Socialpsykiatrien Samarbejde – sådan kan det også gøres

1. SocialpsykiatrienSamarbejde – sådan kan det også gøres Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup Marts 2009

2. Program for dagen • Præsentation af projektenheden og vores arbejde • Tema 1: Rehabilitering som brobygning • Tema 2: Hvor er socialpsykiatrien på vej hen – set med vores øjne • Tema3: ”Sproget”- Hvor er vi forskellige og hvor er vi ens? • For hvert tema • Oplæg • Diskussion ud fra case

3. Tema1Rehabilitering som brobygning Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup

4. Rehabilitering • Begrebet har gennem tiden været anvendt i forskellige sammenhænge og med forskellig betydning, f.eks. genoptræning, revalidering • I dag er der konsensus om en bredere begrebsforståelse • Rehabilitering er ved at udvikle sig til et egentligt indsatsfelt

5. Rehabilitering vs. recovery • Ved rehabilitering betragtes processen fra de professionelles side • Ved recovery betragtes processen fra individets synsvinkel

6. Rehabilitering • ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”

7. Rehabilitering • Tager afsæt i • Den bio-psyko-sociale model • Bygger på to grundlæggende principper • Evidensbaseret viden • En tværfaglig helhedsvurdering

8. Rehabilitering • Er et begreb på tværs af sygdomme • Og er • En strategi, hvor målet er at den syge opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt • En kompleks tværsektoriel proces, hvor hver faggruppe bidrager med deres faglighed og kompetencer og tiltag men i et formaliseret samarbejde • En metode. Der gøres brug af fælles metoder på tværs af sektorer • rehabiliteringskæde, rehabiliteringsplan, koordinator, målopstilling etc.

9. Den bio-psyko-sociale model

10. Den bio-psyko-sociale model Sociale og psykologiske faktorer - + Udvikling og forløb af psykisk sygdom Genetisk disponering

11. Den bio-psyko-sociale model • Arv spiller en stor rolle som årsag til psykisk sygdomme, dog varierende fra sygdom til sygdom • Arv er ikke en tilstrækkelig faktor for udvikling af psykisk sygdom, dvs. man arver en sårbarhed, der i et samspil med psykiske og/eller sociale faktorer kan udløse sygdommen • Vores viden i dag peger på at både genetiske, psykologiske og sociale faktorer har betydning for forløbet af den psykiske sygdom

12. Rehabilitering • I psykiatrien har rehabilitering følgende fokuspunkter: • Øgning af funktionsevne • Sygdomsforvaltning • Sundhedsfremme • Samfundets rolle

13. Rehabilitering • Indsatser i psykiatrien er tværfaglige og tværsektorielle: • På individniveau: medicinsk behandling, træning og støtte i daglige aktiviteter, vejledning og undervisning, hjælp til sundhedsfremme, støtte under uddannelse og i erhverv etc. • På samfunds niveau: afstigmatisering, øget inklusion og forandring af omgivelserne

14. Rehabilitering • Eksempler på evidensbaserede indsatser • Medicinsk behandling • Kognitiv terapi • Social færdighedstræning • Psykoedukation • Støttet arbejde

15. Rehabilitering • Medicinsk behandling • Evidens ved f.eks. skizofreni: • Der er ikke evidens for polyfarmaci • Virker på positive symptomer, ikke på negative symptomer eller kognitive forstyrrelser • Det er negative symptomer og de kognitive forstyrrelser der giver anledning til funktionsnedsættelse • Konklusion: medicinsk behandling kan oftest ikke stå alene. • Collaborative care

16. Rehabilitering • Det individuelle rehabiliteringsforløb kræver en individuel og fleksibel tilrettelæggelse • en rehabiliteringsplan • en koordinator • Rehabiliteringsprocessen har følgende overordnede delprocesser: • Udredning • opstilling af mål • intervention • evaluering • Målene for rehabiliteringen skal opstilles på baggrund af borgerens mål og motivation

17. Det komplekse samspil Eksempler: • Faktorer der er betydende for funktionsniveau • Sygdommen • ”Institutionalisering” • Mestringsevne • …… • Faktorer, der har betydning for oplevet symptom Livskvalitet Selvværd Symptomer

18. Status • Behandlingspsykiatrien i forhold til den bio-psyko-sociale model Bio - Psyko - Social Fokus på behandling af individet

19. Status • Socialpsykiatrien i forhold til den bio-psyko-sociale model Bio - Psyko Social - Bruger begrebet psykosocial rehabilitering

20. Til diskussion • Udviklingen i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien foregår i to parallelle forløb • Hver vores lærebøger, sammenslutninger og møder • Udviklingen er ikke hensigtsmæssig ud fra den bio-psyko-sociale model og en rehabiliteringstankegang

21. Tema 2Hvor er socialpsykiatrien på vej hen – set med vores øjne Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup

22. Socialpsykiatri - hvordan kan vi udtale os om det? • Erfaring med at forske på det integrative felt • Hvis man anerkender behovet for et tværfagligt perspektiv må man ”sætte sig ind i andre fag” • Man bliver aldrig ekspert i det enkelte fag, men kan blive ekspert i det integrative

