1 / 10

Skolepædagogik gennem de sidste 50 år - fra sort skole over lilla ble og hva’ nu?

Skolepædagogik gennem de sidste 50 år - fra sort skole over lilla ble og hva’ nu?. Oplæg den 13. marts 2008, kl. 9.00. SkoleIntra-træf, Hotel Comwell, Kolding. Oplæg ved Stefan Hermann Vicedirektør ARKEN, censor KU og AU, cand.scient.pol

hamlet
Download Presentation

Skolepædagogik gennem de sidste 50 år - fra sort skole over lilla ble og hva’ nu?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Skolepædagogik gennem de sidste 50 år - fra sort skole over lilla ble og hva’ nu? • Oplæg den 13. marts2008, kl. 9.00. SkoleIntra-træf, Hotel Comwell, Kolding. • Oplæg ved Stefan Hermann • Vicedirektør ARKEN, censor KU og AU, cand.scient.pol • Div. artikler i Psyke & Logos, Uddannelse, KvaN, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Unge Pædagoger, Politica, Distinktion, Skolen i morgen, Social Kritik, Ledelse i Dag samt diverse antologier og bøger • ”Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006”, aug. 2007 (Unge Pædagoger)

  2. I. Indledning: Overflyvning • To hovedspor i dansk uddannelsespolitisk og pædagogisk tænkning – nu og før! • ”Hvad har lykke med faglighed at gøre – jeg spørger bare!” (forælder på Skole & Samfunds hjemmeside, forår 2006) • ”Det er som om indlæring af kundskaber og færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge ’hvad synes du selv’” (statsministerens åbningstale til Folketinget okt. 2004) • Fire perioder med hver deres pædagogiske og politiske profil; deres forestilling om skolen og om samfundet

  3. II. 1. hovedspor: De sentimentale idealer…Livet ind i skolen: 1950erne • Livet ind i skolen - 1950erne • Historie: Grundtvig/Kold – Den frie skole – den anden undervisning – opgøret med det døde bogstav, latiniteten, den lærde skole, papirsoplysningen • Objekt: Barn (det lille frø) – læreren bliver til pædagog, fra kunnen til væren • Metoder: Leg, selvvirksomhed, lystbetonede og aktiverende former • Eksamen problematiseres! ”Man har aldrig ved eksamensbordet konstateret hvad det egentlige i et menneske er. Lad mennesket komme først!” (Bomholt) • Medie: Stoffet bliver mindre centralt; undgå boglig formalisme, repetition, pensumorientering etc. At lære at lære bliver nyt bon mot. • Mål: Det lykkelige, harmoniske barn • Proces: Fra undervisning til udvikling • Organisation: Skolen blødes op, ej længere ’anstalt’ - bliver en del af samfundet • Samfundspolitisk: Skolen skal realisere det indre fremskridt, hvor velfærdsstaten med flere rettigheder (sociale, økonomiske, politiske) havde sikret det ydre fremskridt.

  4. II. 1. hovedspor: De sentimentale idealer…Samfundet ind i skolen – 1970erne • Samfundet ind i skolen – 1970erne • Objekt: samfundsvæsen – læreren bliver til socialpædagog; elevbevægelsen spirer, inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. • Metoder: Leg, deltagelse, gruppearbejde, projektarbejde, undervisningsdifferentiering, problemorientering, • Eksamen problematiseres fortsat - som udtryk for kapitalistisk fastholdelse af klassesamfundet. Karakterer er fremmedgørende. • Medie: Stoffet udtyndes, tænkes gennem sociale vinkler, kønskritiske etc. • Målet: Den solidariske medborger frigjort fra social arv og traditionsbundne kulturer. Fællesskabet. • Processen: Fra undervisning til udvikling og socialisering • Organisationen: Skolen er samfundet; et aftryk af samfundet, dets krise og løftestang for et bedre samfund: bliver demokratisk i sin arkitektur; åben og hjemlig. • Skolen skal realisere en frigørelse, der er solidarisk og som bidrager til at skabe et samfund, der er mere retfærdigt, frit og lige.

