1 / 26

Sundhedsøkonomi -og om trenden mod mere efterspørgselsstyring

Efterspørgselssiden Sygdom i befolkningen Befolkningens ”indikationsgrænse”. Udbudssiden Ressourcer (bl.a. personale og penge) Produktivitet Prioritering. Sundhedsøkonomi -og om trenden mod mere efterspørgselsstyring. ”Rigtig” økonomi/efterspørgselsstyring - Hvorfor politisk kontrol?.

kuniko
Download Presentation

Sundhedsøkonomi -og om trenden mod mere efterspørgselsstyring

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Efterspørgselssiden Sygdom i befolkningen Befolkningens ”indikationsgrænse” Udbudssiden Ressourcer (bl.a. personale og penge) Produktivitet Prioritering Sundhedsøkonomi-og om trenden mod mere efterspørgselsstyring

  2. ”Rigtig” økonomi/efterspørgselsstyring- Hvorfor politisk kontrol? • Markedsstyring • Skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel • Ved markedsligevægt er fordelingen og produktionen Pareto-optimal • Markedsforudsætninger?

  3. Udfordringen i et offentligt finansieret system • At tilbyde valgmuligheder og serviceniveau som i de andre vestlige sundhedsvæsener • Bevare den kollektive dækning • Holde udgifterne i ro

  4. Begrænsninger/problem

  5. Er brugerbetaling en god ide? Sammenligning af antal behandlingsepisoder i 'gratis-gruppen’ og 'brugerbetalingsgruppen' i RAND- eksperimentet

  6. Konkurrence Løsningsstrøm på produktivitetsproblemerDet udvidede konkurrencebegreb • En virksomhed er konkurrenceudsat, hvis den konkurrerer med nogen om noget • For at virksomheden skal ønske at konkurrere om kunderne må der være knyttet en belønning til det at konkurrere • Belønningen vil helt eller delvist ske på bekostning af en anden virksomhed

  7. Typer af konkurrence • Målestokskonkurrence • Implicit priskonkurrence mellem virksomheder pba. af gennemsnitsomkostninger for sektoren – • DRG finansiering/takststyring • Leverandør konkurrence/ udbudskonkurrence • Konkurrence om kontrakter • Privat produktion versus offentlig produktion

  8. Hvis udgangspunktet er monopol • Pris ned, aktivitet op • Kræver at man lukker sygehuse der er ”uproduktive” • Shleifer (1985) Takststyring/MålestokskonkurrenceShleifer (1985) Var udgangspunktet et monopol?

  9. Index 1992 = 100 Produktivitet og omkostningsproduktivitetNorske sygehuse, 1992 to 1999 DRG fin. Produktion pr. personaleenhed stiger Produktion pr. lønkrone falder

  10. Index 1992 = 100 Omkostningsproduktivitet påSygehuse i Stockholm 1990 til 1999 DRG og køber/sælger

  11. Index 1992 = 100 Omkostningseffektivitet i to lande og Stockholm med varierende grad af DRG takstfinansiering/konkurrence.

  12. Fra 2006 til 2007 steg produktiviteten med 1.4% Fra 2005 til 2006 steg produktiviteten med 1,9% Fra 2004 til 2005 steg produktiviteten med 1,8% Fra 2003 til 2004 steg produktiviteten med 2,4% Hvad ved vi egentlig om produktivitet og DRG Kilde: Løbende offentliggørelse af produktiviteten. H:S, ARF, SST, FM, ISM Kilde: Evaluering af takststyring på sygehusområdet, 2005. H:S, ARF, SST, FM, ISM Kilde: Sundhedspolitisk redegørelse 2002. ISM

  13. På den enkelte afdeling • Typisk 30-50% af DRG værdien til afdelingen • Baseline øges ca. 3,5% om året – 2% forventes via øget produktivitet • Bør overvejes om det er realistisk i forhold til de afdelingen producerer • Om det fungere godt eller skidt, afhænger helt af: • om budgetter mv. i udgangspunktet er udarbejdet mhp. at være retvisende • om marginal omkostningerne kan dækkes af DRG betalingen til afdelingen • om afdelingen reelt kan handle i forhold til budgettet • om afdelingsledelsen har en meningsfuld dialog men afsnittene om mål og midler • om afdelingen har en meningsfuld dialog med direktionen • om afdelingen kommunikerer fornuftigt med økonomiafdelingen • om afdelingen reelt bliver holdt op på resultatet. • Osv. Osv.

  14. Styringen kræver et redskab • Hverken teoretisk eller empirisk dokumentation for at generel takststyring i sig selv medfører øget produktivitet • Takststyringens problemer til trods, så på mange områder rammestyringen overlegen • DRG styringen er ikke perfekt, men ok hvis man husker på at det ikke er ledelse.

