Milj baseret ejendomsudformning
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 20

Miljøbaseret ejendomsudformning PowerPoint PPT Presentation


  • 49 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Miljøbaseret ejendomsudformning. 4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland. Anne Kristine Munk Mouritsen [email protected] Dagens program. 12.30-13.15: Ejendomsudformning og planlægning i Norge og Holland

Download Presentation

Miljøbaseret ejendomsudformning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Milj baseret ejendomsudformning

Miljøbaseret ejendomsudformning

4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland

Anne Kristine Munk Mouritsen [email protected]


Dagens program

Dagens program

12.30-13.15: Ejendomsudformning og planlægning i Norge og Holland

13.30-14.15: Ligheder og forskelle i jordfordelingstradi-tionen.

Artiklen ”Participatory approaches”

14.30-15.15: Opgaver

15.30-16.00: Opgaveløsning og diskussion heraf


Litteratur

Litteratur

  • Fremtidens jordfordeling, Esben Munk Sørensen, Ugeskrift for jordbrug, 13/84, side 372

  • Lokal landbrugsplanlægning, Esben Munk Sørensen, side 215-238

  • Participatory Approaches in Landscape Ecology, Frieder Luz, side 98-108

  • Jordfordeling i Holland. Udvalgte sider af rapporten ”Land consolidation” af Yvette Ellenkamp

  • Arealbytte ved utbygging og vern, Jordskifteretten i Norge

  • Kulturlandskap, jordskifte og kommunal arealplanlegging, Sverre Øvstedal, Kart og Plan, Vol. 51, side 227-229

  • Kulturlandskap og almenne interesser – jordskifteverket må ta ansvar, Katrine Rønningen, Kart og Plan, Vol. 51, side 229-245


Norge jordskifte

Norge - jordskifte

  • 1821 fik Norge sin første udskiftningslov

  • Ejendomme, der er vanskelige at udnytte på en ”tenleg måte etter tid og tilhøve” kan underlægges jordskifte (Jordskiftelovens §1)

  • Jordskifte kan gå ud på et eller flere af følgende tiltag (Jordskiftelovens §2):

    • Deling af sameje

    • Bytte at jord eller rettigheder

    • Aflysning af brugsrettigheder

    • Oprettelse af fællestiltag (veje, gærder, minikraftværker etc.)

    • Udformning af ejendomme som får tillægsjord

    • Ejendomsdeling efter værdiforhold.


Krav til rejsning af jordskifte

Krav til rejsning af jordskifte

  • Et vilkår for jordskifte er, at det skal være privatøkonomisk lønsomt (Jordskifteloven §3 - giver en tabsgaranti)

  • For at en jordskiftesag kan starte må der indkomme et krav fra mindst én part, som ifølge Lov om Jordskifte har ret til at kræve en jordskiftesag (Jordskifteloven §5).

  • Jordskifteretten prøver herefter kravet i forhold til lovens §1. Desuden skal betingelsen i §3 (Nyttebegrebet) være opfyldt.


Jordskifte myndighed

Jordskifte-”myndighed”

  • Jordskifte foretages af jordskifteretten - en særdomstol i medfør af Domstolsloven.

  • Norge er inddelt i 41 jordskiftesogne og 5 jordskiftedømmer.

  • I hvert af de 5 jordskiftedømmer er der i dag 2-4 ansatte.

  • Gennem sit arbejde skal jordskifteretterne bidrage til en god brug af areal- og naturressourcerne i landet ud fra de behov den enkelte og samfundet har.


Havr tunet

Havrå-tunet


Norsk ejendomsudformning

Norsk ejendomsudformning

  • Jordskifteretten har pligt til at samarbejde med de øvrige offentlige myndigheder (Jordskifteloven §20)

  • Jordskifteretten skal tage hensyn til miljø og kulturmiljø (Jordskifteloven §29a)

  • Lokalplaner (reguleringsplaner) kan udarbejdes i forbindelse med et jordskifte


Holland landinrichting

Holland - landinrichting

  • Holland, beg. af det 20. årh.: Manglende strukturregler og manglende begrænsning i udstykningen af gårdene.

  • Jordfordelingstraditionen startede på privat initiativ omkring 1900

  • I 1924 blev den første Jordfordelingslov vedtaget.

  • Tredje jordfordelingslov i 1954 gjorde det muligt at anvende jordfordeling i lille skala til en integreret forbedring af landbrugsområderne.

  • I 1985 - loven ændrede navn fra Jordfordelingsloven til Arealudviklingsloven pga. lovens bredere formål


Holland hensyn

Holland - hensyn

  • Ejendomsstrukturerne og arronderingen

  • Tilgængeligheden

  • Dræningen

  • Beplantning

  • Planlægningsmæssige hensyn.