  5. II. 1. hovedspor: De sentimentale idealer i nye klæder – personen ind i skolen – 1990erne • Lærings- og kompetencebølgen topper i 1990erne • Objekt: Det kompetente barn/elev – personlighed væsentlig. Alle er specielle. Hver mand sit verdensmesterskab. Motivation, lyst. • Relationer: Pædagog og lærer som coach, konsulent mv. og eleven som unik person med AFEL… • Metoder: Varierende, leg og læring, logbøger, projektarbejde, undervisningsdifferentiering, fleksible rum og indretninger • Stoffet – nu stigende vægt på oplevelse, forståelse etc. • Målet: Det hele menneske: Den alsidige personlige udvikling – refererer til sig selv • Processen: Alt tænkes som udvikling og læring • Organisationen: Læringsmiljøer, kompetenceudviklingsarenaer, værksteder – skolen der ligner et indkøbscenter, en it-arbejdsplads • Skolen skal realisere en kompetenceudvikling, der sikrer at den indre personlige vækst er samfundsøkonomisk omsættelig og produktiv.

  6. III. 2. hovedspor: illusionsløse horisonter – konkurrencen ind i skolen: 2000erne • Uddannelsesstatistikken sejr i internationale policy- og analysefora side og side med national oprustning (forhistorie i 1980’erne) • Objekt: Det præsterende individ • Relationer: Læreren som hjælper, vejleder, ekspert, ”der giver” (leverer) - viden som vare der gives • Kompetence bliver fagbaseret og målelig – evidens! • Metoder: (International) sammenlignelighed og forskningsunderstøttet • Arbejdsmarkedskarriere/nytte • Mål: Produktiv værdiskabelse via ansvar og valg – ikke lykke, ikke solidaritet • Proces: Barn – skole – uddannelse – arbejdsmarked (incitamenter) • Organisering: institutioner og myndigheder med ansvar (reformalisering) • Kontrakter på alle niveauer – forudsætter ikke tillid, men forpligter • Fra velfærdsstat til konkurrencestat – Skolen skal bidrage til at DK overlever i globaliseringen

  7. IV. Minefelter og muligheder… • Fagbureaukratiets død – genkomsten som konkurrencedrevet bureaukrati og dokumentationsiver • Instrumentalisering (ressource, opdeling) • Den humanistiske totalisering (helhed) • Mellem institutionel ørkendannelse og jungler af bløde meninger

  8. V. Hva’ nu? • Så hvordan tænke et sammenhængende (dannelses)perspektiv i i grundskolen? • Vælge medborgerskabsløsningen (Korsgaard et al.)? • Den kulturelle restaurering (Haarder, Dansk Folkeparti)? • Den økonomisk kompatible faglighedstænkning (OECD – det danske hovedspor)? • Den personlighedsorienterede model – reformpædagogik uden revolutionære tilbøjeligheder (DLF, Mandag Morgen, venstrefløjen mv.)?

  9. V. Perspektiv • Genskabe forbindelsen mellem demokrati, oplysning og dannelse: i lyset af restgruppen, den politiske sammenhængskraft og den kulturelle splintring… de aktuelle store udfordringer • Institution, profession og viden • Forankring sig indenfor et ideal (demokrati, civilisation) • Pege mod det almene som pr. definition samler og ikke spreder – herefter mod det særlige • Integreret syn frem for helhedssyn eller mekanik • Midler og mål hænger sammen: nyforbinde dannelse og viden, så det ikke bliver ’to ben, der skal fylde lige meget’ (KL) • Differentiering i forhold til andre institutioner/formål • Skolen er ikke et hjem, ikke en virksomhed, ikke en fritidsklub

  10. V. Perspektiv • Begrænsning i ydelser og mål • Skolen prioriterer og løser ikke alle opgaver – er nødt til at udvikle bolværk mod ’demand overload’ • Skolen i midten af samfundet – Læreren i midten som AUTORITET • En lærer er en lærer: kvalificeret frihedsudøvelse – på lang sigt • Fastholde at man som lærer og leder autoriseres – forstår sig som en autoritet – opleves som en autoritet • Ledelse mellem kultur og administration • mellem psykologisering og teknokratisering: professionalisme spændt for en stærk vision. • Pas på at det ikke er bevillinger, beslutningsstrukturer, problemer der binder skolevæsenet sammen • Acceptere at lederen indgår i en position i et hierarki og er mere end en gammel lærer • men definere lederrollen på det strategiske niveau og ikke alene det operationelle. • gode strategier kan ikke lægges uden indsigt i aktiviteterne og medarbejderne, forældrene og eleverne etc.

More Related