1 / 18

Ny bekendtgørelse om energimærkning - Hvorfor det ? Hvad fik vi, og hvad har vi i vente?

Ny bekendtgørelse om energimærkning - Hvorfor det ? Hvad fik vi, og hvad har vi i vente?. Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet. Danvak Nordjylland den 9. marts 2011. Hvad har vi fået ud af energimærket ?. Synliggjort nye og gamle bygningers

mabyn
Download Presentation

Ny bekendtgørelse om energimærkning - Hvorfor det ? Hvad fik vi, og hvad har vi i vente?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Ny bekendtgørelse om energimærkning- Hvorfor det ? Hvad fik vi, og hvad har vi i vente? Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Danvak Nordjylland den 9. marts 2011

  2. Hvad har vi fået ud af energimærket ? • Synliggjort nye og gamle bygningers • Energiforbrug • Energieffektivitet • Klimabelastning (CO2-emission) • Sat gang i energibesparelser • Efterisolering • Energirenovering • Nedrivning • Reguleret ejendomspriserne • Gamle huse ned • Nye huse op

  3. Hvad får vi med det nye energimærke ? • Længere gyldighedsperioder • Fra 5 til 7 år ved lang tilbagebetalingstid • Fra 5 til 10 år ved kort tilbagebetalingstid • Automatmærker • Parcelhuse mindre end 25 år på bagen • Målt og beregnet forbrug • Driftsmærker for store bygninger • Sommerhuse slipper • Dog ikke nye sommerhuse • Dog ikke sommerhuse der benyttes hele året

  4. Hvad har vi fået ud af energimærket ? • Synliggjort nye og gamle bygningers • Energiforbrug • Energieffektivitet • Klimabelastning (CO2-emission) • Sat gang i energibesparelser • Efterisolering • Energirenovering • Nedrivning • Reguleret ejendomspriserne • Gamle huse ned • Nye huse op Masser af informationer

  5. En guldgrube af information

  6. Varmebesparelsespotentialet i danske bygningerKlimaskærm 20%* Potentiale i alt: 40 PJ 3 PJ 7 PJ 14 PJ 9 PJ 4 PJ 3 PJ * 20 % af det endelige energiforbrug ved forbrugeren anvendt til opvarmning i 2009 Kilde: Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri, SBi 2009:05

  7. Varmebesparelsesscenarier • Scenarie 1 – De ”lavt hængende frugter” • Scenarie 2 – Ekstreme foranstaltninger • Scenarie 3 – Sunde investeringer

  8. Varmebesparelsesscenarier • Scenarie 1 – De ”lavt hængende frugter” • Scenarie 2 – Ekstreme foranstaltninger • Scenarie 3 – Sunde investeringer

  9. Varmebesparelsesscenarier • Scenarie 1 – De ”lavt hængende frugter” • Scenarie 2 – Ekstreme foranstaltninger • Scenarie 3 – Sunde investeringer Potentiale: 40 PJ Energibesparende foranstaltninger, som forventes at have en rentabilitet, der ligger inden for grænserne af, hvad der kan tilbagebetales i løbet af en periode på 10-25 år Besparelse: 20 % pris: 198 mia.

  10. Energimærkeudtræk • Antal mærker • 226.113 mærker i alt • 132.046 parcelhusmærker • 18.322 etageboligejendomme • 6.978 kontor-og serviceejendomme • A-mærke: • 487 stk. A-mærker • 324 stk. A1 mærker • 5057 stk. A2 mærker SBi, Hørsholm den 06.03.11, kl. 13.30:

  11. Energimærkeudtræk

  12. Energibespareforslag og deres rentabilitet Udtræk fra 625 energimærker, almene etageboliger

  13. Rentabilitet: Besparelse (kr./år) * levetid.(år.)/ Investering (kr.) Energibespareforslag og deres rentabilitet Udtræk fra 625 energimærker, almene etageboliger

  14. Energibespareforslag og deres rentabilitet Udtræk fra 550 energimærker, kommunale skoler

  15. Rentabilitet: Besparelse (kr./år) * levetid.(år.) / Investering (kr.) Energibespareforslag og deres rentabilitet Udtræk fra 550 energimærker, kommunale skoler

  16. Status på indberettede energimærker • En guldgrube af information: Viden om • Bygningsmassens energieffektivitet • Potentialet for energibesparelser • Relevante indsatsområder for energibesparelser • Energimærkets geografiske udbredelse • Bygningers ”affældighed”

  17. Status på indberettede energimærker Men! • Energimærkerne upopulære • For dyre for bygningsejer • Ikke brugbare til planlægning af energibesparelser • For omstændelige ved store bygninger • Ufuldstændige og fyldt med fejl • Ikke tilfredsstillende indberetning • Mange fejlbehæftede indberetninger • Fejl i datahåndtering • Oplysningerne ikke fyldestgørende • Bygningsoplysninger (opvarmet areal ikke som i BBR) • Målt / beregnet forbrug mangler • Energibesparelser ikke til at gøre op samlet • Oplysningerne vanskeligt tilgængelige • Kræver særlig opkobling til server • Kræver databasekundskaber

  18. Hvad får vi med det nye energimærke ? • Længere gyldighedsperioder • Fra 5 til 7 år ved lang tilbagebetalingstid • Fra 5 til 10 år ved kort tilbagebetalingstid • Automatmærker • Parcelhuse mindre end 25 år på bagen • Målt og beregnet forbrug • Driftsmærker for store boligejendomme • Sommerhuse slipper • Dog ikke nye sommerhuse • Dog ikke sommerhuse der benyttes hele året Ny energimærkningsdatabase med nem brugeradgang

More Related