ADHD, unge og det moderne arbejdsmarked – et fokus på aktørperspektiver

1. ADHD, unge og det moderne arbejdsmarked – et fokus på aktørperspektiver Maja Lundemark Andersen, Socialrådgiver, Cand.Scient.Soc. og Ph.d. i socialt arbejde.

2. Budskaber Præsentation Diagnosen ADHD i aktør perspektiv. Differentiering, differentiering og.. Arbejde og uddannelse skal forstås i relation til alder, køn, diagnose, kontekst og tid Det moderne arbejdsmarked og ADHD Ability begrebet er analytisk hjælpsomt Potentialer og behov for udvikling af sociale analysemodeller og aktør drevet ejerskab

3. Forhold til arbejdsmarked Arbejde som et normalitetsbegreb Arbejde og uddannelse som en forudsætning Arbejde og uddannelse som hurdle Arbejde og uddannelse som et middel

4. Centrale forskelssættere • Diagnosens ”alder” • Aktørens alder og placering i et livsløb • Hvilke diagnosediskurser træder frem? • Ability profilen • Arbejdsmarkedets strukturelle situation og kompetence forventninger • Muligheder for støtte og hjælp – såvel fra privat som offentligt netværk

5. Arbejde og uddannelse som en hurdle Men det [at få diagnosen] har da åbnet nogle døre. For det første for at forstå sig selv bedre. Det tror jeg alle mennesker har – i mere eller mindre grad – et behov for. At forstå, hvem man er, og hvorfor man er, som man er og….. Og så at kunne kigge tilbage på sit liv, og sådan lige pludselig - så er den røde tråd der jo. Nååh, så er det derfor, jeg var sådan, og det var derfor, jeg gjorde det og altså, derfor jeg er, hvad jeg er i dag. Og jeg slap også meget den der dårlige samvittighed med altid at skulle leve op til alle andre og ikke kunne. Også med uddannelse, for jeg har fx droppet helt at tænke i uddannelsesbaner. Og det gør mig overhovedet ikke ulykkelig. Tværtimod. Jeg har det sådan: sikke en lettelse. (2;39)

6. Arbejde som normalitet Jeg er opdraget til, at arbejdet er det vigtigste i verden. Min mor har altid … hvis hun har ringet til mig - også mens jeg var voksen - og spurgt, hvad jeg har lavet, og jeg har sagt at: Åhh jeg ligger i sengen, og har det skidt, så har hun ikke spurgt om, hvad jeg har fejlet. Det første hun har spurgt om var: jamen - har du så ikke været på arbejde? Og det har jeg også altid. Hendes arbejde har også altid været vigtigere… M: End alt det andet? Ja, og så måtte jeg hente min søster, så måtte jeg lave mad og det. Sådan var det jo for hun skulle arbejde, og hun tog alle de ekstra vagter hun kunne få. Hun kunne ikke nøjes med en lejlighed, da hun blev enlig mor. Hun skulle have et hus, fordi det var det bedste for os og for hende. Så der skulle tjenes nogle penge ind jo selvfølgelig. Så det sad - og sidder stadig - meget dybt i mig, at - ja, jeg skal passe mit arbejde. Ellers så lever jeg ikke op til andres forventninger igen.” (1,27)

7. Arbejde som forudsætning Jeg har været meget ude på arbejdsmarkedet, men kun i halve års stillinger ad gangen. Det var meningen, at det skulle være faste stillinger, men når jeg har arbejdet et halvt år et sted, så er jeg fuldstændig udbrændt. Så er jeg slidt op… M: Hvad sker der så? Jamen enten så ryger jeg i clinch med…, det er for det meste det… så ryger jeg i clinch med en værkfører. Eller jeg bliver sparet væk for så er der en fyringsrunde og, så er jeg en af dem, der ryger først. Så jeg har aldrig haft svært ved at finde mig et arbejde, når jeg har været klar til det. Så er jeg gået ud, og så har jeg fundet mig et arbejde med det samme, men jeg har bare ikke kunnet fastholde det. (13;2)

