1 / 35

Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser

Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser. Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet 2013. Spørgsmål . Hvad er mad? Hvad er literacy og food literacy ( review )? Hvad er maddannelse ? Hvilken betydning har det for didaktiske og sundhedspædagogiske overvejelser?

jubal
Download Presentation

Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet 2013

  2. Spørgsmål • Hvad er mad? • Hvad er literacyog foodliteracy (review)? • Hvad er maddannelse? • Hvilken betydning har det for didaktiske og sundhedspædagogiske overvejelser? • Hvilke temaer og udviklingsarbejder kunne være relevante?

  3. Min historie – forskning og erfaringer • Maderfaringer:omsorg, opfostring,opdragelse, oplevelse • Børnsmøde med mad iskolen, iundervisning og spisepause • Aktionsforskning og udviklingsarbejdeihjemkundskab - lærebøger • Børnsoplevelse, erfaringer, forståelser

  4. Natur Diæt / ernæring næringsstoffer Føde Produktion, valg tilberedning fødevarer/ levnedsmidler Mad Kultur retter/måltider Kost / diet kost Hvad er mad? Model for madensniveauer(Benn, 2009, 2013)

  5. ‘Food is a complex case. It’s consumption is universal, mundane and polyvalent. Everyone eats, most eat several times a day without much reflection; yet the activity is integrally connectedwith many other highly meaningful aspects of living. It is meaningful because social;’ (Warde 1997 s. 181)

  6. Food literacy review

  7. Literacy • ‘Reading the word and the world’(Freire, 1987) • ‘A dialectical relationship between human beings and the world’ (Giroux i: Freire & Macedo, 1987) • ‘To be well educated, learned’ (UNESCO, 2013) 1) som et autonomtsætaffærdigheder (i bred forstand, min tilføjelse) 2) somanvendte, praktiserede og situerede 3) som en læreproces 4) somtekst (i bred forstand, min tilføjelse)

  8. Food literacy bekymringer & begrundelser • Mangelpåkundskabomhvormadenkommerfra(Vileisis, 2008) • Mangelpåmadlavnings- forbrugerfærdigheder og -kundskaber – ‘deskilling’ (Caraher & Lang, 1998 Caraher et al, 1999, Jaffe & Gertler, 2006, Thonney & Bisogni, 2006) • Mangel op kundskabeiforholdtilevnentil at læse og forståernæringsinformationer • Detvoksende ‘obsogene’ (overvægtige) samfund • For at udvikle et nytbegreb og mål for maddannelse og –undervisning (ex madkundskab)

  9. Review resultater • Teoretiskforskningaf ‘food literacy begrebet’ • Empiriskeundersøgelser(med teoretisketilgangetil) • Undervisningsprogrammer og guidelines • Interventionsstudier

  10. Forståelseraf ‘food literacy’ • som en generelmaddannelse • som del af food well-being/madtrivsel • somkulturel ‘literacy’ • somfødevarekundskaberomdyrkning og madlavning • somsundhedsundervisning/dannelse og ‘health literacy’ • somopfattetafalmindeligeborgere og professionellepåmadområdet • somsundheds- og ernæringsintervention

  11. Ernærings’literacy’ Mad ‘literacy’ madlavnings’literacy’ Kulturel ‘literacy’ Madtrivsel Mad ‘Literacy’ – Maddannelse

  12. Generel ‘food literacy’ / maddannelse’

  13. Eksemplerpå ‘food literacy’ som en generelmaddannelse (Heindl) 7 teser i forhold til ‘Ernährungsbildung’ 1. Tese: sanselighed og nydelse hører sammen med spisning 2. Tese : spiseoplevelser hænger tæt sammen med erindringer 3. Tese: næring, spisning og mad er midler til kommunikation 4. Tese: personlige og kollektive varetagelser af spise.. Har forandret sig 5. Tese: moderne fødevarer legemliggør ønsker og projektioner fra hverdagen 6. Tese: armod i velstanden gør syg 7. Tese: Facit: manglende dannelse mindsker livskvaliteten og forkorter livet Krav til undervisning: • Aktualitet • Indholdsaspekter – alle sider af maden • Kompetencer • Fagovergribende behandling (tværdisciplinær)

  14. 2. Food literacy as part of food well-being • conceptual or declarative knowledge, procedural knowledge • ability or opportunity and motivation to apply or use that knowledge(ibid. p.7)

  15. 3. ‘Food literacy’ somkulturel ‘literacy’ • Culturelliteracy el.køkkenliteracy indeholderfølgendekomponenter: Måltider, måltidstilberedning, madfærdigheder og -kundskaber, ernæringskundskab, involvering I mad og madlavning. ‘Konklusionener, at ‘food literacy is so important to understanding not only our food, but our culture. Understanding culture, then, demands knowing about ourselves and all our culture’s intricate, messy, cultural, political, yet tasty, elements. ‘ (Snyder, no. 13)