  15. Privat sundhedproduktion versus offentlig!Leverandør konkurrence/ udbudskonkurrence • Sloan finder p.b.a. af data indtil ca. 1995 ikke de store forskelle relateret til ejerskab • Fra 1995-2002 stagnerende vækst i udgifterne i USA målt som % af BNP • Motivation til at lave en ny undersøgelse

  16. Debat ofte noget ensidig

  17. Primære resultater IOmkostninger og produktivitet • Genoptræningsforløb er gennemsnitligt 20% dyrere på et FP hospital relativt til et NFP (Chan et al. 1997) • Up-codning udgør et større problem hos FP sygehuse (Silverman 1999, ) • FP sygehuse har et meget større forbrug ”outpatient services” og ”ancillary services” hvor Medicare har relativt lempelige refusionsregler (Gottlieb 1997) • Relativt større administrations omkostninger - 34% for FP versus ca. 24% for NFP (Woolhandler et al 1997) • Størst stigning i forbrug af ydelser inden for de områder hvor andelen af FP aktører er højest (Silverman, NEJM 1999)

  18. Primære konklusioner IIKvalitet • Metaanalyse finder at mortaliteten er 2% højere på FP sygehuse vs NFP sygehuse (Devereaux et al JAMC 2002) • Måling på 14 standardiserede kvalitetsindikatorer finder at FP HMO er ringere på samtlige indikatorer end NFP HMO (Himmelstein et al, JAMA 1999) • Der er mindre personale per FP seng (Sloan 2000) • Der bruges i videre udstrækning mindre kvalificeret personale på FP sygehusene (Devereaux et al JAMC 2002) • Dialysepatienter har 20% større dødelighed og 26% lavere frekvens for transplantation i regioner domineret af FP hospitaler vs. NFP hospitaler (Center for Medicare, 2003)

  19. Skimming og Dumping! Kilde: P.E Hansen/Sundhedsstyrelsen

  20. Når de ikke skimmer, hvad er problemet så? • Skævvridningen i prioriteringen og ændring i indikationer (allokativ eff.) • Betaling for ydelser de ikke laver (teknisk eff) • Akutberedskab og udannelse • Som Sæby per Høng, Brovst, Give • Produktivitetsindels ca. 0,6-0,65. • Købemoms og lønsum har en værdi på ca. 8% • Får i snit ca. 90-95% DRG taksten • Netto ca. 20% for meget. . . .

  21. Aflønning af praktiserende læger Københavnerundersøgelsen

  22. Incitamenter gør det ikke alene.Kirurgiprojektet som et eksempel • Få centrale nøgleparametre, hvoraf nogen som kobler viden om kvalitet med produktivitet • F.eks: Hvis der er enighed om, at en THA kan klares på 3 dage, og at kort liggetid giver den bedste kvalitet • Hvorfor spænder den gennemsnitlige liggetid så mellem 4 og 12 dage? • Hvorfor ændrer det sig så uendeligt langsomt? • Er det økonomiske incitamenter eller ledelse der kræves? • Overordnet er det økonomiske incitament der, så hvor skal det økonomiske incitament målrettes?

  23. Får man hvad man registrer eller sker der reelle forandringer?

  24. Erfaringer England Star rating • Aggressive incitamenter - effekt på de udvalgte hovedmål (service) • Dokumentation for alle tænkelige eksempler på omgåelse af regler, svindel og uhensigtsmæssig adfærd

  25. Erfaringer fra England • Tunnelsyn, Målfiksering og sub-optimering • Hello sygeplejersker • Afmontering af hjul på lejer • Nedprioritering af diabetes • Udsættelse af semi-akutte operationer (hofter) • Organisatorisk nærsynethed • Overførsler fra anlæg til driftsbudgetter • Laden-stå-til kultur (demoralisering) • Gaming (overarbejde og aflysninger på måltidspunkt) • Fejlrepræsentationer (NAO ventetid)

  26. Er ledelse gennem økonomistyring en god ide? • Man skal vide hvad man vil, og hvordan man opnår det • Økonomiske incitamenter er ikke universal-løsningen! • Økonomiske incitamenter er et blandt mange redskaber – som kan have en gunstig effekt - hvis de bruges med varsomhed på simple, afgrænsede og veldefinerede adfærdsmål, og designes så at de understøtter og ikke modarbejder målene • Økonomiske incitamenter kan være en dagsordensætter • Men man får hvad man måler. . . • Ændringer er gennem betaling per ydelse er ofte meget dyrt. • Man kan forholde sig systematisk til de økonomiske incitamenter • Modsatrettede incitamenter kan umuliggøre forandring • Rigtige incitamenter kan skabe forandring • Overvej dog, om der ikke i et dansk system er andre lettere/billigere måder • Budgettet er forudsætningen for driften

More Related