Aktuelt om dyrkning af majs
Download
1 / 50

Aktuelt om dyrkning af majs - PowerPoint PPT Presentation


  • 125 Views
  • Uploaded on

Aktuelt om dyrkning af majs. Martin Mikkelsen. Disposition. Majs i 2005 Majsorter Høsttid Stubhøjde Kolbemajs (Fusarium i majs) (Dårlig vækst i majs). 2002. 2003. 2004. 2005. 2002. 2003. 2004. 2005. 71-90. 71-90. Sydjylland. Øerne.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Aktuelt om dyrkning af majs' - tracy


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Aktuelt om dyrkning af majs

Aktuelt om dyrkning af majs

Martin Mikkelsen


Disposition
Disposition

  • Majs i 2005

  • Majsorter

  • Høsttid

  • Stubhøjde

  • Kolbemajs

  • (Fusarium i majs)

  • (Dårlig vækst i majs)


Majsvarmeenheder 2002 2005 15 april 15 oktober

2002

2003

2004

2005

2002

2003

2004

2005

71-90

71-90

Sydjylland

Øerne

Majsvarmeenheder 2002-200515. april – 15. oktober

3200

3000

2800

Majsvarmeenheder

2600

2400

2200

2005

2002

2003

2004

71-90

Nordjylland


Majsvarmeenheder 2005 ved sen s ning og tidlig frost

15.05-15.10

15.05-15.09

15.05-15.10

15.05-15.09

15.05-15.10

15.05-15.09

Majsvarmeenheder 2005ved sen såning og tidlig frost

3000

2800

2600

Majsvarmeenheder

2400

2200

2000

15.04-15.10

15.04-15.10

15.04-15.10

Nordjylland

Sydjylland

Øerne


Middeltemperatur jylland og erne

Kernefyldning og modenhed

2005

Middeltemperatur Jylland og Øerne

20

18

16

14

12

Blomstring

10

Middeltemperatur, grader C

8

6

4

2

0

Apr.

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sep.

Okt.

Nov.

Normal



Valg af majssort til hels d
Valg af majssort til helsæd

  • 30 pct. tørstof før midten af oktober

    Mere end 30 pct. græs i foderrationen:

  • Højt udbytte og høj foderværdi

    Mindre end 30 pct. græs i foderrationen:

  • Højt udbytte og høj FK NDF

    Vælg 2-3 sorter


Majssorter til hels d 2004 2005

Forskel: 5,48 %

Fht. FK NDF

Fht. udbytte af a.e.

Majssorter til helsæd 2004 - 2005

Forholdstal

100

105

85

90

95

(22)

Destiny

(16)

Treasure

(7)

Auxxel

(6)

Rosalie

(5)

Ravenna

(2)

Cerruti

(0)

Topper

(0)

Banguy

1,30

1,25

1,20

1,15

1,10

Kg tørstof pr. FE

Kg tørstof pr. FE

Oversigten, s. 350



Majssorter staygreen index
Majssorter ”Staygreen index”

% stivelse

Staygreen index =

x 100

% tørstof

Højt index = Våd stængel, tidlig kolbeudvikling

Lavt index = Tør stængel, sen kolbeudvikling


Majsorter 2004 2005 tidlige sorter

Staygreen Index

65

70

75

80

85

90

95

Destiny(22)

ES Pride(19)

Avenir(17)

Eternity(17)

Treasure(16)

Vernal(14)

Passat(13)

Blixxem(10)

Majsorter 2004-2005 - tidlige sorter


Majssorter 2004 2005 sildige sorter
Majssorter 2004-2005 - sildige sorter

Stay-green index

65

70

75

80

85

90

95

100

NKBuul(2)

Apostrof(2)

Tango(2)

Cerruti(2)

Adenzo(1)

LG3196(1)

Candir(1)

PR39M48(0)

Topper(0)

Nescio(0)

Banguy(0)

ES Shorty(-3)

Graphic(-4)


Majssorter til kolbemajs
Majssorter til kolbemajs

  • Ingen sortsforsøg til kolbemajs

  • Brug sortsforsøgene til majshelsæd

  • Højt udbytte af stivelse

  • Nye lovende sorter: Anvil og Patrick


Majssorter til kolbemajs 2004 2005
Majssorter til kolbemajs, 2004-2005

Destiny

Eternity

Treasure

Kwiss

Salgado

NK Bull

Cerruti

100

102

104

106

108

110

112

114

Forholdstal for udbyttet af stivelse ved helsædshøst


H sttider i typer af majssorter
Høsttider i typer af majssorter

  • 4 forsøg 2002-2005

  • Koldkærgård JB 7

  • Avenir, Crescendo, Manatan, Banguy

  • 4 høst - 2 uger imellem hver høst


H sttider i typer af majssorter1
Høsttider i typer af majssorter

  • 2002 og 2003

    • meget varmt

    • tørt – især 2002

    • tidlig udvikling og tidlig høst

  • 2004 og 2005

    • lidt varmere end 20 års gns. 1971-90

    • sen høst

    • 2005: svidning af nattefrost 16.-18. sept. (1/3 -1/2 af bladene)


