1 / 36

Kræftplan II 2005

Kræftplan II 2005. DSOHH – RH 19. november 2005 embedslæge Niels Hermann Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen. Kræftplan II (KP II). Disposition Det overordnede mål på kræftområdet Hvorfor en Kræftplan II? Problemer på kræftområdet Hvordan er Kræftplanen bygget op?

imala
Download Presentation

Kræftplan II 2005

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Kræftplan II 2005 DSOHH – RH 19. november 2005 embedslæge Niels Hermann Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen

  2. Kræftplan II (KP II) Disposition • Det overordnede mål på kræftområdet • Hvorfor en Kræftplan II? • Problemer på kræftområdet • Hvordan er Kræftplanen bygget op? • Kræftplanens anbefalinger • Et særlig fokusområde: Kræftkirurgi • Hvordan gennemføres planens anbefalinger?

  3. Det overordnede mål på kræftområdet • At forebygge så mange kræfttilfælde som muligt • At opnå så god overlevelse som muligt for de mennesker, der får kræft • At sikre så godt et behandlingsforløb som muligt for patienterne

  4. Hvorfor en Kræftplan II ? • Regeringen ønskede at fremlægge en ny kræftplan • Der kan peges på en række problemer på kræftområdet

  5. Problemer på kræftområdet – bl.a.: • Kræftforekomsten stiger, og dødeligheden er højere i DK end i de øvrige nordiske lande • Ibrugtagning af nye kræftlægemidler • Utilfredsstillende patientforløb • Den kræftkirurgiske kvalitet

  6. Udvikling i antallet af nydiagnosticerede kræfttilfælde over perioden 1991-2003. Cancerregistret

  7. Dødeligheden i DK og de øvrige nordiske lande Antal døde mænd per 100.000 som følge af kræft

  8. Dødeligheden i DK og de øvrige nordiske lande Antal døde kvinder per 100.000 som følge af kræft

  9. Udviklingen i omkostninger til kræftlægemidler

  10. Utilfredsstillende patientforløb Manglende • sammenhæng i organiseringen af forløb internt i praksissektor – i sygehussektor og i overgangen mellem dem • sundhedsfaglig kvalitet i behandlingen - kliniske retningslinier - findes ikke / følges ikke

  11. 1 Danmark Finland 0,9 Norge 0,8 Sverige 0,7 0,6 0,5 Betinget relativ overlevelse 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0 1 2 3 4 5 År efter diagnose Problemer i kvaliteten af kirurgisk kræftbehandling ? Overlevelse hos mænd med tyktarmskræft

  12. Problemer i kvaliteten af kirurgisk kræftbehandling Påpeget i /af • Evalueringen af forløbet siden Kræftplan I (2003 - 4) • Tarmkræftrapporten (2003 - 4) • Epidemiologirapporten (2004 - 5) • Kirurggruppen i KPII’s 11 bilag om kræftkirurgi (2005)

  13. Forebyggelse (herunder screening) Kræftdiagnostik Kræftbehandling (kirurgi, medicin, strålebehandling og eksperimentel behandling) Rehabilitering Palliativ (lindrende) behandling KP II opbygget ud fra patientforløbet -

  14. - og KP II indeholder også tværgående emner • Egenomsorg og pårørende • Alternativ behandling • Sundhedspersonalets uddannelse • Kræftforskning • Monitorering – hvordan vi følger udviklingen, så vi kan sætte ind med forbedringer, når der er brug for det

  15. Kræftplanens behandling af hvert enkelt emne Med udgangspunkt i 32 udarbejdede baggrundstekster indeholder hvert af Kræftplanens emner: • Problemstilling • Status • Anbefalinger

  16. Forfatterne til baggrundsteksterne til KP II • En kræftstatistikgruppe • En gruppe kræftkirurger • Kræftens Bekæmpelse • En arbejdsgruppe om palliativ indsats • Amtsrådsforeningen og H:S • Enkelte individuelt udpegede • Medlemmer af Kræftstyregruppen • Sundhedsstyrelsen

