Miljøbaseret ejendomsudformning

1. Miljøbaseret ejendomsudformning 4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland Anne Kristine Munk Mouritsen akmm@i4.auc.dk

2. Dagens program 12.30-13.15: Ejendomsudformning og planlægning i Norge og Holland 13.30-14.15: Ligheder og forskelle i jordfordelingstradi-tionen. Artiklen ”Participatory approaches” 14.30-15.15: Opgaver 15.30-16.00: Opgaveløsning og diskussion heraf

3. Litteratur • Fremtidens jordfordeling, Esben Munk Sørensen, Ugeskrift for jordbrug, 13/84, side 372 • Lokal landbrugsplanlægning, Esben Munk Sørensen, side 215-238 • Participatory Approaches in Landscape Ecology, Frieder Luz, side 98-108 • Jordfordeling i Holland. Udvalgte sider af rapporten ”Land consolidation” af Yvette Ellenkamp • Arealbytte ved utbygging og vern, Jordskifteretten i Norge • Kulturlandskap, jordskifte og kommunal arealplanlegging, Sverre Øvstedal, Kart og Plan, Vol. 51, side 227-229 • Kulturlandskap og almenne interesser – jordskifteverket må ta ansvar, Katrine Rønningen, Kart og Plan, Vol. 51, side 229-245

4. Norge - jordskifte • 1821 fik Norge sin første udskiftningslov • Ejendomme, der er vanskelige at udnytte på en ”tenleg måte etter tid og tilhøve” kan underlægges jordskifte (Jordskiftelovens §1) • Jordskifte kan gå ud på et eller flere af følgende tiltag (Jordskiftelovens §2): • Deling af sameje • Bytte at jord eller rettigheder • Aflysning af brugsrettigheder • Oprettelse af fællestiltag (veje, gærder, minikraftværker etc.) • Udformning af ejendomme som får tillægsjord • Ejendomsdeling efter værdiforhold.

5. Krav til rejsning af jordskifte • Et vilkår for jordskifte er, at det skal være privatøkonomisk lønsomt (Jordskifteloven §3 - giver en tabsgaranti) • For at en jordskiftesag kan starte må der indkomme et krav fra mindst én part, som ifølge Lov om Jordskifte har ret til at kræve en jordskiftesag (Jordskifteloven §5). • Jordskifteretten prøver herefter kravet i forhold til lovens §1. Desuden skal betingelsen i §3 (Nyttebegrebet) være opfyldt.

6. Jordskifte-”myndighed” • Jordskifte foretages af jordskifteretten - en særdomstol i medfør af Domstolsloven. • Norge er inddelt i 41 jordskiftesogne og 5 jordskiftedømmer. • I hvert af de 5 jordskiftedømmer er der i dag 2-4 ansatte. • Gennem sit arbejde skal jordskifteretterne bidrage til en god brug af areal- og naturressourcerne i landet ud fra de behov den enkelte og samfundet har.

7. Havrå-tunet

8. Norsk ejendomsudformning • Jordskifteretten har pligt til at samarbejde med de øvrige offentlige myndigheder (Jordskifteloven §20) • Jordskifteretten skal tage hensyn til miljø og kulturmiljø (Jordskifteloven §29a) • Lokalplaner (reguleringsplaner) kan udarbejdes i forbindelse med et jordskifte

9. Holland - landinrichting • Holland, beg. af det 20. årh.: Manglende strukturregler og manglende begrænsning i udstykningen af gårdene. • Jordfordelingstraditionen startede på privat initiativ omkring 1900 • I 1924 blev den første Jordfordelingslov vedtaget. • Tredje jordfordelingslov i 1954 gjorde det muligt at anvende jordfordeling i lille skala til en integreret forbedring af landbrugsområderne. • I 1985 - loven ændrede navn fra Jordfordelingsloven til Arealudviklingsloven pga. lovens bredere formål

10. Holland - hensyn • Ejendomsstrukturerne og arronderingen • Tilgængeligheden • Dræningen • Beplantning • Planlægningsmæssige hensyn.

