Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen

1. Vold på arbejdspladsenRammer den enkelte-men skal løses i fællesskab.IdentificeringForebyggelseHåndtering Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1

2. Vold og trusler skal løses i fællesskab på arbejdspladsen Vold og trusler på arbejdspladsen er et arbejdsmiljøproblem Den enkelte kan ikke løse et arbejdsmiljøproblem alene Vold og trusler på arbejdspladsen påvirker arbejdsmiljøet.

4. Risikobrancher Øget risiko for vold i arbejdsfunktioner, der: Opbevaring / administration af eftertragtede værdier. Udøvelse af kontrol / magt Tæt kontakt til vanskelige klienter. Tæt kontakt til andre borgere generelt Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 4

5. Risikobrancher for vold: Landsgennemsnit 6 % 37 % af specialpædagoger 32 % af SOSU’er 26 % af politi – og fængselspersonale 25 % af portører 19 % af pædagoger 16 % af dagplejere – og omsorgsmedarbejdere 15 % af pædagogmedhjælpere 14 % af skolelærere 13 % af ergo- og fysioterapeuter 11 % af sygeplejersker. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 5

6. Risikobrancher for trusler: Landsgennemsnit: 9 % 48 % af politi – og fængselspersonale 46 % af specialpædagoger 33 % af SOSU’er 30 % af socialrådgivere 21% Fysio- og ergoterapeuter 21% af portører 20 % af brandmænd, reddere, sikkerhedsvagter 20 % sygeplejersker 20 af passagerservicemedarbejdere 19 % af pædagoger Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 6

7. Men også andre brancher kan rammes…Andel udsat for fysisk vold indenfor det sidste år 8,5 % af brandmænd, reddere, sikkerhedsvagter 8,3 % af passagerservicemedarbejdere 5,3 % af klinikassistenter 4,3 % af læger 4,1 % kasseassistenter

8. Men også andre brancher kan rammes…Andel udsat for trusler vold indenfor det sidste år 12,7 % af kundeinformationsmedarbejdere 10,7 % af kasseassistenter 9,4 % af taxa – buschauffør, lokofører 8,4 % sekretær 6 ,1 % af ledere

9. Men hvad er vold og trusler Historien om Solveig

10. IdentificeringHvad er vold og hvad er trusler? Er det vold, når en pædagog får et slag i ansigtet af en elev? Er det vold, når en dement borger slår med stokken? Er det vold når en SUSU på truende vis bliver kaldt ”smatso”? Er det vold, når en klient kyler en sten efter pædagogen, men rammer ved siden af. Er det vold, når en borger med vilje smækker døren op i hoved på en sygeplejerske?

11. Definition af vold og trusler Europa Kommissionen har vedtaget følgende definition af vold: “Tilfælde hvor en person er udskældt/nedrakket, truet eller overfaldet i forbindelse med arbejdets udførelse, hvor misbruget, truslen eller overfaldet indeholder eksplicit eller implicit angreb på den enkeltes sikkerhed, trivsel eller helbred” (Wynne, Clarkin, Cox, Griffiths 1997).

12. Fysisk og psykisk vold. • Psykisk vold: • Trusler om vold og anden krænkende adfærd • Fx: trusler på livet, familie eller venner • trusler om hærværk på • arbejdsplads eller ejendele. • Fysisk vold: • Angreb mod kroppen • Fx: overfald, • kvælningsforsøg, knivstik, • spark, slag, skub, benspænd, • fastholdelse, niv, bid, krads, • spyt, kast med genstande.

13. Forskellig former for vold/trusler Instrumentel vold/trusler: Vold bruges beregnet som middel til at opnå noget fx penge. Har et åbent har mål og retning mod at skade arbejdstageren. Opleves som meget belastende. Affektbaserede vold/trusler: Bunder i følelser som aggression, frustration eller nedværdigelse. Opleves ikke så belastende. Den affektbaserede vold kan fortolkes som en uacceptabel kommunikationsform, som udløses af manglen på muligheder for at kunne udtrykke sine behov og følelser på anden måde.

