1 / 23

Myastenia Gravis

Myastenia Gravis. Autoimmun sygdom der rammer den neuromuskulære overledning i tværstribet muskulatur. Sygdommen er kronisk og er karaktæriseret ved abnorm udtrætning og svaghed i tværstribet muskulatur. Myastenia Gravis. 2:1 kvinde:mand Kvinder < 50 år, mænd senere

otto
Download Presentation

Myastenia Gravis

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Myastenia Gravis Autoimmun sygdom der rammer den neuromuskulære overledning i tværstribet muskulatur. Sygdommen er kronisk og er karaktæriseret ved abnorm udtrætning og svaghed i tværstribet muskulatur.

  2. Myastenia Gravis • 2:1 kvinde:mand • Kvinder < 50 år, mænd senere • Hyppigt associeret med thymom • Myastenisk krise 15-20% • En potentiel livstruende komplikation • Oftere hos thymom associeret MG • Eaton-Lambert: En sjælden variant af MG associeret med lungekarcinom. - Eaton-Lambert responderer ikke på ach-esterase hæmmere

  3. Fysiologi • Når en person har bestemt sig for at røre en muskel, går nerveimpulsen fra CNS i nervetråde ned til den pågældende muskel. • Passere kontaktplade – neuromuskulære synapse. • I synapsen findes den motoriske endeplade, hvor nerveimpulsen omdannes til et kemisk signalstof – acetylkolin som frigives far nervecellen og aktiverer musklen.

  4. Myastenia Gravis ”fysiologi” • Ved M.G danner kroppen antistoffer mod acetylkolin, hvilke bevirker at besked fra nerven kun i begrænset omfang når frem til musklen, da musklens ”modtageplade” er blokeret af antistoffer. • Det frigjorte acetylkolin fra nervecellen kan således ikke aktivere tilstrækkelig mange receptorer • Antistoffernes tilstedeværelse medfører efterhånden reduktion i antallet af postsynaptiske receptorer.

  5. Diagnosticering • Klinisk vurdering af muskelkraft og udtrætning • Blodprøve til bestemmelse af acetylkolinreceptorantistof • Elektromyografi – EMG • Tensilontest • CT-scanning af thorax mhp. mulig thymom • Muskelbiopsi - sjældent

  6. Acetylkolin receptor antistof • Direkte måling af cirkulerende antistoffer mod Ach receptor • Vekslende fund hos forskellige typer af MG • 80% AchR hos ptt med generel MG • 50% AchR hos ptt med oculær MG • Seronegativ: kan stadig have MG

  7. Tensilontest • Tensilon (Edrophonium) test • Edrophonium er en kolin-esterase hæmmer med hurtig indsættende virkning og kort varighed • Tolkningen af tensilontest er yderst subjektiv • Nemmest at tolke hos ptt. med klar ptose eller dysartrisk tale • Kan også måle vitalkapacitet (VC) og så følge ændringen Adrenalin, atropin og ventilationsballon tilstede Tensilontest udføres af læge (neurolog)

  8. Symptomer • Dobbeltsyn • Skelen • Lukkedefekt af øjnene • Tyggebesvær • Vanskeligt at holde kæben • Nedsat kraft i ekstremiteterne • Nedsat mimik • Ptose • Dysartri og talebesvær • Synkebesvær • Besvær at holde hovedet • Respirationsinsufficiens

  9. Behandling Behandlingen rettes mod tre forskellige strategier • Hindre nedbrydningen af det frisatte acetylkolin • Hæmme dannelsen af antistoffer • Fjerne antistoffer

  10. Behandlingsstrategi 1 Mestinon • Acetylkolinesterasehæmmer – hæmmer nedbrydning af acetylkolin og derved øger muskelkraften • Virkning: indtræder efter ca. ½-1 time • Virkningstid: 4-6 timer Dosis varierer meget fra patient til patient

  11. Behandling – Mestinon Bivirkninger: Er oftest værst i starten og ved dosisøgning og skyldes den uønskede ”bivirkning” på den glatte muskulatur i tarm og svedkirtler m.m. Der forekommer diarré, maveknep, tåreflåd, øget spytsekretion, øget svedsekretion, øget slimproduktion i luftvejene og nedsat blodtryk. Overdosering kan medføre kolinerg krise

  12. Bivirkningsmedicin • Atropin (antikolinergicum/parasympatolytika) - Virker hæmmende på det perifere parasympatiske nervesystem – den glatte muskulatur. • Retardin - Virker stoppende ved at nedsætte peristaltikken i mave- tarm kanalen.

