1 / 22

Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP

Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP. Dagsorden . Fælles forståelse af inklusion sprog skaber mennesker, hvorfor falder vi tilbage? Elevens oplevelse af at høre til i et fællesskab med tydelige rammer Det ressourceorienterede syn. Nysgerrig på eleven som aktør – lytte og inddrage

rianne
Download Presentation

Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP 8. maj 2014 Carsten Westfal Bruun Søndergaard

  2. Dagsorden • Fælles forståelse af inklusion • sprog skaber mennesker, hvorfor falder vi tilbage? • Elevens oplevelse af at høre til i et fællesskab med tydelige rammer • Det ressourceorienterede syn. Nysgerrig på eleven som aktør – lytte og inddrage • Den gode klasse, en metode til at arbejde med forældrenes holdninger på • Udvikling af et inklusionsberedskab

  3. Grundbegreber • Susan Tetler: • Opgør med integrationsbegrebet • Systemisk og organisatorisk perspektiv • Rasmus Alenkær, 3 områder for inklusion • Fysisk • Akademisk (faglig) • Social • Lars Qvortrup, Dansk Clearingshouse • Psykologisk – at eleverne udvikler ‘positive selvbilleder’ Skabe muligheder for deltagelse

  4. En fælles definition af inklusion • Alle børn skal føle sig som ligeværdige deltagere

  5. Ord skaber mennesker Sproget er som en lygte. Det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se (Wittgenstein) • ”Det er da klart, at Peter er på den måde, sådan var hans far og onkel også i skolen” – vi falder af og til i…

  6. Den tilbagevendende udfordring med sproget • Eleven er med problemer (individteorier) • Eksperter tog børnene med ud af klassen • Eleven der starter i skole, skal tilpasses • Henvisning og visitation • Specialklasser, ’klinikker’ - eksklusion

  7. Den tilbagevendende udfordring med sproget • Eleven iproblemer (systemteori) • Undervisning foregår ud fra valg • Eleven (og forældre) inddrages • Blandede fællesskaber - inklusion • Specialundervisning og den almene undervisning smelter sammen

  8. Elevens kvalitative oplevelse af at tilhøre et fællesskab • Anerkendelse • Relationer • Lærere og pædagoger er ’samhørighedsskabende selvobjekter’ og rollemodeller • Venner, gode elev-elev relationer • Kommunikation • Et aflæseligt rum • Tydelige regler, struktur, genkendelighed og forudsigelighed • Begribelighed – håndtérbarhed - meningsfuldhed

  9. Det ressourceorienterede syn • Hav ‘beskyttende faktorer’ med, når man går til handleniveauet i LP-platformen • Undtagelserne, hvornår går det godt? • Hvilke styrker kan man bygge på? (hos individet og i gruppen) Ellers • Ofte langsigtet arbejde • Opbygge relationer • Opbygge selvværd og selvagtelse via succesoplevelser • Men også kortsigtet nu og her • Hvordan taler vi om og til eleverne? Eleven som aktør • Mød (også) eleven på sine ressourcer • ‘at komme først’ – med en positiv kontakt (før man tvinges ind i en negativ)

  10. Det hele barn, gode råd mht. børn med ADHD • De 9 H’er (Jenny Bohr) • Hvad skal jeg lave? (indhold) • Hvordan skal jeg lave det? (metode) • Hvorfor skal jeg lave det? (mening) • Hvor skal jeg lave det? (placering) • Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) • Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) • Hvem skal jeg lave det med? (personer) • Hvor meget skal jeg lave? (mængde) • Hvad skal jeg bagefter? (næste) • Lad ikke medicinering skygge for evt. forstærkende faktorer for ADHD-børnenes problemadfærd • udvidet skole-hjemsamarbejde? • Identificér ’mennesket bag diagnosen’ – disse børn har samme eksistentielle behov som enhver anden! (gode relationer x 10...) • Vær opmærksom på ’invitationer’ måske har noget andet bag – arbejde med de gode relationer i ’fredstid’ • Udnyt alle pædagogiske muligheder for fysisk aktiverende pædagogik • Tydelighed i mål og forventninger er (især) vigtigt for disse børn (De 9 H’er)

  11. Forældre som aktører i inklusionsprocessen • Inklusion er en kontinuerlig proces • Forældre i flere roller: • Som aktiv deltager i klassens inklusionsproces • Som støtte for egne børn • Forældre og elever centrale aktører • Deltagelse afstedkommer ejerskab og mening • empowerment • Elevens hjemmemiljø som analysefaktor – et vigtigt socialt system

  12. En metode til at arbejde med forældrenes holdninger på DEN GODE KLASSE • Skolebestyrelsen på Gandrup skole prioriterer ”Den gode klasse” som • obligatoriske møder på alle klassetrin! Hvordan afholdes mødeformen Den gode klasse? - Inspirationsnotat! VED SKOLEÅRETS BEGYNDELSE: • Planlæg mødedatoer på det første møde i trivselsudvalget. • Meld datoer ud til hele klassen, gældende for hele året. • Skolebestyrelsens kontaktperson står til rådighed som mødeleder, ved at trække han/hun ind, kan hele klassen deltage i mødet på lige vilkår. • Beslut om trivselsrådet på skift skal være referent, eller om det skal være en af de øvrige forældre.

