1 / 25

Musiksociologi

Musiksociologi. MM1 1 6.05.13 Identitet, modernitet og postmodernitet. Evaluering. Overordnet spørgsmål: Hvordan gør vi det gode bedre, og hvordan snakker vi konstruktivt om det, der går mindre godt?

vern
Download Presentation

Musiksociologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Musiksociologi MM1 16.05.13 Identitet, modernitet og postmodernitet

  2. Evaluering Overordnet spørgsmål: Hvordan gør vi det gode bedre, og hvordan snakker vi konstruktivt om det, der går mindre godt? NB. Evalueringen har udgangspunkt i studieordningens mål og forventningsafstemningen i lektion 1 og midtvejsevalueringen Konkrete spørgsmål: 1. I hvilken omfang styrker undervisning og øvrige læringsaktiviteter på kurset fag- og kompetencemål? 2. Er læsepensum og fagligt niveau passende? 3. Er undervisning og øvrig læring relevant mhp. eksamen? 4. Lever de studerende og undervisers engagement og forberedelse op til forventninger/krav? 5. Konkrete eksempler: Hvad er godt? Hvad kan udbygges? Hvad kan forbedres?

  3. Næste semester Forslag og ønsker. • Emner. • Cases. • Eksempler. • Teorier. • Gæster. • Musik. • ?

  4. Oplæg ved Stefan Simon Reynolds: Retromania, (faber and faber, London, 2011) ”Could it bethat the greatestdanger to the future of ourmusicculture is… itspast?” (s. ix)

  5. Opsamling på semesteret Overordnet tema: Musik og identitet.

  6. Musik og selvidentitet DeNora: ”Music and Self-Identity” Identitet er socialt konstrueret. Projektion og introspektion. Hukommelse.

  7. Musik, køn og seksualitet Sociale konstruktioner og fysiske realiteter. Femininitet, maskulinitet, queer etc. Sex og køn i det visuelle, i musikken og i musikkulturen.

  8. Race og sort musik Race: Essentialisme, anti-essentialisme og ant-anti-essentialisme. Gilroy: ”The Black Atlantic” Hip hop Diaspora

  9. Globalisering Globalisering er mange ting. Kulturel overførsel. Akkulturation. Imperialisme. Postkolonialisme. Verdensmusik.

  10. Musik og sted Musiketnologi. Postkolonialisme og orientalisme. Fysiske, geografiske, virtuelle, forestillede steder Landskaber, soundscapes. Urbanitet.

  11. Musik og nationalisme Banal nationalisme. Forestillede fællesskaber. Opfundne traditioner. Nationalisme er naturligt >< et moderne fænomen. Musik som udtryk for folkeånden.

  12. Musik, fortiden og historiebrug. Jensen (2010), s. 9

  13. Afsluttende semesteropgave 16.05.13: Godkendelse af emne/problemformulering 17.06.13: Vejledning 24.06.13: Afleveres (sendes til mikkelvad@rmc.dk) Selvvalgt emne/problemformulering. - Inden for et af semesterets emner. Længde: 7-10 ns. Bedømmelse: ?

  14. Modernitet, senmodernitet og postmodernitet • Hvad karakteriserer moderniteten? • Hvad karakteriserer senmoderniteten?

  15. Giddens Traditionel sociologi: • Styrer samfundet mennesker handlinger? Eller er samfundet et produkt af menneskers handlinger? • Aktør-struktur dualisme: - Individets handlinger udgør samfundet. - Samfundets struktur eksisterer uafhængigt af individer. Giddens: • Man må komme ud over eller medtænke begge forhold. • Strukturationsteori: Samfundsstrukturer er både midlet til og resultatet af individers handlinger. • Fra epistemologi til ontologi.

  16. Giddens Strukturationsteori: • Struktur-aktør er en dualitet (gensidige, ikke modsætninger). • Der er tale om en proces (aktive handlinger, frem for passive strukturer). • Social praksis. • Strukturen er midlet og resultatet af agenternes handling.

  17. Giddens om (sen)modernitet 1. Adskillelse af tid og rum - Social interaktion er spredt (vi kan befinde os i samme ”rum”, uden at være samme ”sted”). - Moderne informationsteknologi. Nye forbindelser mellem det globale og det lokale. - Tid er standardiseret og globaliseret. 2. Udlejring (”Disembedding”) - Tid-rum-adskillelse gør samfundets institutioner og handlinger ikke behøver at være lokalt forankrede. - Symbolske tegn (udvekslingsmedier, f.eks. penge: Symbolsk værdi løsrevet fra rum og tid. Kræver fælles tro på noget abstrakt.) - Ekspertsystemer (samfundets skrevne og uskrevne regler, som vi har tillid til uden at have viden om. Alt fra busplaner til Spotify)

  18. Giddens om (sen)modernitet 3. Refleksivitet - Regelmæssig brug af viden, som vi foretager om samfundets organisation og forandring. - Det moderne informationssamfund øger hastigheden på denne proces. - Tanke og handling: Vi reflekterer over historie/tradition/erfaring og handler på baggrund af den refleksivitet, i stedet for at handle for de det er en tradition. - NB. Bare fordi vi ved mere ved vi ikke bedre. Refleksionen i moderniteten gør os usikre på/kritiske over for om den nye videns sandhed.

  19. Postmoderniteten

  20. Det postmoderne Postmoderne tænkning/filosofi: • ”De store fortællingers død” • Opgør med rationalisme, objektivisme og universelle sandheder. • Problematisering af selve vidensbegrebet. Vægt på diskurser (viden er afhængig af tid, sted, sociale konstruktioner etc.). • Lægger vægt på ambivalens, flertydighed, pluralisme, strømme, dialoger og ironi. Det postmoderne samfund: • Post-industrielt (post-fordistisk). • Fleksibilitet, mobil arbejdskraft og mobile/globale virksomheder. • Kulturindustrien vokser/dominerer. Æstetisering og iscenesættelse. • (Op)brud præger det sociale. Flygtige, mangfoldige fællesskaber.

  21. Det postmoderne Jameson: ”Postmodernism is whatyou have when the modernizationprocess is complete and nature is gone for good. It is a more fully human worldthan the olderone, but one in which ”culture” has become a veritable ”second nature.” (1991, s. ix) ”So, in postmoderne culture, ”culture” has become a product in itsown right; the market has become a substitute for itself and fully as much a commodity as any of the items it includeswithinitself: modernismwas still minimally and tendentially the critique of the commodity and the effort to make it transcenditself. Postmodernism is the consumption of sheercommodification as a process.” (ibid., s. x)

  22. Postmodernisme i kunst Mere en ”attitude” end en stil. Karakteristika: • Skepticisme, ironi. • Leg med historie/tradition. • Fragmentarisk, diskontinuitet. • Flydende grænser mellem høj- og lavkultur. • Modsætningsfyldt, relativistisk. • Stilpluralisme, kollage, installation, performance.

  23. Postmodernisme i kunst Opgør med det her: Le Corbusier: ”En bygning er en maskine til at bo i.”

  24. Postmodernisme i kunst Charles Moore: Piazza D’Italia, New Orleans Molenaar & Van Winten: Inntel Hotel, Holland

  25. Postmoderne musik

More Related