Hvordan skaffes mere kv lstof til kv gbrugerne
Download
1 / 17

Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? - PowerPoint PPT Presentation


  • 94 Views
  • Uploaded on

Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?. Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl. Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?. Kun 65 kvægbrug tilmeldt pilotprojekt om balanceregnskaber. Er årsagen:. Få kvægbrug med nettoudbytter over Plantedirektoratets normudbytter?

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?' - morgan


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Hvordan skaffes mere kv lstof til kv gbrugerne

Hvordan skaffes mere kvælstoftil kvægbrugerne?

Søren Kolind HvidLandscentret, Planteavl


Hvordan skaffes mere kv lstof til kv gbrugerne1
Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?

Kun 65 kvægbrug tilmeldt pilotprojekt om

balanceregnskaber. Er årsagen:

  • Få kvægbrug med nettoudbytter over Plantedirektoratets normudbytter?

  • For besværligt at deltage?

  • Manglende opmærksomhed på mulighederne?


Pilotprojekt om balanceregnskaber
Pilotprojekt om balanceregnskaber

  • Pilotprojektet er resultat af VMPIII forlig og består af to delprojekter:

    • Korrektion af N-kvote for højere udbytter i foderafgrøder

    • Udviklingsprojekt vedr. balanceregnskaber

  • 3-årigt projekt: Fra 2005-06 til 2007-08

  • 500 deltagere – husdyrbedrifter og evt. planteavlsbedrifter, der sælger til husdyrbrug, der også deltager i pilotprojektet.


Pilotprojekt om balanceregnskaber1
Pilotprojekt om balanceregnskaber

Hvad går det ud på?


Regler for udbyttekorrektion
Regler for udbyttekorrektion

  • Udbyttekorrektion i alle foderafgrøder – også udlægsafgrøder og efterafgrøder

  • Korrektion i nedadgående retning, hvis udbyttet i en afgrøde er under standardudbyttet

  • Den samlede udbyttekorrektion kan dog ikke blive negativ

  • Bedrifter uden produktionsopgørelse, der omfatter hele besætningen, skal anvende selvregulerende udbyttekorrektionsfaktorer



Regler for udbyttekorrektion 2
Regler for udbyttekorrektion (2)

  • Grundlaget for korrektionerne er et næringsstofregnskab

  • Regnskabsperioden er kalenderåret

  • 1-3 års udbyttedata må indgå i korrektionen for 2005-06.

  • Beholdninger indgår i udbytteopgørelsen – slutbeholdning lig næste års startbeholdning


Normudbytter fe pr ha
Normudbytter, FE pr. ha

Plantedirektoratets normudbytter (nettoudbytter):


Regler for korrektion af n i husdyrg dning
Regler for korrektion af N i husdyrgødning

  • Samlet korrektionsfaktor for N i husdyrgød-ning for hele besætningen (ikke pr. dyreart)

  • Pilotprojekt mest relevant for bedrifter med N-effektiv fodring

  • Hvis indtaget af N i foder ligger blot 5-10 % over standard kan udbyttekorrektion meget sjældent betale sig

  • Analyseværdier for protein i foderafgrøder må anvendes (afviger fra generelle regler)



Sammenh ng mellem merudbytter og ekstra n i foder figur 3 uden prodopg
Sammenhæng mellem merudbytter og ekstra N i foder af tabel 4)(figur 3 – uden prodopg.)




Hvordan g r man
Hvordan gør man? standard (fig. 5)

  • Indkøbt foder

    • Fakturaer og indlægssedler

    • Opgørelse fra grovvarefirma

  • Besætning, køb/salg af dyr, besætningsstatus og mælk produceret og leveret

    • Dyreregistrering, årsopgørelse, fakturaer

  • Salg af afgrøder

    • Fakturaer


Hvordan g r man fortsat
Hvordan gør man (fortsat)? standard (fig. 5)

  • Hjemmeavlet foder

    • Produktionsopgørelse / egne registreringer

    • Hvis opfodrede udbytter ikke kendes, så tag udgangspunkt i normudbytterne – hvis korrektionsfaktor for N i husdyrgødning da bliver over 1,0 så intet ekstra N.

  • Beholdninger af afgrøder

    • Statusopgørelse til regnskab

    • Hvis data mangler, så anslå beholdningerne skønsmæssigt (ej krav om dokumentation)


Kan det betale sig
Kan det betale sig? standard (fig. 5)

  • Timeforbrug: 6-8 timer pr. kvægbrug pr. år

  • Nettoværdi af ekstra kvælstof ligger typisk mellem 5 og 10 kr. pr. kg N (evt. op til 20 kr.)

  • Uden tilskud skal pilotprojektet give mellem 500 og 1000 kg N ekstra pr. år for at det kan betale sig!

  • Men der er også et fagligt udbytte – næringsstofbalancer sætter fokus på næringsstofeffektiviteten på hele bedriften


Landdistrikts projekt for kv gbrug der deltager i pilotprojektet
Landdistrikts-projekt for kvægbrug, der deltager i pilotprojektet

Dansk Kvæg har søgt landdistriktsmidler til projekt,

der skal understøtte pilotprojektet (kun kvægbrug)

  • Landdistriktsprojektet kan formentlig finansiere mellem 1/3 og 2/3 af timeforbrugeti pilotprojektet (alle kvægbrug)

  • Analysere balanceregnskaber og næringsstofudnyttelse

  • Demonstrere god næringsstofudnyttelse (udvalgte kvægbrug)


ad