  13. Forberedelse til mødet PLANLÆGNING OP TIL MØDEDATO: • Trivselsrådet sender i god tid en besked til hele klassen, hvor der efterspørges punkter til dagsordenen. • Efter en given frist sendes endelig dagsorden. Er der ingen indmeldte punkter, kan hver forælder på skift sige noget om barnets trivsel i klassen/hverdagen. Klassens spilleregler kan evalueres.

  14. Spilleregler i den gode klasse • Spilleregler kan f.eks. være: Beløb til fødselsdagsgaver, antal arrangementer om året, hvornår • inviterer man til overnatning, kagelister, klassekassen (vil man lave opsparing eller ej), • legegrupper, handel i boden, indhold i drikkedunke, hvornår i svømmehal uden forældre, fester – • hvornår skal de slutte? + rygning/alkohol. • - Book eventuelt mødelokale 2, hvor der er god mulighed for at alle kan sidde ved et bord og samtidig se • hinanden. • Sørg for at næste forælder fra kagelisten har kage og kaffe med.

  15. Mødets struktur og forløb • Udvælg referent og påpeg at referatet den pågældende aften er et beslutningsreferat, der sendes ud på ForældreIntra. • Giv en kort introduktion eller lad skolebestyrelsens kontaktperson gøre det (alt efter hvem der afholder • mødet). Mødet holdes med det formål: • At styrke skole-hjem samarbejdet • At blive gode til at snakke om svære ting, der kan dukke op i løbet af et skoleår • At vi løbende kan tilpasse klassens spilleregler • At blive gode/endnu bedre rollemodeller.

  16. Mødets struktur og forløb • Inden mødet går i gang gennemgås grundprincipperne for mødet: • Alle markerer ved håndsoprækning og taler for sig selv: ”jeg” og ikke ”man” • Alt kan siges, gør det på en ordentlig måde • Tal TIL hinanden og ikke OM hinanden • Bevar en god umiddelbar og ligefrem tone, så ingen skal gætte sig til hvad der bliver sagt. • Afslutning på mødet: • Referent læser op hvad der er ført til referat • Ordstyrer runder mødet af (repeterer aftaler, fokus på at alle går fra mødet med samme opfattelse

  17. Udviklingsforløb ift. inklusionsberedskab Vi mangler et brugbart arbejdsredskab. • Vi tager ideen op i trivselsforum og laver udkast. • Der arbejdes tværfagligt på trivselsforummødet med de hæmmende faktorer.(bud er allerede nedfældet på bilag) • Præsenteret i pædagogisk udvalg. • Model præsenteres. Der arbejdes afdelingsopdelt med de hæmmende faktorer på pæd. råd. • Udkastet revideres Det er nu fra politisk side besluttet, at alle skoler skal lave et inklusionsberedskab (Aalborg)

  18. Nyt redskab – hvad savnes? • Være et vedkommende og overskueligt arbejdsredskab, der tager udgangspunkt i vores lokalsamfund og muligheder • Svært at have overblik over alle elevers muligheder samt opfylde de formelle krav, der kræves fra forskellige forvaltninger • Brugbart redskab på teammøder og klassekonferencer • Hurtigt overblik over klassen – rigtige indsats • Indsigt i muligheder for indsats – hvem I skal kontakte

  19. Hvorfra får vi vores viden? • På tværs (håndbog ml. skole. og Familie- og Beskæftigel-ses-forvaltningen/socialforvaltningen) • Børnelinealen (Lis Hillgaard) • ABC intervention (se Aalborg PPR’s hjemmeside) • Trivselsforum/SSP • Åben rådgivning • Familie-beskæftigelsesforvaltningen • Skoleforvaltningen • Profylaktiske kurser • VAKS – CHIPS – WISC - KABU • Underretning • Skoleudtalelse

  20. Hvor er eleven og hvad gør vi? Lis Hillgaard

  21. . Et inklusionsberedskab Kræver øjeblikkelig indgribende indsats • Kræver ingen inddragelse. Hjemlige forhold kan gøre børnelineal aktuel. • SKOLEFORVALTNINGEN • Faglige vanskeligheder: • ABC intervention • A- niveau • Lp, team • AB- niveau • Lp, team, individuelle test – kc og PPR inddrages. • C- niveau • Indstilling laves • Vejledning af KC • Åben rådgivning (KC, PPR - psykolog og spc.konsulent) • Samarbejdspartnere: • Ledelsen, KC, PPR, UU-vejleder • FAMILIE-BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN (socialforvaltningen) • Sociale vanskeligheder: • Teamet laver LP. • Inddrages af ledelse, trivselsperson, AKT-lærer • Åben rådgivning (Trivselsperson/AKT, PPR AKT konsulent, psykolog) • Trivselsforum • Ugemøde (team, ledelse, trivsel-/Aktlærer) • Samarbejdspartnere: • Trivsel- og AKT-lærer, DUS, Ungdomsklub, PPR, UU-vejleder, Rådgiver, Politi og Sundhedsplejen

  22. Mødet mellem mennesker, en tillidssag

More Related