23. Projektenhedens forsknings – og udviklingsfelt Biologisk forskning Den integrative forskning Psykologisk forskning Sociologisk forskning

24. Socialpsykiatri - hvordan kan vi udtale os om det? • Kun på baggrund af ”et feltstudie”* med de begrænsninger der i at vi kommer fra en anden skole * Litteraturstudie og samtaler med fagfolk i socialpsykiatrien

25. Socialpsykiatriens opgaver • Den distriktspsykiatriske fase (1970-1994) • Foruden omsorg, støtte, beskyttelse og kompensation er en af strategierne indenfor social arbejde med sindslidende at styrke social mestring gennem læring og træning1 • Den socialfaglige fase (1994-2000) • Der lægges vægt på at socialpsykiatri er socialt arbejde med sindslidende og ikke behandling, som varetages af behandlingspsykiatrien. Det fagligt mål er at støtte den sindslidendes evne til såvel personlig og social mestring2 • Den videnskabelige fase (2000-) • Begrebet socialpsykiatrisk behandling vinder indpas3 1 Adolph et al. Socialt arbejde med sindslidende. En basisbog. Århus: Systime, 1996 2 Videnscenter for Socialpsykiatri. Kvalitet i socialpsykiatrien. 2 let reviderede udgave. København, 2000 3 Herheim Å. Socialpsykiatri – En lærebog. Århus: Systime Academic, 2003. Pontoppidan M. Socialpsykiatrien i Danmark 1970-2005. Roskilde: Roskilde Universitetscenter, 2005

26. Behandling i socialpsykiatrien ”Ordet ”behandling” i sammenhæng med socialpsykiatrien, afføder kraftige reaktioner; ”vi behandler ikke – det gør de i behandlingspsykiatrien”, er én af de gængse. Socialpsykiatrien skal ikke forvandles til et terapeutisk miljø, men omvendt bør vi ikke give én sektor – psykiatrien – hævd på behandlingsbegrebet. Og det er et faktum at distriktspsykiatriens normering ikke muliggør de mange behandlingsopgaver den var tiltænkt da man nedlagde sengepladser. Behandling betyder målrettet intervention på baggrund af beskrevne metoder og med dokumenteret effekt. Den skal bruges rigtigt og til personer som ønsker og kan have glæde af indsatsen.” Johanne Bratbo. Leder. Socialpsykiatri 1/2008

27. Strukturreformen • Den nye sundhedslov • Kommunerne får ansvaret for al træning, der ikke ydes af regionerne under indlæggelse på sygehus • Regionerne skal fortsat varetage specialiseret genoptræning på sygehus

28. Konklusion • Tidligere • Behandlingspsykiatrien tog sig af behandlingen • Socialpsykiatrien tog sig af socialt arbejde • I dag: I både behandlings- og socialpsykiatrien kan man skelne mellem to former for indsatser • En indsats, der har et klart mål om bedring af sygdom og/eller funktionsevne = behandling • En indsats, som drejer sig om at yde omsorg, hvor der ikke stilles mål om bedring = omsorg og pleje

29. Tema 3”Sproget” – Hvor er vi forskellige og hvor er vi ens? Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup

30. Evidens? • Hvordan får vi talt sammen om jeres praksisbaserede viden, altså jeres - og hvordan skal den så dokumenteres og bringes i anvendelse af andre.

31. Metode • To parallelle tilgange • En naturvidenskabelig, kausal tilgang med fokus på behandling og effektivitet • Den metode der primært bruges især i behandlingspsykiatrien • Der er dog en større og større åbning for den kvalitative metode • En humanistisk tilgang med fokus på personen og dennes livskvalitet • Den metode, der primært bruges især i socialpsykiatrien?

32. Status forskning i social arbejde • Undersøgelsen viser • Kvalitative interview er den mest udbredte type empiriske data efterfulgt af observationer og spørgeskemaer. Der er en betydelig spredning i de anvendte metodetilgange, og der anvendes i vid udstrækning kombinationer af forskellige metoder. Hansen SL. Dansk forskning vedrørende socialt arbejde – en forskningsoversigt, 2004

33. Lidt om evidensbegrebet • Det er ikke meningsfuld at kræve evidens i hvilken som helst sammenhæng • Ved brug af begrebet er det vigtigt at man altid stiller spørgsmålet: ” evidens på hvilken baggrund og i forhold til hvad? • Cochrane: • Kontrollerede undersøgelser har en særlig værdi som evidens ved antagelser om, at en bestemt form for terapeutisk intervention har en specifik, positiv effekt på forløbet af en bestemt sygdom. • Foreslog ikke omfattende kontrollerede undersøgelser for at finde ud af, om gamle og svage skal have ordentlige boliger og omsorg for at have det det godt Kilde: Jensen UJ. Evidens, viden og sundhedsfaglig praksis i filosofisk perspektiv – eller faren ved at være mere katolsk end paven. Bruun JJ, Hanak ML, Koefoed BG. Viden og evidens i forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen, 2004

34. Evidensgradering

35. Det virker så hvorfor undersøge det? • Virker • Polyfarmaci? • Motion ved depression? • SSRI ved depression? • Assertiv Community Treatment/Opsøgende psykoseteams?