Holland jordfordelinger

Holland - jordfordelinger

  • ”frivillige jordfordelinger” gennemført efter Artikel 17 i Arealudviklingsloven. (- hvor 3 eller flere lodsejere har behov for en lokal omlægning af deres jorder med henblik på arronderings- og strukturforbedringer)

  • ”ikke-frivillige jordfordelinger” gennemført efter Artikel 14, 15 og 16 i Arealudviklingsloven. (- retter sig mod en egn eller et større samlet område med behov for flersidige strukturforbedringer).

  • Tvang er muligt efter Arealudviklingslovens Artikel 66


Holland akt rer

Holland - aktører

  • Jordfordelingskomiteer

    • Består af max. 7 lodsejere eller brugere, Forestår meget af planlægningen assisteret af DLG

  • Direktoratet for bæredygtig land og vand forvaltning (DLG) under Landbrugsministeriet

    • Støtter jordfordelindkomite’erne i sager godkendt af ministeren og opbygger jordfond.

  • Matriklen

  • Tinglysningen


Holland proceduren

Holland - proceduren

  • Frivillige jordfordelinger ligner meget de danske.

  • Proceduren ved de ikke-frivillige jordfordelinger er:

    • Sagen rejses overfor Ministeriet for landbrug, natur og fiskeri af lodsejere, interesseorganisationer eller myndigheder.

    • Ministeriet afgør om projektet skal gennemføres

    • En jordfordelingskomite´udpeges blandt lodsejerne og brugerne.

    • Jordfordelingskomite’en udarbejder under støtte fra DLG forslag til en jordfordelingsplan

    • Herefter stemmer alle lodsejerne om planen/projektet. Hvis flertallet (enten antalsmæssigt eller arealmæssigt) er for planen gennemføres den.

    • Jordfordelingskomite’en udarbejder en endelig jordfordelingsplan ud fra en ”ønskerunde” blandt lodsejerne.

    • Planen gennemføres


Sammenligning af danmark norge og holland

Sammenligning af Danmark, Norge og Holland

  • En sammenligning af:

  • Hensyn

  • Varighed

  • Tvangsmuligheder

  • Planlægningsopgaven foreståes af ?

  • Størrelse

  • Betaler planlægningen

  • Sammenhæng med planlægningen


Tyskland flurbereinigung

Tyskland - flurbereinigung

  • “Flurbereinigungsgesetz“ = Den tyske jordfordelingslov

  • §1: Med det formål at forbedre produktions- og arbejdsbetingelserne i landbruget og skovbruget og bedre grundlaget for den almindelige landbokultur og udviklingen i landdistrikterne kan lodsejere med denne lov omfordele jorden (flurbereinigung).


Frieder luz

Frieder Luz

  • Landskabsplanlægger og miljøforsker (ecologist), Tekniske Universitet i Berlin

  • Landskabsplanlægning

  • skal medvirke til at beskytte flora, fauna, kvaliteten af natur og landskaber samt jord, luft, vand og klima.

  • Et centralt princip for at nå de overordnede mål er en beskyttelse af levesteder for flora og fauna.

    • Naturschutzgebiete (naturreservater/nationalparker)

    • Biosphärenreservate (biosfærereservater)

    • Landscaftschutzbebiete (Landskabsbeskyttelsesområder)

    • Naturparken

    • Naturdenkmale (naturmonumenter/-minder)

    • Beskyttelse af særlige habitater

  • Kommunerne har en særlig forpligtigelse til at søge planerne gennemført aktivt.


Frieder luz case studier i tyskland

Frieder Luz - Case-studier i Tyskland

  • Implementeringsproblemer

    • Klassiske top-down tilgange

    • Politikker og retningslinier for landskabsforvaltningen er ofte skabt langt fra de berørte

    • Eksperter har ofte vanskeligt ved at gøre sig forståelige

    • Subjektive og følelsesmæssige faktorer spiller en stor rolle

  • Påstået holistisk tilgang

  • Mangler socioøkonomiske og sociale katorer

  • 70 aktuelle planlægningsprocedurer blev undersøgt


Frieder luz kommunikation

Frieder Luz - Kommunikation


Frieder luz konklusioner

Frieder Luz - konklusioner

  • Konsulenter som forbindelsesled mellem planlæggere og lodsejere

  • Kogebog for landskabsplanlægning ved det runde bord

  • den menneskelige dimension skal med

  • bottom up i stedet for top-down


Opgave

Opgave

  • Hvorledes kunne ejendomsudformning, planlægning og sektorlovgivning i fremtiden give mulighed for gennemførelse af ændringer i arealanvendelsen i landzonen således at der kunne tages hensyn til både landbruget, økosystemet (herunder natur og miljø) og den kulturelle, landskabelige arv ?

  • lav evt. en brainstorming og skriv nogle stikord ned til diskussion efterfølgende.


  • Login