8. Eksklusion fra almindelighed For min erfaring siger mig, at jeg ikke kan forsørge mig selv. Så jeg er afhængig af det samfund, som har været med til at gøre mig til den jeg er. Det er sådan meget dobbelt eller sådan et tveægget sværd eller - hvad man nu siger ikk. På den ene side, så er jeg afhængig af at blive forsørget af kommunen, og på den anden side, så er det kommunens inddeling i kasser, og skolesystemets manglende forståelse for den person jeg er, som har gjort mig til den taber, der gør, at de må forsørge mig. (12;39)

9. Uddannelse som middel ….for nu at sammenligne med brillerne igen. Ofte skal man jo have nogle outsiders til at hjælpe til, for at jeg ser dårligt, kan jeg jo ikke sammenligne med nogle andre. Så prøver man jo sig frem med nogle små prøver – kan du se det her på den her afstand osv. Og så kommer man ligesom til øjenlæge. Det samme har det jo så været her: Hvordan er du ligesom i skolen? Koncentrerer du dig nok ? Og så har man haft nogle samtaler med nogle læger, som så siger: Prøv lige det her[medicin] for at se om der sker en ændring, og det har vi så prøvet. Vi prøvede også min storebrors medicin lige nogle uger for at se om der var en stor forskel på, hvordan tingene foregik eller hvad.(Per,7:00)

10. Arbejde og uddannelse er vejen til voksenliv • ADHD diagnosen er ikke en særskilt forhindring • ADHD er et vilkår – en belastning, der skal håndteres • Risiko for at dominans af børne- diskurser om ADHD • Livsovergange står centralt • Fremtiden fylder mere end fortiden • Fortiden byder på mange nederlag

11. Læring fra fortiden • Mange skoleskift – uden opfølgning • Isolation fra venner og netværk • Ingen særlig støtte under studie. Ofte afbrudte eller meget langstrakte forløb • Ingen analyse af afbrudte forløb • Ingen viden om forholdet mellem faglige kompetencer, indlæringsparathed, konflikthåndtering eller social navigation • Mange brud skaber flere brud

12. Produktiv viden om læring og ADHD • Struktur og tydelige rammer • Forudsigelighed og gentagelser • Læringsstile? Plan B? • Overskuelighed og ydre ro med mulighed for bevægelse • Anerkendelse og spidskompetencer • Integrere social udvikling i arbejdet: tema, værksted, gruppearbejde, projekt osv. kræver særlig pædagogisk indsats.

13. Det moderne arbejdsmarked • Fleksibilitet og omstillingsparathed • Selvstyring og egenkontrol • Overblik på flere dimensioner • Sikker navigation i omskiftelige opgaver, organisationer og omverdensforståelser • Veludviklede sociale kompetencer både ifht networking og ifht konflikthåndtering • Formelle kompetencer : uddannelse og erfaring ønskes • Ønskes osse: kreativ, innovativ, humoristisk, empatisk, sympatisk, arbejdssom, stabil, målrettet,…

14. Ubalancer mellem ADHD, unge og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet kan ses som ”en laaang projektuge” Brud i barndommens indlæringskontekster skaber kognitive mangler i ungdomsliv Ungdoms – uddannelse/praktik ell. kompenserer ikke tilstrækkeligt for disse brud Der er mere fokus på formelle kvalifikationer end på det sociale/kognitive beredskab Arbejdsmarkedet kræver flerdimensionelle kompetencer af arbejdskraften Der opstår et mismatch mellem det de unge kan – og det arbejdsmarkedet forventer af dem

15. Socialisering skal tages alvorligt • Med fokus på indlæring og forventning om ”automatisk” socialisering i konteksten tabes flere børn og unge med ADHD • Socialisering sker ikke automatisk, når der er behov for hjælp til afkodning og kognitiv omsætning • At kunne begå sig og udvise situationsbestemt passende adfærd er kompetencer, der SKAL læres • Arbejde er en ting, men arbejdspladsen som en social kontekst er noget andet • Det er denne kontekst, der danner rammen for arbejdsspecifik læring, socialisering og social kontakt

