Kompetenceudvikling af mellemledere

1. Kompetenceudvikling af mellemledere Erfaringer fra Erhvervsskolen på Selandia

2. Præsentation af Michael Bang • En årrække i erhvervslivet • 10 år som underviser på merkonom • 9 år på Næstved Handelsskole, sidst som kursuschef • 5 år som områdedirektør på Selandia • Nu direktør for CEUS • Censor på handelshøjskoleuddannelser • Cand.merc. og MBA

3. Baggrund • 2 fusioner Teknisk skole Slagelse og Slagelse Handelsskole, samt senere den udspaltede Slagelseafdeling fra AMU-center syd- og vestjælland • 7 afdelinger med 6 chefer • 4 fra TSS • 1 fra SH (senere endnu en merkantil chef) • 1 fra AMU • 1400 EUD elever og 2-250 AMU-kursister • 7 forskellige adresser

4. Karakteristika for ledergruppen • Meget forskellige baggrunde • En ingeniør • En el-installatør • En lastvogschauffør • 2 humanister • En civiløkonom (senere 2)

5. Karakteristika for ledergruppen • 6 ledere til møde ”hver for sig” – ikke et team • Ikke strømlinet enighed om hvor vi skulle hen • Alle blev hurtigt udstyret med faste ”bijobs” – dette virkede dog ikke • Vi gennemførte hvert år udviklingssamtaler

6. Kontekst • Gennemført værdiproces • TS kultur oplevedes som fremherskende • Startvanskeligheder i aftalegrundlaget med SU, hvilket dog blev omvendt til succes sidenhen. • Gamle – især TS – erfaringer med organisationsudvikling som ikke var fremmende i begyndelsen

7. Målsætning på Erhvervsskolen • Samlær på Erhvervsskolen havde til formål at udvikle evnen til eksternt og internt at indsamle og dele viden imellem afdelingerne, ved hjælp af især ildsjæle • For at sætte ledergruppen i stand til at sikre dette, blev det aftalt at gruppen gennemgik et fuldt PD-program i skoleudvikling.

8. Hvad gjorde vi i regi af SCKK-projektet • Implementering af tiltag som skulle sikre vidensindsamling og –deling i afdelingerne • Vi udførte en 360-graders undersøgelse af lederne, efter dialogrunder om væsentlige emner at måle på • Ledergruppen gik på PD sammen i et eksklusivt hold – altså kun ”os”, idet jeg tilstræbte at deltage de fleste gange, hvilket vel i praksis var halvdelen af tiden.

9. Hvad gjorde vi i regi af SCKK-projektet • Opgaver som skulle løses af lederne på studiet, var alle med udgangspunkt i egne lederopgaver. • Først ved 2.sidste og hovedopgaven gik jeg ind som konkret co-vejleder. Det skulle jeg have gjort ved alle opgaver – det var meget givende for alle, incl. for underviseren.

10. Hvad fik ledergruppen og Selandia ud af SCKK-projektet • Ledergruppen blev til et team • (mere) fælles sprog • Man kunne og ville påtage sig projektopgaver, såvel enkeltvis som i mindre arbejdsgruppe • Beslutningsarbejdet blev dermed lettere i ledergruppen, idet der oftere blev fremlagt færdig beslutningsoplæg • Kommunikationen med og dermed inddragelsen af medarbejdere lettedes

11. Hvad fik ledergruppen og Selandia ud af SCKK-projektet • Deltagelsen i uddannelsen virkede som rollemodel for medarbejderne • Pædagogisk ledelse kom mere og højere på dagsordenen, idet evnen til at tænke pædagogisk og ledelsesmæssig blev forbedret • De pædagogiske kolleger oplevede at ledelsen interesserede sig mere for deres pædagogiske arbejde.