  16. 4.‘Food literacy’ gennempraktiskekurser, eksempelvisveddyrkning, indkøb, madlavning og servering • Growing and cooking food is necessary so ‘they form personal opinions about food and learn that, even at their age, they can create dishes they enjoy eating’ (Novak ,8, p.393) and they • ‘are becoming part of the food supply chain for the school lunch program. They gain an appreciation of the hard work and effort by farmers and the safety concerns of all people that handle the food from the farm to their school’(Novak, 8, p.393) • Food literacy is defined as ‘supporting people all over Europe with organizing their everyday nutrition in a self-determined, responsible and enjoyable way’(Schnögel, p.7). • And as ‘a contribution towards the sustainable, democratic development of European citizenship’ (p. 7) • Nutrition literacy is ‘The capacity of an individual to obtain, interpret and understand basic health information and services, along with the competence to use such information and services in ways that enhance health. Health-literate citizens are critical thinkers, problem solvers, and self-directed learners’ (Evers, 5, p. ix)

  17. 5. ‘Food literacy’ somhealth literacy* 1) Food literacy se somfunktionel, interaktiv og kritisk (Smith, 2009, no. 11 and Vidgen & Gallegos, 2011, no. 16) 2) ‘Food literacy sessom et dannelsesmål, der indebærer en tilføjelseaf den komponenttilvores ideal om en dnneteducated person’ (Smith s.57), 3) ‘En ‘food literate’ student villekunneforstå, at der erdet, somVaines (1999) kalder“Mange former for kundskaber”. Detbetyder at de kommerfra‘livsverdenen (verdenenaflevedeerfaringer), fravidenskaberne (de analytiske/empiriske, hermeneutiskeog kritisk) og fradet narrative’ (Smith, p.57). 4) De lærendeer ‘medskabere’ (Smith fraPollan) 5) Food literacy erhvis den tagesalvorligtsomom ‘den almindeligeopgave I hverdagslivetsåsomdet at sørge for mad blivermeningsfuldt og helligt’ (Smith, p.59) • * kansesiteksterafNutbeam, Kischbutch, St.leger

  18. 6. a. Food literacy understood by professionals, participants and public Professionals in the food area: • ‘A critical component to include in a skill-based healthful eating program. • Food is mainly as an individual’s ability to read, understand, and act upon labels on fresh, canned, frozen, processed and takeout food.’ (Fordyce- Voorham p. 119) Public Views on food literacy: • Three main themes came out: Informal food literacy learning, formal food food literacy in general and formal literacy in home economics classes. A great part of the respondents (36%) found that food literacy should be informal learning and be a responsibility of the parents whereas 18% found it was necessary to learn formal in school within home economics, and 23% asked for more compulsory teaching. (Pendergast, Garvis & Kanasa)

  19. 6 B Food literacy in food ed. courses Kimura’s Critique • ‘Idealiazation of “a family meal” where families sit together to eat dinner, • “food from scratch” made at home could exabcerbate the conservative cultural mood that nostalgically constructs an ideal past which revolves around the “traditional” (and implicitly heterocexual and upper-middle class) family completed by its male breadwinner-female homemaker icon’ (p.466) • food literacy is seen as a narrow concept, which is ‘embedded in the power configuration of society’ (p.466) Kimurasvisions • food education to hold a broader societal perspective and wishes ‘the food literacy framework contrasted with a more structural understanding of food-related behaviors and practices as functions of cultural and social influence, one’s class position, gender stereotypes, social infrastructure, and the macrosturcture of food and agricultural systems’ (p.480).

  20. 7. Food literacy as health intervention • Food literacy defined as ‘ the ability to make healthy food choices by having the skills and knowledge necessary to buy, grow, and cook food with implications for improving health’ (p.2). ’ • Objective was to provide education and to increase skills and awareness of agriculture, healthy eating, food preparation, and food purchasing skills.’ (p.2)’ • Courses as hand-on food literacy education that highlighted general nutrition, food safety, selection, preparation, and cooking skills’(p.2) • Evaluation – pre and post baseline measures (Thomas & Irwin, 2011, no. 12)

  21. Competencies regarding food literacy/ ‘Bildung’ (Benn, 2013)

  22. Forslag til grundstruktur i almendannelsen/ernærings-maddannelsen • Spisning og emotionel udvikling, krop, identitet og selvopfattelse • Spisevaner, kulturelle og sociale indflydelser, ernæringsviden, spisestile, spisning i social fællesskab • Ernæring og personlig sundhed, ernæringsanbefalinger, retningslinier og nye koncepter • Avls-vækstprocesser, forarbejdning og fordeling af næring – fødevarekvalitet og global handel • Levnedsmidler, mærker, forbruger og konsum – markedsføring og indkøb • Konservering og lagring af næring – fødevarefordærv, hygiejne, bestemmelser • Kultur og teknik ved fødevaretilberedning – æstetisk-kulinarisk omgang med fødevarer, (inter) kulturelle, historiske, sociale, religiøse træk Heindl (2003): StudienbuchErnährungsbildung, s.88-89

  23. Lewin (1951): Field Theory in Social Sciences

  24. ’Gatekeeper’ rollen • Valg og fravalg ved et utal af ’gates’ • Hvem vælger for hvem? • Hvad vælges? Hvorfor? • Hvordan tilberedes? Serveres? • Hvordan spises? Hvorfor? • Hvor? • Hvem? • Hvilken betydning for maddannelsen?