H sttid banguy 2002 2005
Høsttid Banguy 2002-2005

50

45

40

35

Pct. tørstof

30

25

20

24/8

6/9

20/9

4/10

18/10

1/11

15/11

Dato

2002

2003

2004

2005


H sttid konklusion t rstofindhold
Høsttid - konklusion tørstofindhold

  • < 32 pct. tørstof:

    +0,4 % pr. døgn i tidlige sorter

    +0,2 % pr. døgn i sildige sorter

  • >32 pct. tørstof

    +0,5 % pr. døgn i både tidlige og sildige sorter

  • +5 % i tørkeskadet majs


H sttid banguy 2002 20051

170

150

130

a.e. pr. ha

110

90

70

50

24/8

6/9

20/9

4/10

18/10

1/11

15/11

Dato

2002

2003

2004

2005

Høsttid Banguy 2002-2005



H sttid konklusion udbytte
Høsttid - konklusion udbytte

  • < 30 pct. tørstof

    • op til 140-200 FE pr. ha pr. dag

  • >30 pct. tørstof

    • tidlig udvikling: op til 0-70 FE pr. ha. pr. dag

    • sen udvikling: stagnerende eller faldende udbytte

  • Middeldøgntemperaturer under 10 grader har bevirket faldende udbytte

  • Frostsvidning af en tredjedel af bladene har bevirket faldende udbytte på op til 70 FE pr. ha pr. dag



H sttid konklusion kg t rstof pr fe
Høsttid - konklusion kg tørstof pr. FE

  • <30 pct. tørstof

    • stærkt faldende

  • >30 pct. tørstof

    • stagnerende eller svagt faldende

  • Frostsvidning: bremser udviklingen i kg ts. pr. FE





H sttid konklusion stivelse og sukker
Høsttid - konklusion stivelse og sukker

  • Stivelse

    • steget meget indtil 30 pct. ts.

    • steget mindre efter 30 pct. tørstof

    • frost har bevirket brat stigning – derefter svagere stigning

  • Sukker

    • faldet meget indtil 30 pct. ts.

    • stagneret efter 30 pct. tørstof

    • lavt ved høje temperaturer

    • faldet ved middeldøgntemperaturer under 10 grader

    • faldet efter frost

  • Sukker + stivelse

    • er steget 5-13 procentenheder på 6 uger – mest ved tidlig udvikling




H sttid konklusion pct ndf og fk ndf
Høsttid - konklusion pct. NDF og FK NDF

  • Pct. NDF

    • faldet stærkt indtil 30 pct. ts.

    • stagneret eller faldet svagt efter 30 pct. ts.

    • brat fald efter frost – derefter stagneret på højt niveau

  • FK NDF

    • uændret i 6 ugers høstperiode

    • Niveauet højest med varm og tør august

    • Niveauet lavest med kølig/solfattig juli/august



H sttid konklusion udbytte af stivelse
Høsttid - konklusion udbytte af stivelse

  • stiger stærkt indtil 30 pct. tørstof

  • stiger svagere indtil knap 40 pct. tørstof

  • frost bevirket brat stigning – derefter stagneret eller svagt stigende


H sttid samlet konklusion
Høsttid - samlet konklusion

  • 29-33 pct. tørstof

    • 29-30 ved et højt stivelsesniveau i rationen

    • 30-33 ved et lavere stivelsesniveau i rationen

  • Høst inden middeldøgntemperaturen kommer under 10 grader C

  • Frostskadet majs (1/3-1/2 af bladene svedne):

