1 / 33

” Samtaler for livet ”

” Samtaler for livet ”. Hvordan kan man være en god samtalepartner for sin søster eller nabo ? Kunsten at samtale er i høj grad kunsten at lytte til , hvad den anden siger . . Dagens program. At samtale ”Hvad er en samtale egentligt” Forskellige typer af samtaler

urbana
Download Presentation

” Samtaler for livet ”

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. ”Samtaler for livet” Hvordankan man være en god samtalepartner for sin søsterellernabo? Kunsten at samtaleerihøj grad kunsten at lyttetil, hvad den andensiger.

  2. Dagens program • At samtale • ”Hvad er en samtale egentligt” • Forskellige typer af samtaler • Nøglebegreber i samtalen • Opmærksomhedsøvelse • Hverdagenssamtaler • “hvisjegvardig”øvelse • Værktøjskassen • Læringfracoachenssamtaler • Afsluttendeøvelse • Opsamling

  3. Kortommig Sarah KrøgerZiethen SogneogHospicepræst SamtalevejlederpåLinien Cert.coach Mor, veninde, datter

  4. At samtale – min synopse • Et kommunikativt forhold med et andet menneske, indenfor en kontekstbestemt, meningsbærende ramme, som vi må forholde os til. • ”Alt hvad der siges, siges af nogen”. Og det kan tilføjes ”og alt hvad der høres, høres af nogen”. • Kommunikation er cirkulært. Multivers – univers. • ”At anerkende en anden som et medmenneske betyder, at man forsøger at sætte sig ind i den andens inderste tanker og et øjeblik se verden ud fra den andens synsvinkel”

  5. Forskellige typer af samtaler- groft skitseret • Hverdagen • Snakke om løst og fast • Social handling • Vende småting • Relationelt • Holde forbindelsen vedlige • Omsorg • Nærvær • Krise • Akut opstået problem • Personlige problemer • Formålsrettet • En konkret problemstilling • Råd • Løsninger

  6. De 4 grundvilkår i livet- baseret på Yalomsredegørelse • Når mennesket støder på disse grundvilkår opstår angsten – som så igen forplanter sig i konflikter, frustrationer, overvejelser og eksistentielle tanker • I samtaler med mennesker kan det være vigtigt at holde sig for øje, at den krise eller det problem de præsentere, på en eller anden måde er forbundet med disse grundvilkår • Ved at løfte blikket til grundvilkåret kan vi måske bedre forstå den konkrete samtale bedre

  7. Friheden og Døden • Drømmen om frihed begrænses af, at vi – når alt kommer til alt – er ansvarlige for vores liv. • Livet består af tilvalg og fravalg. At være fri betyder at have valgmuligheder og at tage ansvar for de valg vi træffer. • Når vi bliver ramt af krise eller sorg, føler vi os mere end nogensinde uden sikkerhedsnet – frit svævende – uden fast grund under fødderne. • Det dramatiske vendepunkt – eller krisens udviklings muligheder, er ikke mindst er et ændret forhold til vores valgmuligheder. • Vi ved alle, at vi engang skal dø. • Vi lever nu, men en dag skal vi ophøre med at eksistere – dette kan medføre angst. • Livets paradoks er, at liv og død hænger sammen, at dødsbevidsthed giver livskvalitet. • Først når vi har fået dødsbevidstheden ”ordentlig” på plads, får livet mening – fordi vi tør leve.

  8. Meningsløshed og Isolation • Sorg og krise kommer uventet og passer derfor ikke ind i vores almindelige billede af os selv og vores verden. • Når vi konfronteres med det ukontrollerbare liv, møder vi naturkræfterne, og angsten opstår når vi mister tillid til os selv og andre. • Verden bliver et fjendtligt og ligegyldigt sted være. • Hver gang vi magter at gå ind i den proces det er at acceptere vores magtesløshed og manglende kontrol, finder vi med tiden ny mening og nye veje til tilværelsen. • Det kan være traumatisk pludseligt at blive konfronteret med, at vi mennesker dybest set er alene (om ikke andet så i døden). • Det er skræmmende at se i øjnene, uanset hvor nære relationer vi har til andre mennesker, så er vi fundamentalt adskilt fra dem. Der må være et jeg for at være et du. • Mødet med vores eksistentielle alenehed kan være brutalt. • Først når vi tør mærke at vi er alene, bliver vi bedre til at mestre både nærhed og afstand til andre.