16. Et multifacetteret læringsbegreb • Faglig læring – formelle kompetencer • Social læring – at kunne lære at kunne begå sig • Personlig læring – hvad er det jeg gør som fungerer godt og hvad fungerer ikke? • Kognitiv læring – fortsætte med det, der duer og stoppe adfærd, der ikke fungerer i situationen • Læring om arbejdspladslivet kræver (mindst) alle 4 dimensioner

17. Celinas fortælling • En støttende kontekst kan mobilisere en stabil og kontinuerlig arbejdsindsats. Støtte betyder: • sikker organisatorisk kommunikation og procedurer som letter navigation • Positiv og hjælpsom arbejdsplads • Viden om og anerkendelse af SPECIFIKKE vanskeligheder for Celina • Udvise tid og rum til indlæring i afpasset tempo samt tålmodighed i forhold læreprocesser

18. Kompenserende handlinger Hvis jeg har en liste på syv ting for eksempel, så kan jeg godt lave de fem, men så har jeg glemt de sidste to. Fuldstændigt. Bare væk. Jeg ved godt der er et eller andet. Jeg kan bare ikke huske hvad. Der er nok mange, der bliver irriterede [over det]. Jeg kan huske min tidligere arbejdsgiver han var irriteret over, at jeg skrev det ned. I starten synes han det var fint nok, at jeg skrev det ned. Fordi det startede med, at jeg ikke kunne huske, hvad han sagde. Det blev han irriteret over. Det kan jeg også godt forstå. Så skrev jeg det ned. Så kunne jeg godt huske det. Men så mente han, at det tog for lang tid, for han troede jeg var afhængig af sådan en bog dér. Han havde så ikke lige fattet, hvad det var min sygdom gik ud på. At jeg havde problemer med at huske . M: Var det derfor du rejste eller? Jeg blev fyret lige pludselig. Han mente, at jeg var for langsom. (Celina, 48)

19. Rutiner, strategier og tålmodighed Det sted jeg har fået nu, det er rigtig dejligt altså. De er meget meget forstående. De er utrolig tålmodige og startede også med at sige, at jeg bare skulle lære tingene i mit eget tempo. Og det var jo dejligt især for mig at få at vide. • M: Men tænker du selv, at du lærer tingene langsommere end andre? Nej - nogle ting - der lærer jeg det lige med det samme. Andre ting[er sværere], hvis det er en længere ordre. For eksempel der, hvor jeg var før. Der var det mig, der kastrerede, og der var det sådan noget med: Først, så når man tog dem op så klippede du halen. Og så gav du dem jern, og så kastrerede du dem. Og så fik de Baycox -- forebyggende medicin – og det var det. Og hver gang -- den rækkefølge dér. Det stod jeg og gentog inde i hovedet. Og nogle dage, så var rutinen selvfølgelig bedre end andre.

20. Kontekstuelle problemer Handicap og funktionsnedsættelse kan ikke bruges som analytiske begreber i forhold til ADHD, unge og arbejdsmarked/ uddannelse Behov for begreber der kan understøtte analyser af komplicerede og differentierede fortællinger om unge og arbejde Behov for at koble og integrere sociale indsatser, der styrker de unges muligheder i fremtiden på tværs af sektorer og paradigmer

21. En differentieret analyse • Jobtræning? Kun på baggrund af analyse af særlige vanskeligheder: tid, struktur, konflikthåndtering, kollegial respons • Praktik eller arbejdsplads skal også analyseres. Er der udbygget infrastruktur? Hvordan er tonen? Hvem er ansvarlig for kontakt og kommunikation? Særligt fokus på integrerende organisationskulturer. • Hvilke former for relevant støtte tilbydes hjemme? Og hvordan kan der samarbejdes?

22. Aktørperspektiver • Er diagnosen vigtig? • Hvordan og på hvilke områder? • På hvilke måder kan du selv kompensere for besværligheder? • Er der andre områder, der er problematiske? Adskille ADHD og sociale problemer generelt. • Hvilke former for hjælp er relevant for dig? • Hvem og hvor skal denne hjælp tilbydes?

