Hvordan skaffes mere kv lstof til kv gbrugerne
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 17

Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? PowerPoint PPT Presentation


  • 68 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?. Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl. Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?. Kun 65 kvægbrug tilmeldt pilotprojekt om balanceregnskaber. Er årsagen:. Få kvægbrug med nettoudbytter over Plantedirektoratets normudbytter?

Download Presentation

Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Hvordan skaffes mere kv lstof til kv gbrugerne

Hvordan skaffes mere kvælstoftil kvægbrugerne?

Søren Kolind HvidLandscentret, Planteavl


Hvordan skaffes mere kv lstof til kv gbrugerne1

Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?

Kun 65 kvægbrug tilmeldt pilotprojekt om

balanceregnskaber. Er årsagen:

  • Få kvægbrug med nettoudbytter over Plantedirektoratets normudbytter?

  • For besværligt at deltage?

  • Manglende opmærksomhed på mulighederne?


Pilotprojekt om balanceregnskaber

Pilotprojekt om balanceregnskaber

  • Pilotprojektet er resultat af VMPIII forlig og består af to delprojekter:

    • Korrektion af N-kvote for højere udbytter i foderafgrøder

    • Udviklingsprojekt vedr. balanceregnskaber

  • 3-årigt projekt: Fra 2005-06 til 2007-08

  • 500 deltagere – husdyrbedrifter og evt. planteavlsbedrifter, der sælger til husdyrbrug, der også deltager i pilotprojektet.


Pilotprojekt om balanceregnskaber1

Pilotprojekt om balanceregnskaber

Hvad går det ud på?


Regler for udbyttekorrektion

Regler for udbyttekorrektion

  • Udbyttekorrektion i alle foderafgrøder – også udlægsafgrøder og efterafgrøder

  • Korrektion i nedadgående retning, hvis udbyttet i en afgrøde er under standardudbyttet

  • Den samlede udbyttekorrektion kan dog ikke blive negativ

  • Bedrifter uden produktionsopgørelse, der omfatter hele besætningen, skal anvende selvregulerende udbyttekorrektionsfaktorer


Korrektionsfaktorer udbytte

Korrektionsfaktorer - udbytte


Regler for udbyttekorrektion 2

Regler for udbyttekorrektion (2)

  • Grundlaget for korrektionerne er et næringsstofregnskab

  • Regnskabsperioden er kalenderåret

  • 1-3 års udbyttedata må indgå i korrektionen for 2005-06.

  • Beholdninger indgår i udbytteopgørelsen – slutbeholdning lig næste års startbeholdning


Normudbytter fe pr ha

Normudbytter, FE pr. ha

Plantedirektoratets normudbytter (nettoudbytter):


Regler for korrektion af n i husdyrg dning

Regler for korrektion af N i husdyrgødning

  • Samlet korrektionsfaktor for N i husdyrgød-ning for hele besætningen (ikke pr. dyreart)

  • Pilotprojekt mest relevant for bedrifter med N-effektiv fodring

  • Hvis indtaget af N i foder ligger blot 5-10 % over standard kan udbyttekorrektion meget sjældent betale sig

  • Analyseværdier for protein i foderafgrøder må anvendes (afviger fra generelle regler)


Sammenh ng mellem merudbytter og ekstra n i foder uddrag af tabel 4

Sammenhæng mellem merudbytter og ekstra N i foder (uddrag af tabel 4)


Sammenh ng mellem merudbytter og ekstra n i foder figur 3 uden prodopg

Sammenhæng mellem merudbytter og ekstra N i foder (figur 3 – uden prodopg.)


Sammenh ng mellem merudbytter og h jere m lkeydelse end standard tab 5

Sammenhæng mellem merudbytter og højere mælkeydelse end standard (tab. 5)


Sammenh ng mellem merudbytter og h jere m lkeydelse end standard fig 5

Sammenhæng mellem merudbytter og højere mælkeydelse end standard (fig. 5)


Hvordan g r man

Hvordan gør man?

  • Indkøbt foder

    • Fakturaer og indlægssedler

    • Opgørelse fra grovvarefirma

  • Besætning, køb/salg af dyr, besætningsstatus og mælk produceret og leveret

    • Dyreregistrering, årsopgørelse, fakturaer

  • Salg af afgrøder

    • Fakturaer


Hvordan g r man fortsat

Hvordan gør man (fortsat)?

  • Hjemmeavlet foder

    • Produktionsopgørelse / egne registreringer

    • Hvis opfodrede udbytter ikke kendes, så tag udgangspunkt i normudbytterne – hvis korrektionsfaktor for N i husdyrgødning da bliver over 1,0 så intet ekstra N.

  • Beholdninger af afgrøder

    • Statusopgørelse til regnskab

    • Hvis data mangler, så anslå beholdningerne skønsmæssigt (ej krav om dokumentation)


Kan det betale sig

Kan det betale sig?

  • Timeforbrug: 6-8 timer pr. kvægbrug pr. år

  • Nettoværdi af ekstra kvælstof ligger typisk mellem 5 og 10 kr. pr. kg N (evt. op til 20 kr.)

  • Uden tilskud skal pilotprojektet give mellem 500 og 1000 kg N ekstra pr. år for at det kan betale sig!

  • Men der er også et fagligt udbytte – næringsstofbalancer sætter fokus på næringsstofeffektiviteten på hele bedriften


Landdistrikts projekt for kv gbrug der deltager i pilotprojektet

Landdistrikts-projekt for kvægbrug, der deltager i pilotprojektet

Dansk Kvæg har søgt landdistriktsmidler til projekt,

der skal understøtte pilotprojektet (kun kvægbrug)

  • Landdistriktsprojektet kan formentlig finansiere mellem 1/3 og 2/3 af timeforbrugeti pilotprojektet (alle kvægbrug)

  • Analysere balanceregnskaber og næringsstofudnyttelse

  • Demonstrere god næringsstofudnyttelse (udvalgte kvægbrug)


  • Login