  25. ”Mad for mig” Præget af præferencer for: Fødevarer og retter smag sted/miljø tid følelser ”egocentrisk forbruger” ”Kost for andre” Præget af overvejelser om: Fødevarer og næringsstoffer Sundhed og sygdom økonomi moral forbud ”eco-centrerede producent” Mad for mig og kost for andre (Benn 2009 s.206)

  26. ’Food Literacy’ er forbundet til viden og erfaringer fra • Livsverdenen – en verden af levede erfaringer • Videnskaben - analyse, empiri, fortolkning – kritisk forståelse • Narrative historier (Smith inspireret af Vaines, 2009)

  27. Centrale aspekter i forhold til ernærings-/maddannelsen* • Aktualitet • Indholdsaspekter – alle sider af maden • Kompetencer • Fagovergribende behandling (tværdisciplinær) * Ines Heindl (2003): StudienbuchErnährungsbildung, s.89

  28. Elementer at vide at kunne at ville at være/blive at sanse mål sammenhængsforståelse (kyndig) hverdagslivskompetence (kapabel) omsorgsfuld (med- og indlevende) ansvarlighed og deltagelse (villig) sansemæssige oplevelser og indtryk og udtryk (madmod) Elementer i ’mad-dannelsen’

  29. Ernährungserziehung, Selbst-Bewusstsein und Eigenverantwortlichkeit – Forderungen und Überforderungen (Methfessel, 1996, i Benn’soversættelse)

  30. Hvilke temaer og udviklingsarbejder kunne være relevante? • Food Literacy – Food Bildung, yderligere teoretisk belysning og udvikling af begreberne også set i forhold til handlekompetence • Børns ’maddannelse’ i institutionelle rammer gennem aktiv deltagelse • Praktisk klogskab – det praktiske i en dannelsestænkning • Betydningen af det sansemæssige og æstetiske i sundhedsprojekter • Udvikling af eksemplariske madprojekter • Udvikling af nye ´laboratorier´ for udfoldelse og afprøvning – køkkenværksteder

  31. Litteratur** se artikel og lærebogskapitel Algotson, Stina og Hagman, Ulla (2011): Mat för alla sinnen. Sensorisk träning enligt SAPERE-metoden. Livsmedelsverket, Uppsala Benn, Jette (2012): Mad og dannelse = maddannelse? Folkeskolen, Ernæring og sundhed Benn; Jette (2009): Mad, kost, ernæring – er det et fedt? I: Carlsson, Monica, Simovska, Venka og Carlsson, Monica, red: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus: 193-210 Benn, Jette (2005): Praktisk klogskab – hverdagslivsområdet som dannelsesfelt. I:Kragelund, Minna og Otto, Lene, red: Materialitet og dannelse.DPU’s forlag, København:91-112 Benn, Jette (2007) : Hjemkundskab, didaktik og dannelse. I: Jacobsen, Jens Chr. og Steffensen, Bo, red: Læreruddannelsens didaktik 2. Klim, Aarhus: 25-46 Benn, Jette og Haugbøl, Bente (2002): Hjemkundskab i ord og handling. Elevens bog og lærerens bog. Alinea, København Benn, Jette og Haugbøl, Bente (2003): Hjemkundskab i tanke, ord og handling. Elevens bog og lærerens bog. Alinea, København Brønnum Carlsen, Helle (2011): Mad og æstetik. Hans Reitzels Forlag Caraher, Martin, Dixon, Paul, Lang, Tim og Roy Carr-Hill: The state of cooking in England: the relationship of cooking skills to food choice. I British Food Journal; 101,8: 590-609 Heindl, Ines (2003): StudienbuchErnährungsbildung Illum, Bent(2005): Processens dialog – læring i praksis. I:Kragelund, Minna og Otto, Lene, red: Materialitet og dannelse.DPU’s forlag, København:113-134 Lewin, Kurt (1951): Field Theory in Social Practice. Harper & Row, N.Y. Klafki, Wolfgang(2005):Dannelsesteori og didaktik- nye studier . Klim, Aarhus2. udgave Mennell, Stephen, Murcott, Anne og van Otterloo, Anneke H. (1992): The Sociology of food. Eating, diet and culture. Sage, London Nielsen, Frede V. (): Almenmusikdidaktik Smith, Mary Gale (2009): Food ornutritionliteracy? Whatconceptsshould guide Home Economics education? I: International Journal of Home Economics; vol 2, no 1: 48-63 Warde, Alan (1997): Consumption, food and taste. Culinary antinomies and commodity culture. London: Sage Publications. Vileisis, Ann (2008): Kitchen literacy: how we lost knowledge of where food comes from and why we need to get it back. Washington, Island Press/Shearwater Books

More Related