B rnemad 2010 udfordringen fordringen og det k benhavnske koncept
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 23

BØRNEMAD 2010 Udfordringen, fordringen og det københavnske koncept PowerPoint PPT Presentation


  • 49 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

BØRNEMAD 2010 Udfordringen, fordringen og det københavnske koncept. Københavns Madhus 2009 Anne-Birgitte Agger. Madpakken har gjort sin pligt – madpakken kan gå. Folketingets beslutning om at afskaffe forældrenes madpakker er mere end velkommen. En fantastisk mulighed for madkultur og

Download Presentation

BØRNEMAD 2010 Udfordringen, fordringen og det københavnske koncept

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


B rnemad 2010 udfordringen fordringen og det k benhavnske koncept

BØRNEMAD 2010Udfordringen, fordringen og det københavnske koncept

Københavns Madhus 2009

Anne-Birgitte Agger


Madpakken har gjort sin pligt madpakken kan g

Madpakken har gjort sin pligt – madpakken kan gå

Folketingets beslutning om at

afskaffe forældrenes madpakker er

mere end velkommen.

En fantastisk mulighed for madkultur og

folkesundhed, hvis alle børn i landets

daginstitutioner fremover kan få

dejlige måltider. Sammen.


Debat madkulturen og madpakkerne

Debat:Madkulturen og madpakkerne

Bekymring for om madkulturen, kunsten og glæden ved

at lave mad dør med madpakken.

Men bekymringen bør ikke have så meget med

madpakken at gøre.

Madpakken er død, den har været det i årtier - og

lige dele magtesløshed, underlødighed og

tankeløshed har udfyldt tomrummet.

Det er der vi er.


Hvad skal afl se madpakken

Hvad skal afløse madpakken?

Spørgsmålet er om madpakken bliver afløst af noget, der er bedre og anderledes?

Det drejer sig ikke om at spise børnene af, – men om, at de bliver sundere, stærkere, gladere og klogere.

Det bliver de ikke af en madkultur, som for længst er død, men ved at udvikle en ny.


Utilstr kkelig financiering

Utilstrækkelig financiering

Regeringens lov giver ikke særligt gode muligheder for

at skabe fremtidssikret og kvalificerede løsninger:

- Loven giver begrænsede muligheder for forældrefinanciering ( max 15 kr. eller 5 procent taksstigning)

  • Der er ikke socialudligning (DUT-komensation)

  • Der er et gældende anlægsstop

    Kort sagt barnemaden indføres ved lov – men

    finansieringen bag loven er utilstrækkelig til at skabe

    gode madordninger.


Debat man f r den mad man vil betale for

Debat:Man får den mad, man vil betale for.

Det er op til landets kommuner at skaffe midlerne til de nye madordninger.

Det billigste og nemmeste er at vælge madfabrikkernes tilbud om færdigmad.

Det er for fattigt og uacceptabelt, og hvis madpakkerne blot skal erstattes af dårligere offentlige tilbud, så er det selvfølgelig bedre at frede madpakkerne.


Barnemaden et valg

BARNEMADEN – et valg

To veje at gå:

  • Tænke småt: Nøjes med den nemme løsning – eller råbe ”flymaden kommer” lige til den lander foran institutionens dør.

  • Tænke stort: Insistere på et alternativ - måltider designet til børnene. Måltider som allerhelst bliver lavet i nærheden af dem.


Madkultur med ny standard for mad og m ltider

Madkultur med ny standard for mad og måltider.

Vores børn har ikke kun brug for mad. Den opvoksende generation er ved at æde sig i ihjel. Husmoderen er på tredje generation blevet væk i storbyen.

Vi har ikke selv en praktisk anelse om, hvordan vores mad bliver til, og ingen sikker fornemmelse af, hvad der er sundt

Perspektivet er skræmmende.


L sningen p den flade tallerken

Løsningen på den flade tallerken

Daginstitutioner er oplagte steder at skabe nye madvaner, maddannelse og forhåbentlig en ny madkultur. Hvis vi satser på det og finder de ressourcer, der skal til:

Køkkener med friske råvarer, madduft, madmødre og plads til at være med - og hvor det offentlige spiserum bliver stedet for en samfundsmæssig nødvendig maddannelse.


Man f r den mad man vil betale for

Man får den mad, man vil betale for

Det er dermed op til landets kommuner at skaffe midlerne til de nye madordninger. Spørgsmålet er om de kan og vil det?

Det er for fattigt og uacceptabelt, og hvis madpakkerne blot skal erstattes af dårligere offentlige tilbud, så er det selvfølgelig bedre

at frede madpakkerne.

Forhåbentlig finder vi en vej i København.


Lokalmad har f rste prioritet

Lokalmad har første prioritet

Den bedste løsning er mad produceret lokalt i den enkelte institution, med eget køkken, egen madmor, børn der laver og spiser maden…

København vil ikke lukke eksisterende køkkener, og vi vil meget gerne åbne flere.

