1 / 55

Kært barn har mange navn

Foreningerne i lokalsamfundet – med sundhed, motion og frivillighed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet. Kært barn har mange navn. = =. Store politiske forventninger til det frivillige arbejde.

oihane
Download Presentation

Kært barn har mange navn

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Foreningerne i lokalsamfundet – med sundhed, motion og frivillighedBjarne Ibsen Professor og forskningslederCenter for forskning i Idræt, Sundhed og CivilsamfundSyddansk Universitet

  2. Kært barn har mange navn • = • =

  3. Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

  4. Kommunaldirektørerne TROR også …. Momentum: Undersøgelse blandt kommunaldirektører. 2012.

  5. Det frivillige arbejdes værdi

  6. Bidrage til øget velfærd (i bred forstand) • Tilføre ’billige’ ressourcer • Bidrage med alternative løsninger • Et frivilligt engagement giver større sundhed • Fremme et mangfoldigt / pluralistisk samfund • Ex. friskoler, folkeoplysning, patientforeninger • Løsninger tilpasses gruppers forskellige muligheder og værdier • Fremme demokratiet • Interessevaretagelse (repræsentere gruppers interesser og værdier) • Medborgerskab: Myndiggørelse af den enkelte og fællesskabet • Social kapital og tillid

  7. Foreninger og frivillige på forebyggelsesområdet

  8. Tre grunde til at inddrage foreningerne og de frivillige i forebyggelse og sundhedsfremme • ’Billig’ ressource • Har erfaringen med – og organisationerne til - fysisk aktivitet og andre forebyggende aktiviteter • En antagelse om, at en ændring af livsstilen sker bedst i det civile samfund (med en stærk social kapital)

  9. Frivilligt arbejde på sundhedsområdet • Behandling • Interessevaretagelse samt patientstøtte • Almen forebyggelse

  10. Behandling

  11. Frivilligt arbejde i ’behandlingen’ • Foregår typisk på dertil indrettede ’institutioner’ (sygehuse, lægepraksis, sundhedscentre mv.) • Normalt vil frivilligt arbejde ikke komme på tale inden for ’behandling’ • Områder hvor frivillige er en ’nødvendighed’: • Akut hjælp (fx førstehjælp og livredning) • ’Omsorg’ før og efter indlæggelse • ’erfaringsbaseret viden’ er vigtigere end ’formel viden’ • Rationel anvendelse af begrænsede faglige ressourcer

  12. Interessevaretagelse og patientstøtte

  13. Interessevaretagelse samt patientstøtte • Foregår især i patientorganisationer • Især her vi finder de frivillige inden for sundhedsområdet • Men forholdsvis få frivillige i patientorganisationerne – måske pga. • Centralisme • Fokus på fag-professionalisme

  14. Har du udført frivilligt arbejde i Gigtforeningen?

  15. Kunne du tænke dig at udføre frivilligt arbejde i Gigtforeningen? Besvaret af medlemmer, som ikke udfører frivilligt arbejde i Gigtforeningen

  16. Det frivillige arbejde i Gigtforeningen er et væsentligt bidrag til opfyldelse af foreningens mål

  17. Selvvurderet fysisk form blandt medlemmer og frivillige i Gigtforeningen

  18. Andel af medlemmer og frivillige der har udført et frivilligt arbejde i andre sammenhænge det seneste år

  19. Hvilken slags frivilligt arbejde har du udført i Gigtforeningen det seneste år? Pct.

  20. Andel som svarer, at et andet medlem har hjulpet pågældende på forskellig vis

  21. Almen forebyggelse

  22. ”STAT” Ikke-profit Formel Profit Uformel BEHANDLING Offentlig Privat Den frivillige sektor Den kommercielle sektor Den uformelle sektor ”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

  23. ”STAT” Ikke-profit Formel Profit Uformel FOREBYGGELSE Den offentligesektor Offentlig Privat Den frivillige sektor Den kommercielle sektor Den uformelle sektor ”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

  24. Almen forebyggelse • Foregår der hvor vi lever – i hverdagslivet: • I hjemmet • På arbejdspladsen • I skolen • I lokalsamfundet • I fritidslivet • Kvalificere den enkelte og fællesskabet til ’forebyggende arbejde’ • Bidrage til alternative løsninger • Bidrage til at sundhed ikke bliver et ’ekspert-anliggende’

  25. Den lokale indsats • Svært at ’nå’ de fysisk inaktive via ’individ-orienterede’ indsatser • De fysisk inaktive bor typisk i bestemte områder • ’Partnerskaber’ og ’projekter’ har hidtil været for små • Der er store forskelle på motionsdeltagelsen mellem lokalområder / bydele