  17. Kræftplanens fem hovedanbefalinger • Styrket tobaksforebyggelse • Forbedring af patientforløb – organiseret i pakker • Forbedring af den kræftkirurgiske kvalitet • Forbedring af grundlaget for implementering af medicinske standardbehandlinger • Styrket monitorering og formidling af data, der dokumenterer kvaliteten af indsatsen

  18. Problemer i kvaliteten af kirurgisk kræftbehandling 1 • udredning og præoperativ behandling • kirurgisk kvalitet / operations - og behandlings kvalitet • anvendelse af kliniske retningslinier • monitorering af behandlingskvalitet med anvendelse af indikatorer • kliniske databaser, Lands Patient Registeret, Patient Administrative Systemer

  19. Problemer i kvaliteten af kirurgisk kræftbehandling 2 MANGLENDE: • samarbejde mellem specialerne om udredning og behandling • operativt samarbejde mellem kirurgiske specialer • behandlingskapacitet / patientvolumen - organisering og specialeplanlægning i amter/H:S • samling af kirurgisk behandlingsekspertise på færre enheder

  20. Problemer i kvaliteten af kirurgisk kræftbehandling 3 Manglende • kompetencekrav til kirurger inden for de enkelte kræftformer • beskrivelse af indholdet i efteruddannelse med fastlagte mål for alle områder • fastlæggelse af omfang for kræftkirurgers deltagelse i oplæring i operationer der tilsikrer læring indenfor de enkelte kræftkirurgiske områder

  21. Kræftplan II’s anbefalinger for kirurgiens sundhedsfaglige kvalitet Kvaliteten af kirurgisk kræftbehandling sikres ved • opdaterede og implementerede nationale kliniske retningslinjer • indikatorer dokumenteres i PAS LPR KDB • monitoreringen anvendes i forbedring • multidisciplinært teamsamarbejde • tidssvarende faciliteter • ledelsesansvar på flere niveauer

  22. Kræftplan II’s anbefalinger for kirurgiens organisation og operationskvalitet 1 Den enkelte afdeling bør have et tilstrækkeligt antal operationer inden for den enkelte kræftform til at: • sikre fornødne behandlingsmæssige kvalitet for afdelingen under et • sikre vurdering på et forsvarligt talmæssigt grundlag

  23. Kræftplan II’s anbefalinger for kirurgiens organisation og operationskvalitet 2 Den enkelte kirurg bør • udføre et tilstrækkeligt antal operationer inden for den enkelte kræftform til at • sikre den fornødne kvalitet • sikre vurdering på et forsvarligt talmæssigt grundlag • dokumentere relevant efteruddannelse

  24. Kræftplan II’s anbefalinger for kirurgiens organisation og operationskvalitet 3 Der bør sikres en robusthed i organiseringen, således at den nødvendige kirurgiske ekspertise altid kan være til rådighed i afdelingen Afdelingens og hver kirurgs antal operationer og behandlingsresultater på hver operationstype bør følges for at justere og optimere kvaliteten

  25. Kræftplan II’s anbefalinger for kirurgiens organisation og operationskvalitet 4 Inden for hvert kræftkirurgisk område bør der foretages en konkret vurdering ud fra det operationsmæssige volumen en afdeling som minimum bør varetage Sikring af kvalitet i kræftbehandlingen er et ledelsesansvar på flere niveauer

  26. Kræftplan II’s anbefalinger for kirurgisk operativ kompetence og uddannelse 1 Kompetencekrav til kirurger bør være beskrevet inden for de enkelte kræftformer Indholdet i efteruddannelse bør være beskrevet med fastlagte mål for alle områder Kræftkirurger under oplæring bør deltage i operationer i et omfang, der tilsikrer læring; omfanget fastlægges for de enkelte kræftkirurgiske områder