  9. Forskellige typer af samtaler – belyst eksistentielt • Hverdagen • Eksistentiel afvisning af meningsløsheden • Anna og laksen • Relationelt • Opgøret med isolationen • Kvinden som har levet i symbiose med sin mor – og pludselig står alene • Krise • At forholde sig til døden • Hans i skovbrynet, som vil turde leve fordi han skal dø • Formålsrettet • Fordi friheden kan være svær at håndtere • Maria og dyrene- og afvisningen af muligheder

  10. Nøgle-begreber i samtalen AutenticitetNærvær og eksistensEngagement og initiativ

  11. Autenticitet- at vide hvem man er og ikke gå på kompromis

  12. Nærvær og eksistens • Ingen mennesker kan undvære kontakt med andre • Derfor er en medmenneskelig kontakt noget af det fineste, du kan give et andet menneske • Det er vigtigt, at blive set og anerkendt med alt hvad man er • Også det svære og ”unævnelige” skal have sin plads

  13. Engagement og initiativ • Du kan ikke give et andet menneske initiativ • Du kan komme til at tage det, på den andens vegne • Du kan altid understøtte og anerkende den andens initiativ • Husk, at selv det mindste initiativ kan påskønnes • Vi er alle eksperter på eget liv • Se og anerkend den andens kompetence • Lad gerne den anden benytte sin kompetence over for dig

  14. Opmærksomhedsøvelse •  Gå sammen 2 og 2 • Den ene fortæller om hvad der gjorde størst indtryk de sidste par dage og hvad der ses mest frem til nu – og om der er nogle tanker der har meldt sig. • Den anden lytter – uden at kommentere – men lægger mærke til hvad det der bliver sagt gør ved ham/hende og hvilke tanker der kommer, samtidigt med, at fokus holdes på det den anden siger. • Efter 5 min bytter I positioner uden at tale – og til sidst samler I op sammen - og samler vi op sammen

  15. Hverdagens samtaler Fordi det trods alt er dem, vi har allerflest af..

  16. Hvaderhverdagen? • Arbejde /kolleger /studiekammerater • Madlavning • Rengøring • Samvær med vennerellerfamilie • …. • Fjernsynskigning • Avislæsning • Indkøb • Tøjvask • …..

  17. Hverdagens betydning • Tryghed • Genkendelighed • Ro • Sikkerhed • Inddelingafdagen – ugen – året • Føle sig anerkendtog set • Have en pladsisamfundet • Vide derernoget man forventes at gøre – noget /nogendererafhængigtafén

  18. Hverdagens forudsigelighed er et bolværk Mod følelsen af kaos… Mod en uendelig angst… Så man kan vokse i det trygge Så man er sikker MEN…

  19. Hverdagen kan også være • Uoverskuelig • Lang • Ensom • Angstfyldt • Kedelig • Samtaler med døende på Hospice • Samtaler på Linien • Samtaler med Bedste • Samtaler med studerende

  20. Eksempel: Hvad der fylder • En kvindefikbrystkræft, men detsomfyldtevarhendesoplevelseaf at væretræt, såhunikkekunnegøredetlidthunplejede. • Hverdagenvarvigtigere end sygdommen – ogdetikke at have en hverdagvarværre end det at vide hunvarsyg. • Erdet for at tale udenomdetsomersvært – ellerfordihverdagenerhøjestekontekst? • Sammenkansmå ting blive store – når vi snakkerom det. • Men glædenvedhverdagenkanblegne, hvis vi tier den ihjel, ikkehører den, ellerovertrumfer den med voresegenhistorie : • Samtalepartner: “Jeghar haft en pragtfuldeftermiddag – se jegharkøbtdissedejligestøvler”