Men det er langt fra en realistisk mulighed alle steder


Et f lles projekt

Et fælles projekt

Vi skal knække koden så de københavnske børnehavebørn kan få ordentlig barnemad. Det kræver:

  • Ihærdighed

  • Samarbejde

  • Opfindsomhed

  • Penge

    Og det er ikke uproblematisk


Kampen om b rnemaden i 2009

Kampen om børnemaden i 2009:

Målet er en københavnermodel der

trodser lovens minimaltænkning:

  • Det kommende tilbud skal være langt bedre end madpakkerne og mere attraktiv for forældrene.

  • Der skal ikke ske nedskæringer p.g.a. maden. Hverken af andre madtilbud eller andet i institutionernes nuværende virke.

  • Så mange steder som muligt skal maden laves lokalt.

  • Centrale madløsninger skal leve op til klare kvalitetskrav og gerne være i flere udgaver med flere leverandører.

  • Der skal laves en plan og et budget for hvordan flere

    i fremtiden kan få lokalproduceret mad.


Krav til b rnemaden

Krav til børnemaden

  • Sund (leve op til ernæringsanbefalingerne)

  • Økologisk (mindst 75 procent)

  • Kulinarisk attraktiv

  • Kulturskabende og maddannende

  • Organsatorisk bæredygtig

    Med en økonomi der passer til kravene.


Flere modeller

Flere modeller

  • Lokalproduceret mad hvor råvarerneleveres af grossisterne, måske også som koncept med opskrifter og menuer.

  • Delvist lokalproduceret mad, hvor en komponentløsningleveres af grossister, med opskrifter og menuer.

  • Færdigproduceret mad kommer til institutionerne, enten som kølemad

    eller som varmholdig.

  • Turmad eller koldmad til steder uden

    køkken og til institutioner i skoven.


Finansierings muligheder

Finansierings muligheder?

Tre muligheder:

  • Fuld bespisning af alle børn.

    Takststigning både for bh- og vg-børn. Overføre midler til BH.

  • Fuld bespisning af vg-børnene. Kun frokost til BH-børnene.

    Kun taksstigning i BH – nedskæring af anden madtilbud i BH

  • Kun frokost


Behov for dialog og beslutning

Behov for dialog og beslutning

Vi er i tidsnød – men insisterer på debat.

Løsningen bliver et kompromis - Kunsten er

  • At vurdere hvilken beslutning der vil have størst opbakning.

  • At blive klogere – men ikke blive handlingslammet

  • At finde egne veje – men også de fælles.


Et samarbejdsprojekt

Et samarbejdsprojekt

Projektet kræver mange involverede – og samarbejde:

  • Børne- og Ungdomsforvaltningen

  • Københavns Madhus

  • Daginstitutionerne

  • De faglige organisationer

  • Nytænkende kvalitetsbevidste leverandører

  • Integrationsprojekter

  • Jobcentre


Madm dre og f dre er konkrete

Madmødre og fædre er konkrete

Vi taler om ca 400 institutioner , der huser de 16.500 børnehavebørn. Hvis de skal have hver sin nye køkkenfaglige medarbejder vil arbejdskraften blive en stor udfordring.

Realistisk kan vi skulle finde 100-200 nye mad-medarbejdere inden 2010. Findes de?

Og hvordan finder vi dem?


De gode leverand rl sninger kommer ikke af sig selv

De gode leverandørløsninger kommer ikke af sig selv.

Projektet skal være markedsskabende. Der er

behov for, at vi bliver gode og krævende ”kunder”

Samarbejde og dialog er nødvendigt.

  • Vi skal være klar til at stille krav.

  • Men også være klar på at stille dem til

    os selv

    Hvad vil vi gerne? Hvad vil/kan leverandørerne.


Mad kr ver v rter

Mad kræver værter

De nye måltider giver nye pædagogiske muligheder:

  • Livsglad madkultur kan berige institutionernes liv, men det sker ikke af sig selv.

  • Sunde børn fungerer bedre, men ermæringsansvaret er voksen omsorg og en ny opgave

  • De voksne skal spise for og være værter

  • Maden kan gøres til en del af pædagogikken

    men det kræver uddannelse og udvikling.


Hvad skal k benhavn finde svar p

Hvad skal København finde svar på:

  • Hvad er de økonomiske ressourcer, hvad må maden koste? Hvad kan I gøre det for?

  • Hvor mange steder og børn har brug for hvad?

  • Hvilke faciliteter og bemanding kræver de forskellige modeller.

  • Hvilke krav vil der blive stillet til leverandørerne

    og til maden?

  • Hvilken produkt- eller konceptudvikling er

    der brug for – hvem foretager den?

    - Hvilke samarbejder er nødvendige ?

    .


Dagen er blot en start

Dagen er blot en start

  • Stil spørgsmål og krav

  • Snak med hinanden

  • Kom med forslag

  • Tænk på tværs og gerne skævt


  • Login