  13. Behandlingsstrategi 2 • Prednisolon • Imurel • Cyklosporin • Immunglobulin

  14. Behandlingsstrategi 3 • Plasmaseparation • Immunabsorbion

  15. Myasten krise • En livstruende episode med akut forværring af sygdommen Myastenia Gravis • Skyldes FOR LIDT kolinergt stof • Symptomer - skeletmuskelsvaghed, oculære muskler (ptose, diplopia), ansigtsmuskler, bulbære muskler (synke, tygge, sekret), truende respirations insufficiens • Bedring efter påbegyndelse af antikolinesterasemedicin, evt. steroid, nogle tilfælde plasmaferese • 15-20% af MG patienter oplever Myasten krise

  16. Myasten krise Udløsende faktorer for myasten krise er: • 40% infektion – oftest bakteriel pneumoni, øvre viral respiratorisk infektion, bronchitis. • Aspirationspneumoni, clostridium difficile • Ændring i medicinering: seponering (eller initiering) af steroid • Seponering af antikolinerg medicin

  17. Kolinerg krise • Kan for eksempel udløses af pyridostigmin (acetylcholinesterase inhibitor) Mestinon eller Edrofonium (Tensilon) • Symptomer - Skeletmuskelsvaghed associeret med excessiv sekretion, sveden, diarré, bradykardi, fascikulationer, pinpoint eller lille pupil • Bedring efter seponering af antikolinesterase medicin • Svært at skelne fra MYASTEN KRISE

  18. Respirationsinsufficiens • ABC… som altid • Respiration: VC måling (kooperation ej altid god) – ved tvivl eller associerede sygdomme, NIA – faste, intubationsklar • Vurdér: RF, VC, åndningsmønster, angst, sveden, takykardi, bed pt. tælle fra 1-25 i et enkelt åndedrag, hostekraft (en ”våd” gurglende stemme og ophobet spyt indikerer signifikant dysfagi) • ABG: hypoxi og hyperkapni er meget sene tegn hos MG ptt. De intuberes som regel inden de når at udvikle en ”skæv” blodgas.

  19. Intubation – hvornår? • Individuelt • Tidlig forebyggende intubation • VC < 1,0 l • NIV – hjælper ikke på muskeludtrætningen • Intermittent CPAP – udtrætter oftest mere end det gavner • Nix – yderst sjældent, beskytter ikke mod aspiration fra øvre luftvej og pharynx muskel svaghed og bruges ofte FOR LÆNGE

  20. Respiratorbehandling • Målet er at øge lungeekspansion og give hvile!!!! • Opmærksom på bivirkninger fra Mestinon (giver øget sekretion og kan medvirke til ”silence aspiration”) • Assisteret ventilationsform • Som regel ingen underliggende lungesygdom, som gør ventilationen nem

  21. Aftrapning • Muskelstyrken tiltager • VC > 10ml/kg • NIF > -20cm H2O • Oxygenering normal (FiO2 0,40) • Infektionsfri, komplikationsfri • Reguleret i medicin Meget individuelt fra patient til patient

  22. Ekstubation • Når ekstubationsklar (min 12 timer på CPAP 5cm og klinisk vurdering), fjern tuben tidligt på dagen • VC er nedsat efter ekstubation, og kan først rigtig bruges som prognostisk faktor efter to dage • Myasteni krise varer hos 75% to uger, og det passer meget godt med tiden for tracheostomi – vent derfor cirka to uger hos MG patienten, hvis det er acceptabelt for ptt.

  23. Prognose • 40% mortalitet i 1960 • 5% mortalitet i 1980 • 2006??

More Related