  21. SMALLTALK- Når man bare ligeskalsigehej.. -en måde at væreikontaktpå -en måde at opbyggetillidpå - en mådetil at sikre at man ikkeeralene med en oplevelse • - rummeranerkendelseaf den andensom person • - måde at føle sig som del af et størrehele, af et fællesskab

  22. Som når aber nusser hinanden i pelsen..

  23. Hvorforersmalltalkvigtig? • Anerkendende. • Hegel “Anerkendelse er en forudsætning for at kunne udvikle selvbevidsthed” • At anderkende det andet menneske er at sætte sig I dets sted. • Når vi taler sammen kan et “jeg” blive til et “du” • Lyttende • At være nysgerrig efter hvad der får den anden til at tale og gøre som han gør. • At høre hvad der betyder noget for den anden. • Respekterende overfor det den anden siger

  24. Store øre, lille mund • Tilsidesæt dine forudfattede opfattelser og meninger • (lad være med at tænke: ”hvordan ville jeg selv have det i den situation”, eller ”det, der er det sværeste for brugeren er nok…”) • Se verden gennem den andens vindue • Det er ikke sikkert, at vores forståelsesramme er den samme som brugerens • Ord kan betyde noget forskelligt for os hver især • Vi møder livets udfordringer forskelligt • Vores erfaringsgrundlag er forskelligt • Vores livsværdier er ikke nødvendigvis ens • Forkerte antagelser kan resultere i, at brugeren ikke føler sig set og hørt • SPØRG ALTID I STEDET FOR AT ANTAGE!

  25. VærktøjskassenOgså i vores almindelige samtaler med hinanden kan vi med små ændringer få bedre samtaler …

  26. “Hvisjegvardig”øvelse • Sid overforhinanden 2 og 2 • Den enefortællerom en let problemstillingog den andenfortællerhvaddetfår ham til at tænkepåoghvadhansynes, den førsteskalgøre. Den førsteforsøger at holdetråden I sin samtale – den andenbliverved med at associereogkomme med råd • Byt roller

  27. Læringfracoachenssamtaler • At lytte • Nøgleord • Spejling • Helikopterperspektiv

  28. At lytteAt øve sig i at værenysgerrigoginteresseret • Erfaringsudvekslingkanvære ok – men ofteervi interesserede I at høreom den andenserfaringer, fordi vi mere ellermindrebevidstsøger en bekræftelsepådetunderliggendespørgsmål: Gjordejegselvdetrigtige I en lignende situation? • Selvbiografisklytning: Man lytter for at findeåbninger I det den andensiger, somgørdetmuligt for os at dele voresegneerfaringer. • Blivi den andensverden • Undgå at overtagesamtalen • Undgåløsninger • Hold til en start dine egneholdningerudeafsamtalen • Samle op

  29. Nøgleord • Ord som er særligt betydningsbærende og som åbner for mulige veje i samtalen. • Særlig betoning eller hyppig brug • Giv ordet tilbage til den anden ved at gentage ordet – og se hvor det fører hen • Fører ofte til en uddybelse af det der er vigtigt for den anden • Ex: Samtale med mand med angst (anerkendelse)

  30. Spejling • Gentage ord eller sætninger som den anden siger • Virker kunstigt, men det er faktisk opbyggeligt for den man taler med. Hvis man lægger mærke til en sætning, som gentages, kan man gentage den for den anden • Ex: Pige med lille dreng. Gentager hendes ord om ham – og om deres liv. Hun ser det udefra.

  31. HelikopterperspektivetMere brugbart end man regner med

  32. Sidste øvelse: VærktøjssamtalenDen ene vælger en samtale fra den forgangne uge, og den anden bruger værktøjerne herunder. Efterfølgende reflekteres over hvad det gjorde for samtalen – og så bytter I roller. • Spejling • Gentag ord eller sætning med spørgsmålstegn bagefter • Aktiv lytning • Holde egne meninger tilbage • Aktivt vise at man lytter • opsamling • Nøgleord • Tag et ord og bed den anden uddybe hvad det betyder: • Kan du sige mere om det her..? • Gamemaster • Prøv at tale om, hvad samtalen skal handle om • Brug timeout for at se om det virker

  33. Afslutning: Kritik, ris og ros – spørgsmål?

More Related