Formidling og metode – uge 44, efterår 2008 Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk

1. Kvantitativ metode og spørgeskemaer Formidling og metode – uge 44, efterår 2008 Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk

2. Lidt historieKilde: http://www.clbs.dk/userfiles/pdf/metoder_opslag.pdf

3. Formålet med kvantitative undersøgelser ”Formålet med kvantitative stikprøve-undersøgelser er at finde mønstre i mangfoldigheden. Disse undersøgelser fokuserer på et mindre antal kendetegn hos mange respondenter, hvor den kvalitative undersøgelse fokuserer på et større antal kendetegn hos få undersøgte enheder.” (Sepstrup, Preben (2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 19)

4. Måle og veje Den kvantitative metode antager, at de undersøgte forhold kan måles og værdisættes eks: • Hvor hyppigt taler du i mobiltelefon? • Hvor vigtig er din mobiltelefon for dig på en skala fra 1-5?

5. Styrke og svagheder • Metodens styrke • Klarhed • Overblik • Tal (– en undersøgelse viser…) • (Anerkendelse) • Metodens svaghed • Reduceret forståelse • Minus nuancer • Minus dybde

6. Hvad kan vi ikke-matematikere bruge kvantitative metoder til? • Måle tendenser - Mænd dropper smøger oftere end kvinder • Generalisere - Mange unge drikker for meget • Lave prognoser - Ved f.eks. valg eller nye produkter • Triangulering - Brugere af nyhedsbrev i en organisation • Få et fingerpeg, en stikprøve - Kendskab til hjemmeside • Udvælgelse af interviewpersoner

7. Population og delmængder Hvis det er for omkostningsfuldt at spørge hele populationen, kan man lave en stikprøveundersøgelse - en delmængde. 2 typer af stikprøver: 1) Repræsentative stikprøver 2) Ikke-repræsentative stikprøver Helge Østbye et al.: Metodebok for mediefag, Bergen-Sandviken, 1997

8. Ikke-repræsentative stikprøver Når man ikke kender populationen, ex. Skypes brugere, må man nøjes med at lave ikke-repræsentative stikprøver: ”Den ikke-repræsentative stikprøve er defineret ved, at udvælgelsen ikke er tilfældig, og at sandsynligheden for, at et medlem af populationen udvælges, ikke kendes.” (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 27) Det kan i disse tilfælde være væsentligt, at man har spurgt til fakta; køn, alder, herkomst, indkomst, bopæl, uddannelse etc.

9. Repræsentative stikprøver Når man kender populationen, kan man lave repræsentative stikprøver: ”..en sandsynlighedsbaseret stikprøve, der defineres som en tilfældig udvalgt stikprøve med en kendt sandsynlighed for, at det enkelte medlem af populationen indgår i stikprøven.” (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 26) En miniaturegruppe af de mennesker, man gerne vil undersøge noget om.

10. Validitet og repræsentativitet • Repræsentativitet: • Den gruppe, man spørger, skal repræsentere den gruppe, man vil vide noget om Validitet: Kan man tro på svarene? Forstås de rigtigt og ens – eks. ”bjørnetjeneste” Et eksempel med hjemmehjælp: Spørger man på biblioteket, er det de stærke ældre, der svarer. Sender man skemaet ud til pensionisterne i kommunen, er det måske dem, der har behov eller er utilfredse, der svarer.

11. Hvor mange og hvem skal man vælge?Kilde: Rasmussen, Viktor R. m.fl.: Målgruppeanalyse, teknisk forlag, 2008, side 121

12. Et eksempel – tænk i mindste enhed Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 48

13. Udvælgelse af svarpersoner • Simpel tilfældig udvælgelse Systematisk udvælgelse (ex. hver 10’ende husstand eller computergeneret), CPR-numre (koster penge), medlemslister (eks. hver femte), Nørreport, arbejde etc. Klyngeudvælgelse Populationen opdeles i delgrupper – klynger, der er repræsentative. Ex. hele 8. klasser i Nordjyllands amt.

14. Stikprøvens størrelse • Gallup bruger 1000 enheder til at sige noget om den danske befolkning • I USA bruger de 2000 enheder • Tommelfingerregel = ikke færre end 100 enheder

15. Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer Vær klar over formålet; hvad skal det bruges til? Begrænsningerne: Hvad kan man ikke forvente at få besvaret ved denne metode? Spørgeskemaerne kan være åbne, lukkede, semilukkede. Med efterfølgende konsekvenser for bearbejdningen.