14. Fra forskningen:Hvilke typer af vold og trusler forekommer oftest? DATA: Kriminalforsorgen: 2802 svar. Svarprocent på ca. 60 %. Ældreområdet: 976 svar. Svarprocent på 80 %. Psykiatri: 937 svar. Svarprocent på 85 %. Specialskoler: 759 svar. Svarprocent på 91 %. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 14

19. Risikopersoner I mange undersøgelser er der fundet forskelle på volds/trusselsrisiko for køn og alder, men: Forskellige jobfunktioner for mænd og kvinder Forskellige jobfunktioner for aldersgrupper Jo mere tid med borgeren, jo større risiko Skæve vagter er en risiko ALLE KAN BLIVE UDSAT FOR VOLD OG TRUSLER = ET FÆLLES PROBLEM. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 19

20. Forebyggelse:Vold og trusler rammer den enkelte, men er et organisatorisk problem Det er den enkelte medarbejder der får et slag, men det kunne ramme alle. Konsekvenser for den enkelte, men også for organisationen Fælles opgave – ledelse og medarbejdere – at forebygge vold og trusler. Den enkelte kan ikke alene forebygge vold, men i fællesskab er det muligt.

21. Forebyggelse Historien om Hjørdis I

22. Niveauer af forebyggelsestiltag Ændringer i omgivelserne Organisatoriske og administrative ændringer. Faglighed

23. Ændringer af omgivelserne Lys Sikkerhedsudstyr fx alarmer Nummeret kødannelse Fjerne værdier Behagelig, indbydende og rummelige fysiske omgivelser

24. Organisatoriske og administrative ændringer. Sikre godt psykisk arbejdsmiljø. Bruger inddragelse – nedbryde os/dem opfattelser Registreringssystemer og analyse af hændelser Oplæring og introduktion Hensigtsmæssig og realistisk planlægning Opgave eller relationsarbejde Aktive procedurer og politikker

25. Faglighed og faglighed og atter faglighed Viden og færdigheder indenfor kommunikation, samtaleteknik og konflikhåndtering Kendskab til borgernes lidelser / problematikker og hvordan dette kan udmønte sig i adfærd Kendskab til advarselssignaler Holdninger til vold og trusler Supervision og læring

26. Forskning i forebyggelse Der er gennemført mange studier med meget forskellige interventioner fx Martin (1995): Efter to år fandtes færre skader blandt personalet, færre sygedage og en mindskelse af udgifter. Fernandes et al (2000): Tre måneder senere var der sket et fald på fald 50 % i voldelige overfald, men efter 6 måneder var effekten forsvundet. Deans (2004): Et markant fald efterfølgende i antallet af voldelige overfald. Mange studier viser at træning i de-eskaleringsteknikker og kommunikation er virksomme metoder

27. Håndtering under en voldsepisode

28. Gør det rigtige… - Håndtering umiddelbart efter en episode Når der sker en voldsepisode på arbejdspladsen, er det vigtigt, at de voldsramte medarbejdere får hjælp med det samme, fx i form af: Psykisk førstehjælp umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg fra ledere og kolleger Opfølgende samtale mere systematisk og struktureret samtale med alle de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden 28

29. Opfølgning på længere sigt De voldsramte kan have brug for hjælp og støtte lang tid efter, at voldsepisoden skete. Derfor er det vigtigt, at virksomheden har fokus på det længe efter. 29

30. HVORFOR HÅNDTERING?Langsigtede konsekvenser ved udsættelse af vold og trusler 3 dobling i risikoen for at miste vitalitet 5 år senere samt en stærkt forøget risiko for atter at blive overfaldet (Høgh et al 2003). Signifikante højere hyppigheder af somatisk stress, lavere vitalitet og et dårligere helbred (Høgh, Sharipova, Borg, 2008). En signifikant øget risiko for at udvikle en depression (kvinder) og stress-relateret lidelse for mænd.(Wieslaw, 2005). En signifikant øget risiko for brug af psykofarmeka (Madsen, Burr, Diderichsen, Pejtersen, Borritz, Bjorner Rugulies, 2011)

31. Organisatoriske konsekvenser Faldende organisatorisk commitment og stigende utilfredshed med arbejdet (Leather et al, 1997). Faldende engagement i arbejdet Længere pauser Undlade at rette op på fejl Nedsat imødekommenhed over for kolleger og klienter (Barling et al. 2002) Overvejelser om at finde et andet arbejde (Rogers & Kelloway 1997; Wykes & Whittington, 1991)

32. Afslutning Det nytter Historien om Hjørdis II