  27. Kræftplan II’s anbefalinger for kirurgisk operativ kompetence og uddannelse 2 Kræftkirurger bør sikres og dokumentere relevant efteruddannelse efter retningslinjer for omfang og indhold opstillet af de relevante selskaber og sundhedsmyndighederne Sygepleje- og terapeutkompetencer ved kræftkirurgiske enheder bør være beskrevet og sikret Det er et ledelsesansvar på flere niveauer at sikre tilstrækkelig kirurgisk operativ uddannelse og kompetence

  28. KP II’s anbefalinger for kirurgisk klinisk forskning 1 Forskning bør være en væsentlig forpligtelse for kræftbehandlende kirurgiske afdelinger og bør integreres i det løbende kliniske arbejde, herunder i arbejdet med kliniske databaser og indikatorer, hvor indhøstede erfaringer bør anvendes bredt

  29. KP II’s anbefalinger for kirurgisk klinisk forskning 2 Det bør vurderes, hvor den kliniske forskningsindsats bør styrkes for at øge kvaliteten af den kirurgiske kræftbehandling Der bør samarbejdes med de bedste internationale forskningsmiljøer for derigennem at bidrage til klinisk kvalitet af bedste internationale standard

  30. Hvem skal medvirke til at gennemføre KP II - og opnå den overordnede målsætning? • Os alle • Sundhedspersonale • Sygehuse • Kommuner og amter/regioner • Politikere • Kræftens Bekæmpelse • Sundhedsstyrelsen

  31. Kræftplan II og de tilhørende 34 bilag samt rapporten ’Kræft i Danmark’ kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk

  32. Spørgsmål om efteruddannelse på kræftområdet Målsætning for efteruddannelse på kræftområdet • Indgår kræftområdet i selskabets anbefalinger for efteruddannelsen?

  33. Spørgsmål om efteruddannelse på kræftområdet • Har selskabet mål for kræftefteruddannelsen fx anbefalinger for forskelle mellem at skulle have ’kendskab til’ ’færdighed i’ for udredning og behandling af forskellige kræftsygdomme? • Er efteruddannelse med relevans for kræftområdet en del af selskabets egen uddannelsestilrettelæggelse? Angiv i givet fald hvilke emner der uddannes i. • Udbydes uddannelse (kurser mm.) på kræftområdet regelmæssigt / tilbagevendende? • Hvilket omfang har selskabets uddannelsesaktiviteter på kræftområdet (angivet i dage, timer eller ECT-point for de forskellige aktiviteter) • Har selskabet samarbejde om fælles aktiviteter eller andet med andre selskaber eller organisationer for efteruddannelse på kræftområdet?

  34. Spørgsmål om efteruddannelse på kræftområdet Dokumentation for efteruddannelse på kræftområdet • 7Foretages der kompetencevurdering efter deltagelse i uddannelse? • 8Anbefaler selskabet medlemmerne at kunne dokumentere efteruddannelsesaktiviteten? (evt. ved brug af Lægeforenings elektroniske efteruddannelsesregistreringsprogram)

  35. Spørgsmål om efteruddannelse på kræftområdet Vurderinger og anbefalinger for efteruddannelse på kræftområdet • 9Hvad er selskabets vurdering af det økonomisk grundlag for efteruddannelse og fastholdelse af rutine inden for både brede snævre fagområder på kræftområdet? • 10Hvad er selskabets vurdering af den faglige bredde i efteruddannelsestilbuddene på kræftområdet – giver de relevant mulighed for faglig profilering og dannelse af fagområder inden for de specialer, der varetager behandling af kræftpatienter? • 11Hvad er selskabets vurdering af sygehusansatte speciallægers nuværende vedligeholdelse af kompetence på kræftområdet? • 12Hvilke initiativer vil selskabet anbefale iværksat for løbende efteruddannelsesaktiviteter inden for kræftområdet i relation til selskabet og dets medlemmer, herunder hvordan det sikres, at medlemmerne opnår og fastholder den nødvendige kompetence?

  36. Spørgsmål om efteruddannelse på kræftområdet • Kommentarer i øvrigt til efteruddannelse på kræftområdet?

More Related