Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

1. Sygehuskontakter og lægemiddelforbrugfor udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Reimar W. Thomsen Afdelingslæge, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus

2. Agenda • Lidt baggrundsstof og metode • Hvad er ’kronisk sygdom’, og hvordan kan forekomsten fastlægges baseret på administrative registre? • Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Nordjylland: udvikling 2000-2005 • Forekomsten af kroniske sygdomme i de enkelte nordjyske kommuner i 2005 • Forekomsten blandt mænd, kvinder, yngre og ældre • Forekomsten af personer med mere end én kronisk sygdom i Regionen

3. Afsender: Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA) – en tværregional afdeling • Samarbejde mellem Region Midtjylland, Region Nordjylland, og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet • Aarhus Universitetshospital (Aalborg og Århus Sygehuse) er værtsinstitution Aalborg Sygehus, Forskningens Hus Aarhus Universitet, Ole Worms Allé 150

4. KEA – mandat: • Drive fri og uafhængig forskning på højt internationalt niveau • 2006: 116 publicerede videnskabelige artikler • Styrke og udbygge den klinisk epidemiologiske forskning ved sundhedsvæsenerne i Region Nord- og Midtjylland • Sikre, bevare og fremme brugen af regionale registre til forskningsformål • Bistå ved opbygning og drift af kliniske databaser • Rådgive regionerne i spørgsmål, hvor klinisk epidemiologisk viden på højt niveau er nødvendig • Medvirke ved udvikling, implementering og anvendelse af kvalitetsindikatorer • www.clin-epi.dk

5. Hvad er kronisk sygdom? • Defineres ofte som sygdom med forventet varighed > 90 dage • 45% af befolkningen har mindst én kronisk sygdom i amerikanske undersøgelser • Betydelig stigning i vente i den vestlige verden grundet befolkningernes aldring: • 820.000 personer >65 år i 2005 • ca. 1.250.000 personer > 65 år i 2030 • Kroniske sygdomme forårsager ¾ af tabte, kvalitetsjusterede leveår i samfundet

6. Hvordan kan forekomsten af kronisk sygdom på befolkningsniveau måles? • Spørgeskemaundersøgelser • Lægemiddelforbrug • Sygesikringsydelser • Blodprøve (-resultater) • Diagnoser stillet i primærsektoren • Diagnoser stillet ved sygehuskontakt

7. Materiale og metode i nærværende projekt • Alle personer, der mellem 2000 og 2005 har været bosiddende i Region Nordjylland • Forekomst af kronisk sygdom på ’ny storkommune’-niveau (bagudrettet) • Giver få procent overestimering i absolutte tal for Vesthimmerlands, Mariagerfjord, og Rebild kommuner (se Appendix i rapporten)

8. Hjertekarsygdomme Blodprop/åreforsnævring i hjertet Kronisk hjertesvigt Apopleksi/slagtilfælde Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesterol Kræftsygdomme Diabetes Osteoporose Gigtsygdomme Leddegigt Slidgigt Urinsur gigt Diskusprolaps Astma hos børn Kroniske lungesygdomme hos voksne (kronisk obstruktiv lungesygdom [KOL] og astma) Psykiatriske sygdomme Demens Alkoholmisbrugsrelaterede sygdomme Fedme Allergiske/inflammatoriske sygdomme høfeber eksem psoriasis 12 Inkluderede sygdomme!

9. Identifikation • Sygehuskontakter (indlæggelse eller ambulant besøg) med kronisk sygdom • Database baseret på Regionens Patient Administrative System, PAS • Brug af receptpligtig medicin for kronisk sygdom • Lægemiddel-database baseret på indløste recepter på tilskudsberettiget medicin på apotekerne • Sygdoms-forekomst opgjort for hvert år på basis af ≥1 sygehuskontakt eller ≥1 indløst recept

10. Tabel 1: ICD-10 og ATC koder anvendt til identificering af sygehuskontakter og lægemiddelbrug mod udvalgte kroniske sygdomme. Tabel 1 side 6: ICD-10 og ATC koder anvendt

