Hvordan skaffes mere kv lstof til kv gbrugerne
Sponsored Links
This presentation is the property of its rightful owner.
1 / 17

Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? PowerPoint PPT Presentation


  • 74 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?. Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl. Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?. Kun 65 kvægbrug tilmeldt pilotprojekt om balanceregnskaber. Er årsagen:. Få kvægbrug med nettoudbytter over Plantedirektoratets normudbytter?

Download Presentation

Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Hvordan skaffes mere kvælstoftil kvægbrugerne?

Søren Kolind HvidLandscentret, Planteavl


Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?

Kun 65 kvægbrug tilmeldt pilotprojekt om

balanceregnskaber. Er årsagen:

  • Få kvægbrug med nettoudbytter over Plantedirektoratets normudbytter?

  • For besværligt at deltage?

  • Manglende opmærksomhed på mulighederne?


Pilotprojekt om balanceregnskaber

  • Pilotprojektet er resultat af VMPIII forlig og består af to delprojekter:

    • Korrektion af N-kvote for højere udbytter i foderafgrøder

    • Udviklingsprojekt vedr. balanceregnskaber

  • 3-årigt projekt: Fra 2005-06 til 2007-08

  • 500 deltagere – husdyrbedrifter og evt. planteavlsbedrifter, der sælger til husdyrbrug, der også deltager i pilotprojektet.


Pilotprojekt om balanceregnskaber

Hvad går det ud på?


Regler for udbyttekorrektion

  • Udbyttekorrektion i alle foderafgrøder – også udlægsafgrøder og efterafgrøder

  • Korrektion i nedadgående retning, hvis udbyttet i en afgrøde er under standardudbyttet

  • Den samlede udbyttekorrektion kan dog ikke blive negativ

  • Bedrifter uden produktionsopgørelse, der omfatter hele besætningen, skal anvende selvregulerende udbyttekorrektionsfaktorer


Korrektionsfaktorer - udbytte


Regler for udbyttekorrektion (2)

  • Grundlaget for korrektionerne er et næringsstofregnskab

  • Regnskabsperioden er kalenderåret

  • 1-3 års udbyttedata må indgå i korrektionen for 2005-06.

  • Beholdninger indgår i udbytteopgørelsen – slutbeholdning lig næste års startbeholdning


Normudbytter, FE pr. ha

Plantedirektoratets normudbytter (nettoudbytter):


Regler for korrektion af N i husdyrgødning

  • Samlet korrektionsfaktor for N i husdyrgød-ning for hele besætningen (ikke pr. dyreart)

  • Pilotprojekt mest relevant for bedrifter med N-effektiv fodring

  • Hvis indtaget af N i foder ligger blot 5-10 % over standard kan udbyttekorrektion meget sjældent betale sig

  • Analyseværdier for protein i foderafgrøder må anvendes (afviger fra generelle regler)


Sammenhæng mellem merudbytter og ekstra N i foder (uddrag af tabel 4)


Sammenhæng mellem merudbytter og ekstra N i foder (figur 3 – uden prodopg.)


Sammenhæng mellem merudbytter og højere mælkeydelse end standard (tab. 5)


Sammenhæng mellem merudbytter og højere mælkeydelse end standard (fig. 5)


Hvordan gør man?

  • Indkøbt foder

    • Fakturaer og indlægssedler

    • Opgørelse fra grovvarefirma

  • Besætning, køb/salg af dyr, besætningsstatus og mælk produceret og leveret

    • Dyreregistrering, årsopgørelse, fakturaer

  • Salg af afgrøder

    • Fakturaer


Hvordan gør man (fortsat)?

  • Hjemmeavlet foder

    • Produktionsopgørelse / egne registreringer

    • Hvis opfodrede udbytter ikke kendes, så tag udgangspunkt i normudbytterne – hvis korrektionsfaktor for N i husdyrgødning da bliver over 1,0 så intet ekstra N.

  • Beholdninger af afgrøder

    • Statusopgørelse til regnskab

    • Hvis data mangler, så anslå beholdningerne skønsmæssigt (ej krav om dokumentation)


Kan det betale sig?

  • Timeforbrug: 6-8 timer pr. kvægbrug pr. år

  • Nettoværdi af ekstra kvælstof ligger typisk mellem 5 og 10 kr. pr. kg N (evt. op til 20 kr.)

  • Uden tilskud skal pilotprojektet give mellem 500 og 1000 kg N ekstra pr. år for at det kan betale sig!

  • Men der er også et fagligt udbytte – næringsstofbalancer sætter fokus på næringsstofeffektiviteten på hele bedriften


Landdistrikts-projekt for kvægbrug, der deltager i pilotprojektet

Dansk Kvæg har søgt landdistriktsmidler til projekt,

der skal understøtte pilotprojektet (kun kvægbrug)

  • Landdistriktsprojektet kan formentlig finansiere mellem 1/3 og 2/3 af timeforbrugeti pilotprojektet (alle kvægbrug)

  • Analysere balanceregnskaber og næringsstofudnyttelse

  • Demonstrere god næringsstofudnyttelse (udvalgte kvægbrug)


  • Login