Hvad er selvet ?

1. Hvad er selvet ? • Vi opfatter selvet som givet og vi anser vores tanker, følelser og ideer som værende inde i os. • Men vores nuværende fortolkning af selvet historisk og lokal. • Platons begreb om selvet er ikke baseret på en skelnen mellem indre og ydre: • gennem fornuft kan vi komme til at mestre vores selv, men ikke ved at se ind, men ved at se ud og op mod kosmos, mod sandheden

2. Descartes • Res-cogitas en tænkende substans • Der ligger til grund for alle mine bevidsthedstilstande • Jeget har en erkendelsesmæssig særstilling fordi jeget har direkte tilgang til sig selv gennem selvbevidsthed. • Mens selvet kun har indirekte tilgang til det udstrakte og til andre selver. • Selvet har nu både ansvar for og evner til at holde orden i verden.Subjektet sætter selv standarderne; det har selv kapacitet og kræfter til det

3. Locke • Afviser tanken om medfødte ideer og sandheder kastet ud af gud. • Bevidstheden tingsligøres • Sanseerfaringer atomiseres – tanker summen af enkelt ideer fæstnet på tabula rasa. • Hjernen er bevidsthedens værested eller kammer. • Det punktuerede selv - noget vi hver i sær har • at tænke over ens eget selv fra en tredje persons perspektiv og instruere selvet

4. Hume • selvet set som substans er et vrøvle begreb • I forhold til Locke (og Berkley) skelnede Hume mellem sanseindtryk og ideer • Når vi genkalder os oplevelsen fremstår mindet om sanseindtrykket som en idé • For at en idé kan få rang af sikker viden må den kunne føres tilbage til enten et matematisk princip eller til et sanse indtryk

5. Hume og selvet • Hvilket sanseindtryk selvet kan stamme fra? • Sanseindtryk der giver anledning til ideen om selvet, må være invariante livet igennem, ellers kan man ikke tale om selvet i gængs forstand. • Men der er ikke sådanne indtryk: • ”For my part, when I enter most intimately into what I call myself, I always stumble on some particular perception or other, of heat or cold, light or shade, love or hatred, pain or pleasure. I never can catch myself at any time without a perception, and never can observe any thing but the perception.”

6. Hans Fink • Numerisk identitet: • En tings ”sammehed” med sig selv til forskel for alle andre ting. En tings enhed i rum og kontinuitet i tid som netop denne bestemte enkelt ting. • Generisk identitet: • En tings ”sammehed” med alle andre ting af samme ”genus” – samme slags, art, type, kategori eller klasse af ting til forskel fra ting af anden slags, art, type, kategori eller klasse. En tings tilhørsforhold til et bestemt fællesskab af andre ting. • Kvalitativ identitet: • En tings ”sammehed” med andre ting som den ligner i en eller flere bestemte henseender, til forskel til de andre ting, som den ikke ligner i så henseende. En tings lighed eller enshed med andre ting i bestemte henseender.

7. Identitet • Trods alle skift, amputationer, hukommelsestab…. Er læserens numeriske identitet den levende krops ubrudte kontinuitet.

8. Psykodynamisk psykologi og identitet • Hvor Freud mente at personlighedsudvikling er determineret af biologiske mekanismer der ligger fast efter det femte år giver Erikson en teori med mulighed for at beskrive et livslangt udviklingsforløb. • Moratoriet er vigtigt – her lægges identiteten fast og problemer kan føres tilbage til andre faser. • Udfra Erikson og hans brug af identitetsbegrebet må man tænke på et indre behov for en i forhold til kulturen og samfundet fast kærne, der udvikles i puberteten.

9. Humanistisk psykologi • Picco della Mirandolla • Humanitas – mennesklighed/dannelse • 1880 i tysklandpsykologien deler sig i to • Allport var en vigtig figur 1950erne, the third force. • En mere partiel og kontekst baseret opfattelse, hvor mennesket som en spire har et potentiale, der under ideelle betingelser kan realiseres.

10. Humanistisk psykologi • Maslow, behovs teori  Basale behov skal opfyldes for at give mennesket de rette vækst betingelser. Som et frø  selvaktualisering. • Rogers og Selvrealisering. • ”selvet er som en gestalt personligheden altid er i færd med at opbygge for at skabe kongruens mellem erfaringsverdenen og jegets oplevelse af indre realiteter.”

