Musiksociologi

1. Musiksociologi MM1 04.10.12 Æstetik Hvordan kan vi forstå kunst begrebsmæssigt, filosofisk? Hvilke æstetiske problemstillinger rummer musikken?

2. Æstetik eller kunstens filosofi? (Kjørup 2000, s. 11) Æstetik: Det skønne. Smagsdomme. Subjektet/oplevelsen. Kunstens filosofi: Det skønne. Smagsdomme. Musikkens etik og politik.

3. Kunst – et moderne begreb Æstetik opstår medio 1700-tallet. Ældre kunstopfattelse: Platon: Staten. Mimesis. Det skønne, gode, sande. Det skønne giver erkendelse.

4. Tidlig musikæstetik Ældre musikopfattelse: Pythagoræisk musikforståelse. • Harmoni, ratio, skalaer. • Ethos (modus afspejler folk/personlighed etc.). Aristoksenes: Musik er det hørte. Middelalder: Artes-traditionen. Musik er matematik (tænkningen om musik har ofte ringe sammenhæng med praksis). Hverken komponist- eller værkbegrebet eksisterer. • Renæssance og barok: Rationalisme. Affektlære. Retorik. (Polyfoni og harmonik.)

5. Baumgarten Erkendelse: ”Sensitive” begreber. (Kunst opfattes gennem sanser og følelser.) Kunsten/æstetikken arbejder ”ekstensivt” (><videnskabens /logikkens ”intensive” analyse) Musikæstetik: F.eks. Herder: ”Musik er følelsernes sprog.” Og Forkel: ”Musik begynder, hvor andre sprog ender.” Musikken kan tale for sig selv. Absolut musik.

6. Kant: Smagsdommen Hvordan kan dømmekraften med udgangspunkt i subjektet have almen gyldighed? Den rene smagsdom: Det interesseløse velbehag. Det almen ligger i spillet med indbildningskraft og forstand (forstanden kan formidle vores oplevelse af det skønne, men det er ikke denne brug af forstanden, vi finder skøn). Geniet: Kunst kan ikke skabes ud fra eksisterende love, men kræver det geniale subjekts forestillingsevne til at blive skabt. Geniet skaber ny ”eksemplariske” kunstværker. Kunsten bliver autonom.

7. Romantikken Musikkens ordløshed gøres til dens største kvalitet. Musik er den højeste kunstart. Kunsten (og især musikken) er autonom. Romantisk geniæstetik (Steffens: ”Geniet er guddommens egen stråle…”) Schopenhauer: Verden som vilje (og forestilling). Musikken er tættest på viljen. Programmusik (Berlioz, Liszt, Wagner etc.)

8. Hanslick: Vom musikalisch-Schönen Musik er autonom. (Ligesom hos romantikerne.) Formalisme: Man bør fokusere på musikken, ikke følelserne. Musik er ”i lyd bevægede former.” Musik skal forstås som musik. Brahms er hans musikalske helt.

9. Hvad er kunst?(Esben tegner og fortæller.)

10. Kunstnerisk udtryk

11. Musikæstetik i det 20. årh., udpluk Komponisten som teoretiker og filosof. Æstetikken skal legitimere ny, radikal kompositionsteknik. Babbitt: ”Whocaresifyou listen?” Rock: Musikkritikeren som æstetiker.

12. Favrholts parameterteori: Kunstvurderes på en skal fra et til ti på ti parametre. Integration: at et værkerintegreretbetyder, at man ikkekanændrepånogen del afdet, uden at detteændrerpåhelheden. Mangfoldighed:  Et værkkanbeståaffåeller mange elementer. Alt andetlige giver en integration af mange elementerstørreoplevelse end affå. Teknik:  Kunstnerensintentionerfordrer en visteknik. Nogleværkerertekniskbedre end andre. Æstetik:  Alt andetligeforetrækker vi æstetiskskønnekvaliteterfrem for æstetiskgrimme. Personpræg:  Et værkkanilavereellerhøjere grad have et prægaf at være ‘set', ‘oplevet', ‘tænkt', ‘følt' osvaf den derharskabt det. Gentagelighed:  Nogleværkerkan man vendetilbagetil gang på gang med ligestort (ellerenddavoksende) udbytte - andreikke. Intellektuelappel:  Værkerkan have et idémæssigtindhold.Gælderisær for litteratur, teater, film, men kanogsågældebilledkunst, fxnogleafMagrittesbilleder. Emotionelappel:  Trækvedværkerkansættefølelseri gang hosbeskueren, læseren, lytteren. Andenappel:  Værkerkanbesiddeuhyggelige, fascinerendekvaliteter, somerhinsidestrækderfremkalderfølelserialmindeligforstand. Uudsigelighed: Store kunstværkerrummerofte - nogetuudsigeligt, - nogetubeskriveligt; - nogetovermenneskeligt - eller en evighedskarakter. 60-100 pstorkunst- 40-59 p solid kunst- 20-39 psolidthåndværk med vissekunstneriskekvaliteter- 0-19 pikke-kunst

13. Er populærmusik kunst? Hvilke konsekvenser har det (f.eks. politisk, institutionelt, etc.) at betragte pop som kunstmusik? Er der en modsætning mellem det sociale og det æstetiske ift. populærmusik? Hvordan forholder vi os til smagsdomme ift. populærmusik? Er der forskel på rock og pop (og jazz og…)?

14. Æstetik, konkrete politiske problemer Uffe Elbæk (før han rent faktisk lavede musikhandlingsplanen): Det er et ”demokratisk problem”, når den rytmiske musik, der tiltrækker fleste mennesker, modtager mindre støtte end den klassiske musik. M. Tesfaye: Flyt penge fra det kongelige teater til Parken. Mikkel Bolt: Kunsten må gribe ind i samfundet. Distortion i Studiestræde er et vigtigt kunstværk. Skal det ”ny nordiske køkken” beskrives som kunst?