Tænketank Skoleplan 2010

1. Tænketank Skoleplan 2010 Tænketanken består af følgende skolebestyrelsesmedlemmer: • Britt Kardel Hetting, Allerslev Skole, • Poul-Erik Thomssen, Bramsnæsvigskolen, • Søren Nielsen, Glim Skole,  • Annette Egetoft, Hvalsø Skole, • René Lønnee, Kirke Hyllinge Skole, • Lars Kaad, Kirke Hyllinge Skole • Michael Søborg Busk, Kirke Sonnerup Skole • Grethe Saabye, Kirke Saaby Skole, • Allan Jensen, Osted Skole, • Mikkel Heede, Sæby-Gershøj Skole og • Palle Mogensen, Trællerupskolen. med faglig sparring fra • Skoleleder Lene Endahl, Osted Skole • Skoleleder Niels Berendsen, Allerslev Skole • Skoleleder Thorkil Christensen, Kirke Sonnerup Skole • Lærer Carsten Lauridsen, Hvalsø Skole • Lærer Jørgen Hardis, Osted Skole • Lærer Marianne Gregersen, Glim Skole • Sekretariatschef Jan Winther (mødeleder) • Udviklingskonsulent Tina Nicolaisen (varetager sekretærfunktionen på møderne).

2. Tænketank Skoleplan 2010 Tænketankens opgave er at komme med forslag til, hvorledes vi i Lejre Kommune skal imødegå fremtidens udfordringer folkeskolen med mere kvalitet for de samme penge. Opgaven er at opsamle  synspunkter og beskrive muligheder, der kan nuancere og kvalificere debatten om skoleplanen. Opgaven drejer sig kun om skolernes undervisningsdel. Opgaven har været drøftet Der er bred enighed i Tænketanken om at kvalitet koster penge og at Lejre Kommunes skoler ikke skal gå efter laveste fællesnævner. Kvalitet kan ikke diskuteres løsrevet fra ressourcerne og rammerne. Der er en oplevelse af at udfordringen for skolerne de senere år har været blot at kunne fastholde kvaliteten for færre penge (bl.a. i forbindelse med udviklingen i timetal, to-lærer timer m.m.). Der er ønske om et mere ambitiøst udgangspunkt, et ønske om ”at hæve overliggeren”.

3. Tænketank Skoleplan 2010 Der er afholdt følgende møder: Tirsdag den 16. december kl. 19 – 22 Emne: Hvad er de 3 vigtigste elementer i en god skole? De enkelte mødedeltagere redegør deres personlige prioriteringer Planlægning og strukturering af møderækken Onsdag den 7. januar kl. 18:30 – 21:30 Emne "Hvordan kan vi forstå begrebet Kvalitet?" a. Hvordan oplever vi, at der er kvalitet i skolen? b. Hvordan kan vi se / måle / bedømme kvalitet i skolen? c. Hvad skal der til for at opnå / nå frem til kvalitet?     På hvilke områder skal der sættes ind? Hvilke tiltag / ændringer? Midtvejs afrapportering til Udvalget for Børn og Ungdom den 12. januar kl. 19:30 Tirsdag den 20. januar kl. 18:30 – 21:30 Emne Hvad betyder tankerne om kvalitet for Skoleplan 2010? Drøftelse af forslag til fokusområder Onsdag den 28. januar kl. 18:30 – 21:30 Emne Konkretisering og præcisering af forslag til fokusområder i Skoleplan 2010 Afrapportering for skolebestyrelser og Udvalget for Børn og Ungdom den 2. februar kl. 19

4. Tænketank Skoleplan 2010 Hvordan oplever vi, at der er kvalitet i skolen? Hvordan kan vi genkende en god skole? • Det vigtigste i skolen er, at børnene lærer og trives.- At børnene lærer noget skal forstås bredt fagligt og socialt.- Børn lærer bedst, når de trives.- Idealet er, at det enkelte barn, når det går ud af skolen har udviklet sig maximalt med en oplevelse af at have "stået på tæer" i hele skoletiden.- Det enkelte barn skal være udfordret passende, sådan at det ud fra sine forudsætninger har fået mest muligt ud af skoletiden og har lyst til og er i stand til at gå videre med en ungdomsuddannelse. • Læring, faglighed, trivsel, engagement og lyst til at lære er væsentlige nøgleord til beskrivelse af de vigtigste elementer i en god skole. • En god skole kan genkendes på at børnene arbejder i en god stemning, at lærerne er engagerede og nærværende og at ledelsen er engageret og synlig. • Nærhed til skole er en kvalitet især for små børn. Det er vigtigt så vidt muligt at være tæt på skolekammeraterne også efter skole- og SFO-tid. • Andre væsentlige områder drejer sig om skolens samarbejde med forældre og lokalområde samt om skolens fysiske rammer.