11. Hen imod det socialeG. H. Mead • For Mead realiseres selvet i sociale situationer. • De værdier, vi ønsker at knytte til vores selv, skal bekræftes af andre, før vi kan sige, at være i besiddelse af dem. • “Since it is a social self, it is a self that is realized in its relationship to others. It must be recognized by others to have the very values which we want to have belong to it” • For at blive et selv, må man skille sig ud fra andre, sammenligne sig med andre, pege på hvor man er bedre

12. Goffman • Udfra Goffman (1959) vil man altid når man mødes med andre personer søge informationer om dem. Informationerne kan være om socioøkonomiske forhold, de andres syn på sig selv, deres holdning, kompetencer og ikke mindst deres pålidelighed. • Meningsbærere, såsom opførsel og udsende og man kan trække på erfaringer og typedannelser • Men personers virkelige holdninger og følelser viser sig kun indirekte via deres udtalelser og ikke kontrollerede handlinger.

13. Selvet i hverdagen • Goffman skelner mellem expression given og expression given off: Expression given er de direkte planlagte udtalelser og bevægelser man kommer med, mens expression given off er handlinger der ikke er planlagte. • tre kategorier: 1. Miste muskelkontrollen. 2. for megen eller for lidt interesse 3. dårlig iscenesættelse • Man vil altid prøve at give et indtryk af sig selv der er i ens egen interesse, hvorfor vi også ved at andre iscenesætter sig selv. • Dette giver den asymmetri i et møde, at den der taler (optræder) og har opmærksomheden, er opmærksom på sin adfærd som opfattes kontrolleret, mens de der iagttager også er opmærksomme på det der slipper ved siden af. det selv der prøves præsenteret.

14. forstillelse og afsløring • Som iagttager efterprøver man de mere kontrollerbare sider af en optræden vha. de mere ukontrollerbare. • Da man som reflekteret er opmærksom på dette forhold kan man udnytte det • Fx at beholde sit ansigtsudtryk uanset hvem man taler til for at skabe indtryk af, at man er venlig overfor alle andre. • Når man behersker sig selv på denne måde får kommunikationen en ny symmetri og man kan begynde at opbygge sig et mere stabilt selv. • Men det bliver en kæde af forstillelse og afsløring og ny forstillelse og nye afsløringer. • Altså prøver vi at styre vores adfærd som optrædende, men prøver samtidig at se på det de andre ikke magter at kontrollere for at vurdere deres sande væsen og holdning.

15. Dennet og selvet • Ifølge Dennet er selvet en brugbar teoretisk konstruktion der kan sammenlignes med tyngdepunktet i fysikken. • Tyngdepunktet i fysikken er ikke noget substantielt, har ingen masse, ingen farve eller andre egenskaber ”bortset fra spatio-temporal placering”. • ”vi er virtuose romanskrivere, som finder os selv involveret i alle former for adfærd, mere eller mindre som en enhed, men nogen gange splittet, og vi forsøger altid at give tingene det bedst mulige udseende. Vi prøver at få alt vores materiale til at være en enkelt sammenhængende god historie. Og denne historie er vores selvbiografi.”

16. Tilbage til psykologien • Udfra Carl Roger kan vi tale om inkongruens mellem selvet og social rollefastholdelse som roden til psykiske traumer og lidelser. • Ifølge Kelly (1991) determineres menneskets tanker, følelser og adfærd af personel constructs. • Personel constructs dannes i kontakten med omverdenen. Deres praktiske funktion er, udfra erfaring (experience), at forudsige og foregribe begivenheder i omverdenen

17. George A. Kelly • For at spille en konstruktiv rolle i en social proces overfor et andet menneske, gælder det ikke så meget om at construe ting som den anden, men om effektivt at construe den anden persons livsanskuelse (outlook). • En rolle er for Kelly (1991) den psykologiske proces, at rollens udøver er i stand til at construe væsentlige dele af interaktionspartneres construction system • Rollen må ses som en tilpasning til individets egne forestillinger og forventninger om andres construct system

18. Luhmann • Luhmann betegner: “den proces, som gennem interpenetration former det psykiske system og menneskets derigennem kontrollerede kropsadfærd, som socialisation” • Mead, I og ME, samt indre dialog • L: 1, perspektivtagning, men dobbelt kontingens, 2 intet Me overfor et I, minus indre addrasat, 3 bare at forskyde problemet om det sociale vs. Individet til den enkelte.