  26. Fysisk aktivitet i hverdagen Cyklede til arbejde gymnastik Energi kJ på FA anbefalinger Onsdag Fredag Søndag Mandag Torsdag Lørdag Tirsdag

  27. Fysisk aktivitet i hverdagen badminton Cyklede til arbejde gymnastik Energi kJ på FA anbefalinger Onsdag Fredag Søndag Mandag Torsdag Lørdag Tirsdag

  28. Lokale område-indsatser • Område-indsatser kan inddrage flere forhold: • Faciliteter • Nye aktiviteter • Tilpassede organiseringsformer • Kommunale institutioner • Partnerskaber • Etablering af nye foreninger • Udvikling af eksisterende foreninger • Koordinering af indsatser • Ex. på ’område-indsatser’ • Go Active på Vesterbro • Helhedsindsatser i almennyttige boligområder • ’SPACE’ projektet i Region Syddanmark • Klar, Parat – Husum

  29. Virkelighed eller fantasi?

  30. 1. Interesserer foreningerne sig for forebyggelse og sundhed?

  31. Kultur, idræt, fritid og undervisning • Lokalhistoriske foreninger • Sangkor og musikforeninger • Amatørteater • Etniske kulturforeninger • Idræts- og motionsforeninger • Folkedans og anden dans • Børne- og ungdomskorps • Hobbyforeninger • Jagtforeninger • Kolonihaveforeninger • Rotary, Lions Club ol. • Aftenskoler / oplysningsforbund • Husflidsforeninger • Husholdningsforeninger • Foredragsforeninger mv. • Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER • Museer, historiske samlinger • Idrætshaller og – faciliteter • Fritidsklubber og -institutioner

  32. Social og sundhed • Afholdsforeninger • Patientforeninger og sygdoms- bekæmpende foreninger • Foreninger for handicappede • Misbrugsforeninger • Bloddonorer • Pensionistforeninger og ældre- organisationer • Foreninger for udsatte grupper • Besøgstjeneste • Selvhjælpsforeninger • Foreninger til støtte for social institutioner • Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER • Børnehaver • Plejehjem • Sociale institutioner

  33. ’Budskaber’ • Lokale vælgerforeninger • Øvrige politiske foreninger • religiøse foreninger • Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. • Foreninger for forebyggelse af kriminalitet • Juridisk rådgiverforening • Miljøforeninger • Naturforeninger • Naturfredningsforeninger • Dyreværnsforeninger • Dyrebeskyttelse

  34. Lokalsamfund • Boligforeninger • Grundejerforeninger • Sogneforeninger • Lejerforeninger • Ejerlejlighedsforeninger • Antenneforeninger • Vindmølleforeninger • Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER • Forsamlingshuse • Vindmøllelaug • Andre ’selvejende’ lokale institutioner

  35. Arbejde • Håndværkerforeninger • Handelsstandsforeninger • Landboforeninger • Turistforeninger • Brancheforeninger • Professionsforeninger • Fagforeninger • Arbejdsgiverforeninger

  36. Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø 2010– pct. fordeling på samfundsområder Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne N = 5886 Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

  37. Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år (2012) N = 2809 Pct.

  38. Mange foreninger tilbyder forebyggende sundhedsfremmende aktiviteter! • Patientforeninger • Livsstilsklubber, helse-foreninger mv. • Foreninger som tilbyder alment forebyggende trim, motion, fitness, mv. (aerobic, spinning, styrketræning, mv.) • Foreninger der tilbyder aktiviteter for grupper med særlige sundhedsproblemer (tykke børn, svag ryg, fysisk inaktive voksne, dårligt hjerte, mv.) • Foreninger som samarbejder med det offentlige om sundhedsfremme (partnerskab), bl.a. • Motion og kost på recept • Fysisk aktivitet for inaktive børn

  39. Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’sundhed og sygdom’ (pct.)

  40. Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’social indsats’ (pct.)

  41. Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’kultur og fritidsaktiviteter’ (pct.)

  42. Er foreningerne lokale?

  43. ’Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokalområde, hvor den hører til (som en del af lokalområdet)’

  44. Vil foreningerne løse kommunale opgaver?

  45. Samarbejde mellem foreninger og kommune på Fyn, Langeland og Ærø

  46. Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver

  47. Har foreningerne og de frivillige de nødvendige kompetencer?

  48. To former for ’viden’ • Fagligt, uddannelsesbaseret viden • Erfaringsbaseret viden (integreret viden)

More Related