5. Tænketank Skoleplan 2010 Hvad skal der til for at opnå og nå frem til kvalitet i skolen? De vigtigste enkeltfaktorer (alt andet lige) er lærerne og ledelsen. (Kvalitet skal ses i sammenhæng med elevernes baggrund, ressourcer og rammer) Hvordan kan vi skaffe lærerne/lederne de bedst mulige arbejdsbetingelser? Hvordan kan vi bedst muligt udvikle de lærere/ledere vi har? Hvordan kan vi tiltrække de bedst mulige lærere/ledere? Nøgleordene er: • Dynamiske udviklings- og læringsmiljøer og dynamisk ledelse af skolerne • Fokus på lærernes relationskompetence / klasserumsledelse med gode udviklingsmiljøer, vidensdeling og efteruddannelse. • Ledelsen skal være tydelig og synlig og ledelsen skal have fokus på ledelse og pædagogik. • Ledelsens synlighed og tydelighed er sammen med lærernes kompetencer og engagement afgørende for forældrenes tilslutning og opbakning af skolen. Udover disse to nøglefaktorer kan nævnes en række andre faktorer • Antallet af undervisningslektioner • Skolernes fysiske rammer • En passende doseret rummelighed • Nutidige undervisningsmaterialer • God vikardækning • M.v.

6. Tænketank Skoleplan 2010 Hvad betyder det for Skoleplan 2010? Tænketanken foreslår at der arbejdes videre medfølgende fokusområder: • Skoleplan udfra fleksibel helhedstænkning • Netværksdannelse • Styrkelse af pædagogisk ledelse • Udvikling af lærernes og ledernes arbejdsmiljø

7. Tænketank Skoleplan 2010 1. Skoleplan udfra fleksibel helhedstænking • Antallet af lokaliteter til undervisning* Der holdes p.t. skole på 10 lokaliteter* Antallet af lokaliteter i fremtiden bør vurderes udfra økonomiske beregninger, der medtager alle udgifter herunder anlægs-, renoverings- og bygningsvedligeholdelses udgifter over en 20 årig periode og tager hensyn til en befolkningsprognose.* Antallet af lokaliteter bør vurderes efter udarbejdelse af forskellige løsningsmodeller /scenarier for de faglige, pædagogiske og personalemæssige udfordringer i fremtidens skole. (fælles ledelse, områdeledelse, ændring af skoledistrikter, overbygningsskoler, fødeskoler m.v.) • Elevtal i klasserne* Elevtallet i de enkelte klasser skal være passende, med tilstrækkelig dynamik og mulighed for social læring.* Hvor små / store kan klasserne være? Klassestørrelserne skal være pædagogisk forsvarlige med kvalitet (fagligt, socialt og trivselsmæssigt)* Hvis der er for få eller for mange elever til en klasse er der flere løsnings- muligheder! • Pædagogisk personale (lærere m.fl.)* Hvor få / mange ansatte kan der være for at sikre faglighed og dynamik?* Hvis der er for få eller for mange ansatte på en lokalitet er der flere løsningsmuligheder!

8. Tænketank Skoleplan 2010 2. Netværksdannelse Der arbejdes med fælles tiltag for skolerne, idet der fortsat tages hensyn i skolernes forskellighed. • Vidensdeling mellem skolernemed fælles pædagogisk dage, fælles oplæg, netværksdannelse • Fælles kommunale, faglige skolenetværk • Pædagogisk udvikling – fælles overordnet styringFælles indkøb - forankret i sekretariat • Fælles efteruddannelse* Lokal kompetenceudnyttelse* Flere skoler deler en underviser* Central styring af efteruddannelsetilbud (oprette egne hold) • Udveksling af skolematerialer mellem skolerne* Fælles ”undervisningsmiddelcentral”* Fælles materiale database, der er tilgængelig for alle lærere • Fælles vikarordning - kvalitet - analyse af området • Skolebestyrelsesnetværk

9. Tænketank Skoleplan 2010 3. Styrkelse af pædagogisk ledelse Forbedre ledernes muligheder for at udøve pædagogisk ledelse og personaleledelse Følgende muligheder kunne overvejes: • Fælles administrationog dermed færre administrative opgaver på den enkelte skole • Fælles ledelseFælles skoleledelse på 2-3 lokaliteter med 2-3 pædagogiske ledere og administrativ leder. • Fælles kommunale indsatsområder - gerne fulgt op af ressourcer.F.eks tidlig indsats, rummelighed..... • Vidensdeling* Ledere* Lærere • Efteruddannelse / coaching af lærere og ledere • Opkvalificering af samarbejdet mellem skole og SFO i skolernes ledelsesteam • Øget fokus på samarbejde i lærerteam

10. Tænketank Skoleplan 2010 4. Udvikling af lærernes og ledernes arbejdsmiljø. Nøgleordene er attraktive arbejdspladser med henblik på fastholdelse og rekruttering af de bedste lærere og ledere • Efter- og videre uddannelse af lærere og ledere* For eksempel i klasserumsledelse og relationskompetence • Tidssvarende læringsmiljøer (undervisnings- og pause lokaler)* med nutidige undervisningsmaterialer (herunder IT) • Midler til udvikling og andre fælles aktiviteter for kommunen og for den enkelte skole • Hjemmearbejdspladser og lærerarbejdspladser på skolerne • Introduktionsprogram for nye lærere • Løn-niveau der er konkurrencedygtigt i forhold til nabokommuner • Løbende udvikling og prioritering af skole/hjem samarbejde • Klart udmeldte fælles visioner og mål for skolevæsenet og for den enkelte skole • Sammenhæng mellem kommunens profil og skolevæsenet.