19. Nils MortensenDet moderne individs paradokser • Giddens fremhæver individualiseringen • Bourdieu giver kun individet et lille spillerum • Luhmann en tredje vej en laden paradokset at der både er mere individualitet og mere samfundsgørelse samtidig • Interpenetration, det psykiske og det sociale er to parallelverdner • Det sociale udvikler sig ikke bare konformt som mennesket vil og omvendt • Kompleksiteten kan øges på beggesider

20. Selvet som forsvindingspunkt • Identitet som et selv-forhold, der kan erfares i det psykiske system/ og person der identificeres i kommunikationen • I det øjeblik individualiteten er der er den borte! • Identitet kan ikke bestemmes gennem identitet, men kun gennem forskelle • Detsammesomhed = forskelligfrahed

21. 4 trin i afskalningen af fremmedreference • Individualitet erfares i almindelig forskellighed fra andre • Individualitet erfares som forskellighed fra de roller man tilskrives(roller her = forventninger) • Individualitet erfares som forskellighed i forhold til den person hvorunder individet gøres relevant i kommunikationen og gør sig selv relevant som • Individualitet erfares som forskellighed fra sig selv (tænk på citatet om personen der i sin selvgransken når den ”tilstand, der på sælsom vis fremmedgør mit jeg for mit jeg og dog synes at være mit egentlige jeg” – men umiddeltbart derpå spiser et sildehoved der skulle have været gemt til bedre formål.

22. Prøv at fang dig selv • Den 4. Fase er den rene selvreferences paradoksikalitet eller tautologi. • Man kan ikke andet mens man holder sit selv fast • ikke tilstand der kan vare længe for det psykiske system aktualiserer hele tiden mening, hvorfor tomheden i den rene jeg-oplevelse er en øjebliks-oplevelse, der forsvinder så snart den opstår. • Forskelligt fra tidsmoment til tidsmoment. • Man tænker ikke med den tanke man tænker over • Refleksion over jeg-oplevelsen støder ikke på identitet, men på differens. Jeg er den jeg er +/- • Men man kan gøre fordring på identitet  gennem eksklusion

23. Tillid • I en foranderlig verden får uforanderlige ting ikke tillid • I en sådan dynamisk omverden må man  tabe i spontanitet og vinde i refleksivitet og altså være bevidst om sin selvfremstilling for at opnå tillid. • Det er selvfremstilling der gør en værdig til tillid og det der fordre tillid er den kompleksitetsudvidelse der gives ved andres handlefrihed. • Tilliden bliver givet til et menneske som man opfatter som en personlighed • Personlighed er det en anden fremstiller og gør synligt som netop sin personlighed. • "Værdig til tillid er den der holder fast ved det, som han har meddelt bevidst eller ubevidst" (p. 81) • Tillid hviler på en generalisering udfra en andens selvfremstillingshistorie. • Uanset motivationen kommer der en selektiv selvfremstilling i stand, der giver holdepunkter for dannelsen af tillid.

24. Tillid • Den enkelte giver altid gennem sin adfærd flere oplysninger om sit selv  - end han kan forene med sit ideale selv, flere end han bevidst vil meddele • Man må altså have en tillid til at blive opfattet som man vil vise sig. • Tillid relaterer sig altså imod at man fortsætter sin selvfremstilling og føler sig bundet af sin selvfremstillingshistorie under vanskelige og vekslende forhold (dynamik). • Tillid har den funktion at reducerer den kompleksitet der kommer af andres handlefrihed. • Grundlaget for tillid er fremstilling af det egne selv som en social identitet. Denne identitet bygges op i interaktioner og er man ikke social tilgængelig får man ikke tillid. • Den der vil opnå tillid må deltage i det sociale liv og indbygge fremmede forventninger i sin selv fremstilling.

