1 / 14

Musiksociologi

Musiksociologi. MM2 03.10.13 Genreteori. Hvad er vigtigst? At definere genre eller at forstå genre?. Genre: Overordnede betragtninger. Genre findes: … ikke kun i musikkens stil, men også i: Musikalsk praksis. Social organisationer/konventioner. Musikindustrien. U ndervisning.

lev
Download Presentation

Musiksociologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Musiksociologi MM2 03.10.13 Genreteori

  2. Hvad er vigtigst? At definere genre eller at forstå genre?

  3. Genre: Overordnede betragtninger Genre findes: • … ikke kun i musikkens stil, men også i: • Musikalsk praksis. • Social organisationer/konventioner. • Musikindustrien. • Undervisning. • Kanonisering. • Lovgivning. • Etc. Uden genre ville det være svært diskuterer en række grundlæggende spørgsmål: Hvordan musikalsk stil reguleres/defineres (melodi, rytme etc.)? Hvilke parametre bedømmer vi musik på (hvad lytter vi efter)? Hvordan kommunikerer musikere (hvilke musikalske praksisser forventer musikere af hinanden)? Hvad er en musikalsk tradition/musikhistorien (hvem er mine inspirationskilder og referencer)? Hvordan (for)bruger folk musik? Hvordan kan man skelne forskellige slags musik fra hinanden? Etc.

  4. Genre: Overordnede betragtninger Genre er en grundlæggende kategori: • Strukturer musiklivet/musikalske fællesskaber (hvem lytter til/spiller med hvad, hvor og hvem). • Det skaber fællesskaber (en musikere kan have sin egen stil, men ikke sin egen genre). • Det skaber forskellighed (der findes ikke ”musik generelt”, kun forskellige slags musik). • Genre er sammenlignende (er en del af vores forventningshorisont ved enhver lytteoplevelse).

  5. Genre: Overordnede betragtninger Hvordan skabes genre? Repetition: En genre repeterer tidligere musik og inviterer til selv at blive repeteret i fremtiden. - Både stilistisk og socialt. Genrer er dynamiske: De stilistiske træk kan ændrer sig, men genrekategorien kan fastholdes. Den sociale kontekst/brug kan ændre sig, selv om musikken ikke ændre sig stilistisk. Holt (2007), s. 20: Genrer: 1. Bliver grundlagt (og kodificeret). 2. Gennemgår yderligere forhandling

  6. Genre: Overordnede betragtninger Genre er diskurs. Problem: Genrer udleder noget generelt af noget specifikt. Fordel: Genrer samler en række tilsyneladende usammenhængende stykker musik.

  7. Genrer afspejler ikke nødvendigvis den musikalske ”virkelighed”…

  8. Den musikalske ”virkelighed” afspejler ikke altid i genrer…

  9. Frit oplæg ved Marie-Louise

  10. Tekstgennemgang ved Nanna Brackett, David: “The politics and musical practise of crossover”, The Musical Quarterly 78/4 (1994), pp. 774-97

  11. Definition af begrebet ”genre” En ramme for at tænke om genrer, refleksivt snarere end normativt. Holt (2007), s. 18f: • Genre defineres i relation til genregrænser i musikalsk tekst og praksis i musikalske traditioner. • Social basis, der kan aflæses i kultur, steder, objekter, mennesker (subkultur, scene, magasiner, websites etc.). • Genrer konstitueres i netværk af kommunikation (der forstår stilarter i henhold til tradition).

  12. Holt (2007): Rammer for genre Fremkomst og basalt virke. Netværk: • Netværk (diskursive fællesskaber). • Kollektiver (sociale fællesskaber). • Centerkollektiver. Konventioner: • Koder (stiltræk, tegnsystemer). • Værdier (kulturelle og ideologiske hierarkier). • Praksis (sammenhænge imellem æstetik/ideologi og musikalsk udførelse/organisering).

  13. Holt (2007): Rammer for genre Videre forhandling og mediers påvirkning. Mainstream dialektik: • Grænser (dynamik mellem smalt og bredt etc.). • Modernisering (historisk udvikling, nybrud). Genre og musikindustrien: • Virksomheders og markedets kontrol (standardisering, PR etc.). • Industriens organisering. Medie- og kulturpraksis: • Massemedier (indspilninger af musik, og distribution af dem). • Sammenfald i organisering af industri og medier.

  14. Midtvejsevaluering Overordnet spørgsmål: Hvordan gør vi det gode bedre, og hvordan snakker vi konstruktivt om det, der går mindre godt? NB. Evalueringen har udgangspunkt i studieordningens mål og forventningsafstemningen i lektion 1. Konkrete spørgsmål: 1. I hvilken omfang styrker undervisning og øvrige læringsaktiviteter på kurset fag- og kompetencemål? 2. Er læsepensum og fagligt niveau passende? 3. Er undervisning og øvrig læring relevant mhp. eksamen? 4. Lever de studerende og undervisers engagement og forberedelse op til forventninger/krav? 5. Konkrete eksempler: Hvad er godt? Hvad kan udbygges? Hvad kan forbedres?

More Related