11. Holland - jordfordelinger • ”frivillige jordfordelinger” gennemført efter Artikel 17 i Arealudviklingsloven. (- hvor 3 eller flere lodsejere har behov for en lokal omlægning af deres jorder med henblik på arronderings- og strukturforbedringer) • ”ikke-frivillige jordfordelinger” gennemført efter Artikel 14, 15 og 16 i Arealudviklingsloven. (- retter sig mod en egn eller et større samlet område med behov for flersidige strukturforbedringer). • Tvang er muligt efter Arealudviklingslovens Artikel 66

12. Holland - aktører • Jordfordelingskomiteer • Består af max. 7 lodsejere eller brugere, Forestår meget af planlægningen assisteret af DLG • Direktoratet for bæredygtig land og vand forvaltning (DLG) under Landbrugsministeriet • Støtter jordfordelindkomite’erne i sager godkendt af ministeren og opbygger jordfond. • Matriklen • Tinglysningen

13. Holland - proceduren • Frivillige jordfordelinger ligner meget de danske. • Proceduren ved de ikke-frivillige jordfordelinger er: • Sagen rejses overfor Ministeriet for landbrug, natur og fiskeri af lodsejere, interesseorganisationer eller myndigheder. • Ministeriet afgør om projektet skal gennemføres • En jordfordelingskomite´udpeges blandt lodsejerne og brugerne. • Jordfordelingskomite’en udarbejder under støtte fra DLG forslag til en jordfordelingsplan • Herefter stemmer alle lodsejerne om planen/projektet. Hvis flertallet (enten antalsmæssigt eller arealmæssigt) er for planen gennemføres den. • Jordfordelingskomite’en udarbejder en endelig jordfordelingsplan ud fra en ”ønskerunde” blandt lodsejerne. • Planen gennemføres

14. Sammenligning af Danmark, Norge og Holland • En sammenligning af: • Hensyn • Varighed • Tvangsmuligheder • Planlægningsopgaven foreståes af ? • Størrelse • Betaler planlægningen • Sammenhæng med planlægningen

15. Tyskland - flurbereinigung • “Flurbereinigungsgesetz“ = Den tyske jordfordelingslov • §1: Med det formål at forbedre produktions- og arbejdsbetingelserne i landbruget og skovbruget og bedre grundlaget for den almindelige landbokultur og udviklingen i landdistrikterne kan lodsejere med denne lov omfordele jorden (flurbereinigung).

16. Frieder Luz • Landskabsplanlægger og miljøforsker (ecologist), Tekniske Universitet i Berlin • Landskabsplanlægning • skal medvirke til at beskytte flora, fauna, kvaliteten af natur og landskaber samt jord, luft, vand og klima. • Et centralt princip for at nå de overordnede mål er en beskyttelse af levesteder for flora og fauna. • Naturschutzgebiete (naturreservater/nationalparker) • Biosphärenreservate (biosfærereservater) • Landscaftschutzbebiete (Landskabsbeskyttelsesområder) • Naturparken • Naturdenkmale (naturmonumenter/-minder) • Beskyttelse af særlige habitater • Kommunerne har en særlig forpligtigelse til at søge planerne gennemført aktivt.

17. Frieder Luz - Case-studier i Tyskland • Implementeringsproblemer • Klassiske top-down tilgange • Politikker og retningslinier for landskabsforvaltningen er ofte skabt langt fra de berørte • Eksperter har ofte vanskeligt ved at gøre sig forståelige • Subjektive og følelsesmæssige faktorer spiller en stor rolle • Påstået holistisk tilgang • Mangler socioøkonomiske og sociale katorer • 70 aktuelle planlægningsprocedurer blev undersøgt

18. Frieder Luz - Kommunikation

19. Frieder Luz - konklusioner • Konsulenter som forbindelsesled mellem planlæggere og lodsejere • Kogebog for landskabsplanlægning ved det runde bord • den menneskelige dimension skal med • bottom up i stedet for top-down

20. Opgave • Hvorledes kunne ejendomsudformning, planlægning og sektorlovgivning i fremtiden give mulighed for gennemførelse af ændringer i arealanvendelsen i landzonen således at der kunne tages hensyn til både landbruget, økosystemet (herunder natur og miljø) og den kulturelle, landskabelige arv ? • lav evt. en brainstorming og skriv nogle stikord ned til diskussion efterfølgende.