25. Selvet gennem medie-matrix-evolutionen • Med sprog er inklusion nu ikke længere udelukkende baseret på den ene organismes perspektivtagning i forhold til den anden. • Den strukturelle kobling mellem det psykiske og det sociale begynder at forløbe via sprog. • Dette betyder dels at kroppen mister betydning i forhold til kommunikation og dels at inklusion må formuleres sprogligt • I segmentært og stratifikatorisk differentierede samfund bliver man ikke identificeret som person udfra eksklusion, men kun udfra inklusion. • Forholdet mellem personer og sociale systemer er faste koblinger, hvor den enkelte indgår organismisk i det sociale system fx udfra sit familie eller stamme forhold

26. Det får først mening at tale om et selv i det øjeblik at der kan tales om at den enkelte kan anlægge et forhold til sig selv og altså opfatte sig som et selv. • Udfra Søren Kierkegaard kan vi sige at: ”Selvet er det Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv, selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder til sig selv” (Sygdommen til Døden p. 73) • At opfattelsen af eget selv løber over alter referencen bliver tydeligt med næste citat: ”Jeg ser da at det, som mit syn ser, samtidig er set af den andens syn. Jeg ved dunkelt, undertiden klart, stundom pinligt klart, at både jeg selv, mit syn og selve min seen allerede er set af den andens spejdende øjesyn. I den andens øjne ser jeg mig selv set.” (Shakspeare, her citeret fra Homosocius p. 47)

27. selverkendelse • Subjekt objekt spaltning – frigørelse • Dyret er ikke spaltet, men direkte – gør sig ikke tanker • Samtidig med at mennesket erkender noget andet end sig selv erkender det sig selv som erkende substans • Vi erkender os selv i og med noget andet • Gennem objektet vender vi tilbage til os selv. • Gennem den anden objektiverer vi os

28. Den sproglige kodificeringsform muliggør en langt større kompleksitet mht. videns ophobning og overlevering af viden end før, hvorfor inklusion også fordre større intern kompleksitet i den enkeltes bevidstheds system. • Mennesket måtte nu udfra italesættelsen af sig selv og andre begynde at se sig som aktør der udfra refleksion over egen position i samfundet. • Det er altså en overgang fra biologisk determineret social adfærd til bevidst selvdetermination for at kunne inkludere sig i det sociale system.

29. Freud • For Freud er det ”jeget” der skal søge at regulere balancen mellem samfundet (kulturens byrde) på den ene side instantieret ved ”over jeget” og Drifterne, lysterne instantieret med Idet på den anden side. • Freud har ikke noget begreb om selvet • determinisme • Men han identificerede et vigtigt dilemma mht. den enkeltes bevidste forholden sig hhv. Til egne drifter og behov (det biologiske system) og til samfundets krav (sociale systemer) på den anden side. • Og så påviste han at vi ikke er herre i eget hus i den forstand vi fik med Descartes.

30. Mennesket efter trykken • standardiseringer, typificeringer der giver den enkelte bevidstheden om at man skiller sig ud, er unik • I det moderne samfund må man holde en balancegang mellem inklusion og eksklusion • Man bliver først persongjort i det sociale, men samtidig må udskille sig for at opretholde sin psykiske autopoiesis • Fx Forelæsningen som in- og eksklusion • afhængig af respons for at jeg skal kunne regne en given attribut til mit selv.

31. Og efter TV • Det langt mere inklusive informationsmiljø • At se sin gruppe ude fra og dermed sig selv som medlem af op til flere minoritetsgrupper  rettigheder • Back stage osv problematikken • Mere tvungen refleksion over ens selvfremstilling, middle stage

32. Selvet og cyberspace • vi er kropssubjekter, kroppen er vores girethed på verden • Vores sanseorganer er tilpassede det geografiske rum, men sociale systemer emergerer også i cyberspace og kan opretholde deres autopoiesis der • Cyberspace har konsekvenser for såvel opfattelsen af kroppen som for selvets mulige sociale liv uden en krop • Kroppen skal virke og overleve, er et redskab til fysisk kontakt. • Kroppen kan bruges i sport, håndværk, politik, intimitet og den skal høres eller tolkes af det bevidste systemdannelsesplan, hvis dette skal kunne trives