    • Høst ved 28-30 pct. tørstof

    • indholdet af tørstof er steget, uden at kvaliteten har ændret sig

    • Høst inden en længere periode med regn


Stubh jde i majs 1993 og 1997
Stubhøjde i majs 1993 og 1997

  • 19 undersøgelser

  • 9 sorter

    • hele afgrøden med 20 cm stub

    • nederste stængelstykker á 20 cm

  • Foderværdi

    • 1993: træstof

    • 1997: in vitro


Stubh jde i majs
Stubhøjde i majs

28

26

24

22

20

Pct. tørstof

18

16

14

12

10

0-20

20-40

40-60/80

cm stængelstykke målt fra jordoverfladen

Fronica (22% ts.) 1993

Husar (38% ts.) 1997

Sonia (31% ts.) 1993

Banguy (33% ts) 1997

Aviso (27% ts.) 1993


Stubh jde i majs1
Stubhøjde i majs

45

40

35

Pct. træstof i tørstof

30

25

20

0-20

20-40

40-60/80

cm stængelstykke målt fra jordoverfladen

Husar (38% ts.) 1997

Fronica (22% ts.) 1993

Sonia (31% ts.) 1993

Banguy (33% ts) 1997

Aviso (27% ts.) 1993


Stubh jde i majs2
Stubhøjde i majs

2,8

2,6

2,4

2,2

2,0

Kg tørstof pr. FE

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0-20

20-40

40-60/80

Stængelstykke målt fra jordoverfladen

Fronica (22% ts.) 1993

Husar (38% ts.) 1997

Sonia (31% ts.) 1993

Banguy (33% ts) 1997

Aviso (27% ts.) 1993


Stubh jde konklusion st ngeldele
Stubhøjde - konklusion - stængeldele

  • % tørstof lavest i nederste stængeldele

  • % træstof ens i stængeldele

  • % træstof stigende med udviklingen

  • foderværdi ens i stængelstykker

  • foderværdi aftagende med udviklingen


Stubh jde i majs 40 contra 20 cm stub
Stubhøjde i majs40 contra 20 cm stub

10

9

8

7

6

Ændring i pct. tørstof

5

4

3

2

1

0

20

22

24

26

28

30

32

34

36

38

40

Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub

1993

1997


Stubh jde i majs3
Stubhøjde i majs

3,0

2,8

2,6

2,4

2,2

2,0

Kg ts. pr. FE i stængel- stykket 20-40 cm

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

20

22

24

26

28

30

32

34

36

38

40

Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub

1993

1997


Stubh jde i majs 40 cm contra 20 cm stub
Stubhøjde i majs 40 cm contra 20 cm stub

Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub

20

22

24

26

28

30

32

34

36

38

40

0

-0,01

-0,02

-0,03

-0,04

-0,05

Ændring i kg tørstof pr. FE

-0,06

-0,07

-0,08

-0,09

-0,10

1993

1997


Stubh jde i majs 40 cm stub contra 20 cm stub
Stubhøjde i majs40 cm stub contra 20 cm stub

16

y = 0,0239x2- 2,1191x + 48,944

14

12

10

8

Pct. udb.tab af a.e.

6

4

2

0

20

22

24

26

28

30

32

34

36

38

40

Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub

1993

1997


Stubh jde majs konklusion 40 contra 20 cm stub
Stubhøjde majs - konklusion 40 contra 20 cm stub

  • +2 pct. tørstof ved 25-30 pct. tørstof i majsen

  • Minus 0,02-0,03 kg tørstof pr. FE ved hhv. 25 og 30 pct. tørstof i majsen

  • Minus 11, 7 og 4 pct. a.e. ved hhv. 25, 30 og 35 pct. tørstof


Stubh jde i majs4
Stubhøjde i majs

120

110

100

90

Intern pris, øre pr. FE

80

70

60

0

20

40

60

80

Stubhøjde, cm

Majs 30 pct. ts

Majs 25 pct. ts.


Stubh jde majs
Stubhøjde majs

Kan være aktuel i veludviklede afgrøder hvis

  • nok grovfoder,

  • nok strukturfoder i rationen,

  • intern pris på majsen er lavere end på foder, som majsen skubber ud af rationen (forudsat uændret mælkeydelse).


Kolbemajs
Kolbemajs

  • Kolber med svøbblade høstet med et plukkebord monteret på en finsnitter

  • 50 pct. tørstof i kolben

  • 80-85 pct. af udbyttet af FE til majshelsæd

  • 45 pct. af udbyttet af grønt til majshelsæd

  • 35 pct. større høstkapacitet

  • 4 mm snitlængde, crackes effektivt

  • Ensileringsmiddel med virkning mod svampe

  • Stor omhyggelighed ved ensilering


Kolbemajs1
Kolbemajs

  • Foderværdi som valset byg

  • Måske lidt bedre sammensætning til kvæg??

    • mere NDF af en rimelig kvalitet

    • mindre stivelse

    • højere AAT

  • Høj selvforsyningsgrad med hjemmeavlet foder

  • Prismæssigt på niveau med indkøbt valset byg

  • Flexibel afgrøde

  • Alternativ: majshelsæd høstet med en højere stub


Majs til kolbemajs
Majs til kolbemajs

90

85

80

75

70

Pct. udbytte af a.e. ved kolbehøst i fht. helsæd

65

60

55

50

45

40

36

38

40

42

44

46

48

50

52

Pct. tørstof i kolbemasse


Majs stubh jde
Majs stubhøjde

120

Kolbemajs

110

100

X

90

Intern pris, øre pr. FE

80

70

60

0

20

40

60

80

Stubhøjde, cm

Majs 30 pct. ts