36. Socialpsykiatrisk praksis • Er præget af at forsøge at finde bedre løsninger på problemerne i praksis- socialpsykiatrisk praksis er optaget af innovation. • Samtidig bliver praksis bedt om at udvikle sig ud fra udefra kommende krav, såsom nedskæringer, ændrede målgrupper, politiske prioriteringer. • Hvordan kan praksis så skaffe vidensbaserede svar på dette. Er det via traditionel evidensbaseret forskning eller…?

37. Kilde: Knud Ramian: knudramian.pcbwiki.com

38. Vidensbasering er • når vi kan udtale os om indsatsen (sat på ord) • på baggrund af 'erfaring', (kan være gentagne begivenheder eller forsøg) • når kilden til denne erfaring er kendt og (vi kan sige, hvor erfaringerne kommer fra) • accepteret som en kilde til viden (f.eks. indhentet gennem en særlig systematik) • når graden af sikkerhed / usikkerhed er formuleret. • Knud Ramian: Vidensbaseret arbejde , der virker. Præsentation fra knudramian.pbwiki.com

39. Socialpsykiatrisk evidens • Praksisbaseret forskning er anvendelsen af forskningsinspirerede principper, designs og databearbejdningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål, som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis: • Gennemføres af praktikeren • Genstanden er fænomener i praktikerens hverdag • Anvender anerkendte forskningsmetoder • Resultaterne kommunikeres til kollegaer og fagfæller Knud Ramian. Psykolognyt 2/09

40. Socialpsykiatrisk evidens Praksisbaseret forskning kan f.eks være: • Casestudier • Praksisbeskrivelser ud fra opstillede hypoteser og protokoller på et enkelt eller i samarbejde mellem meget få arbejdssteder • Evalueringsrapporter • Storskalaforsøg Lokal aktionsforskning Knud Ramian. Psykolognyt 2/09

41. Metode • Det humanistiske og det naturvidenskabelige perspektiv skal forenes til gavn for både kvalitet og effektivitet • Eksempler: • Det forskningsrelevante spørgsmål mht. til placebo er ikke så meget effekten af placebo, men hvad er placebo? • Det forskningsrelevante spørgsmål vedr. åben dialog: ”Er der effekt af indsatsen?” • Primært på sygdom og funktionsevne • Sekundært på livskvalitet

42. MENNNNN………… Kan de to tilgange til evidens overhovedet mødes og integreres? Og…….hvordan gør vi det så?

43. Det fælles værdibegreb • Det fælles nationale værdigrundlag for psykiatrien skal bygge bro mellem sektorerne og indgå i dagligdagens kommunikations- og tænkemåder, sprog og handlinger. • Målet er, at de tre værdier skal være en naturlig del af hverdagen for hospitals- og socialpsykiatriens personale, brugere og pårørende.

44. Det fælles værdigrundlag • Respekt Der skal være respekt i relationen mellem borgeren, netværket og de professionelle. Der skal også være respekt i samarbejdet mellem de faggrupper og sektorer, der er involverede i et givet forløb. Endelig skal respekt indgå som værdi i samfundets helt overordnede holdninger til mennesker med sindslidelser.

45. Det fælles værdigrundlag • Faglighed Faglighed betyder, at vi skal tilbyde mennesker med en psykisk lidelse den behandling og sociale indsats der er bedst og som passer til den enkeltes individuelle behov og ønsker. Vi kan fremme fagligheden som værdi ved at udvide vores gensidige kendskab til fagligheden i de to sektorer, så vores fagligheder kan arbejde bedre sammen.

46. Det fælles værdigrundlag • Ansvar Ansvarlighed i indsatsen for mennesker med en sindslidelse betyder, at alle skal tage personligt ansvar for at opnå den bedste løsning. Vi kan fremme den enkeltes personlige ansvarlighed, den behandlingsfaglige og socialfaglige ansvarlighed ved at sikre, at • alle samarbejdspartnere hele tiden er i dialog med og inddrager hinanden med fokus på kontinuitet og støtte, især i særlige risikosituationer, herunder de vanskelige overgange fra et sted til et andet.

47. Det fælles værdigrundlag • Ansvar Vi kan fremme den enkeltes personlige ansvarlighed, den behandlingsfaglige og socialfaglige ansvarlighed ved at sikre, at • vi har procedurer til at sikre, at vi overdrager både den skriftlige dokumentation og “de bløde” værdier fra det ene sted til det næste. Her skal personen med en sindslidelse medvirke direkte. Det ideelle er et fællesmøde med den pågældende, eventuelle pårørende og personale fra afgivende og modtagende sted. • vi har aftaler for, hvordan samarbejdet skal fortsætte på den mest smidige måde. Personen med en sindslidelse og eventuelle pårørende er med, og alle giver deres bidrag ud fra professionel og oplevet viden.