33. Selvet og cyberspace • kroppen skal ved cyberspacesocialitet virke som sindets, intentionalitetens redskab og er stadig løbende den der står for impulserne og perceptionerne. • Selvet kobler kroppen og bevidstheden • I cyberspace er selvet ikke båndet til en krop, men må opretholde sig (fortællingerne om sig) uden den til at opretholde en kobling til det sociale • Selvet må nu præsentere sig udelukkende på basis af det virtuelle • Fra selvets eget perspektiv må det stadig formidle impulser, følelser og intentioner fra kroppen og som Freuds jeg skulle holde balancen mellem Super ego og Id søge de biologiske og socialisationsmæssigt udviklede behov opfyldt eller tilfredsstillede i cyberspace

34. Selvet og cyberspace • De andre ser ikke een, men iagttager ens funktionelle ækvivalenter for identitet og kropsindlejrethed • Man kan realisere et selv i cyberspace, man kan endda realisere flere. • Måske skal vi forbeholde begrebet selv for det der fremtræder i det geografiske rum, for kropssubjektet. • Og bruge begrebet identitet for den måde vi prøver at præsentere os i det sociale og netidentitet om det vi ser i cyberspace-socialitet. • Netidentiteten er reflekteret, den er nok skabt af et selv (bevidstheden der er kroppen immanent og psykosomatisk) men den er tænkt udover kroppens indvirken.

35. Selvet og cyberspace • Kroppens indvirken med impulserne, udseendet, bevæge apparatet, endeligheden, alderen, kønnet, helbredet, hygiejnen, social klasse indikatorene (fx tøj og smykker), sin geografiske lokaliserethed, indvirker ikke på alters opfattelseskontekst. • Man kan anlægge flere netidentiteter, faktisk lige så mange man kan holde styr på. • Identitet betyder at noget er det samme fx er a og b de samme hvis både a og b henviser til den samme genstand. • Netidentiteterne skal være stabile over tid • Selvet er den instans der kan vurdere identitet over tid; er jeg den samme i dag som i går.

36. Selvet og cyberspace • Selvet opnår en form for stabilitet udfra inkorporationen, der giver sig udslag i et særligt temperament, sindelag, stemthed, følelser som samvittighed eller behov for at hævde sig • Vi er kropssubjekter • Så selvet bliver den instans som bevidstheden kan reflektere identiteten i forhold til, men altid med den sociale respons som omverdensbetingelse. • Krop/bevidsthed  Selv identitet  Person  social omverden

37. Et selv, flere identiteter ! • identitet 1 Person a • identitet 2 Person b • Krop/bevidsthed  Selv identitet 3 Person c social omverden • identitet 4 Person d • identitet 5 Person e • Flere identiteter eller bare det at have en (under de virtuelle betingelser) spiller tilbage på selvet og identiteten i det geo rum • Fx erfaringer, eksperimenter, selvkendskab,

38. Selvet og cyberspace • I den udstrækning den enkelte kan holde styr på identitetsdannelsen kan den etablere så mange den vil. • Selvet ses som en konstruktion af fortællinger der på meningsfuld måde kan sige hvem og hvordan de forskellige identiteter er. • I cyberspace forstyrrer det ikke at den identitet man kendes under ikke står alene, hvis de forskellige identiteter holdes ude fra hinanden. • Køn, alder, socialklasse, udsende betyder ikke noget i forhold til det geografiske rum • I cyberspace accepteres den enkelte identitet kun over tid og vinder kun andres tillid ved stabilitet i reaktionsmønstre samt udfra efterlevelse af normer. • Altså selvfremstillingshistorien

39. Selvet og cyberspace • Skal man have behandlet sin identitet, individualiseres og persongøres i et cyberspace forum, kan man det, for så vidt det sociale kan opretholdes, men ikke nødvendigvis således at det psykiske systemdannelsesplan korrigeres socialt i forhold til andet end den modus der er i cyberspace • Dog Turkle viser at der er to grøfter