16. Spørgsmål 1) Spørgsmålene skal være entydige 2) Spørgsmålene må kun have én dimension 3) Spørgsmålene må ikke være ledende 4) Spørgsmålene skal være korte, præcise og forståelige 5) Spørgsmålene må ikke være provokerende 6) Successive spørgsmål skal være enslydende 7) Undgå hypotetiske spørgsmål Vær meget opmærksom på ledende spørgsmål

17. Svarmuligheder • De skal være gensidigt udelukkende • De skal være relevante • De skal være ensartede • De skal være tilstrækkeligt findelte • Undgå for mange svarmuligheder • Åbne spørgsmål kan bruges, hvis en kategorisering bliver for kluntet eller til sidst til f.eks. evaluering Kortfattet kan man sige, at svarmulighederne skal være fornuftige og væsentlige. Der skal være nok og ikke for mange muligheder (max 7 kategorier)

18. Rækkefølgen 1) Rækkefølgen må ikke være ledende 2) Gå fra det generelle til det specielle 3) Gå fra det kendte til det mindre kendte 4) Spørgsmål om samme emne bringes sammen 5) Spørgsmål, der kan forventes mindre svarvillighed på, bringes til sidst

19. Opstilling af spørgeskema Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 68

20. Spørgmålsrækkefølge Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 63

21. Adfærdsundersøgelser og ærlighed • Adfærdsundersøgelser; eks. arbejdsulykker (definitionen af ”alvorlig) • ”Danskerne pjækker ikke”; • Sort arbejde (bedre at spørge: Hvis du fandt ud af, at din nabo benyttede sort rengøring, ville du melde ham/hende til politiet?) • Hvor mange penge bruger du på prostitution?

22. Brugen af pendulord • Bjørnetjeneste: • Ældre: Tjeneste, der gør mere skade end gavn • Yngre: Stor tjeneste • Klokken er godt 11 • Ældre: Lidt over tolv • Yngre: Lidt i tolv • Forfordele: • Ældre: At blive snydt • Yngre: En fordel

23. Kreativitet • Køn? Ja • Stilling? Siddende

24. Eksempel på spørgeskema

25. Brugen af ved ikke-kategori • Hvis man ikke har dækkende svarkategorier • Ulempe: • Magelighedsrespondenter • Går efter gaven • Tager ikke stilling • Ikke validt

26. TalkategorierEnig - uenig • Talkategorier • Fra 1-5 - normalt opfattes 5 som det bedste • Hvor enig er du i?... • Det er ikke ok at være uenig Helt uenig – Uenig - Hverken eller – Enig – Helt Enig

27. De laaaangeeee… Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 63

28. Opsamling: Det gode spørgsmål, 1 • Sprog, som respondenten forstår • Brug målgruppens terminologi • Undgå dobbelt negationer (Undlader du aldrig at hjælpe en…) • Undgå lange spørgsmål • Undgå ledende spørgsmål– eks. Bortset fra mord, hvornår mener du så, at dødsstraf bør anvendes? • Undgå upræcise spørgsmål – eks. hvor ofte holder du rygepause? • Indføj kontrolspørgsmål – trives på arbejdspladsen/sygedage • Tag højde for respondentens selvværd – eks. spørgsmål om, hvad en præsident hedder • Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 55-61

29. Opsamling: Det gode spørgsmål, 2 • Spørg positivt først, så evt. negativt: hvad kan du godt lide/ikke lide • Afgør gradbøjningen af spørgsmål • Formuler spørgsmålene, så de ikke virker nedværdigende • Personlig – upersonlig stil: man/du – passiv/aktiv • Generelt – specifikt • Begræns spørgsmål (max 30) • Gør plads til svar • Overvej brugen af lukkede og åbne spørgsmål • Beskriv emneovergang – eks. de næste 10 spm. handler om… • 7 svarkategorier Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 55-61

30. Øgning af svarprocent • Kort spørgeskema bedre end langt • Udsendelse af rykkere/mails • Officiel afsender • Objektive/faktuelle informationer (eks. til forskning af sygdomme) Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 62

31. Online-undersøgelser Efterhånden meget brugt - til målgrupper, der er: • Vante internetbrugere, f.eks. online fællesskaber/spil • Afgrænset som population - ansatte i en virksomhed • Vanskeligt tilgængelige – f.eks. i udlandet eller skifteholdsarbejdere, følsomme emner • Bred geografisk tilgang - hele landet • Desuden godt til indledende eksplorative undersøgelser. Tids og ressourcebesparende • Ex. transportudgifter, transskribering.

32. Online-undersøgelser, 2 • Minus: • Man ved ikke, om man får de rigtige respondenter • Seriøsitet • Forståelse • Plus: • Billige • Hurtige • Kontrol – hvis du glemmer at sætte kryds, kommer der en lille boks op med information – det gør også nogen irriterede • Der findes software-pakker inden for området • Open source-løsninger

33. Online-undersøgelser, 3 En af de mere oplagte metoder er online spørgeskemaer, men i princippet kan de fleste andre metoder overføres til en virtuel udgave. Online standardiseret interview • Struktureret e-mail interview • Online spørgeskema Online ikke-standardiseret interview • Semi-struktureret/åbent E-mail interview • Chat

34. Generelt:Lav en pilot • Får luget ud i fejlene og spørgmålsforvirring