Samfundsvidenskabens metoder og teori.

1. Samfundsvidenskabens metoder og teori. Med fokus på hvor der er muligheder for et samarbejde med naturvidenskaberne

2. Metoder og samarbejder

3. Samfundsvidenskab over naturvidenskaben Samfundsvidenskab Naturvidenskab Søge kausalitet i naturen Undersøge sammenhænge i naturen Fysiske lovmæssigheder • Søge kausalitet i samfundet • Undersøge generelle mønstre og sammenhænge i samfundet med brug af kvantitativ metode • Statistiske sandsynligheder

5. Fakulteternes forskellighed • Samfundsfag operere generelt med en høj kompleksitet når vi skal undersøge et genstandsfelt. • Analysearbejdet med at nå frem til en ”prime mover” eller en enkeltstående årsag som forklaring ender oftest med et reduktionistisk resultatet. Man acceptere ofte et samspil af flere årsager som forklaring på et bestemt fænomen. • Heroverfor står naturvidenskaben, der arbejder hen imod størst mulig enkelthed, entydighed og forklaring af virkning ud fra en enkelt årsag.

6. I gymnasiets hverdag • For den samfundsfaglige lærer vil interessen for naturvidenskab være mest fokuseret når naturvidenskaben slår om i en konkret teknologisk anvendelse. • Naturvidenskabsfagenes teknologitilgang er ofte en dekonstruktion af teknologien ned i nogle bestanddele hvor naturlovene kan iagttages og bevises. • Samfundsfags interesse er primært fokuseret på implementeringen, anvendelsen og konsekvenserne af en bestemt teknologi.

7. De fællesberøringsflader (1) • Vi bliver stadig mere beviste om at menneskelig aktivitet har en miljømæssig konsekvens. • Vi kan kvalificere erkendelsen af denne sammenhæng ved at se på såvel miljøkonsekvensens grundbestanddele og forklaringerne på den menneskelige samfundsmæssige aktivitet ud fra empiriske og generaliserede opfattelser af baggrunden for den menneskelig aktivitet.

8. De fællesberøringsflader (2) Den måde hvormed vi løse samfundsmæssige opgaver og imødekommer individernes behov d.v.s forhold omkring forholdsregler mod naturtvang, måden vi producerer på og vores forbrugsmønstre, indebærer anvendelsen af en række forskelligartede teknologier der hver på deres måder virker tilbage på samfundet og er med til at skaber rammerne for individernes livsvilkår. Forandringer i den teknologi er af interesse for samfundsfag fordi vi så vil kunne iagttage samfundsforandringer og ændres livsvilkår for individer.

9. Fælles berøringsflader (3) • Perspektiverne ved og fremskrivningerne af den naturvidenskabelige indsigt vi har i dag. • www.anopenworld.ku.dk

10. Emner og tilgange der har været på programmet • Forløb omkring energipolitik og energi kilder” • Præsentation af erfaringer med studieretningssamarbejde mellem fysik og samfundsfag på Herlev gymnasium • Forsøg med fysiske processer: solceller, energioverførsel, opvarmning. • Forberedelse, afholdelse og opsamling af ekskursion • Energimarkedet • forsøg med varme og brændselscelle. • Nordisk El-marked • Sundhed og bivirkning, Case og spil, Multiresistens, fødevarer, Data-behandling, Nat, CHI2, Test • Avanceret lys.: Væksthuse, fotosyntese, lys og farver

11. Hvordan kan vi vide noget om samfundet? • Vi bygger vores viden på systematisk dataindsamling. Til det formål har vi forskellige metoder og metodiske tilgange. • Opfattelser af de grundlæggende sammenhænge i samfundet som kommer til udtryk i teorier.

12. Håndværket • Den kvalitative metode. Indsamling af s.khårdre (enkle, konkrete og helts objektive) data vedr. et afgrænset felt. • Kvantitative metode. Indsamling af s.k. bløde data hvor den interviewedes refleksioner og subjektive opfattelser er en del af data. • Indsamlingen tilrettelægges på grundlag af en hypotese om en sammenhæng man vil dokumentere eksistensen af og en fremgangsmåde hvorved man kan skaffe sig pålidelig data.

13. Hvad er årsagen til samfundets eksistens og dets forandringer? • Samfund og individ • Aktør • Struktur • Voluntarisme eller determinisme

14. Forforståelser • Emil Durkheim (1858-1917): Metodiske kollektivisme d.v.s. mennesket er underlagt upersonlig social tvang. • Max Weber (1864-1920): Den metodiske individualisemdvs mennesket er drivkraften bag udvikling i samfundet. • Anthony Giddens (1938-) Strukturation: d.v.s de sociale praksisser ordnet på tværs af tid og rum (dynamiske eller reproduktiv).

15. Samfundsfag og hermeneutikken • Forforståelse. • Fortolkning af data • Objektivitetskrav

16. Forklaringer i samfundsvidenskaben • Uafhængige vaiable = ”Præmis” • Afhængig variable = element af præmissen, en effekt, virkning eller konsekvens. • Besparelser i 2013 som årsag til vækst i beskæftigelsen 2014 (?).

17. Forklaringer i samfundsvidenskaben • Fænomener i samfundet: • Forklaring på fænomener i samfundet benytter ofte ”funktionelle forklaringer”. (rolle, funktion, virkning, sociale mål i samfundet) • Forligsinstitutionen forklaret som konsekvens af at man tilstræber ro og orden på arbejdsmarkedet.

18. Deduktion og induktion i samfundsfag • Teoretiske udgangspunkt for at forstå fænomen (deduktion) • Empirisk udgangspunkt (dataindsamling) for at anskue og forstå et fænomen nærmere.

19. Metoder i samfundsfag • Kvalitativ metode. • Kvantitativ metode. • I kombination med hypotetisk deduktiv metode eller induktiv metode. • Kvalitative metode i kombination med diskursanalysen

20. Abduktion i samfundsfag • Hypoteser er en påstand om sammenhæng mellem to fænomener, faktorer, forhold osv. • Verificeres eller falsificeres gennem kvantitativ eller kvalitativ metode.

21. Bedømmelse af kvantitativ forskningen • Pålidelighed (Reliabilitet) (overholder tekniske forskrifter for dataindsamling, reproducerbar, • Gyldighed (valitiditet) Sammenhæng mellem de man undersøger og undersøgelsens genstand / case.

22. Bedømmelse af kvalitativ forskning • Troværdighed (sandhedsværdien af forskningen,) • Overførbarhed (anvendelighed) • Konsistens (Stringens – sammenhæng) • Transparens (Uafhængighed, værdi-neutalitet)