40. Socialaccept i cyberspace • Tegn på identitet er sparsomme i cyberspace, men de findes fx i nuancer i adresser og signaturer på e-mails. • Bestemte fraser / semantikker kan identificere, hvem der tilhører hvilke subkulturer. • Motivationen for livet med nyhedsgrupper i cyberspace kan være at gøre sig bemærket eller simpelthen hjælpsomhed, men for de fleste er det vitale at etablere deres identitet og ry i et fællesskab. (Donath 1999 p. 43)

41. Signatur en funktionel ækvivalent for lokalisering i krop • Den officielle giver den største troværdighed • Jesper TækkeMA. Ph.D.-Student IT University of Copenhagen Dept. of Digital Aesthetics & Communication Glentevej 67 DK-2400 NV Copenhagen NW Phone +45 3816 8888 Direct +45 3816 8881 Fax +45 3816 8899 www.it-c.dk http://home16.inet.tele.dk/jesper_t/ e-mail: jespert@it-c.dk

42. Eksempler på signatur • "`Unix is very user-friendly; it is just very selective about who it wants as friends.'“ • "Reality is a constant intrusion on my dreams!" • "Six million sperm cells, and YOU were the fastest???" • "----- ost er mælk som tror på et liv efter døden! -------- - Kim Schumacher -" • " There Ain`t No Justice" • "Hellere humor uden smileys end smileys uden humor" • "Når forandringens vinde blæser vælger nogle at bygge vindmøller, andre bygger læhegn. ;-\" • "What you really missed - is the chance you didn't take"

43. Disclaimeren • "Holdningerne og sprogbruget i denne posting er ikke parset af nogen kommunikationsansvarlig enhed og kan derfor ikke nødvendigvis tages som et udtryk for den officielle firmapolitik."

44. Socialaccept • Hvis man vil regnes som medlem af en NG må man holde sig til gruppens tone, sprogbrug, kriterier for gensidig respekt og acceptable temaer. • medlemmer med høj status kan tillade sig at spørge om emner, der ellers falder ved siden af, meningsgrænsen. • Som analogi kan nævnes mere rigide organisationer i det geografiske rum • Overtræder man reglerne, advares man først og udvises siden hen, • man depersonaliseres

45. socialaccept • Man refererer til hinanden og opretholder herved hinandens identitet og værdi i gruppen • Derfor må dens meningsgrænse også opretholdes • Man henter identitet fra gruppen (inklusion), men i gruppen må man hente identitet ved egen stil, egne meninger (eksklusion). • En balancegang • Ingen kan eksternalisere alt i én socialsammenhæng

46. identitet • Man kan hente identitet ved: • At at gøre sig til mr. En eller anden nyhedsgruppe, ved at eksponere sig som forsvarende meningsgrænsen • Man kan også kæmpe imod meningsgrænsen • Man kan komme til syne ved at nuancere bestemte facetter af meningsgrænsen • Man kan være en der på diplomatisk vis kæmper for at danne bro mellem uforsonlige lejre • Man kan være en der løfter stemningen eller sænker den osv. Osv. Men altså aldrig udleve alle potentialer i en gruppe

47. Distribution af identitet • Man gransker det man kan i forhold til andres krav på identitet • expressions given vs. expressions given of • Passer informationer med hvad der før har været præsenteret • Passer hvad man hævder med hvad man gør, fx er man sød og imødekommende • Kan man svare på spørgsmål det er forventligt man kan udfra de forventninger man har skabt • Kl. hvad er et bidrag skrevet, Stavefejl, domæne, signatur, nethistorie etc. Altså konsistens og stabilitet over tid er hvad der kræves

48. Form / medie • Vi løskobler hen ad vejen medier der giver rum for tovejs kommunikation mhp. At udleve behovet for socialitet • Forholdet mellem det sociale og den enkelte medieres altid • De forskellige medier giver forskellige sociale muligheder • F2f er et multimedie, cyberspaces forskellige medier giver forskellige muligheder for mediering • Fx tekst baseret cyberspaceinteraktion, men der er også forskelle blandt dem • Den enkelte kan vælge det eller de medier de synes bedst om • Men meget socialitet hviler på en konstalation af forskellige medier, fx dette kursus • Med flere medier, mere refleksion over sig selv i forhold til det sociale, måske mere følelse af ensomhed samtidig med højere frekvens af kommunikation? Fx mange flere fora • En ny back region bag computeren?