11. Statistisk analyse • I rapporten: 3 tabelrækker eller søjler anført per kronisk sygdom: • Antal sygehuskontakter • Antal recepter • Antal samlet = enten 1. eller 2. • Opgjort i både total antal personer, og i procent af underliggende befolkning

12. Statistisk analyse • Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Nordjylland:udvikling 2000-2005 • Forekomsten af kroniske sygdomme i de enkelte nordjyske kommuner i 2005 • Forekomsten blandt mænd, kvinder, yngre og ældre • Forekomsten af personer med mere end én kronisk sygdom

13. Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Nordjylland:udvikling 2000-2005

15. Figur 14: Fordelingen af brugere af receptpligtige lægemidler mod udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland i 2005.

16. Figur 15: Fordelingen af personer med udvalgte kroniske sygdomme registreret ved sygehuskontakt i Region Nordjylland i 2005

17. Figur 16: Fordeling af kroniske sygdomme registreret ved receptpligtige lægemidler eller sygehuskontakt i Region Nordjylland i 2005.

18. Fordeling af sygdomme • Hyppigste lægemiddelrecepter var for:hjertekar-, allergiske, lunge- og psykiatriske sygdomme • Hyppigste sygehuskontakt var for:hjertekar-, gigt-, kræft-, lungesygdomme, og diabetes.

31. 2005: • Fra 2000-2005 blev der observeret en stigning i det samlede antal personer med kronisk sygdom på 13,0% • 13,3% stigning for personer med lægemiddelforbrug • 11,9% stigning for personer med sygehuskontakt • I 2005 brugte 219.789 personer (38,2% af regionens befolkning) receptpligtige lægemidler for kronisk sygdom • I 2005 oplevede 30.073 personer (5,2% af regionens befolkning) en sygehuskontakt for kronisk sygdom • I 2005 blev i alt 224.660 personer (39,0%) registreret med en kronisk sygdom

32. Fordeling af sygdomme • Hyppigste lægemiddelrecepter var for:hjertekar-, allergiske, lunge- og psykiatriske sygdomme • Stigning især for medicin mod hjertekarsygdom, diabetes, osteoporose, demens, og psykiatriske sygdomme • Hyppigste sygehuskontakt var for:hjertekar-, gigt-, kræft-, lungesygdomme, og diabetes. • Stigning især for hjertekar- og gigtsygdomme, og fedme

33. Forekomsten af kroniske sygdomme i de enkelte nordjyske kommuner i 2005

46. Forekomst af kronisk sygdom på kommuneniveau i 2005 • Den samlede forekomst af de kroniske sygdomme i 2005 varierer fra 36,9% af befolkningen i Rebild Kommune til 46,0% af befolkningen i Læsø Kommune • Der ses for de fleste sygdomme kun begrænset variation i forekomsten fra kommune til kommune • Forskelle i alderssammensætning i kommunernes befolkninger må haves in mente ved sammenligning

47. Forekomsten af kroniske sygdomme på kommuneniveau, fordelt på køn og aldersgruppe (Tabeller 4-10 i rapporten) • Sygdomsforekomst højere blandt kvinder end mænd for de fleste sygdomme • Sygdomsforekomst højere blandt ældre end yngre for de fleste sygdomme • Forskellene i sygdomsforekomst mellem kommunerne bliver mindre udtalte, når der ses på hver aldersgruppe for sig

48. Eksempel: Hjertekarsygdom i Rebild, Frederikshavn, og Læsø kommuner:

49. Forekomsten af personer med mere end én kronisk sygdom (Tabeller 11 og 12 i rapporten) • Flere kvinder end mænd, og især mange ældre har mere end én kronisk sygdom • Blandt 60-79 årige blev 69% registreret med mindst én kronisk sygdom, og 33% havde to eller sygdomme • Blandt 80+ årige havde 88% mindst én, og 52% mindst to kroniske sygdomme

50. Tabel 11: Procentvis andel af befolkningen i Region Nordjylland i 2005, der har én eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme