Velkommen til gang 3 – Det digitale format.
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 35

Velkommen til gang 3 – Det digitale format. PowerPoint PPT Presentation


  • 62 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Velkommen til gang 3 – Det digitale format. Dagens tekster:. Finnemann, Niels Ole: "Modernity Modernised - The Cultural Impact of Computerisation." S. 141-160 I: Computer Media and Communication. Oxford U.P., 1999

Download Presentation

Velkommen til gang 3 – Det digitale format.

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Velkommen til gang 3 det digitale format

Velkommen til gang 3 – Det digitale format.

Dagens tekster:

  • Finnemann, Niels Ole: "Modernity Modernised - The Cultural Impact of Computerisation." S. 141-160 I: Computer Media and Communication. Oxford U.P., 1999

  • Negroponte, Nicholas: The DNA of Information. S. 11-20 I: Being Digital. Coronet Books, 1995.

  • Norman, Donald: Being Analog. S. 135-161 I: The Invisible Computer. MIT Press, 1999.

  • Oplægstekst: Brown, John Seely & Duguid, Paul: Limits to Information. S.1-18 I: The Social Life of Information. (2000)


Velkommen til gang 3 det digitale format

Velkommen til gang 3 – Det digitale format.

Dagens program:

  • Formiddag (10-12):

  • Niels-Ole Finnemann: En analyse af computerens invariante egenskaber – og deres effekt i et idehistorisk perspektiv.

  • Pause!!!

  • Negroponte Vs. Norman: En kritisk tilgang til digitalisering og infocentrisme.

  • Frokost (12-13)

  • Eftermiddag (13-15):

  • Oplæg om Brown og Duguid

  • Øvelse: Kan alle vidensformer kan repræsenteres digitalt?

  • Diskussion og afrunding af dagens temaer.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Niels-Ole Finnemann: Modernity Modernized!

NOF forsøger – som Jensen gjorde med interaktivitetsbegrebet – at finde en fast analysemodel. Altså, en abstrakt forståelsesmodel, der kan passe på alle brugssituationer.

Hvad vil han analysere?

Computerens indvirkning på kultur, vidensrepræsentation og tænkemåde – altså ikke så lidt.

Hans metode: At abstrahere fra indholdet – dvs. alle specifikke brugssitationer.

Hvorfor? Fordi de er foranderlige og uforudsigelige, så vi kan ikke analysere entydigt udfra f.eks. En specifik anvendelse af computeren.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Finnemann og McLuhan: Teknologideterminisme med mellemregninger!

  • Modsat McLuhan forsøger Finnemann at fundere sin analyse i konkret teknologisk ontologi.

  • På denne får teksten karakter som en analytisk tilgang til teknologideterminisme – i og med at Finnemann tager udgangspunkt i computerens konkrete, teknologiske organisering – og derfra ekstrapolerer sig frem til dens kulturelle og sociale effekter.

  • Ontologi: Læren om væren, værensvidenskab. Altså den videnskabelige tilgang der tager udgangspunkt i de særegne og væsensnødvendige træk ved det værende.

  • Hvilke træk er nødvendige for at karakterisere en given værensform? Disse træk kan kaldes konstitutive.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Finnemann og McLuhan: Teknologideterminisme med mellemregninger!

Formalontologi: De generelle træk – I Finnemanns sprog: De invariante træk.

Hvilke træk ved computeren er invariante – og bestemmer og former alle brugssituationer? Det er dem første del af artiklen handler om.

Anden del er en argumentation for at disse træk er grundlaget for en ny epoke i vidensrepræsentation. Denne argumentation foregår via en historisk perspektivering.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Tekstens struktur og argumentationsrække:

  • Artiklen er opdelt i to faser:

  • En analyse af computerens invariante ontologi og implikationerne som følger.

  • En bred kultur- og idéhistorisk perspektivering – hvordan er forholdet mellem en epokes dominerende måde at repræsentere viden på, og dens generelle måde at forstå f.eks. Individets rolle i verden?

  • Finnemanns hovedteser:

  • Mediet former vores – til hver en tid - forståelse af verden som system og vores forståelse af vores egen rolle i verden.

  • Computeren sekulariserer vores hidtidige måde at forstå verden på.


Velkommen til gang 3 det digitale format

En anden-grads sekulariseringsproces I:

Sekularisering: Verdsliggørelse. Det vil sige: Den proces hvor den menneskeskabte verden stræder frem som noget selvstændigt – og ikke gudsbestemt. Mennesket søger at forstå verden ud fra sig selv, og ikke, typisk, som en religiøs orden. Verden bliver således i stegende grad tilgængelig for menneskelig indgriben.

I Finnemanns optik har skriftsprog, trykpresse og analoge elektroniske medier alle været medvirkende til at viden blev sekulariseret. Nu bliver selve vores forståelsesproces også sekulariseret – eller med andre ord, gjort tilgængelig og transparent.

Hvorfor – og Hvordan?


Velkommen til gang 3 det digitale format

En anden-grads sekulariseringsproces II:

Vi forstår os selv i forlængelse af vores medier. Vores tilgang til viden former vores verdensopfattelse. Med digital teknologi sekulariseres selve grundlaget for al viden igen.

Med andre ord: Al viden gøres tilgængelig og sekventiel – i den proces, der af Finnemann bliver kaldt en anden-grads sekulariseringsproces.

Finnemanns konklusion og tese går på at teknologien er ved at indstifte en ny form for sekularisering – fordi vi alle kan gribe ind i al slags information. Vores måde at producere og dele viden på ændres, fordi alle slags viden funderer sig på et subsemantisk enhedsalfalbet.

Hvorfor – og Hvordan?


Velkommen til gang 3 det digitale format

Det indiskutable (Finnemanns præmisser)

  • Teknologien har en invariant ontologi – det vil sige en serie væsenstræk der slår igennem uanset hvilke konkrete anvendelsessituationer man kigger på.

  • For computerens vedkommende giver denne ontologi et historisk unikt grundlag for vores måder at håndtere viden på. Mediet revolutionerer i kraft af den åbenhed og frihed der følger af computerens ontologi. Denne frihed ligger i direkte forlængelse af computerens konstitutive egenskaber – hele dens fundamentale opbygning.

  • Denne åbenhed vil komme til – eller er allerede i gang med – at afstedkomme en kulturel revolution.

  • Der er - hvis man sætter det på spidsen – een grund til dette:


Velkommen til gang 3 det digitale format

Computerens ontologi – En maskine der kan håndtere alle slags information.

Artefakt: Menneskelig frembringelse, kunstprodukt, instrument.

Computeren kan kun virke som et redskab – en artefakt – ved at simulere andre artefakter ved hjælp af symbolsk repræsentation – f.eks. Sprog, ikoner, billeder og lyd.

”If there is no software there is only a heating device.” (p. 145)

Fordi computeren i sit nederste opbygningslag er betydningstom, kan den repræsentere alle slags information.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Computerens ontologi – Tre semantiske lag.

  • Tre konstitutive elementer ved computeren der kan ses i alle brugssituationer:

  • Alle opgaver må tage udgangspunkt i et mekanisk notationssystem

  • Alle opgaver må dernæst anvende en algoritmisk syntaks

  • Alle opgaver må anvende et interface der bestemmer syntaksens semantiske natur.

  • Hvad betyder det?


Velkommen til gang 3 det digitale format

De tre betydningslag – computeren som multisemantisk maskine.

Første niveau: Det mekaniske notationssystem: Maskinkode. Computerens nederste lag, bestående af binær kode:

1111000010011001010010010010 1111000010011001010010010010 1111000010011001010010010010 1111000010011001010010010010 1111000010011001010010010010 1111000010011001010010010010

Har ingen semantik – betydning – men styrer alle processer i computeren.


Velkommen til gang 3 det digitale format

De tre betydningslag – computeren som multisemantisk maskine.

Andet niveau: Den algoritmiske syntaks:

Den eller de kodesystemer der oversætter maskinkoden til et sprog der kan håndtere komplekse kommandoer. Typiske eksempler er kodesprog som C+, HTML og Java – men i princippet alle kodesprog:


Velkommen til gang 3 det digitale format

Syntaktisk kode (C++):

LList(){ First=0; Last=0; NumberNodes=0;}

~LList();

//copy operation

LList(const LList& L);

int Length();

//subscripting

T& operator[](int i);

void Print();

const T& operator[](int i) const;

//T& operator[](int i) ;

//Insertion

void Insert(const T& el);

//Append

void Append(const LList<T>& L);

//Removal

void Remove(int location);

//Search

int Search(const T& value)const;

//output

friend ostream& operator<<(s,const LList<T>& L) ;


Velkommen til gang 3 det digitale format

De tre betydningslag – computeren som multisemantisk maskine.

Tredje niveau: Det semantiske interface, der bestemmer betydningen af den algoritmiske kode. Kaldes ofte for et GUI – Graphical User Interface.

Er i princippet det eneste synlige lag for brugeren. Kan være alt fra et DOS-vindue til Windows skrivebordet – og alle programmers grafiske interface:


Velkommen til gang 3 det digitale format

Interface – tredje, synlige betydningslag:


Velkommen til gang 3 det digitale format

Hvad betyder de tre lag?

  • Computeren bliver et medie der kan håndtere, producere, lagre, editere og dele – alle slags viden. Der ved integrerer den vidensproduktion, deling og salg i et system.

  • Computeren integrerer alle stabile vidensformer (ekspliciterbare vidensformer – en diskussion i sig selv!) i et system: Linguistisk repræsenteret, formelt (modeller f.eks.), billeder, film og lyd. Denne universelle egenskab sker i kraft af et underliggende symbolsk, men betydningstomt kodesystem: 01110010011111001100 osv.

  • Computeren er et kommunikationsmedium der integrerer alle hidtidigt kendte kommunikationsmåder i et system: Post, tale, telegraf, radio, TV, telefoni. Den gør dette uanset afsender/modtager forhold: En-til-en, en-til-mange, mange-til-mange. Den gør det uanset om dialogen foregår i real-time eller forskudt.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Hvad betyder de tre lag?

  • Denne integration af viden og kommunikation i et system betyder nye muligheder – at alle vidensformer forøges i deres potentiale. Teknologien ændrer mulighederne i alle de videns- og kommunikationsfelter den kan simulere.

  • ”Gamle mediers” fysiske bundethed ophører. Et billede er f.eks. Ikke længere statisk men serielt. Hvorfor?

  • Fordi billedet – som al anden digital information – principielt er helt åbent for konstant editering. Hvorfor?

  • Fordi billedet – som al anden digital information – udgøres af det nye, digitale enhedsalfabet: 00101001100110 osv. Dette alfabet kan repræsentere alle slags information tekstuelt og serialiseret.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Det digitale, subsemantiske enhedsalfabet:

10010011011001010 – er en tekstuel repræsentationsform. Den er også seriel fordi den altid kan ændres – og altså også ændre den vidensform den repræsenterer på dens betydningsniveau.

Alfabetet er subsemantisk - altså ”under betydning” og er derfor ikke begrænset til en bestemt symbolsk repræsentationsform som f.eks. Tal eller bogstaver.

Der er dog begrænsninger: Informationen – eller vidensformen – skal kunne digitaliseres.

Der skal findes de teknologiske forudsætninger: Man skal f.eks. Helst have en computer – og Internet – for at være med i det globale, serielle vidensarkiv.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Den digitale viden = Den sociale viden.

Faktum er, at alle vidensformer forøges i deres effekt, og derved får alle vidensformer en større social og kulturel gennemslagskraft.

Faktum er også – ifølge Finnemann – at viden nødvendigvis bliver mere social, i kraft af det subsemantiske enhedsalfabet:

”One of the significant implications is that sequences defined by a sender can be separated – and rearranged and reinterpreted – with sequences defined by any reciever – while the position of the reciever in the same act is changed to the more activt role of ´writer´, ´co-writer´, or simply of user.

Læg mærke til den tilstræbte abstraktion fra enhver konkret indholdsform der ligger i udtrykket ”sequences”.

Interactivity thus becomes a property inherent in the serial substructure and available as an optional choice for the user, limited only by his or her skills and intentions.” (p. 148)


Velkommen til gang 3 det digitale format

Det digitale = Social viden.

Hvor kan vi se det?

Bl.a. i alle web 2.0 udviklingstendenser:

Web 2.0, a phrase coined by O'Reilly Media in 2004,[1] refers to a perceived or proposed second generation of Web-based services—such as social networking sites, wikis, communication tools, and folksonomies—that emphasize online collaboration and sharing among users. (Wikipedia)


Velkommen til gang 3 det digitale format

Finnemann - Bottom line I:

Den sociale organisering af viden er iboende i computerens funktionelle struktur – og altså, et resultat af en teknologisk udvikling:

”Therefore, we can say that as an agent of change the computer provides a new textual infrastructure for the social organisation of knowledge. The basic principle in this change is inherent in the structural relation between the hidden text and its visible representation.”

Fordi der argumenteres for teknologiens sociale natur, er Finnemann relevant for vores genstandsområde.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Finnemann - Bottom line II:

Computeren er det næste dominerende, globale medie – fordi:

Globaliseringen kræver et medie der kan håndtere ”globale løsninger på lokale problemer.”

Informationsmængden i verden stiger så eksponentielt, at ingen fysiske medier har nogen chance for at følge med – og lagre – udviklingerne, bare på et felt. Således:

”The computer may widen some cultural gaps, but if it were not used the ,there might not be any cultural gaps to bridge, since there might not be any culture.” (p. 153)


Velkommen til gang 3 det digitale format

Pause!


Velkommen til gang 3 det digitale format

Kontekst: Digital information – Mulighed eller forhindring?

Dagens polemiske vinkler:

Norman: Mennesker passer skidt ind i maskinel forståelse. Vi forstår analogt, det digitale format tvinger os ind i sine egne, rigide forståelsespræmisser.

Negroponte: Digitaliseringen er grundlag for uanede muligheder.

Brown & Duguid: Kritisk analyse af diskurser omkring information – oplæg.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Norman: Hvordan vi skaber betydning.


Velkommen til gang 3 det digitale format

En teknologiforherligende diskurs:

  • Vi kan løse problemer med teknologi – jo mere, jo bedre.

  • Jo nyere teknologi, jo mere revolutionerende potentiale – vi må følge med!

  • Den nyeste version er et kvantespring, og noget helt andet end den foregående.

  • De nye muligheder kan praktisk taget ikke formuleres, så fantastiske er de!


Velkommen til gang 3 det digitale format

Case in point: Windows Vista – 100 gode grunde til at sige ”Wauw”.


Velkommen til gang 3 det digitale format

Hvad er

reelle

nyskabelser?


Velkommen til gang 3 det digitale format

Brugerens oplevelse – Normans perspektiv!

  • Funktionerne presser mig ind i en bestemt måde at tænke på.

  • Funktionerne virker ikke som jeg troede de ville gøre – og jeg prøver at forstå dem!

  • Jeg kan ikke styre min teknologi – min oplevelse af kontrol saboteres.

  • Jeg oplever frustration, og kan ikke identificere mig med billedet at teknologi som en hjælp i mit liv.

  • Jeg kan ikke håndtere al den information der skal til for at kunne bruge informationsteknologi – det tager for lang tid! (RTFM)

  • Jeg kan måske til gengæld finde en social identifikation i IKKE at abonnere på teknologibegejstringen:


Velkommen til gang 3 det digitale format

Case in point: annoyances.org


Velkommen til gang 3 det digitale format

Når teknologien giver brugeren mere magt:


Velkommen til gang 3 det digitale format

Øvelse: Teknologi, socialitet og information.

1 times research, 45 min. Diskussion.

  • Find to eksempler på Internetsteder, hvor socialitet spiller en rolle i teknologisk interaktion – den kan være deling af information, eller en hvilken som helst tjeneste der formidler kommunikation.

  • Diskuter teknologiens rolle i den måde interaktionen foregår på.

  • Påtvinger teknologien brugerne sine egne forudsætninger? Skal man gøre tingene på en bestemt måde – og påvirkes tjenestens indhold af disse måder?

  • Kan man se – udfra – f.eks. indlæg fra brugerne – om kommunikationen formes på bestemte måder af systemets design?

  • Kunne man overhovedet forestille sig tjenesten fungere uden digital teknologi – og i så fald, hvordan kunne den så se ud?

  • Hvilket websted bruger i hver dag? Hvorfor?

  • Demokratisering eller isolation/solipsisme?


Velkommen til gang 3 det digitale format

Læsenøgle til næste gang: Cultural Studies.

  • Hall et.al. 1997. Doing Cultural Studies. The Story of the Sony Walkman. London: Sage. (p. 7-40, 125-128)

  • Sardar/Van Loon. 1998. Introducing Cultural Studies. Cambridge: Icon Books. (p. 3-23)

  • Fornäs, Johan. 1995. Cultural Theory and Late Modernity.London: Sage. (p. 134-154)


Velkommen til gang 3 det digitale format

Læsenøgle til næste gang: Cultural Studies.

  • Hall: Et case-studie i CS metoden. Ved at studere Sony Walkman, og de kommercielle diskurser omkring dens lancering, argumenterer Hall for at alle objekter er kulturelle artefakter, det vil sige – at studiet af dem kan afdække væsentlige træk ved et samfunds kultur. Derfor er CS tilgangen central for studiet af alle de udtryk en kultur – eller et samfund – kan opvise. Således er teksten en argumentation for relevansen af f.eks. Vores genstandsfelt – i samfundsvidenskabelig kontekst.

  • Sardar: En introduktion til CS. God oversigt over sammenhænge bag studiet af kultur og samfund. Læs efter behov – kan med fordel konsulteres gentagne gange.

  • Fornäs: Baggrunds- og perspektiverende tekst. Brug den som redskab, når begreber som ”kultur” ”betydning” og ”symbolsk repræsentationsform” skal defineres. Teksten skal ikke nødvendigvis læses på en gang – men den er et godt referencepunkt når der skal hentes kontekstuel viden om kommunikation og kultur.


  • Login