – særlig ydelse. • Ændret målgruppe og aflønning i 2013

30. Førtidspension • Helbredstilstanden er varig og stationær • Den faktisk konstaterede arbejdsevnen er nedsat til det ubetydelige • De tidligere beskrevne ordninger er afprøvede og/eller udelukkede. • Der vil i de allerfleste sager være behov for en konkret afprøvning (arbejdsprøve). Den kan alene undlades, hvis den efter en lægefaglig vurdering er åbenlys formålsløs eller med risiko for varig forværring i tilstanden. • Midlertidig førtidspension eksisterer ikke!! • Fra 2013 gives ikke førtidspension til personer under 40 år, medmindre der ikke er udviklingsmuligheder overhovedet.

31. ”Varig og stationær”

32. Takster • Sygedagpenge: ca. 17300 om måneden • Førtidspension (enlig): 17075 • Førtidspension (samlevende/gift) = 14514 • Kontanthjælp (>25, forsørger): 13732 • Kontanthjælp (> 25, ikke forsørger): 10335 • Kontakthjælp (<25, udeboende): 6660 • (SU, >20 år, udeboende: 5662)

33. Fleksjob og førtidspensionsreform januar 2013 • Ingen førtidspension til ”unge” under 40 • Rehabiliteringsteams i kommunerne med samarbejde mellem kommunens afdelinger • Sundhedskoordinator og klinisk enhed • Ressourceforløb på op til 5 år • Fleksjob på få timer om ugen med nye tilskudsregler

34. ATTESTER

35. Formålet med attester • Reguleret det retslige forhold mellem patienten og en anden part: Kommunen, forsikrings-selskab eller andre • Kommunikation mellem de sociale myndigheder og sundhedsvæsenet • Dokumentation • Standardiseret fagligt funderet sagsbehandling • Grundlag for afgørelse om udbetaling af ydelse – social ydelse, forsikringspræmie mv.

36. Autorisationsloven • Lægen skal udvise omhu og uhildethed. • Er forpligtet til at afgive attester til offentlige myndigheder efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen.

37. Attestbekendtgørelsen fra 1935 • Lægen skal alene udtale sig om forhold hun kender til. • Skal kun svare på det der spørges om. • Kilden skal fremgå. • Skal kunne læses (og forstås) af ikke-læger. • Skal rumme oplysninger af et omfang, så læseren selv kan danne sig et skøn. • Attesten skal sendes indenfor rimelig tid. • Må ikke udfærdiges af familiemedlemmer.

38. Sundhedsloven • En lægeattest må ikke indeholde helbredsoplysninger uden relevans for det aktuelle tema.

39. Den gode attest • Svarer på de spørgsmål der stilles • Indeholder ikke uvæsentlige oplysninger • Er klar og tydelig • Har høj lægefaglig kvalitet • Er upartisk/uhildet • Skrives først efter kontakt til sagsbehandler, hvis tvivl om formål eller hvis det ikke er muligt at svare • Lægen udtaler sig ikke om den sociale ydelse!

40. De mest brugte lægeattester • Journaloplysninger • Statusattest • Generel helbredsattest • Specifik helbredsattest • Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling • Attest vedr. kronisk sygdom (§56 aftale) • Ny attest til rehabiliteringsteamet

41. Journaloplysninger • Journaludskrift eller epikrise fra sygehusafdeling eller speciallæge. • Indeholder ikke en vurdering! • Obs. Sundhedsloven: ”en lægeattest må ikke indeholde helbredsoplysninger uden relevans for det aktuelle tema”

42. Statusattest • LÆ 125 • På baggrund af journal og kendskab til patienten • Kort, relevant beskrivelse af sygehistorie, diagnoser og behandling (tidligere, aktuel og planlagt) • Vurdering af helbredsforholdenes betydning for funktionsevnen

43. Generel helbredsattest, GHA • LÆ 145 • Samme som i en status men mere uddybende, sygdomshistorien i sin helhed. Alle relevante helbredsproblemer beskrives. • Aktuel objektiv undersøgelse af patienten • Mulighed for at komme med forslag til yderligere udredning eller indsats i kommunen • Dvs. her skal lægen se patienten!!

44. Specifik helbredsattest • LÆ 135 • Som i en GHA, men med fokus på et specifikt helbredsproblem f.eks. det dårlige knæ, de psykiske problemer el.lign. • Lægen skal også her se sin patient!!

45. Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling • LÆ 165 • Lægen skriver her uopfordret til sagsbehandleren med anmodning om socialmedicinsk sagsbehandling. • F.eks. Behov for hjælpemidler, støtte, revalidering el.lign. • Kommunen har beslutningskompetencen!

46. Ny attest til rehabiliteringsteamet • LÆ 265 • Redegørelse for de aktuelle helbredsproblemer med vægten på funktionsevnen • Særlige hensyn og støttebehov i det videre forløb. • Patientens egen opfattelse af helbredsproblemet • Andre forhold af betydning (sociale problemer, misbrug mv.)

47. Eksempel 1, Statusattest • Peter har været sygemeldt i 12 uger på grund af depression /stress. Han fortæller ved opfølgningssamtale, at han gennem de sidste 2 år har haft det tiltagende dårligt psykisk. Kunne pludselig ikke overskue selv simple arbejdsopgaver og havde mange spekulationer vedr. sin virksomheds fremtid. Han går til samtaler hos psykolog, og føler det hjælper lidt. • Diagnose • Prognose • Hvilke funktionsbegrænsninger har Peter i forhold til arbejdsmarkedet • Er der andre forhold der påvirker arbejdsevnen • Evt. tidshorisont for tilbagevenden til arbejdsmarkedet

48. Eksempel 2, Statusattest • Hassan blev i 2005 tilkendt et fleksjob på grund af smerter i nakke, skuldre og ryg. Han har aktuelt været sygemeldt fra sit job i 10 uger på grund af nytilkomne smerter i venstre knæ. I forhold til den videre sagsbehandling anmodes om statusattest til besvarelse af følgende spørgsmål: • Diagnose • Prognose • Behandlingsmuligheder • Er arbejdsevnen påvirket og i hvilket omfang • Hvornår vil han kunne vende tilbage til arbejdet • Vil der være varige skånehensyn

49. Eksempel 3, GHA • Søren er sygemeldt fra sit fleksjob som lagerarbejde. Først delvis sygemelding og siden operation for en måned siden fuldtids. Søren giver udtryk for, at arbejdet har været meget belastende for ham i det sidste halve år inden sygemeldingen og nævner her bl.a problemer med armene. Til brug i den videre sagsbehandling er der brug for følgende oplysninger: • Beskrivelse af de helbredsmæssige forhold, herunder iværksat/påtænkt behandling. • Hvordan påvirker tilstanden funktionsevnen? • Er der mulighed for bedring i den helbredsmæssige tilstand? • Prognose? Skånehensyn? • Er det muligt at udtale sig om forventet tidshorisont, herunder hvornår han vil kunne genoptage arbejdet helt eller delvist.

50. Eksempel 4, GHA • Susi har været sygemeldt i 10 måneder pga. følger efter piskesmæld • Diagnoser? • Er der fortsat behandlingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen? • Hvis ja, hvilke? • Tidshorisont? • Vil der være varige skånehensyn • Hvis Ja, hvilke?? • Er det realistisk at tro på at Susi fremover vil kunne varetage det nuværende job som pædagog på fuld tid? • Hvis ikke, hvilket timetal vil være realistisk? • Har du kendskab til andre forhold, som kunne have indvirkning på de helbredsmæssige forhold??