23. Ability som komponenter A. Formelle kvalifikationer: uddannelse og erfaring B. Sociale kompetencer: omgængelighed, situationsfornemmelse, empati. C. Tidstypisk matchning: tolerance, stress, fleksibilitet og selvstyring. D. Balanceret selvforståelse af den samlede situation: styrker og svagheder E. Handlingspotens: ideer til indsatser og tiltag – generelt og i egne handlinger.

24. Ability som cokonstruktion Perspektiver og udgangspunkter danner afsæt for forståelse og handling i det sociale arbejde Klientisering og spejling som vilkår for det sociale arbejde Diagnostiske diskurser i socialt arbejde Ability kan danne afsæt for mødet mellem ADHD og det sociale system

25. ADHD og kategorier Vi passer ikke rigtigt ind i nogen kategori, så jeg tror sgu´ ikke rigtigt, at de har mulighederne endnu. Men altså, hvis alle der får den her diagnose, de gør opmærksom på det, så på et eller andet tidspunkt, så ryger der vel en pop up menu op, der siger at der efterhånden er rimelig mange mennesker, der sejler rundt, og som har det her tilfælles. Vi er nødt til at smide nogle penge i det altså. Det er sådan det fungerer. (Nikolej, 18)

26. Behov for udvikling ADHD, diagnoser og socialt arbejde Behov for ability begreb som en plastisk figur Udvikling af et borger involverende scaleringsinstrument Fremtiden kalder på muligheder for at borgerne kan drive egne diagnosers mulighedsrum Der skal tænkes HELT nyt om diagnoser i det sociale arbejde

27. Kategorisering og klientisering • Skisma i socialt arbejde: hjælp er bundet i særlige kategoriseringsformer som kræver indskrivning • Voksne og især unge med ADHD ser ikke entydigt diagnosen som et handicap eller funktionsnedsættelse • Omverden ser ikke ADHD som absolut støttekrævende • Problemet vokser til flere sammensatte, differentierede og komplekse områder

28. Komplekse problemstillinger • ADHD for unge og voksne er særlige komplekse problemstillinger som i praksis viser sig med adskillige modsatrettede karakteristika • De foranstaltninger / tilbud, der er til rådighed matcher ikke disse modsætninger • Hjælp og støtte bliver for ufleksible til en produktiv anvendelse • Arbejde og uddannelse kan kun fastholdes af de unge selv. Uden denne analyse er mange indsatser • Spild af tid og spild af penge

29. At kæmpe for værdighed Jamen jeg har tabt alle de kampe, jeg har kæmpet. Fordi mit mål har været et, jeg ikke kunne opnå med, hvad kan man sige, de ressourcer, jeg har haft, eller med de teknikker, jeg har brugt til at nå de forskellige mål, ikk´? Så jeg ser da på mig selv som en taber. Altså ikke på den der måde med, sådan en taber det er sådan en, der tæver sin hund og drikker elefantbajer. Ikke på den måde en taber. Jeg har mistet kampgejsten. Jeg har mistet troen på, at det kan betale sig, og det er næsten den værste kamp, man kan tabe overhovedet, ikk´? Det er troen på, at det kan betale sig at gøre noget. Det er nok et af mine største mål lige for tiden. At få troen igen på, at hvis jeg gør noget, så betyder det reelt noget. For mig selv og for andre mennesker. (Nikolej, 37)

30. Et spektrum, der fluktuerer • Ingen sandhed om ADHD - de mange udtryk vanskeliggør håndtering for: • Den enkelte – hvor befinder man sig henne? • For systemer – hvilke former for særlige indsatser skal bevilges, og hvordan dokumentere og kategorisere? • Hvilke analysemodeller skal anvendes og til hvem? • Begreber som handicap eller funktionsnedsættelse passer ikke på kompetencespektret, og kan give en skrævvridning af det konkrete mulighedsfelt. • Kræver en omlægning af diagnoser forståelse og anvendelse i det sociale arbejde – måske på linje med recovery bevægelsen?

31. Tak for tid og opmærksomhed.

32. Kontakt information Maja Lundemark Andersen maja@socsci.aau.dk Ph.d. kan downloades på AAU hjemmeside.